Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Nyheder

Frem­ra­gen­de lære­bog om modstandsbevægelsen

Det er sjæl­dent, at man får en lære­bog i hån­den, som på alle måder lever op til de krav, som man stil­ler til en moder­ne lære­bog i histo­rie. Men det gør den­ne! For­fat­te­ren er tid­li­ge­re muse­ums­in­spek­tør på Fri­heds­mu­se­et og nuvæ­ren­de lærer på de gym­na­si­a­le uddan­nel­ser. Det bety­der, at han både har den fag­li­ge viden og over­blik­ket, og sam­ti­dig har han en fin sans for ele­ver­nes viden, så alt bli­ver for­kla­ret på en god måde uden unød­ven­di­ge frem­medord i et moder­ne sprog. (Andre for­fat­te­re vil­le let have fortabt sig i detal­jer og ind­vik­le­de forsk­nings­dis­kus­sio­ner, som ele­ver ofte knæk­ker hal­sen på.) Bort­set fra […]

Kolo­ni­hi­sto­rie

Den­ne bog og der­til­hø­ren­de anto­lo­gi har vi ven­tet på – og måske end­nu mere i dansk­fa­get ind i histo­rie. Som bogen påpe­ger, fyl­der Dan­marks kolo­ni­a­le for­tid for­bav­sen­de lidt i dan­sker­nes natio­nal­stats­præ­ge­de kol­lek­ti­ve bevidst­hed – og det er en ind­ly­sen­de fejl. Sene­st har 100-året for sal­get af De Vestin­di­ske Øer belyst, hvor rin­ge Dan­marks lidet flat­te­ren­de rol­le som en bety­de­lig sla­ve­na­tion og ‑eks­por­tør har fyldt i den offent­li­ge debat. Sam­ti­dig har Grøn­land og dan­sker­nes behand­ling af grøn­læn­der­ne også i den grad trængt til en stil­ling­ta­gen og selvransa­gel­se, hvil­ket i en vis grad er kom­met med eksem­pel­vis Kim Lei­nes frem­ra­gen­de roma­ner om […]

Vær med til at fejre 4. maj

(Den­ne tekst er skre­vet af Maja Höhn, kom­mu­ni­ka­tions­me­d­ar­bej­der på Alsang.dk) Der skul­le have været ALSANG-arran­­ge­­men­ter i hele lan­det. Inden cor­o­na lag­de lan­det ned, hav­de vi afta­ler med over 80 kom­mu­ner og var godt på vej til at få de sid­ste med. I peri­o­den op til og omkring 4. maj skul­le der have været omkring 500 fæl­les­sangs­ar­ran­ge­men­ter, som alle­sam­men hav­de til for­mål at mar­ke­re befri­el­sen. Der­u­d­over skul­le vi jo have været 45.000 men­ne­sker til alsang i Fre­de­riks­berg Have, som skul­le sen­des live på DR1. Alt det­te kan vi af gode grun­de ikke. Der­for mar­ke­rer vi dagen på en alter­na­tiv måde i ste­det!Syng […]

Køn og seksu­a­li­tet i histo­risk perspektiv

Den Hirs­chsprung­ske Sam­ling, Ribe Kunst­mu­se­um og Fuglsang Kunst­mu­se­um har i sam­ar­bej­de med LGBT Dan­mark net­op lan­ce­ret det nye under­vis­nings­ma­te­ri­a­le Que­er Zahrt­mann. Mate­ri­a­let tager udgangs­punkt i den dan­ske maler Kri­sti­an Zahrt­manns far­ve­ri­ge og udfor­dren­de kunst­vær­ker. Det inde­hol­der spæn­den­de tvær­fag­li­ge opga­ver om kunst, køn, seksu­a­li­tet og iden­ti­tet i et histo­risk og nuti­digt per­spek­tiv. Mate­ri­a­let har blandt andet rele­vans for fage­ne histo­rie, dansk, sam­funds­fag, old­tids­kund­skab og bil­led­kunst. Det består af en lærer-intro­­duk­tion, et ele­vark og en Power­Po­int-fil, som kan down­lo­a­desgra­tis på vores hjem­mesi­de. Mate­ri­a­let er udvik­let i for­bin­del­se med sær­ud­stil­lin­gen Kri­sti­an Zahrt­mann — Que­er, kunst og liden­skab, der er ble­vet til i sam­ar­bej­de med Ribe Kunst­mu­se­um og Fuglsang Kunst­mu­se­um. Det kan med […]

Film til propagandaforløb

Et spø­gel­se fra for­ti­den går gen­nem ver­den af i dag, og gam­le alli­an­cer og ide­a­ler står for fald. De bol­værk, man rej­ste til værn om demo­kra­ti, fri­hed og huma­nis­me efter Anden Ver­denskrig, er under pres. Karis­ma­ti­ske lede­re svin­ger igen de natio­na­le faner så højt, at al tale om inter­na­tio­nalt ansvar og sam­ar­bej­de over­dø­ves. Det er som om 1930’erne går igen. Eller er det…? Nazi­fil­men ’Vi vin­der Fol­ket’ blev i de tid­li­ge maj­da­ge 1945 kon­fi­ske­ret af poli­ti­et og til­brag­te årti­er på arkiv­hyl­der­ne. Men nu har fil­men atter set dagens lys og dan­ner sam­men med den soci­al­de­mo­kra­ti­ske pro­pa­gand­a­film ’Dan­mark for Fol­ket’ grund­la­get for […]

Noter #221: Idrætshistorie

Måske er idræts­hi­sto­rie ikke det, der fyl­der i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen i gym­na­siesko­len, om end disci­pli­nen sik­kert har ind­gå­et i et vari­e­ren­de antal tvær­fag­li­ge sam­ar­bej­der i AT og SRP. Idræts­hi­sto­rie har haft en stør­re plads i idræts­fa­get (Idræt B) fra 2005–2017, hvor det har været et lære­plans­fast­sat. Ind­tryk­ket er, at idræts­hi­sto­rie også på uni­ver­si­te­ter­ne i høje­re grad er hen­vist til idræts­stu­di­er­ne, mens histo­ri­estu­di­er­nes fokus gene­relt lig­ger et andet sted. Vores ønske med det­te num­mer af Noter er at gøre opmærk­som på idræts­hi­sto­rie som under­vis­nings­em­ne. Idræt­ten har haft en frem­træ­den­de plads i sam­fun­det de sene­ste 200 år og har været en del af de […]

Altin­gets valg­test til unge

(tip fra Altin­get) Spek­trum – Altin­gets unge­me­die — til­by­der en valg­test til både FT-val­­get og EP-val­­get, hvor man kan sam­men­lig­ne sine hold­nin­ger med par­ti­er­ne. Testen skal ikke for­tæl­le, hvad man skal stem­me, men der­i­mod lede en vide­re til mere infor­ma­tion om par­ti­er­ne og val­get.  Kan det måske være til nyt­te for jer valg­kam­pen? Vi har en del mate­ri­a­le om beg­ge valg hen­vendt til en ung mål­grup­pe. Jeg tæn­ker, det kan være et sjovt grund­lag for debat i klas­ser­ne og rele­vant i for­hold til den sam­funds­fag­li­ge del af under­vis­nin­gen – både under og efter val­get. Fol­ke­tings­valgtest Euro­pa­par­la­mentsvalg­test Du må ende­lig sige […]

At sæt­te grænser

I en peri­o­de efter ”muren fald” domi­ne­re­de en dis­kurs om græn­se­løs­he­dens uund­gå­e­li­ge sej­rs­gang. Glo­ba­li­se­rin­gen vil­le efter­hån­den ophæ­ve alle for­skel­le – i hvert fald de, der var rum­ligt for­ank­re­de. De sene­re år er det ble­vet sta­digt tyde­li­ge­re, at græn­se­sæt­nin­gens pro­blem ikke sådan lige uden vide­re lader sig over­vin­de. I Euro­pa mili­ta­ri­se­res og bruta­li­se­res de ydre græn­ser mere og mere, og selv inden for Schen­gen­om­rå­det duk­ker græn­se­kon­trol­len op igen. I USA bli­ver græn­se­sæt­nin­gen i dens aller­mest pri­mi­ti­ve form det mest cen­tra­le poli­ti­ske strids­punkt. Men græn­ser må ansku­es som et mang­fol­digt fæno­men – ikke kun som geopo­li­ti­ske demar­ka­tions­linjer, men også som noget der […]

Hvor­hen Europa?

Paren­te­sens under­gang Euro­pas snar­li­ge død har været annon­ce­ret så man­ge gan­ge, at det næsten nær­mer sig en kli­ché. Mest beryg­tet og berømt er natur­lig­vis den tyske kul­tur­hi­sto­ri­ker Oswald Speng­lers pro­fe­ti­er i ’Aften­lan­dets under­gang’ fra 1922, som blev skre­vet efter 1. ver­denskrigs afslut­ning – en begi­ven­hed, der i vore dage betrag­tes som begyn­del­sen på enden for Euro­pas domi­nans. Kig­ger man på Euro­pa i dag anno 2019, ser det dog unæg­te­lig ud til, at der er noget om snak­ken. Pro­ble­mer­ne for EU – og der­med også for Euro­pa som frem­ti­dig tone­an­gi­ven­de glo­bal fak­tor – er legio: aldren­de befolk­ning, ulø­se­lig migrant­kri­se, øko­no­mi­ske problemer […]

Dan­mark som konfliktzone

Udgangs­punk­tet for anto­lo­gi­en ’Kon­flik­tzo­nen Dan­mark’ er, at der inden­for natio­nen eksi­ste­rer for­skel­li­ge kon­kur­re­ren­de for­tæl­lin­ger om for­ti­den, som også kom­mer til at præ­ge frem­ti­den. For­tæl­lin­ger skal her for­stås bredt, som for­ske­res, poli­ti­ke­res og læg­folks for­stå­el­ser af for­ti­der, som både kan være i kon­sensus og i kon­flikt. Det er sjæl­dent set, at fag­hi­sto­ri­ke­re i Dan­mark for­sø­ger at præ­sen­te­re dis­kus­sio­ner om for­tids­for­tolk­nin­ger i en sam­let udgi­vel­se, og der­for er det med stort udbyt­te, at man i den­ne anto­lo­gi har mulig­hed for at føl­ge bag­grun­de­ne og argu­men­ter­ne for og imod for­skel­li­ge for­tæl­lin­ger. Den­ne til­gang, hvor man i anto­lo­gi­en under­sø­ger for­tæl­lin­ger­nes ind­fly­del­se og magt i […]