Domkirken i Viborg

Reformationen i Viborg

Indhold

Detaljer fra Bjørn Nørgaards "Hans Tausen"
Detaljer fra Bjørn Nørgaards "Hans Tausen"

Modul 1: Hvordan kom Reformationen til Viborg?

Lektier til dette modul

Arbejdsopgaver til modulet

Opgave 1: Læs først dette metodeafsnit 

Aktørbaseret forklaring.

Strukturbaseret forklaring.

Internt eller eksternt fokus.

Opgave 2: Udfyld dette skema ud fra lektien til i dag. 

Opgave 3: Læs og overvej hvilket niveau teksten har fokus på.  Syntese.

Opgave 4: Opsamling.


Modul 2: Gennemførelsen af Reformationen i Viborg

Lektier til dette modul

Arbejdsopgaver til modulet

Opgave 1: Læs Første dette metodeafsnit

Historikerens forklaringstyper.

Motivforklaringer.

Årsagsforklaringer.

Drivkræfter.

Opgave 2: Arbejd med følgende spørgsmål

Opgave 3: Analyser Bjørn Nørgaards statue af Hans Tausen.

Opgave 4: Opsamling.

Andre idéer til hvad man kunne arbejde med..

Litteratur og kilder.

 

Modul 1: Hvordan kom Reformationen til Viborg?

Lektier til dette modul

Mulig instruktion til lektien (spring eventuelt direkte til 2+3):

  • Brug fem minutter på at overveje de tre følgende spørgsmål. Skriv dine svar i noteform og medbring dem til timen.
  1. Hvem skaber historien?
  2. Hvordan er vi skabt af historien?
  3. Hvad er overhovedet historien?
  • Læs teksten (husk at slå svære ord op)
  • Overvej hvilke personer og grupper, der optræder i teksten. Tegn dem evt.

To af forudsætningerne for Reformationen var kirkens voksende verdslige magt og humanismens nye tekstkritiske måde at læse Biblen på. Martin Luthers hovedtanke var, at mennesker kun frelses ved tro alene og ikke ved at gøre gode gerninger, samt at kirken ikke er guddommeligt indstiftet, men skabt af mennesker. Det fortælles, at Luther hamrede 95 teser op på en kirkedør som oplæg til en diskussion om, hvad kristendommen overhovedet indebærer. I dag tør ingen med sikkerhed sige, at Luther brugte søm og hammer. Det er også omdiskuteret, hvorvidt Luthers 95 teser overhovedet blev hængt op på en kirkedør i den tyske by Wittenberg i 1517. Dog er begivenheden, fakta eller ej, blevet en symbolfortælling, hvis virkningshistorie stadig i dag har stor betydning for det samfund og den kultur, vi lever og udvikler os i – og den historie, vi fortæller om os selv.

Vi kan spørge os selv, hvorfor mon Luther satte teserne op på kirkedøren. Vi kan også gå et skridt videre og diskutere, hvorfor det i hvert fald er en god historie, at han gjorde det? For netop forbindelsen mellem vores nutidige forestillingsverden og vores spørgsmål til fortiden er et af historiefagets ædle mål, og baggrunden for al historieskrivning er, at vi stiller spørgsmål til fortiden. På baggrund af forskelligt kildemateriale vil vi nu vise én mulig fremstilling af, hvordan Reformationen forløb i Viborg. I den kommende time vil vi arbejde med metoderne bag.

Reformationen i Viborg blev gennemført hurtigere end den blev i de fleste andre centrale danske byer i Middelalderen – faktisk allerede i 1529. Det er spændende at dykke ned i gamle kilder og prøve at finde ud af, hvordan det gik for sig. Utvivlsomt blev to af reformationens helt afgørende hovedroller spillet af den daværende danske konge Frederik den 1. samt bispestadens borgere.

Byens borgere var fysisk tilstede i Viborg og kunne anmode magthaveren om ændringer, der blev afgørende for Reformationens realisering. Kongen kunne godkende disse anmodninger og ydermere sikre sig, at Reformationens centrale personer kunne føle sig sikre under deres ophold i staden.  Det var i kraft af hinanden og hver deres magt, fysisk eller verdslig, at borgerne og Frederik den 1. kunne gennemføre Reformationen. Borgerne ydede aktivt deres bidrag til, at den katolske kirke blev bragt i knæ så hurtigt, som var tilfældet i Viborg, for ved at forstyrre de katolske kannikkers messer bidrog borgerne til det, man har kaldt det lutherske angreb på den katolske kirke. Frederik den 1. kunne ikke have gennemtvunget Reformationen i byen alene, om ikke andet så fordi han sad så fjernt derfra. Han ville have haft stor besværlighed ved fra Gottorp at tvinge en fyrstereformation ned over hovederne på borgerne i den fjerne jyske by, i særdeleshed hvis borgerne ikke interesserede sig for de nye lutherske tanker.

Da Frederik den 1. blev valgt som konge i 1523, havde han i sin håndfæstning måttet love, at han ikke ville tolerere nogen kætter, Luthers discipel eller andre at prædike eller gå imod kirken og dens lære. Det kan derfor være svært at sige, om kongen personligt var for eller imod Reformationen i begyndelsen af sin regeringstid, da han på det tidspunkt netop var blevet indsat på tronen af den samme gruppe af adel og gejstlige, der afsatte hans forgænger Christian den 2., som delvist blev fjernet fra tronen på grund af sin begyndende interesse for Luthers tanker. At kongen lovede at forbyde luthersk prædiken i Danmark behøver ikke nødvendigvis at afspejle hans egen holdning, blot at truslen om Reformationen lagde et stadigt stigende pres på de folk, som hjalp ham på tronen og til magten.

Et muligt skifte i kongens støtte fra den katolske fraktion til den reformatoriske kan ses i et værnebrev, som han udstedte til ingen anden end den mest centrale luthersk inspirerede person, hvad angår reformationens gennemførelse i Viborg, nemlig Hans Tausen, som ankom til byen i 1525.  I 1526 udstedte Frederik den 1. på anmodning af bystyret i Viborg et værnebrev til johanittermunken, og byens borgere forpligtedes hermed til at beskytte Tausen og stille ham en bolig til rådighed. Ud over værnebrevet udfærdiget til Tausen, udstedte Frederik den 1. også i 1526 et værnebrev til Jørgen Jensen Sadolin, der var blevet ordineret præst af Tausen, samt et privilegiebrev i 1529 til bogtrykker Hans Vingård, der støttede op om Reformationen.

Der var følgelig ikke blot tale om et enkelt tilfælde, men at kongen faktisk sørgede for, at flere reformatoriske hovedpersoner fik den beskyttelse, der måske har været afgørende for, at disse personer kunne være med til at gennemføre Reformationen i Viborg. Uden dette kongens værn over de evangeliske prædikanter, samt hans afgørende godkendelser af borgernes anmodninger, ville den katolske biskop Jørgen Friis muligvis kunne have slået kætterne og de oprørske borgere ned uden større problemer, men det lykkedes altså ikke.

I historiefaget kan vi benytte forskellige metoder til at forklare samfundsudvikling, hvad enten, der er tale om kontinuitet eller brud. Reformationen var en brydningstid. Den episode, hvor folket i byen tydeligst markerede sig ved et aktivt angreb på katolicismen, var med en storm på gråbrødrenes klosterkirke, efter at klostret havde afvist borgernes anmodning om at afholde gudstjenester med Tausen som prædiker ved klosterkirken. Et interessant kildeskrift at drage frem her er Gråbrødrekrøniken, der oven i købet ikke er skrevet af lutheranerne, men af katolikkerne, nærmere betegnet de franciskanermunke, der fra 1528 til 1532 blev fordrevet fra deres klostre. Her kan man læse, at folket, der var utålmodigt over uretten og foragten, skaffede murbrækkere hid og sprængte kirkens fløjdøre, og siden hørte de en tid lang med stor begejstring på Tausen. Byens befolkning var på det tidspunkt så overbevist om, at det var deres ret at afholde Tausens gudstjenester i klosterkirken, og hvis klostret ikke anerkendte og bemyndigede denne ret, så ville de selv tage den med vold.

Aktionen viser, at borgerne i stigende grad følte sig kirken overlegen. Man lod sig ikke længere afspise med et afslag fra kirken, man tog blot, hvad man følte sig berettiget til. Tausens tilhørerskare var vokset enormt og udgjordes snart af størstedelen af byens borgere, og med selve fyrsten i ryggen har borgerne næppe haft de store begrænsninger for, hvad de kunne foretage sig med henblik på gennemførelsen af Reformationen i deres by. Selv biskoppen, Jørgen Friis, som man ellers skulle mene måtte have noget at skulle have sagt, blev gået udenom i alle henseender, når borgerne og kongen skabte de store ændringer i byen. Nogle gange, som det var tilfældet med stormen på klosterkirken, helligede årsagen midlet, også selv om midlet var vold.

Domkirken i Viborg
Domkirken i Viborg

Selv om nogle af de mest centrale katolske områder på dette tidspunkt allerede var overgået til byens reformatorer og borgere, fortsatte de katolske messer ved domkirken i Viborg en stykke tid endnu. De fortsatte dog ikke uden besvær, borgerne ydede nemlig også her en aktiv indsats til fordel for Reformationens gennemførelse. De katolske præster blev udsat for konstante afbrydelser under deres gudstjenester. Et eksempel på en sådan gudstjeneste med afbrydelser kan vi finde i omtalte Gråbrødrekrønike, hvor det fortælles at alterpræsten Stenor blev forstyrret under udførelsen af en messe. Pludselig, berettes der, løb der en borger, Christiern Stub, som var lejet eller snarere forledt dertil af andre, ikke uelskværdige svirebrødre, hen, rev kalken fra ham og kastede den for hans fødder. Alterpræsten forfulgte den flygtende, og dermed var messen afbrudt. Hvad enten borgeren handlede af egen fri vilje eller ej, så er denne kilde et tydeligt bevis på den modstand, præsterne mødte under deres gudstjenester. Borgerne forsøgte ikke blot at uddrive tiggermunkene fra deres klostre i byen, men også at bortjage de katolske præster med deres latinske messer fra byens kirker, og som tiden gik, forbedredes situationen ikke til fordel for de katolske præster, og vi kan i stedet betragte endnu en sejr til Viborgs borgere og Reformationen.

Arbejdsopgaver til modulet

Opgave 1: Læs først dette metodeafsnit

I historiefaget kan vi benytte forskellige metoder til at forklare samfundsudvikling, hvad enten, der er tale om kontinuitet eller brud. Til det formål kan man arbejde med begrebsparret: aktører og strukturer.

Aktørbaseret forklaring

Med fokus på Aktører lægges der vægt på, at mennesket er historiens agent. Man forklarer historisk udvikling som menneskeskabt, idet man antager, at menneskets frie vilje og fornuft altid giver det en række valgmuligheder inden for det handlerum, som de historieskabte strukturer sætter grænserne for.

Faktorer, som hermed vi forudsætter: Rationalitet, refleksion, motivation og bevidst handlen ud fra individuelle intentioner.

Faktorer, som vi undersøger: Personligheder, aktørernes bevidste handlen, vigtige aktørers evne til at udnytte de muligheder, de får.

Lægger man vægt på de aktørbaserede forklaringer vil man undersøge, hvad der kræves for at udføre en række handlinger under bestemte betingelser. Man vil her se resultater opstå som konsekvens af enten handlinger eller adfærd. Man lægger i denne forbindelse vægt på aktørens handlinger som rationelle valg, der knytter sig til overvejelser og mål hos den enkelte.

Strukturbaseret forklaring

Har man fokus på Strukturer, forklarer man menneskelig udvikling som et produkt af historiske forhold.  Det kan være fysiske forhold som eksempelvis en stats geografiske placering, klimaet eller befolkningssammensætningen. Man kan også se på økonomiske forhold som markedsøkonomi eller planøkonomi, handels- og erhvervsstrukturer, teknologi med videre.  Det kan også være kulturelle forhold som verdensbilledet, ideologiske strømninger, religion, tradition, selvforståelse, mentalitet og lignende.
Faktorer, som vi hermed forudsætter: Social- og økonomisk kontekst, politiske muligheder, konjunkturer, kulturel kontekst, historisk kontekst.

Faktorer, som vi undersøger: Forudsigelighed, regelmæssighed i politiske institutioner og rutiner.

Lægger man vægt på de strukturelle forklaringer, vil man undersøge, hvilke betingelser der er for at en række begivenheder kan opstå. I så fald vil man se resultaterne opstå som en konsekvens af enten kontekst eller omgivelser. Undersøger man strukturer, har man fokus på bestemte mønstre i et samfund, som udviser en bestemt systematik. Det kunne være de formelle roller i en familie, samfundsklasser indbyrdes og i forhold til hinanden eller globale politiske mønstre.

Internt eller eksternt fokus

Man kan dele de to tilgange yderligt op og have:
• Et internt fokus, hvor man orienterer sig mod aktører inden for staten, gruppen, partiet, kulturkredsen, eller man kan se på strukturer inden for samme system og undersøge, hvordan dette kan påvirke det omgivende miljø og forme begivenhedernes udvikling. Man mener, at aktører kan påvirke det omgivende miljø og forme begivenhedernes udvikling.
• Et eksternt fokus og her hævder man, at begivenheder afhænger af forhold, der ligger uden for staten, gruppen, partiet, kulturkredsen, og det kan være både aktører og strukturer uden for systemet.

 

Opgave 2: Udfyld dette skema ud fra lektien til i dag

Perspektivet på problemstillingen:

Årsagerne til Reformationen i Viborg

AktørStruktur
Intern 

 

 

 

 

 

Ekstern 

 

 

 

 

 

Opgave 3: Læs og overvej hvilket niveau teksten har fokus på

Når man undersøger historien, er der ofte en mere eller mindre eksplicit idé om, at historien foregår på forskellige niveauer, og at disse niveauer påvirker hinanden. Ofte vil den enkelte historiker mere eller mindre bevidst fokusere på ét af niveauerne, ligesom forskellige retninger inden for historiefaget fokuserer på forskellige niveauer. Man kan for overskuelighedens skyld sætte de forskellige retninger op i modellen her:

 

Historiens niveauer

Den samfundsfaglige forklaring:

Struktur

Den traditionelt historiske forklaring:

Aktør =

ikke kun en person, men også en gruppe personer, en bevægelse, et parti eller en organisation. Pointen er, at de handler, og ved deres handling skaber forandringer i samfundet.

Idealistisk niveau

(Kulturhistorie)

Mentalitetshistorie,

historisk sociologi

Idéhistorie
Institutionelt-

eller politisk niveau

Historisk institutionalismePolitisk historie
Materialistiske niveauHistorisk materialismeKlassekamp

I denne sammenhæng er en aktør ikke kun en person, men også en gruppe personer, en bevægelse, et parti eller en organisation. Pointen er, at de handler, og ved deres handling skaber forandringer i samfundet. En strukturalist ville kritisere denne tilgang til historien for, at aktørerne kan have nok så mange gode idéer, men hvis de ikke er i overensstemmelse med strukturerne i samfundet, ville det aldrig kunne blive til virkelighed. Eksempelvis ville en mentalitetshistoriker kritisere en idéhistoriker for, at Luther nok havde mange gode idéer, men at de aldrig ville have fået de voldsomme konsekvenser de havde, hvis det ikke var for den generelle krisestemning, der prægede samfundet, og som gjorde Luthers teologiske idéer relevante for bredere dele af befolkningen. Man ville bemærke, at blandt andet engeske John Wycliffe, der levede i 1300-tallet, havde mange af de samme idéer, uden at det førte noget blivende med sig.

Syntese

Ovenstående kan anskues som en diskussion af, hvad der kom først - hønen eller ægget, når man på den måde stiller aktører og strukturer op over for hinanden for at forklare en udvikling. Det kan dog være udbytterigt at overveje begge positioner, men samtidig se dem som dialektisk forbundne. Historikere har igennem tiden polariseret sig i denne problematik, og det er der beklageligvis i ofte kommet noget middelmådigt historieskrivning ud af.  Man kan med andre ord både arbejde med et aktørbegreb, som fra starten ses som stærkt afhængigt af sociale kontekster og med et antideterministisk strukturbegreb, der tillader systemmæssig uforudsigelighed og kreativitet.

 

Opgave 4: Opsamling

 


Modul 2: Gennemførelsen af Reformationen i Viborg

Lektier til dette modul

Mulig instruktion til lektien:

  • Med udgangspunkt i både sidste moduls lektie og den følgende tekst, brug da fem minutter på at svare på følgende – og der kan sagtens være flere svar på hvert spørgsmål:
  1. HVEM er uenige?
  2. HVAD består uenighederne i?
  3. HVORDAN kommer uenighederne til udtryk?
  4. HVORFOR er de uenige?

Som mennesker kan vi ikke bare gøre hvad som helst, idet vi er begrænset af, hvad man kan kalde vores mentale værktøj. Et værktøj kan bruges til at gøre noget ved verden, men det er begrænset af, hvad vi overhovedet kan forestille os. Vi er nemlig altid omfattet af en bestemt mentalitet, der viser sig i de ord, begreber og billeder, som vi omgiver os med. Når man arbejder mentalitetshistorisk, er det grundlæggende at spørge, hvad det i det hele taget har været muligt for fortidens mennesker at tænke. I middelalderens samfund har det således været umuligt at forestille sig en verden uden Gud. Man kunne nok være uenig med kirkens udlægning af religionen, men en verden, hvor Gud ikke i alle forhold greb ind i menneskers hverdag, har været ganske utænkelig for den tids mennesker. Deri lå begrænsningen af deres mentale værktøj. Kongen og borgerne i Viborg lagde sig ud med kirken i 1500-tallet, men ikke med Gud.

Kongens rolle, udover at udstede værnebreve til enkeltpersoner i deres kamp mod den katolske kirke, var at efterkomme nogle anmodninger fra bystyret i Viborg, og det var nogle ret afgørende og omvæltende handlinger, som kongen gav bystyret ret til at udføre. Der har uden tvivl været mere end blot religiøse idéer på spil. I et åbent brev af 29. december 1527 stadfæstede kongen byens ret til at ophæve nogle af dens gilder, for i stedet at bruge gildernes penge på at oprette et hospital for at komme deres elendige, fattige og syge til hjælp. Ved at efterkomme borgernes ønske overdrog han dermed et ansvar, som før var kirkens, til Viborgs borgere. På den vis træder kongen et skridt nærmere den reformatoriske side og lægger dermed yderligere afstand til den katolske gruppering i Viborg. Selv om borgerne også tidligere havde kunnet hjælpe til ved de danske byers hospitaler, var disse hospitalernes bygninger som regel en del af de danske klostre.

Sortebrødre Kirke, Viborg
Sortebrødre Kirke, Viborg

I 1529 rettede borgerne og bystyret i Viborg endnu et angreb på den katolske fraktion i byen. Bystyret anmodede i et brev til kongen om at få lov til at benytte henholdsvis gråbrødrenes og sortebrødrenes klosterkirker som sognekirker, og herefter bad de om lov til at nedrive de øvrige sognekirker i området, som man ikke længere mente at have brug for. Den 23. februar sendte kongen sit svar, der fik en dramatisk efterfølgelse: ”… tha ere Wij ther tiill fredtz metth, atthij beholle samme graa brødhre och suorte brødhre kyrker tiill sogne kyrker och ødhe legge the andre vnyttige sogne kyrker ij etther by…”.  Selv om byen mente, at den havde for mange sognekirker, er det bemærkelsesværdigt, at man krævede endnu to kirker, og derefter blot ville bruge disse to kirker, mens man ødelagde resten af byens øvrige 12 sognekirker inden for en måned efter kong Frederiks svar.

At borgerne direkte gik ind og bad om lov til at benytte munkenes klosterkirker, kan derfor næsten kun tolkes som et direkte angreb på den katolske kirkes forsvarere i byen. Også det faktum, at denne beslutning helt gik biskoppen og kapitlet forbi, vidner om, at der virkelig var tale om et træk rettet imod den katolske kirke og ikke blot en fornuftig beslutning, i og med at man mente, at man ikke kunne administrere alle sognets kirker. Med denne afgørelse fratog kongen endnu engang den katolske kirke i Viborg et domæne, der hidtil havde været katolikkernes, og overdrog det i stedet til byens borgere og bystyre, som udgjorde den mest centrale del af de reformatoriske tilhængere i Viborg. På det tidspunkt ydede kongen stort set al den hjælp, som han kunne til Reformationens gennemførelse i Viborg. Skønt støtten stadig var passiv og som oftest skete på opfordring af byens borgere, var de handlinger, som kongen gav byen sin tilladelse til at udføre af så afgørende karakter, at det blev fundamentet for, at Reformationen i Viborg kunne realiseres så hurtigt, som den blev.

Efter 1530 hører man ikke rigtigt længere om menige munke og præster. Deres rolle i magtkampen er udspillet ved, at deres kirker og klostre var blevet overtaget eller revet ned i starten af 1527. Domkirkereformen blev endeligt udformet i 1530 og omtales ofte som en aftale, der blev indgået mellem Viborgs evangeliske fraktion og de katolske kannikker og præster ved domkirken, men at det var en frivilligt indgået aftale mellem de to parter, er tvivlsomt, selv om store dele af kapitlet langsomt lod sig lokke af de lutherske tanker. Med alle deres forstyrrelses af messer, og overtagelser af den katolske kirkes bygninger og ansvar, har det katolske slæng næppe haft andet valg end til sidst at overgive sig til Viborgs borgere og acceptere de ændringer, der fulgte i kølvandet på domkirkereformen.

Den 2. september senere på året 1530 sendte borgerne i Viborg et brev til Frederik den 1. indeholdende den plan for det evangeliske gudstjenesteprogram, som fremover skulle gælde ved byens domkirke. Selv om borgerne i Viborg selv havde udarbejdet og indgået aftalen med de katolske præster ved domkirken, gjorde kongen i sidste ende domkirkereformen gældende ved at stadfæste den, og han godkendte dermed det endelige skift fra katolicisme til protestantisme i Viborg.

Man kunne argumentere for at denne ene begivenhed var den mest afgørende for gennemførelsen af Reformationen i Viborg, selv om den blev hjulpet på vej af mange store begivenheder i de foregående år. Hvis man derfor vil mene, at stadfæstelsen af domkirkereformen er en af de mest afgørende betingelser for, at Reformationen blev gennemført i Viborg, må man derfor også mene, at den konge som har stadfæstet den, må have haft afgørende betydning for skiftet fra katolicisme til protestantisme i byen. Da kongen fik muligheden, støttede han op om Reformationen og dens gennemførelse, i Viborg såvel som i landets øvrige byer, da han ville stå langt stærkere som konge i et protestantisk land, der anså kongen for den af Gud øverst indsatte øvrighed, end i et katolskorienteret land, hvor kirken ville blive stillet mere ligevægtig med kongen. Man kan også vælge at understrege netop mulighederne og dermed strukturerne, som gav kongen et rum at handle i.

 

Arbejdsopgaver til modulet

Opgave 1: Læs Første dette metodeafsnit

Historikerens forklaringstyper

Vi har analyseret på Reformation i Viborg ved hjælp af begrebsparret aktør-struktur, og vi har konstateret, at lige siden de første mennesker begyndte at interessere sig for historie, har man løbende ændret opfattelsen af, hvad der har været afgørende for den historiske udvikling. Historikere har også gennem tiden forklaret historien ved at se på hvilke drivkræfter, der har drevet historien fremad. I dag er det nok mest udbredt at have en multikausal forklaringsmodel, hvor man antager, at der er flere forklaringer på historiens gang. Nedenstående kan bruges til at sætte ord på disse forklaringer.

Motivforklaringer

Motivforklaringer kaldes også intentionelle forklaringer. Her undersøger vi motiverne bag nogens beslutninger. Forklaringstypen bygger på iagttagelse, men også på indlevelse og forståelse i hermeneutisk forstand. I denne kontekst vil man eksempelvis undersøge, hvilke motiver beslutningstagerne havde i forbindelse med Reformationen.

Årsagsforklaringer

Årsagsforklaringer bygger på fornuft og analyse af årsags - virkningsforhold. Forklaringerne findes i fortiden. Årsagen ”skubber bagpå” begivenheden. I denne kontekst vil man interessere sig for rivalisering mellem stormagterne, magtbalance, kamp om ressourcer og lignende som årsager bag gennemførelsen af Reformationen.

 

Når der opstilles årsagsforklaringer, lægges der helt automatisk vægt på forskellige historiske drivkræfter.

Drivkræfter

Blandt de forhold, der kan skubbe bagpå en begivenhed eller proces, kan nævnes:

  • Individet

Eks.: Churchill eller Reagan som formodes at ændre historien gang.

  • Folket

Eks.: Vietnammodstanden i USA eller de folkelige oprør i Østeuropa forud for murens fald.

  • Religioner og idéer

Eks.: Islam eller kommunismen.

  • Teknologi

Eks.: Romernes eller amerikanernes overlegne teknologi i forholdet til modstanderne.

  • Økonomien

Eks.: Marx og klassernes vækst, Storbritanniens behov for afsætningsmarkeder i 1800-tallet, USA's olieøkonomi.

 

Det er vigtigt at være bevidst om, hvilke drivkræfter, der tillægges betydning. Det gælder, hvad enten det er en forklaring af historiens gang, som man selv opstiller, eller en anden forfatters historiske fremstilling, som man analyserer. Bag valget af historiske årsagsforklaringer ligger nemlig et historiesyn, det vil sige et syn på, hvad der har afgørende betydning for historiens gang.

Opgave 2: Arbejd med følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i de spørgsmål, du lavede hjemmefra til lektien. Snak med din gruppe om svarene, og kom med fælles bud på følgende:

  1. Hvilke motiver kan nogen have haft i forbindelse med Reformationen i Viborg? (gerne flere)
  2. Hvilke drivkræfter var i spil i Viborg i reformations-processen? Giv konkrete eksempler.

Opgave 3: Analyser Bjørn Nørgaards statue af Hans Tausen

Bjørn Nørgaards statue "Hans Tausen"
Bjørn Nørgaards statue "Hans Tausen"
  • Hvad ser du?
  • Hvilken historie vil skulpturen fortælle? Og henviser den til f.eks. litteratur, religion, tradition?
  • Hvordan virker motivet, og hvilke associationer får du, når du oplever skulpturen?
  • Hvad betyder de forskellige tegn og medbetydninger (= symboler, figurer og elementer) for skulpturens helhed og forståelsen af den?
  • Hvad refererer de til i vores tilværelse?
  • Hvordan forholder skulpturen sig til den samtid, den er skabt i?
  • Hvad kan vi bruge vores viden om Reformationen til i dag?

Opgave 4: Opsamling

 

Andre idéer til hvad man kunne arbejde med

Andre lokalområder

Lade eleverne lave faktabokse: eks. Den katolske kirkes aktører (evt. munkeordener) samt den verdslige magts aktører.

Persongalleri Viborg

Bystyret i Viborg

Fyrstens rolle (Machiavelli)

Vigtige steder

Vigtige begivenheder

Hvad er Danmarkshistorie?

Proces: Hvordan laver man en historiebog?

Billedanalyse

Kættere og kætterprocesser

Finder der en form for sekularisering sted?

Katolske messer… vs. Lutherske tiltag

Analyse af prædikener

Billedanalyse

Analyse af: Håndbog for de evangeliske prædikanter + nye ritualer + Den nye danske kirkeordning

Af Malene Sørensen og Kasper Løgstrup,Viborg katedralskole, 2017


Litteratur og kilder

  • Appel, Hans Henrik: At være almuen mægtig – de jyske bønder og øvrigheden på Landbohistorisk Selskab, København, 1991
  • Dansk Biografisk Leksikon Bind 4 + 5+ 15, Nordisk forlag A/S, København, 1980-1984
  • Danmarks historie – i grundtræk. Redaktion: Steen Busck & Henning Poulsen. Aarhus Universitetsforlag, 2002
  • ”Die dänische Reformation vor ihrem internationalen Hintergrund” af Leif Grane & Kai Hørby. Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen, 1990
  • ”Hans Tausen og Hans Vingaard – reformator og bogtrykker i Viborg” af Jens Vellev, Per Hofman Hansen & Allan Karker. Skovgaard Museet i Viborg & Viborg Stiftsmuseum, 1986
  • Heise, A.: Diplomatarium Viborgense, Gyldendalske Boghandel, Thieles Bogtrykkeri, København, 1879
  • Heise, A.: Skibykrøniken. Rosenkilde og Bagger, København, 1967
  • Hørby, Kai: Reformationens indførelse i Danmark. Munksgaard, København, 1968
  • ”Kong Frederik den Førstes danske registranter” af Kr. Erslev & W. Mollerup. Rudolph Klein, København, 1879
  • Krøniken om Graabrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Danmark. Oversat af Henning Heilesen. Munksgaard, Haderslev, 1967
  • Middelalderens Danmark – Kultur og samfund fra trosskifte til reformation. Redaktion: Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen & Jens Vellev. Gads forlag, København, 2001
  • Nielsen, O.: Dueholms Diplomatarium, Samling af Breve 1371-1539. Thiele, København, 1872
  • Pontoppidan, Erich: Annales Ecclesiæ Danicæ Diplomatici Bind 2, København 1752
  • Rørdam, Holger F.: Malmøberetningen. Gad, København, 1889
  • Rørdam, Holger F.: Monumenta Historiæ Danicæ Bind 1, Gad, København, 1873-1887
  • Rørdam, Holger F.: Smaaskrifter af Hans Tausen. Thiele, København, 1870
  • Severinsen, P.: Viborg Domkirke – med stad og stift i 800 aar. O. Lohse, København, 1932
  • Viborgs Historie – Oldtid – 1726 Bind 1. Redaktion: Henning Ringgaard Lauritsen & Lars Munkøe. Viborg Kommune, 1998
  • Wittendorf, Alex: På Guds og Herskabs nåde. Gyldendal og Politikens Danmarks historie Bind 7. Nordisk forlag, København, 1989
  • http://viborghistorie.dk/tidslinie/?
  • http://historiskmetode.weebly.com/

 

Kommentér

Kom med den første kommentar...

Giv mig besked ved
avatar
wpDiscuz