Ind­hold

Detaljer fra Bjørn Nørgaards "Hans Tausen"
Detal­jer fra Bjørn Nør­gaards “Hans Tausen”

Modul 1: Hvor­dan kom Refor­ma­tio­nen til Viborg?

Lek­tier til det­te modul

Arbejds­op­ga­ver til modulet

Opga­ve 1: Læs først det­te metodeafsnit 

Aktør­ba­se­ret forklaring.

Struk­tur­ba­se­ret forklaring.

Inter­nt eller ekster­nt fokus.

Opga­ve 2: Udfyld det­te ske­ma ud fra lek­tien til i dag. 

Opga­ve 3: Læs og over­vej hvil­ket niveau tek­sten har fokus på.  Syn­te­se.

Opga­ve 4: Opsamling.


Modul 2: Gen­nem­fø­rel­sen af Refor­ma­tio­nen i Viborg

Lek­tier til det­te modul

Arbejds­op­ga­ver til modulet

Opga­ve 1: Læs Før­ste det­te metodeafsnit

Histo­ri­ke­rens forklaringstyper.

Motiv­for­kla­rin­ger.

Årsags­for­kla­rin­ger.

Driv­kræf­ter.

Opga­ve 2: Arbejd med føl­gen­de spørgsmål

Opga­ve 3: Ana­ly­ser Bjørn Nør­gaards sta­tue af Hans Tausen.

Opga­ve 4: Opsamling.

Andre idéer til hvad man kun­ne arbej­de med..

Lit­te­ra­tur og kilder.

Modul 1: Hvor­dan kom Refor­ma­tio­nen til Viborg?

Lek­tier til det­te modul

Mulig instruk­tion til lek­tien (spring even­tu­elt direk­te til 2+3):

  • Brug fem minut­ter på at over­ve­je de tre føl­gen­de spørgs­mål. Skriv dine svar i note­form og med­bring dem til timen.
  1. Hvem ska­ber historien?
  2. Hvor­dan er vi skabt af historien?
  3. Hvad er over­ho­ve­det histo­rien?
  • Læs tek­sten (husk at slå svæ­re ord op)
  • Over­vej hvil­ke per­so­ner og grup­per, der optræ­der i tek­sten. Tegn dem evt.

To af for­ud­sæt­nin­ger­ne for Refor­ma­tio­nen var kir­kens vok­sen­de verds­li­ge magt og huma­nis­mens nye tekst­kri­ti­ske måde at læse Bib­len på. Mar­tin Lut­hers hoved­tan­ke var, at men­ne­sker kun frel­ses ved tro ale­ne og ikke ved at gøre gode ger­nin­ger, samt at kir­ken ikke er gud­dom­me­ligt indstif­tet, men skabt af men­ne­sker. Det for­tæl­les, at Lut­her ham­re­de 95 teser op på en kir­ke­dør som oplæg til en dis­kus­sion om, hvad kri­sten­dom­men over­ho­ve­det inde­bæ­rer. I dag tør ingen med sik­ker­hed sige, at Lut­her brug­te søm og ham­mer. Det er også omdis­ku­te­ret, hvor­vidt Lut­hers 95 teser over­ho­ve­det blev hængt op på en kir­ke­dør i den tyske by Wit­ten­berg i 1517. Dog er begi­ven­he­den, fak­ta eller ej, ble­vet en sym­bol­for­tæl­ling, hvis virk­nings­hi­sto­rie sta­dig i dag har stor betyd­ning for det sam­fund og den kul­tur, vi lever og udvik­ler os i – og den histo­rie, vi for­tæl­ler om os selv.

Vi kan spør­ge os selv, hvor­for mon Lut­her sat­te teser­ne op på kir­ke­dø­ren. Vi kan også gå et skridt vide­re og dis­ku­te­re, hvor­for det i hvert fald er en god histo­rie, at han gjor­de det? For net­op for­bin­del­sen mel­lem vores nuti­di­ge fore­stil­lings­ver­den og vores spørgs­mål til for­ti­den er et af histo­ri­e­fa­gets ædle mål, og bag­grun­den for al histo­ri­eskriv­ning er, at vi stil­ler spørgs­mål til for­ti­den. På bag­grund af for­skel­ligt kil­de­ma­te­ri­a­le vil vi nu vise én mulig frem­stil­ling af, hvor­dan Refor­ma­tio­nen for­løb i Viborg. I den kom­men­de time vil vi arbej­de med meto­der­ne bag.

Refor­ma­tio­nen i Viborg blev gen­nem­ført hur­ti­ge­re end den blev i de fle­ste andre cen­tra­le dan­ske byer i Mid­delal­de­ren – fak­tisk alle­re­de i 1529. Det er spæn­den­de at dyk­ke ned i gam­le kil­der og prø­ve at fin­de ud af, hvor­dan det gik for sig. Utvivl­s­omt blev to af refor­ma­tio­nens helt afgø­ren­de hoved­rol­ler spil­let af den davæ­ren­de dan­ske kon­ge Fre­de­rik den 1. samt bis­pe­sta­dens borgere.

Byens bor­ge­re var fysisk til­ste­de i Viborg og kun­ne anmo­de magt­ha­ve­ren om ændrin­ger, der blev afgø­ren­de for Refor­ma­tio­nens rea­li­se­ring. Kon­gen kun­ne god­ken­de dis­se anmod­nin­ger og yder­me­re sik­re sig, at Refor­ma­tio­nens cen­tra­le per­so­ner kun­ne føle sig sik­re under deres ophold i sta­den.  Det var i kraft af hin­an­den og hver deres magt, fysisk eller verds­lig, at bor­ger­ne og Fre­de­rik den 1. kun­ne gen­nem­fø­re Refor­ma­tio­nen. Bor­ger­ne yde­de aktivt deres bidrag til, at den katol­ske kir­ke blev bragt i knæ så hur­tigt, som var til­fæl­det i Viborg, for ved at for­styr­re de katol­ske kan­nik­kers mes­ser bidrog bor­ger­ne til det, man har kaldt det lut­her­ske angreb på den katol­ske kir­ke. Fre­de­rik den 1. kun­ne ikke have gen­nemt­vun­get Refor­ma­tio­nen i byen ale­ne, om ikke andet så for­di han sad så fjer­nt der­fra. Han vil­le have haft stor besvær­lig­hed ved fra Got­torp at tvin­ge en fyrstere­for­ma­tion ned over hove­d­er­ne på bor­ger­ne i den fjer­ne jyske by, i sær­de­les­hed hvis bor­ger­ne ikke inter­es­se­re­de sig for de nye lut­her­ske tanker.

Da Fre­de­rik den 1. blev valgt som kon­ge i 1523, hav­de han i sin hånd­fæst­ning måt­tet love, at han ikke vil­le tole­re­re nogen kæt­ter, Lut­hers discipel eller andre at præ­di­ke eller gå imod kir­ken og dens lære. Det kan der­for være svært at sige, om kon­gen per­son­ligt var for eller imod Refor­ma­tio­nen i begyn­del­sen af sin rege­rings­tid, da han på det tids­punkt net­op var ble­vet ind­sat på tro­nen af den sam­me grup­pe af adel og gejst­li­ge, der afsat­te hans for­gæn­ger Chri­sti­an den 2., som del­vist blev fjer­net fra tro­nen på grund af sin begyn­den­de inter­es­se for Lut­hers tan­ker. At kon­gen love­de at for­by­de lut­hersk præ­di­ken i Dan­mark behø­ver ikke nød­ven­dig­vis at afspej­le hans egen hold­ning, blot at trus­len om Refor­ma­tio­nen lag­de et sta­digt sti­gen­de pres på de folk, som hjalp ham på tro­nen og til magten.

Et muligt skif­te i kon­gens støt­te fra den katol­ske frak­tion til den refor­ma­to­ri­ske kan ses i et vær­ne­brev, som han udsted­te til ingen anden end den mest cen­tra­le lut­hersk inspi­re­re­de per­son, hvad angår refor­ma­tio­nens gen­nem­fø­rel­se i Viborg, nem­lig Hans Tau­sen, som ankom til byen i 1525.  I 1526 udsted­te Fre­de­rik den 1. på anmod­ning af bysty­ret i Viborg et vær­ne­brev til joha­nit­ter­mun­ken, og byens bor­ge­re for­plig­te­des her­med til at beskyt­te Tau­sen og stil­le ham en bolig til rådig­hed. Ud over vær­ne­bre­vet udfær­di­get til Tau­sen, udsted­te Fre­de­rik den 1. også i 1526 et vær­ne­brev til Jør­gen Jen­sen Sado­lin, der var ble­vet ordi­ne­ret præst af Tau­sen, samt et pri­vil­e­gie­brev i 1529 til bog­tryk­ker Hans Vin­gård, der støt­te­de op om Reformationen.

Der var føl­ge­lig ikke blot tale om et enkelt til­fæl­de, men at kon­gen fak­tisk sør­ge­de for, at fle­re refor­ma­to­ri­ske hoved­per­so­ner fik den beskyt­tel­se, der måske har været afgø­ren­de for, at dis­se per­so­ner kun­ne være med til at gen­nem­fø­re Refor­ma­tio­nen i Viborg. Uden det­te kon­gens værn over de evan­ge­li­ske præ­di­kan­ter, samt hans afgø­ren­de god­ken­del­ser af bor­ger­nes anmod­nin­ger, vil­le den katol­ske biskop Jør­gen Fri­is mulig­vis kun­ne have slå­et kæt­ter­ne og de oprør­ske bor­ge­re ned uden stør­re pro­ble­mer, men det lyk­ke­des alt­så ikke.

I histo­ri­e­fa­get kan vi benyt­te for­skel­li­ge meto­der til at for­kla­re sam­funds­ud­vik­ling, hvad enten, der er tale om kon­ti­nu­i­tet eller brud. Refor­ma­tio­nen var en bryd­nings­tid. Den epi­so­de, hvor fol­ket i byen tyde­ligst mar­ke­re­de sig ved et aktivt angreb på kato­li­cis­men, var med en storm på grå­brød­re­nes kloster­kir­ke, efter at klo­stret hav­de afvist bor­ger­nes anmod­ning om at afhol­de gud­stje­ne­ster med Tau­sen som præ­di­ker ved kloster­kir­ken. Et inter­es­sant kil­de­skrift at dra­ge frem her er Grå­brød­re­krø­ni­ken, der oven i købet ikke er skre­vet af lut­he­ra­ner­ne, men af kato­lik­ker­ne, nær­me­re beteg­net de fran­ciska­ner­mun­ke, der fra 1528 til 1532 blev for­dre­vet fra deres klo­stre. Her kan man læse, at fol­ket, der var utå­l­mo­digt over uret­ten og forag­ten, skaf­fe­de mur­bræk­ke­re hid og spræng­te kir­kens fløj­dø­re, og siden hør­te de en tid lang med stor begej­string på Tau­sen. Byens befolk­ning var på det tids­punkt så over­be­vist om, at det var deres ret at afhol­de Tau­sens gud­stje­ne­ster i kloster­kir­ken, og hvis klo­stret ikke aner­kend­te og bemyn­di­ge­de den­ne ret, så vil­le de selv tage den med vold.

Aktio­nen viser, at bor­ger­ne i sti­gen­de grad føl­te sig kir­ken over­le­gen. Man lod sig ikke læn­ge­re afspi­se med et afslag fra kir­ken, man tog blot, hvad man føl­te sig beret­ti­get til. Tau­sens til­hø­rer­ska­re var vok­set enormt og udgjor­des snart af stør­ste­delen af byens bor­ge­re, og med sel­ve fyr­sten i ryg­gen har bor­ger­ne næp­pe haft de sto­re begræns­nin­ger for, hvad de kun­ne fore­ta­ge sig med hen­blik på gen­nem­fø­rel­sen af Refor­ma­tio­nen i deres by. Selv biskop­pen, Jør­gen Fri­is, som man ellers skul­le mene måt­te have noget at skul­le have sagt, blev gået udenom i alle hen­se­en­der, når bor­ger­ne og kon­gen skab­te de sto­re ændrin­ger i byen. Nog­le gan­ge, som det var til­fæl­det med stormen på kloster­kir­ken, hel­li­ge­de årsa­gen mid­let, også selv om mid­let var vold.

Domkirken i Viborg
Dom­kir­ken i Viborg

Selv om nog­le af de mest cen­tra­le katol­ske områ­der på det­te tids­punkt alle­re­de var over­gå­et til byens refor­ma­to­rer og bor­ge­re, fort­sat­te de katol­ske mes­ser ved dom­kir­ken i Viborg en styk­ke tid end­nu. De fort­sat­te dog ikke uden besvær, bor­ger­ne yde­de nem­lig også her en aktiv ind­sats til for­del for Refor­ma­tio­nens gen­nem­fø­rel­se. De katol­ske præ­ster blev udsat for kon­stan­te afbry­del­ser under deres gud­stje­ne­ster. Et eksem­pel på en sådan gud­stje­ne­ste med afbry­del­ser kan vi fin­de i omtal­te Grå­brød­re­krø­ni­ke, hvor det for­tæl­les at alter­præ­sten Stenor blev for­styr­ret under udfø­rel­sen af en mes­se. Plud­se­lig, beret­tes der, løb der en bor­ger, Chri­sti­ern Stub, som var lejet eller sna­re­re for­ledt der­til af andre, ikke uelsk­vær­di­ge svi­re­brød­re, hen, rev kal­ken fra ham og kaste­de den for hans fød­der. Alter­præ­sten for­fulg­te den flyg­ten­de, og der­med var mes­sen afbrudt. Hvad enten bor­ge­ren hand­le­de af egen fri vil­je eller ej, så er den­ne kil­de et tyde­ligt bevis på den mod­stand, præ­ster­ne mød­te under deres gud­stje­ne­ster. Bor­ger­ne for­søg­te ikke blot at uddri­ve tig­ger­mun­ke­ne fra deres klo­stre i byen, men også at bortj­a­ge de katol­ske præ­ster med deres lat­in­ske mes­ser fra byens kir­ker, og som tiden gik, for­bed­re­des situ­a­tio­nen ikke til for­del for de katol­ske præ­ster, og vi kan i ste­det betrag­te end­nu en sejr til Viborgs bor­ge­re og Reformationen.

Arbejds­op­ga­ver til modulet

Opga­ve 1: Læs først det­te metodeafsnit

I histo­ri­e­fa­get kan vi benyt­te for­skel­li­ge meto­der til at for­kla­re sam­funds­ud­vik­ling, hvad enten, der er tale om kon­ti­nu­i­tet eller brud. Til det for­mål kan man arbej­de med begrebs­par­ret: aktø­rer og strukturer.

Aktør­ba­se­ret forklaring

Med fokus på Aktø­rer læg­ges der vægt på, at men­ne­sket er histo­ri­ens agent. Man for­kla­rer histo­risk udvik­ling som men­ne­ske­skabt, idet man anta­ger, at men­ne­skets frie vil­je og for­nuft altid giver det en ræk­ke valg­mu­lig­he­der inden for det hand­le­rum, som de histo­ri­e­skab­te struk­tu­rer sæt­ter græn­ser­ne for.

Fak­to­rer, som her­med vi for­ud­sæt­ter: Ratio­na­li­tet, reflek­sion, moti­va­tion og bevidst hand­len ud fra indi­vi­du­el­le intentioner.

Fak­to­rer, som vi under­sø­ger: Per­son­lig­he­der, aktø­rer­nes bevid­ste hand­len, vig­ti­ge aktø­rers evne til at udnyt­te de mulig­he­der, de får.

Læg­ger man vægt på de aktør­ba­se­re­de for­kla­rin­ger vil man under­sø­ge, hvad der kræ­ves for at udfø­re en ræk­ke hand­lin­ger under bestem­te betin­gel­ser. Man vil her se resul­ta­ter opstå som kon­se­kvens af enten hand­lin­ger eller adfærd. Man læg­ger i den­ne for­bin­del­se vægt på aktø­rens hand­lin­ger som ratio­nel­le valg, der knyt­ter sig til over­vej­el­ser og mål hos den enkelte.

Struk­tur­ba­se­ret forklaring

Har man fokus på Struk­tu­rer, for­kla­rer man men­ne­ske­lig udvik­ling som et pro­dukt af histo­ri­ske for­hold.  Det kan være fysi­ske for­hold som eksem­pel­vis en stats geo­gra­fi­ske pla­ce­ring, kli­ma­et eller befolk­nings­sam­men­sæt­nin­gen. Man kan også se på øko­no­mi­ske for­hold som mar­ked­s­ø­ko­no­mi eller pla­nø­ko­no­mi, han­dels- og erhvervs­struk­tu­rer, tek­no­lo­gi med vide­re.  Det kan også være kul­tu­rel­le for­hold som ver­dens­bil­le­det, ide­o­lo­gi­ske strøm­nin­ger, reli­gion, tra­di­tion, selv­for­stå­el­se, men­ta­li­tet og lig­nen­de.
Fak­to­rer, som vi her­med for­ud­sæt­ter: Soci­al- og øko­no­misk kon­tekst, poli­ti­ske mulig­he­der, konjunk­tu­rer, kul­tu­rel kon­tekst, histo­risk kontekst.

Fak­to­rer, som vi under­sø­ger: For­ud­si­ge­lig­hed, regel­mæs­sig­hed i poli­ti­ske insti­tu­tio­ner og rutiner.

Læg­ger man vægt på de struk­tu­rel­le for­kla­rin­ger, vil man under­sø­ge, hvil­ke betin­gel­ser der er for at en ræk­ke begi­ven­he­der kan opstå. I så fald vil man se resul­ta­ter­ne opstå som en kon­se­kvens af enten kon­tekst eller omgi­vel­ser. Under­sø­ger man struk­tu­rer, har man fokus på bestem­te møn­stre i et sam­fund, som udvi­ser en bestemt syste­ma­tik. Det kun­ne være de for­mel­le rol­ler i en fami­lie, sam­fund­s­klas­ser ind­byr­des og i for­hold til hin­an­den eller glo­ba­le poli­ti­ske mønstre.

Inter­nt eller ekster­nt fokus

Man kan dele de to til­gan­ge yder­ligt op og have:
• Et inter­nt fokus, hvor man ori­en­te­rer sig mod aktø­rer inden for sta­ten, grup­pen, par­ti­et, kul­turkred­sen, eller man kan se på struk­tu­rer inden for sam­me system og under­sø­ge, hvor­dan det­te kan påvir­ke det omgi­ven­de mil­jø og for­me begi­ven­he­der­nes udvik­ling. Man mener, at aktø­rer kan påvir­ke det omgi­ven­de mil­jø og for­me begi­ven­he­der­nes udvik­ling.
• Et ekster­nt fokus og her hæv­der man, at begi­ven­he­der afhæn­ger af for­hold, der lig­ger uden for sta­ten, grup­pen, par­ti­et, kul­turkred­sen, og det kan være både aktø­rer og struk­tu­rer uden for systemet.

Opga­ve 2: Udfyld det­te ske­ma ud fra lek­tien til i dag

Per­spek­ti­vet på pro­blem­stil­lin­gen:

 

Årsa­ger­ne til Refor­ma­tio­nen i Viborg

AktørStruk­tur
Intern 

 

 

 

 

 

 

 
Ekstern 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opga­ve 3: Læs og over­vej hvil­ket niveau tek­sten har fokus på

Når man under­sø­ger histo­ri­en, er der ofte en mere eller min­dre eks­pli­cit idé om, at histo­ri­en fore­går på for­skel­li­ge niveau­er, og at dis­se niveau­er påvir­ker hin­an­den. Ofte vil den enkel­te histo­ri­ker mere eller min­dre bevidst foku­se­re på ét af niveau­er­ne, lige­som for­skel­li­ge ret­nin­ger inden for histo­ri­e­fa­get foku­se­rer på for­skel­li­ge niveau­er. Man kan for over­sku­e­lig­he­dens skyld sæt­te de for­skel­li­ge ret­nin­ger op i model­len her:

Histo­ri­ens niveauer

 Den sam­funds­fag­li­ge forklaring:

 

Struk­tur

Den tra­di­tio­nelt histo­ri­ske forklaring:

 

Aktør =

ikke kun en per­son, men også en grup­pe per­so­ner, en bevæ­gel­se, et par­ti eller en orga­ni­sa­tion. Poin­ten er, at de hand­ler, og ved deres hand­ling ska­ber for­an­drin­ger i sam­fun­det.

Ide­a­li­stisk niveau

 

(Kul­tur­hi­sto­rie)

Men­ta­li­tets­hi­sto­rie,

 

histo­risk sociologi

Idéhi­sto­rie
Insti­tu­tio­nelt-

 

eller poli­tisk niveau

Histo­risk institutionalismePoli­tisk historie
Mate­ri­a­li­sti­ske niveauHisto­risk materialismeKlas­se­kamp

I den­ne sam­men­hæng er en aktør ikke kun en per­son, men også en grup­pe per­so­ner, en bevæ­gel­se, et par­ti eller en orga­ni­sa­tion. Poin­ten er, at de hand­ler, og ved deres hand­ling ska­ber for­an­drin­ger i sam­fun­det. En struk­tu­ra­list vil­le kri­ti­se­re den­ne til­gang til histo­ri­en for, at aktø­rer­ne kan have nok så man­ge gode idéer, men hvis de ikke er i over­ens­stem­mel­se med struk­tu­rer­ne i sam­fun­det, vil­le det aldrig kun­ne bli­ve til vir­ke­lig­hed. Eksem­pel­vis vil­le en men­ta­li­tets­hi­sto­ri­ker kri­ti­se­re en idéhi­sto­ri­ker for, at Lut­her nok hav­de man­ge gode idéer, men at de aldrig vil­le have fået de vold­som­me kon­se­kven­ser de hav­de, hvis det ikke var for den gene­rel­le kri­sestem­ning, der præ­ge­de sam­fun­det, og som gjor­de Lut­hers teo­lo­gi­ske idéer rele­van­te for bre­de­re dele af befolk­nin­gen. Man vil­le bemær­ke, at blandt andet enge­ske John Wyclif­fe, der leve­de i 1300-tal­let, hav­de man­ge af de sam­me idéer, uden at det før­te noget bli­ven­de med sig.

Syn­te­se

Oven­stå­en­de kan ansku­es som en dis­kus­sion af, hvad der kom først — hønen eller ægget, når man på den måde stil­ler aktø­rer og struk­tu­rer op over for hin­an­den for at for­kla­re en udvik­ling. Det kan dog være udbyt­te­rigt at over­ve­je beg­ge posi­tio­ner, men sam­ti­dig se dem som dia­lek­tisk for­bund­ne. Histo­ri­ke­re har igen­nem tiden pola­ri­se­ret sig i den­ne pro­ble­ma­tik, og det er der bekla­ge­lig­vis i ofte kom­met noget mid­del­må­digt histo­ri­eskriv­ning ud af.  Man kan med andre ord både arbej­de med et aktør­be­greb, som fra star­ten ses som stærkt afhæn­gigt af soci­a­le kon­tek­ster og med et anti­de­ter­mi­ni­stisk struk­tur­be­greb, der til­la­der system­mæs­sig ufor­ud­si­ge­lig­hed og kreativitet.

Opga­ve 4: Opsamling


Modul 2: Gen­nem­fø­rel­sen af Refor­ma­tio­nen i Viborg

Lek­tier til det­te modul

Mulig instruk­tion til lektien:

  • Med udgangs­punkt i både sid­ste moduls lek­tie og den føl­gen­de tekst, brug da fem minut­ter på at sva­re på føl­gen­de – og der kan sag­tens være fle­re svar på hvert spørgsmål:
  1. HVEM er uenige?
  2. HVAD består uenig­he­der­ne i?
  3. HVORDAN kom­mer uenig­he­der­ne til udtryk?
  4. HVORFOR er de uenige?

Som men­ne­sker kan vi ikke bare gøre hvad som helst, idet vi er begræn­set af, hvad man kan kal­de vores men­tale værk­tøj. Et værk­tøj kan bru­ges til at gøre noget ved ver­den, men det er begræn­set af, hvad vi over­ho­ve­det kan fore­stil­le os. Vi er nem­lig altid omfat­tet af en bestemt men­ta­li­tet, der viser sig i de ord, begre­ber og bil­le­der, som vi omgi­ver os med. Når man arbej­der men­ta­li­tets­hi­sto­risk, er det grund­læg­gen­de at spør­ge, hvad det i det hele taget har været muligt for for­ti­dens men­ne­sker at tæn­ke. I mid­delal­de­rens sam­fund har det såle­des været umu­ligt at fore­stil­le sig en ver­den uden Gud. Man kun­ne nok være uenig med kir­kens udlæg­ning af reli­gio­nen, men en ver­den, hvor Gud ikke i alle for­hold greb ind i men­ne­skers hver­dag, har været gan­ske utæn­ke­lig for den tids men­ne­sker. Deri lå begræns­nin­gen af deres men­tale værk­tøj. Kon­gen og bor­ger­ne i Viborg lag­de sig ud med kir­ken i 1500-tal­let, men ikke med Gud.

Kon­gens rol­le, udover at udste­de vær­ne­bre­ve til enkelt­per­so­ner i deres kamp mod den katol­ske kir­ke, var at efter­kom­me nog­le anmod­nin­ger fra bysty­ret i Viborg, og det var nog­le ret afgø­ren­de og omvæl­ten­de hand­lin­ger, som kon­gen gav bysty­ret ret til at udfø­re. Der har uden tvivl været mere end blot reli­gi­øse idéer på spil. I et åbent brev af 29. decem­ber 1527 stad­fæ­ste­de kon­gen byens ret til at ophæ­ve nog­le af dens gil­der, for i ste­det at bru­ge gil­der­nes pen­ge på at opret­te et hospi­tal for at kom­me deres elen­di­ge, fat­ti­ge og syge til hjælp. Ved at efter­kom­me bor­ger­nes ønske over­drog han der­med et ansvar, som før var kir­kens, til Viborgs bor­ge­re. På den vis træ­der kon­gen et skridt nær­me­re den refor­ma­to­ri­ske side og læg­ger der­med yder­li­ge­re afstand til den katol­ske grup­pe­ring i Viborg. Selv om bor­ger­ne også tid­li­ge­re hav­de kun­net hjæl­pe til ved de dan­ske byers hospi­ta­ler, var dis­se hospi­ta­ler­nes byg­nin­ger som regel en del af de dan­ske klostre.

Sortebrødre Kirke, Viborg
Sor­te­brød­re Kir­ke, Viborg

I 1529 ret­te­de bor­ger­ne og bysty­ret i Viborg end­nu et angreb på den katol­ske frak­tion i byen. Bysty­ret anmo­de­de i et brev til kon­gen om at få lov til at benyt­te hen­holds­vis grå­brød­re­nes og sor­te­brød­re­nes kloster­kir­ker som sog­nekir­ker, og her­ef­ter bad de om lov til at nedri­ve de øvri­ge sog­nekir­ker i områ­det, som man ikke læn­ge­re men­te at have brug for. Den 23. febru­ar send­te kon­gen sit svar, der fik en dra­ma­tisk efter­føl­gel­se: ”… tha ere Wij ther tiill fredtz met­th, att­hij behol­le sam­me graa brød­hre och suor­te brød­hre kyr­ker tiill sog­ne kyr­ker och ødhe leg­ge the andre vnyt­ti­ge sog­ne kyr­ker ij ett­her by…”.  Selv om byen men­te, at den hav­de for man­ge sog­nekir­ker, er det bemær­kel­ses­vær­digt, at man kræ­ve­de end­nu to kir­ker, og der­ef­ter blot vil­le bru­ge dis­se to kir­ker, mens man øde­lag­de resten af byens øvri­ge 12 sog­nekir­ker inden for en måned efter kong Fre­de­riks svar.

At bor­ger­ne direk­te gik ind og bad om lov til at benyt­te mun­ke­nes kloster­kir­ker, kan der­for næsten kun tol­kes som et direk­te angreb på den katol­ske kir­kes for­sva­re­re i byen. Også det fak­tum, at den­ne beslut­ning helt gik biskop­pen og kapit­let for­bi, vid­ner om, at der vir­ke­lig var tale om et træk ret­tet imod den katol­ske kir­ke og ikke blot en for­nuf­tig beslut­ning, i og med at man men­te, at man ikke kun­ne admi­ni­stre­re alle sog­nets kir­ker. Med den­ne afgø­rel­se fra­tog kon­gen end­nu engang den katol­ske kir­ke i Viborg et domæ­ne, der hidtil hav­de været kato­lik­ker­nes, og over­drog det i ste­det til byens bor­ge­re og bysty­re, som udgjor­de den mest cen­tra­le del af de refor­ma­to­ri­ske til­hæn­ge­re i Viborg. På det tids­punkt yde­de kon­gen stort set al den hjælp, som han kun­ne til Refor­ma­tio­nens gen­nem­fø­rel­se i Viborg. Skønt støt­ten sta­dig var pas­siv og som oftest ske­te på opfor­dring af byens bor­ge­re, var de hand­lin­ger, som kon­gen gav byen sin til­la­del­se til at udfø­re af så afgø­ren­de karak­ter, at det blev fun­da­men­tet for, at Refor­ma­tio­nen i Viborg kun­ne rea­li­se­res så hur­tigt, som den blev.

Efter 1530 hører man ikke rig­tigt læn­ge­re om meni­ge mun­ke og præ­ster. Deres rol­le i magt­kam­pen er udspil­let ved, at deres kir­ker og klo­stre var ble­vet over­ta­get eller revet ned i star­ten af 1527. Dom­kir­kere­for­men blev ende­ligt udfor­met i 1530 og omta­les ofte som en afta­le, der blev ind­gå­et mel­lem Viborgs evan­ge­li­ske frak­tion og de katol­ske kan­nik­ker og præ­ster ved dom­kir­ken, men at det var en fri­vil­ligt ind­gå­et afta­le mel­lem de to par­ter, er tvivl­s­omt, selv om sto­re dele af kapit­let lang­somt lod sig lok­ke af de lut­her­ske tan­ker. Med alle deres for­styr­rel­ses af mes­ser, og over­ta­gel­ser af den katol­ske kir­kes byg­nin­ger og ansvar, har det katol­ske slæng næp­pe haft andet valg end til sidst at over­gi­ve sig til Viborgs bor­ge­re og accep­te­re de ændrin­ger, der fulg­te i kølvan­det på domkirkereformen.

Den 2. sep­tem­ber sene­re på året 1530 send­te bor­ger­ne i Viborg et brev til Fre­de­rik den 1. inde­hol­den­de den plan for det evan­ge­li­ske gud­stje­ne­ste­pro­gram, som frem­over skul­le gæl­de ved byens dom­kir­ke. Selv om bor­ger­ne i Viborg selv hav­de udar­bej­det og ind­gå­et afta­len med de katol­ske præ­ster ved dom­kir­ken, gjor­de kon­gen i sid­ste ende dom­kir­kere­for­men gæl­den­de ved at stad­fæ­ste den, og han god­kend­te der­med det ende­li­ge skift fra kato­li­cis­me til pro­te­stan­tis­me i Viborg.

Man kun­ne argu­men­te­re for at den­ne ene begi­ven­hed var den mest afgø­ren­de for gen­nem­fø­rel­sen af Refor­ma­tio­nen i Viborg, selv om den blev hjul­pet på vej af man­ge sto­re begi­ven­he­der i de fore­gå­en­de år. Hvis man der­for vil mene, at stad­fæ­stel­sen af dom­kir­kere­for­men er en af de mest afgø­ren­de betin­gel­ser for, at Refor­ma­tio­nen blev gen­nem­ført i Viborg, må man der­for også mene, at den kon­ge som har stad­fæ­stet den, må have haft afgø­ren­de betyd­ning for skif­tet fra kato­li­cis­me til pro­te­stan­tis­me i byen. Da kon­gen fik mulig­he­den, støt­te­de han op om Refor­ma­tio­nen og dens gen­nem­fø­rel­se, i Viborg såvel som i lan­dets øvri­ge byer, da han vil­le stå langt stær­ke­re som kon­ge i et pro­te­stan­tisk land, der anså kon­gen for den af Gud øverst ind­sat­te øvrig­hed, end i et katolsk­o­ri­en­te­ret land, hvor kir­ken vil­le bli­ve stil­let mere lige­væg­tig med kon­gen. Man kan også væl­ge at under­stre­ge net­op mulig­he­der­ne og der­med struk­tu­rer­ne, som gav kon­gen et rum at hand­le i.

Arbejds­op­ga­ver til modulet

Opga­ve 1: Læs Før­ste det­te metodeafsnit

Histo­ri­ke­rens forklaringstyper

Vi har ana­ly­se­ret på Refor­ma­tion i Viborg ved hjælp af begrebs­par­ret aktør-struk­tur, og vi har kon­sta­te­ret, at lige siden de før­ste men­ne­sker begynd­te at inter­es­se­re sig for histo­rie, har man løben­de ændret opfat­tel­sen af, hvad der har været afgø­ren­de for den histo­ri­ske udvik­ling. Histo­ri­ke­re har også gen­nem tiden for­kla­ret histo­ri­en ved at se på hvil­ke driv­kræf­ter, der har dre­vet histo­ri­en fremad. I dag er det nok mest udbredt at have en mul­ti­k­aus­al for­kla­rings­mo­del, hvor man anta­ger, at der er fle­re for­kla­rin­ger på histo­ri­ens gang. Neden­stå­en­de kan bru­ges til at sæt­te ord på dis­se forklaringer.

Motiv­for­kla­rin­ger

Motiv­for­kla­rin­ger kal­des også inten­tio­nel­le for­kla­rin­ger. Her under­sø­ger vi moti­ver­ne bag nogens beslut­nin­ger. For­kla­rings­ty­pen byg­ger på iagt­ta­gel­se, men også på ind­le­vel­se og for­stå­el­se i her­me­neu­tisk for­stand. I den­ne kon­tekst vil man eksem­pel­vis under­sø­ge, hvil­ke moti­ver beslut­nings­ta­ger­ne hav­de i for­bin­del­se med Reformationen.

Årsags­for­kla­rin­ger

Årsags­for­kla­rin­ger byg­ger på for­nuft og ana­ly­se af årsags — virk­nings­for­hold. For­kla­rin­ger­ne fin­des i for­ti­den. Årsa­gen ”skub­ber bag­på” begi­ven­he­den. I den­ne kon­tekst vil man inter­es­se­re sig for riva­li­se­ring mel­lem stormag­ter­ne, magt­ba­lan­ce, kamp om res­sour­cer og lig­nen­de som årsa­ger bag gen­nem­fø­rel­sen af Reformationen.

Når der opstil­les årsags­for­kla­rin­ger, læg­ges der helt auto­ma­tisk vægt på for­skel­li­ge histo­ri­ske driv­kræf­ter.

Driv­kræf­ter

Blandt de for­hold, der kan skub­be bag­på en begi­ven­hed eller pro­ces, kan nævnes:

  • Indi­vi­det

Eks.: Chur­chill eller Rea­gan som for­modes at ændre histo­ri­en gang.

  • Fol­ket

Eks.: Viet­nam­mod­stan­den i USA eller de fol­ke­li­ge oprør i Øst­eu­ro­pa for­ud for murens fald.

  • Reli­gio­ner og idéer

Eks.: Islam eller kommunismen.

  • Tek­no­lo­gi

Eks.: Romer­nes eller ame­ri­ka­ner­nes over­leg­ne tek­no­lo­gi i for­hol­det til modstanderne.

  • Øko­no­mi­en

Eks.: Marx og klas­ser­nes vækst, Stor­bri­tan­ni­ens behov for afsæt­nings­mar­ke­der i 1800-tal­let, USA’s olieøkonomi.

Det er vig­tigt at være bevidst om, hvil­ke driv­kræf­ter, der til­læg­ges betyd­ning. Det gæl­der, hvad enten det er en for­kla­ring af histo­ri­ens gang, som man selv opstil­ler, eller en anden for­fat­ters histo­ri­ske frem­stil­ling, som man ana­ly­se­rer. Bag val­get af histo­ri­ske årsags­for­kla­rin­ger lig­ger nem­lig et histo­ri­e­syn, det vil sige et syn på, hvad der har afgø­ren­de betyd­ning for histo­ri­ens gang.

Opga­ve 2: Arbejd med føl­gen­de spørgsmål

Tag udgangs­punkt i de spørgs­mål, du lave­de hjem­me­fra til lek­tien. Snak med din grup­pe om sva­re­ne, og kom med fæl­les bud på følgende:

  1. Hvil­ke moti­ver kan nogen have haft i for­bin­del­se med Refor­ma­tio­nen i Viborg? (ger­ne flere)
  2. Hvil­ke driv­kræf­ter var i spil i Viborg i refor­ma­tions-pro­ces­sen? Giv kon­kre­te eksempler.

Opga­ve 3: Ana­ly­ser Bjørn Nør­gaards sta­tue af Hans Tausen

Bjørn Nørgaards statue "Hans Tausen"
Bjørn Nør­gaards sta­tue “Hans Tausen”
  • Hvad ser du?
  • Hvil­ken histo­rie vil skul­p­tu­ren for­tæl­le? Og hen­vi­ser den til f.eks. lit­te­ra­tur, reli­gion, tradition?
  • Hvor­dan vir­ker moti­vet, og hvil­ke asso­ci­a­tio­ner får du, når du ople­ver skulpturen?
  • Hvad bety­der de for­skel­li­ge tegn og med­be­tyd­nin­ger (= sym­bo­ler, figu­rer og ele­men­ter) for skul­p­tu­rens hel­hed og for­stå­el­sen af den?
  • Hvad refe­re­rer de til i vores tilværelse?
  • Hvor­dan for­hol­der skul­p­tu­ren sig til den sam­tid, den er skabt i?
  • Hvad kan vi bru­ge vores viden om Refor­ma­tio­nen til i dag?

Opga­ve 4: Opsamling

Andre idéer til hvad man kun­ne arbej­de med

Andre loka­l­om­rå­der

Lade ele­ver­ne lave fak­ta­bok­se: eks. Den katol­ske kir­kes aktø­rer (evt. mun­ke­or­de­ner) samt den verds­li­ge magts aktører.

Per­son­gal­le­ri Viborg

Bysty­ret i Viborg

Fyr­stens rol­le (Machi­a­vel­li)

Vig­ti­ge steder

Vig­ti­ge begivenheder

Hvad er Danmarkshistorie?

Pro­ces: Hvor­dan laver man en historiebog?

Bil­le­d­a­na­ly­se

Kæt­te­re og kætterprocesser

Fin­der der en form for seku­la­ri­se­ring sted?

Katol­ske mes­ser… vs. Lut­her­ske tiltag

Ana­ly­se af prædikener

Bil­le­d­a­na­ly­se

Ana­ly­se af: Hånd­bog for de evan­ge­li­ske præ­di­kan­ter + nye ritu­a­ler + Den nye dan­ske kirkeordning

Af Male­ne Søren­sen og Kas­per Løgstrup,Viborg kated­ralsko­le, 2017


Lit­te­ra­tur og kilder

  • Appel, Hans Hen­rik: At være almu­en mæg­tig – de jyske bøn­der og øvrig­he­den på Land­bo­hi­sto­risk Sel­skab, Køben­havn, 1991
  • Dansk Bio­gra­fisk Lek­si­kon Bind 4 + 5+ 15, Nor­disk for­lag A/S, Køben­havn, 1980–1984
  • Dan­marks histo­rie – i grund­træk. Redak­tion: Ste­en Busck & Hen­ning Poul­sen. Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lag, 2002
  • ”Die däni­s­che Refor­ma­tion vor ihrem inter­na­tio­na­len Hin­ter­grund” af Leif Gra­ne & Kai Hør­by. Van­den­ho­eck & Rupre­cht, Göt­tin­gen, 1990
  • ”Hans Tau­sen og Hans Vin­gaard – refor­ma­tor og bog­tryk­ker i Viborg” af Jens Vel­lev, Per Hof­man Han­sen & Allan Kar­ker. Sko­v­gaard Muse­et i Viborg & Viborg Stifts­mu­se­um, 1986
  • Hei­se, A.: Diplo­ma­ta­ri­um Vibor­gen­se, Gyl­den­dal­ske Bog­han­del, Thie­les Bog­tryk­ke­ri, Køben­havn, 1879
  • Hei­se, A.: Ski­bykrø­ni­ken. Rosenkil­de og Bag­ger, Køben­havn, 1967
  • Hør­by, Kai: Refor­ma­tio­nens ind­fø­rel­se i Dan­mark. Munks­gaard, Køben­havn, 1968
  • ”Kong Fre­de­rik den Før­stes dan­ske regi­stran­ter” af Kr. Ers­lev & W. Mol­lerup. Rudolph Kle­in, Køben­havn, 1879
  • Krø­ni­ken om Graa­brød­re­nes for­dri­vel­se fra deres klo­stre i Dan­mark. Over­sat af Hen­ning Hei­le­sen. Munks­gaard, Hader­s­lev, 1967
  • Mid­delal­de­rens Dan­mark – Kul­tur og sam­fund fra tros­skif­te til refor­ma­tion. Redak­tion: Per Inge­s­man, Ulla Kjær, Per Kri­sti­an Mad­sen & Jens Vel­lev. Gads for­lag, Køben­havn, 2001
  • Niel­sen, O.: Due­holms Diplo­ma­ta­ri­um, Sam­ling af Bre­ve 1371–1539. Thie­le, Køben­havn, 1872
  • Pon­top­pi­dan, Erich: Anna­les Ecc­lesiæ Dani­cæ Diplo­ma­ti­ci Bind 2, Køben­havn 1752
  • Rør­dam, Hol­ger F.: Mal­mø­be­ret­nin­gen. Gad, Køben­havn, 1889
  • Rør­dam, Hol­ger F.: Monu­men­ta Histo­riæ Dani­cæ Bind 1, Gad, Køben­havn, 1873–1887
  • Rør­dam, Hol­ger F.: Smaa­skrif­ter af Hans Tau­sen. Thie­le, Køben­havn, 1870
  • Seve­rin­sen, P.: Viborg Dom­kir­ke – med stad og stift i 800 aar. O. Loh­se, Køben­havn, 1932
  • Viborgs Histo­rie – Old­tid – 1726 Bind 1. Redak­tion: Hen­ning Ring­gaard Laurit­sen & Lars Mun­køe. Viborg Kom­mu­ne, 1998
  • Wit­ten­dorf, Alex: På Guds og Her­skabs nåde. Gyl­den­dal og Poli­ti­kens Dan­marks histo­rie Bind 7. Nor­disk for­lag, Køben­havn, 1989
  • http://viborghistorie.dk/tidslinie/?
  • http://historiskmetode.weebly.com/

Lut­her-pro­jek­tet

Lut­her relo­a­ded — pdf


Web

Domkirken i Viborg

Refor­ma­tio­nen i Viborg

Ind­hold Detal­jer fra Bjørn Nør­gaards “Hans Tau­sen” Modul 1: Hvor­dan kom Refor­ma­tio­nen til Vibo…

Refor­ma­tio­nens billeder

Refor­ma­tio­nens bil­le­der: et dob­belt­mo­dul i histo­rie 1. Fly­ve­bla­de­ne ”Den ret­fær­di­ge straf til pav…

Forfatter(e)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *