Da den­ne bog før­ste gang udkom, fik den en noget hård med­fart, da den blev anmeldt i Noter (nr. 203, decem­ber 2014). Den har dog en del kva­li­te­ter, som er bibe­holdt i ande­nud­ga­ven, blandt andet en ræk­ke til­knyt­te­de kil­der på for­la­gets hjem­mesi­de. Hoved­par­ten af den nye udga­ve er iden­tisk med den tid­li­ge­re udga­ve, og der­for kan det undre, at Ser­dal Ben­li ikke læn­ge­re er angi­vet som med­for­fat­ter. Under alle omstæn­dig­he­der er Deniz B. Serin­ci også på egen hånd en erfa­ren skri­bent, der har fore­ta­get en opda­te­ring af en ofte velskre­vet frem­stil­ling af Tyr­ki­ets histo­rie. Opda­te­rin­gen kom­mer også til udtryk i et pæne­re lay­out, hvor kor­te­ne nu er far­velag­te og der­med frem­står mere tyde­li­ge. Man­ge af bil­le­der­ne er des­u­den i far­ver, og det er med til at give bogen et mere tids­sva­ren­de udtryk.
Ind­holds­mæs­sigt føl­ger bogen grund­struk­tu­ren fra den oprin­de­li­ge udga­ve. De ind­le­den­de tre kapit­ler er stort set til­sva­ren­de førsteud­ga­ven og rum­mer først en meget kort­fat­tet præ­sen­ta­tion af Osman­ner­ri­gets udvik­ling og fald frem mod det moder­ne Tyr­ki­ets grund­læg­gel­se under Ata­türk; Osman­ner­ri­gets ind­dra­gel­se i Før­ste Ver­denskrig er her meget over­fla­disk behand­let, mens der ofres mere plads på det armen­ske folkemord. 


Der er dog alt i alt tale om en for­nuf­tig og brug­bar grund­bog i Tyr­ki­ets histo­rie, så hvis man mang­ler en sådan, er den­ne her­med anbefalet.

Jep­pe Bæk Meier

Kapi­tel 2 føl­ger kro­no­lo­gisk og detal­je­ret Tyr­ki­ets poli­ti­ske udvik­ling ind­til 2013, mens kapi­tel 3 behand­ler mere sam­funds­mæs­si­ge emner. De efter­føl­gen­de fem tema­ti­ske kapit­ler om Tyr­ki­ets for­hold til hen­holds­vis islam, ale­vi­er­ne, kur­der­ne, EU og Mel­le­mø­sten rum­mer en del gen­brug fra førsteud­ga­ven, men er også opda­te­re­de i for­hold til den sene­ste udvik­ling. Det giver for eksem­pel god mening i for­hold til Tyr­ki­ets muli­ge eller umu­li­ge opta­gel­se i EU.
Helt nye er kapi­tel 9 om den syri­ske bor­ger­krig og kapi­tel 10 om omvælt­nin­ger­ne i tyr­kisk poli­tik 2016–2018. Det er for­holds­vis kor­te kapit­ler (8 og 5 sider), der vir­ker noget ind­for­stå­et skre­vet og mest af alt vir­ker som ved­hæft­nin­ger til den oprin­de­li­ge bog. Hvis man alle­re­de har førsteud­ga­ven som klas­se­sæt, er det alt­så ikke nød­ven­dig­vis på grund af dis­se to kapit­ler, at man skal erstat­te den med den nye udga­ve.
Der er dog alt i alt tale om en for­nuf­tig og brug­bar grund­bog i Tyr­ki­ets histo­rie, så hvis man mang­ler en sådan, er den­ne her­med anbefalet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *