Af 
Introduktion
2. del af Peter Frederiksens verdenshistorie spænder fra Marco Polos rejser i 1200-tallet til tiden før 1. verdenskrig, der er dog hovedvægt på forskellige perioder under og efter Oplysningstiden.
Der er 7 hovedafsnit: Opdagelsernes tid; Oplysningstiden; Ideologiernes tid; Kulturmødernes tid (Osmanniske rige); Imperialismens tidsalder; Kinas sidste kejserdynasti og Drømmen om Amerika. 2 ud af 7 afsnit fokuserer på områder udenfor Vesten (Osmanniske rige og Kina)
Bind 2 har samme struktur som bind 1 med faktaorienterede fremstillingstekster, der løbende suppleres af korte kildeuddrag og 20 fokuspunkter. Hvert af de 7 afsnit afsluttes med tjekspørgsmål og overblik over kernestof.
2. del af Peter Frederiksens verdenshistorie spænder fra Marco Polos rejser i 1200-tallet til tiden før 1. verdenskrig, der er dog hovedvægt på forskellige perioder under og efter Oplysningstiden.
Balance mellem alvidende beskrivelser og mere reflekterende tilgange
Fremstillingsteksten er beskrivende, og det er forfatterens stemme, som fortæller eleven, hvordan fortiden var. Kildeuddragene kan være med til at skabe variation og motivation, når eleven hele tiden kan få en følelse af at være tæt på fortiden, dog bruges uddragene oftest til at understøtte fremstillingsteksten og ikke til at vise mulige fortolkninger af historien. Der er enkelte gange, hvor man forsøger at tydeliggøre årsagsforklaringer f.eks. i afsnittet ’Hvordan kan erobringerne (af inkariget) forklares’ (s.52), hvor der er opstillet tydelige faktorer. Man kan dog diskutere, hvor meget tydeliggørelsen af årsagsforklaringer kan bryde med den sammenhængende fremstilling, men ville det mon være relevant for elevens problemorienterede forståelse med flere tydelige årsagsforklaringer f.eks. af den Amerikanske og Franske Revolution? Eller af Storbritanniens erobringer? Fremstillingsteksten bevæger sig også fra beskrivelsen af fortiden til mere reflekterende niveauer, når man fortolker opdagelsernes betydning (s. 39). Synspunkter på imperialismen (s. 207) og ikke mindst på s. 157–159, hvor man i et kort kapitel fokuserer på Orientalisme. Dette kapitel afviger fra resten af fremstillingsteksterne ved en mere teoretisk tilgang, og derfor minder det mere om bogens fokuspunkter.
I bind 1 fungerede fokuspunkterne som gode refleksive afstikkere, hvor elevens historiebevidsthed kunne styrkes, fordi man fik lov til at dvæle ved mulige fortolkninger og syn på fortiden. Igen i bind 2 fungerer de fleste fokuspunkter rigtig godt, fordi de potentielt bryder og til tider diskuterer med fremstillingstekstens beskrivende entydighed. Det er f.eks. tilfældet på s. 57 i fokuspunktet ’Etnocentrisme og eurocentrisme’, hvor eleven skal finde eksempler på etnocentrisk historieskrivning i samme kapitel af bogen. Flere af bogens fokuspunkter kan derfor stimulere elevens arbejde med historiebevidsthed, og det kan nedslagene med historiebrug også, f.eks. om ’Den sidste kejser’ (s. 212), ’De dødes dag’ (s. 47) og ’Slaveri’ (s. 257).
Fokuspunkternes korte format betyder, at man som lærer formentlig skal instruere eleven lidt, hvilket bl.a. er tilfældet med det spændende punkt om diskurser (s.226).
Europæiske perspektiver på verden?
I bogen er der en tendens til at vægte de europæiske perspektiver fremfor at forstå andre grupper og befolkninger. I afsnittet om den spanske erobring af Aztekerriget er der dog en balanceret vægtning mellem spanske og aztekiske materialer og synspunkter.
I afsnittet om Oplysningstiden og revolutioner er der gode beskrivelser og delvis forklaringer på udviklingerne i England, Frankrig og Amerika, dog kan man savne forklaringer på, hvordan de borgerlige revolutioner havde betydninger i resten af verden f.eks. i forbindelse med de latinamerikanske og caribiske frihedskampe.
I ’Imperialismens tidsalder’ beskrives opbygningen af det britiske imperium. Indien skrives ind i en diskurs som ’imperiets juvel’, fordi Storbritannien tjente mange penge på handelen med Indien. Afsnittet har fokus på den handel, som det ostindiske kompagni opbyggede, og flere steder nævnes det, at kompagniet lavede aftaler med og fik kontrol over områder. I det hele taget kan man få det indtryk, at Indien blev fredeligt overtaget, fordi erobringskrigene, som Storbritannien gennemførte, nedtones. En mere balanceret fremstilling kunne måske spørge til, hvad inderne fik ud af koloniseringen?
Afrika får en historie, når europæerne kæmper om at erobre kontinentet, når Stanley og Livingstone udforsker Afrika og når Englænderne snyder kong Lobengula.
Endelig ses tendensen også i ’Mødet med indianerne’ hvor det beskrives hvordan indianerne handlede med nybyggerne i ’frontier’- områderne, og hvordan indianerne blev bekæmpet af både nybyggere og staten. Kapitlet afsluttes med formuleringen: ’indianernes sidste krampetrækning fandt sted i 1890’, da de blev mejet ned ved byen Wounded Knee (s.256) og kan næsten give eleven det indtryk, at indianerne blev udryddet, fordi kapitlet samtidig slutter. I undervisningen kan man evt. supplere bogen med, at indianerne fortsat lever og kæmper for rettigheder, og i en historiebrugskontekst kunne det være relevant at nævne, hvordan American Indian Movement besatte Wounded Knee i 1973.
Afslutning.
Samlet fortsætter bind 2 de gode takter med at anspore eleven til mere problemorienterede refleksioner i fokuspunkterne, og fremstillingen indeholder gode indslag om historiebrug, der tilsammen giver bogen en god retning mod læreplanen. Samtidig er det også vurderingen, at ’Vores verdenshistorie 2’ overvejende beskæftiger sig med europæiske og vestlige udviklinger og synspunkter på bekostning af resten af verden.
Forfatter(e)
Næstformand for historielærerforeningen
