Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab
universaltid

Dan­mark i krig (#6 i seri­en “100 danmarkshistorier”)

Bog 6: Dan­mark i krig

”Det er spæn­den­de at se på kri­ge­ne en for en. Hvor­for gik vi ind? Hvor­dan gik det der­u­de? Og hvad kom der ud af, at Dan­mark blev en krigs­før­en­de nation?”

(Bo Lide­gaard)

Dan­mark er ble­vet en krigs­før­en­de nation. Vi træ­der stolt frem på ver­dens­sce­nen, når de sto­re kal­der, og vi del­ta­ger med fle­re sol­da­ter og i fle­re hår­de kam­pe end andre alli­e­re­de. Alli­ge­vel er det svært at fin­de suc­ces­hi­sto­ri­er­ne i de lan­de, vi har kæm­pet i. Og fre­den har vi til­sy­ne­la­den­de tabt.

I Dan­mark i krig for­tæl­ler Bo Lide­gaard histo­ri­en om Dan­marks krigs­del­ta­gel­se 1991–2011. Han beskri­ver, hvor­dan vi siden den før­ste Gol­f­krig har ændret synet på Dan­marks rol­le i ver­den, og dis­ku­te­rer, hvad vi har fået ud af krigs­del­ta­gel­sen. Da vi i 1991 send­te kor­vet­ten Olfert Fis­cher til Gol­fen, var det på den betin­gel­se, at den ikke skul­le del­ta­ge i kam­pe­ne. Tyve år sene­re hav­de vi sendt tusind­vis af dan­ske sol­da­ter til Bal­kan, Afg­ha­ni­stan, Irak – og til Liby­en, hvor vi blev et af de lan­de, der bom­be­de mest.

Hvor­for går Dan­mark i krig i fjer­ne lan­de, og hvad har vi opnå­et ved at gøre det? Vær med på sik­ker afstand, når Bo Lide­gaard går ind i kam­pen og taler om krig, kri­tik og konsekvens.

”Spørgs­må­let fasci­ne­rer mig. Hvor­dan gik det til, at vi gik fra at være et af de vest­li­ge lan­de, der var aller­mest tøven­de med at gå i krig i fjer­ne egne, til at bli­ve måske det, hvor opbak­nin­gen til krigs­del­ta­gel­se i den hår­de ende er allerstørst?”

(Bo Lide­gaard)

10.000 siders dan­marks­hi­sto­ri­er (om hele serien)

Poli­tik, kul­tur­hi­sto­rie og hver­dags­liv: I sep­tem­ber 2017 udkom den før­ste bog i Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lags stort tænk­te serie ”100 dan­marks­hi­sto­ri­er”. Her til­by­des dan­sker­ne intet min­dre end en ny natio­nal­hi­sto­rie, der skal give histo­risk viden og identitet.

Man­ge dan­ske­re er inter­es­se­re­de i histo­rie og histo­ri­ske begi­ven­he­der, og man­ge vil ger­ne læse vel­for­mid­le­de og vel­dre­je­de bøger om tun­ge emner. Bøger­ne i ”100 dan­marks­hi­sto­ri­er” er tænkt ind i den histo­ri­ske inter­es­se og den gene­rel­le man­gel på tid: Pro­jek­tets 100 bøger er på hver 100 sider og illu­stre­res med mas­ser af billeder.

De bli­ver skre­vet af før­en­de fag­folk fra uni­ver­si­te­ter og muse­er, med­ta­ger den nye­ste forsk­ning og for­tæl­ler om histo­ri­en i et let­til­gæn­ge­ligt sprog. Bøger­ne skal kun­ne læses på en enkelt aften, men give tan­ken modspil.

Histo­ri­e­for­tæl­ling gen­nem 100 begi­ven­he­der er ikke set før, og udgi­vel­ser­ne vil ikke føl­ge en fremadskri­den­de kro­no­lo­gi. Der­i­mod tager hver bog udgangs­punkt i en begi­ven­hed, en tema­tik og et år, og for­fat­te­ren træk­ker trå­de både frem og til­ba­ge, så vi som læse­re for­står årsa­ger og eftervirkninger.

Sam­let set vil bog­se­ri­en leve­re en ræk­ke for­skel­li­ge per­spek­ti­ver på alle histo­ri­ske peri­o­der. I alt udgi­ver for­la­get over syv år 10.000 siders nyskrev­ne dan­marks­hi­sto­ri­er med udgangs­punkt i 100 vig­ti­ge begi­ven­he­der og tema­tik­ker i 1.000 års histo­rie – nem­lig histo­risk tid efter at vi fik skrift­li­ge kilder.

Pro­jek­tet skal dog ikke kun kom­me vide­be­gær­li­ge og histo­ri­e­sult­ne voks­ne til gode. Stof­fet fra bøger­ne skal også for­mid­les på net­tet og til både grund­skole­le­ver og stu­de­ren­de på ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne. Med i pro­jek­tet er en mang­fol­dig­hed af sam­ar­bejds­part­ne­re, der sik­rer, at bøger­nes ind­hold også udnyt­tes på en lang ræk­ke andre plat­for­me: inter­net­tet, avi­ser, udstil­lin­ger og app. Før­ste bog Gud­hjem­tid af Poul Due­da­hl er udkom­met 14. sep­tem­ber 2017 og her­ef­ter udkom­mer der 12 bøger årligt ind­til 2025.

Få en ny histo­rie leve­ret 12 gan­ge om året i 8,33 år med rabat til histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gens medlemmer

  • Histo­ri­er som trykt bog, lyd­bog, e‑pdf og e‑pub : Nor­mal­pris 120 kr/md i 8,33 år — med­lem­s­pris 100 kr./md.
  • Histo­ri­er som lyd­bog, e‑pdf og e‑pub: Nor­mal­pris 70 kr/md i 8,33 år — med­lem­s­pris 60 kr/md

(Er du log­get ind som med­lem, kan du se link til høj­re (pc) eller nederst på siden (mobil) )

Ide­er til temaer

De før­ste 50 bøgers tema­er lig­ger fast — men for­la­get vil ger­ne have gode ide­er til “anden run­de” (se nedenfor).

Skriv ger­ne for­slag i kom­men­tar­fel­tet nederst — og/eller stem på andres forslag.


Ber­tel Nygaard. Grund­lov og revolution

Søren Hein. Por­no

Ras­mus Rose­nørn. Beat­les, musik

Poul Due­da­hl. Uni­ver­sal­tid

Bo Lide­gaard. Ope­ra­tion Bøllebank

Lou­i­se Skyg­geb­jerg. Indu­stri og erhverv

Juli 2017. Kri­sti­ne Kjær­s­gaard. DK og FN

Juli 2017. Hei­di Vad Jøns­son. Ind­van­drin­gen

August 2017. Søren Mentz. Island

Sep­tem­ber 2017. Hel­le Vogt. Jyske lov

Okto­ber 2017. Lars Boje Mor­ten­sen. Saxo

Decem­ber 2017. Anne Bræd­der. Kvin­de­be­væ­gel­se (Femø)

Decem­ber 2017. Ceci­lie Bøn­ne­lycke. Sæde­lig­heds­fejden (det moder­ne gennembrud)

Decem­ber 2017. Lis­beth Imer. Jel­ling, runologi

Decem­ber 2017. Seba­sti­an Olden-Jør­gen­sen. Sven­ske­kri­ge­ne og enevælden

Decem­ber 2017. Ulrik Lan­gen. Stru­en­see

Janu­ar 2018. Nils Arne Søren­sen. Ame­ri­ka­ni­se­ring

Janu­ar 2018. Mor­ten Fink-Jen­sen. Refor­ma­tio­nen

Janu­ar 2018. Johan Hein­sen. Fængs­ler, straffe

Janu­ar 2018. Jes Fabri­ci­us. Højsko­le­be­væ­gel­sen

Marts 2018. Jens Wen­del-Han­sen. Grøn­land

April 2018. Mogens Rüdi­ger. Energi(krise)

April 2018. Kenn Tar­ben­sen. Fiske­ri­ets kul­tur­hi­sto­rie (små­er­hverv)

Maj 2018. Bo Poul­sen. Dan­marks stør­ste naturkatastrofe

Maj 2018. Mai Brun­se. Hus­mo­de­ren

Maj 2018. Car­sten Por­skrog. Søn­derjyl­land – hertugdømmer 

Juni 2018. Tor­ben K. Niel­sen. Dan­ne­brog

August 2018. Lars K. Chri­sten­sen. Sep­tem­ber­for­li­get, den dan­ske model

Sep­tem­ber 2018. Benja­min Asmus­sen. Før­ste skib til Kina, han­del, Asi­a­tisk Kompagni

Sep­tem­ber 2018. Char­lot­te Appel. Læse- og skri­ve­fær­dig­he­der (bog­tryk­ket)

Okto­ber 2018. Jakob Seerup. Flå­den

Okto­ber 2018. Lars Bis­gaard. Den sor­te død

Okto­ber 2018. Thor­sten Bor­ring-Ole­sen. EF/EU

Okto­ber 2018. Sniff Nexø. Abort, p‑piller

Decem­ber 2018. Tyge Krogh. Mord og hen­ret­tel­ser, selvmordsmordere

2018 (??). Karin Lützen, vel­gø­ren­hed eller homoseksualitet

Janu­ar 2019. Lou­i­se Nyholm Kal­le­strup. Hek­se og trolddom

Janu­ar 2019. Peter Hen­nings­en. Stavns­bån­det, den agra­re oplysning

Febru­ar 2019. Per H. Han­sen. Krak i det 20. århundrede

Marts 2019. Bo Fritzbø­ger. Klimahistorie 

April 2019. Hans Schulz Han­sen. Gen­for­e­nin­gen

Maj 2019. Niels Wium Ole­sen. Anden ver­denskrig

Febru­ar 2020. Jørn Brøn­dal. Udvan­drin­gen

Marts 2020. Mads Mord­horst. Muham­med­teg­nin­ger­ne

Maj 2020. Caro­li­ne Nyvang. Mad

Juni 2020. Ras­mus Glent­høj. 1864

August 2020. Cas­per Syl­vest. Atom­bom­ben, Niels Bohr 

Som­mer 2020. Rosan­na Far­bøll. DK og den kol­de krig

 

Anden run­de, dvs. efter de før­ste 50 bøger

For­å­ret 2021. Nina Koe­fo­ed. Demo­kra­ti, 1915

Met­te Frisk. Stats­ban­kerot, kor­rup­tion. 1813

Fore­lø­bi­ge snak­ke, for­fat­te­re og tematikker 

Andels­be­væ­gel­sen

Met­te Tap­d­rup Mor­ten­sen, bolig og boformer

Mere­te Bøge, prosti­tu­tion

Lif Lund Jacob­sen. Natur­vi­den­skab efter 1945

Met­te Sei­de­lin. Fami­lie, vold, incest

Poul Sver­rild, for­stæ­der, Forstadsmuseet

Han­ne Thom­sen, Gas­mu­se­et, infra­struk­tur, ska­bel­se af udkant

Lands­by­fæl­les­skab, land-by, godser

Land­brug, Land­bo­hi­sto­risk Sel­skab, Cen­ter for Her­re­gårds­forsk­ning. Karl Peder Pedersen

Sko­len fra 1814 og frem

Hel­le Horsnæs. Mønt­er, øko­no­misk system

Skå­ne

Slesvig-Hol­sten, Ste­en Bo Frand­sen eller Mik­kel Vendelboe

Nor­ge, evt. nord­mand, Mor­ten Hagen Ottesen

Kom­mu­ni­ka­tions­hi­sto­rie, Post- & Telegrafmuseet

Karen Val­l­går­da, skils­mis­ser (?)

Sprog, DSL, Mari­ta Akhøj

Alko­hol.

Kir­ker, reli­gi­øse insti­tu­tio­ner, klo­stre. John­ny Gøg­sig Jakobsen.

Sørø­ve­ri eller Inge­bor­gaf­fæ­ren. Tho­mas Hebøll Holm.

Hel­le Strand­gaard-Jen­sen. Børn, bør­ne­liv

Gry Tho­mas­sen. Ark­tis, uran

John T. Laurid­sen. Jord­for­de­ling-poli­tik i 1600-tallet?

Kri­stof­fer Buch Peder­sen. De før­ste mennesker

Jens Ulrik­sen. Hvor­når bli­ver vi til Dan­mark eller Harald Blå­tands bygningsværker

Erik Gøbel el. Lou­i­se Sebro eller Astrid Non­bo. Dansk Vestin­di­en

Ning de Conin­ck-Smith. Kvin­der­ne og uddan­nel­se [afl. 2018]

Anet­te War­ring. Ung­doms­op­rø­ret [afl. 2019]

Kurt Vil­lads Jen­sen. Kor­sto­ge­ne

Niels Brim­nes. Det kolo­ni­hi­sto­ri­ske krak (den flo­ris­san­te handel)

Peter Edel­berg. Homo‑, bi- og trans­seksu­a­li­tet [dead­li­ne okt. 2017 eller 2019, postdocafhængig]

Ove Kors­gaard. Ind­føds­ret­ten

Søren Bitsch. Bypor­ten, byudvikling

Mor­ten Skyds­gaard. Sund­hed, kolera

Klaus Peter­sen. Vel­færds­sta­ten                   

Allan Frand­sen. Den tid­li­ge industri

Kas­per H. Ander­sen. Dan­ne­vir­ke eller Hvor­når bli­ver vi til DK?

Agnes Arnórs­dót­tir. Fami­lie, køn og kærlighed

Tho­mas Ber­tel­sen. Dan­ske kir­ker i middelalderen

Jør­gen Elklit. Poli­ti­ske for­lig, hem­me­li­ge valg, valg­lov, flertalsvalg-forholdstalsvalg

Lone Køl­le Mar­tin­sen el. Micha­el Bregns­bo: Dan­mark-Nor­ge 1814

Hen­rik Smith Sivert­sen: Musik­kul­tu­ren, fin vs. popu­lær kul­tur, Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et, Sta­tens Kunstfond

Caro­li­ne Nyvang. Mad

Kri­sti­an Hvidt­felt Niel­sen. Galat­hea og omegn

Anders Bøgh. Kal­maru­ni­o­nen

Erik Hof­mei­ster. Fersk­vand, kul­tur og transport

Jøde­fejden. Sofie Lene Bak (??)

Dansk design. Lars Dyb­da­hl (el. Mirjam Gelfer-Jørgensen)

Race­hy­giej­ne. Lene Koch

Krop­pen, fra kro­p­s­for­skræk­kel­se til sund krop, underholdning

Tivo­li, under­hold­ning.

Forfatter(e)

4 kommentarer til “Dan­mark i krig (#6 i seri­en “100 danmarkshistorier”)

  1. Wauw! Sik­ke et pro­jekt. Bed 100 histo­ri­ke­re skri­ve om deres ynd­lings­em­ne, bun­det til tid og sted i form af en begi­ven­hed, nær­mest histo­ri­stisk, så de ikke kan nøjes med over­skrif­ter og metasnak. Det bli­ver godt. De bli­ver ikke fær­di­ge til 2024, men det bli­ver godt, vor tids for­mid­lings­værk. Tak for det, Lars! 

      1. Ja, men jeg fandt jo kun ud af det, for­di du hav­de taget dig tid til at rap­por­te­re om det. Alt­så, Tor­denskjold blev for­frem­met hver gang han brag­te gode nyheder. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *