I de seneste par år er der udkommet flere undervisningsbøger, der forholder sig til Danmarks og Grønlands fælles fortid og nutid. Det er da også et spændende emne, der kan vinkles på mange måder, alt efter om man er mest interesseret i den dansk-norske kolonisering i 1700-tallet eller hellere vil undersøge nutidens selvstyre inden for Rigsfællesskabet. Det er derfor oplagt, at Lindhardt og Ringhof Uddannelses serie Flere sider af KS nu inkluderer temabogen Grønland. Den er skrevet af de samme tre forfattere, der også står bag grundbogen i serien. Serien er, som titlen markerer, naturligvis skrevet med henblik på undervisning i de tre fag historie, samfundsfag og religion på HF-studiet.
I denne sammenhæng har historieafsnittet, bogens mest omfattende på 70 sider, en særlig interesse. Det er kronologisk opbygget og begynder med den tidlige fangerkultur for at ende med selvstyreloven fra juni 2009 (der dog fejlagtigt kaldes hjemmestyreloven) og spørgsmålet om adgangen til Grønlands råstoffer.
Fremstillingen er ledsaget af mange illustrationer og kort i farver samt en række spørgsmål under overskriften ”Tænk selv”. Og tænke selv skal man virkelig! Et spørgsmål som: ”Hvilken tese eller teser mener du bedst forklarer nordboernes forsvinden på Grønland?” er ikke så nemt at besvare – og især ikke, når den ledsagende tekst selv stiller flere spørgsmål, end den besvarer. Andre gange er spørgsmålene dog mere ligetil. Det samme kan siges om fremstillingen, der dog nogle steder efter min smag er en tand for ligefrem og forenklende. De store opdagelsesrejser bliver for eksempel introduceret således: ”Foran skibsstævnen åbnede verden sig op, og de store opdagelsesrejsers tid satte ind. Sat ind var også en indædt europæisk konkurrence om et marked, der blev ved med at vokse, jo mere af kloden man undersøgte og kortlagde. Med en veludviklet skibsteknologi, en stadigt accelererende tiltro til fremskridt, økonomiske teorier og europæisk kultur som brækjern, tvang europæerne dørene til verdensmarkedet åbent.”
Efterfølgende går fremstillingen dog tættere på Grønland og koloniseringen i 1700-tallet, herunder etableringen af Kongelige Grønlandske Handelsselskab i 1774, og bliver dermed mere klar i mælet. En række figurer, der viser kolonistyrets opbygning i forskellige faser, hjælper desuden fremstillingen på vej mod de afsluttende kapitler om 1900-tallets afkoloniseringstendenser og Grønlands overgang fra amts- til selvstyrestatus.
Efter fremstillingen følger en meget kortfattet litteraturliste (6 titler) og 11 dobbeltspaltede sider med i alt 10 kilder. Kilderne er ikke integreret med fremstillingen, og det er ikke altid tydeligt, hvilke funktion den enkelte kilde har. Det skyldes også, at kilderne introduceres på vidt forskellige måder – nogle gange slet ikke, andre gange udførligt og med ledsagende spørgsmål. Her kunne man godt have ønsket sig en mere ensartet tilgang til kildematerialet, sådan som det er praktiseret i bogens religionsdel, hvor hver tekst ledsages af tydelige arbejdsspørgsmål. Det er sikkert en stor hjælp for kursisterne.
Det ligger uden for denne anmelders kompetence at vurdere det samfundsfaglige afsnit (33 sider med et væld af tabeller og figurer) og det religionsfaglige afsnit (42 sider, hvoraf 15 er tekster), men jeg kunne godt have ønsket mig en tydeligere markering af de tværfaglige muligheder, som det overordnede emne ”Grønland” rummer, for eksempel ved hjælp af krydshenvisninger mellem afsnittene. Historiedelen fungerer dog isoleret set og trods enkelte forbehold efter hensigten, og bogen er derfor en overvejelse
værd som klassesæt.