Af 
(Denne tekst er skrevet af Maja Höhn, kommunikationsmedarbejder på Alsang.dk) Der skulle have været ALSANG-arrangementer i hele landet. Inden corona lagde landet ned, havde vi aftaler med over 80 kommuner og var godt på vej til at få de sidste med. I perioden op til og omkring 4. maj skulle der have været omkring 500 fællessangsarrangementer, som allesammen havde til formål at markere befrielsen. Derudover skulle vi jo have været 45.000 mennesker til alsang i Frederiksberg Have, som skulle sendes live på DR1. Alt dette kan vi af gode grunde ikke. Derfor markerer vi dagen på en alternativ måde i stedet!Syng […]
Den Hirschsprungske Samling, Ribe Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum har i samarbejde med LGBT Danmark netop lanceret det nye undervisningsmateriale Queer Zahrtmann. Materialet tager udgangspunkt i den danske maler Kristian Zahrtmanns farverige og udfordrende kunstværker. Det indeholder spændende tværfaglige opgaver om kunst, køn, seksualitet og identitet i et historisk og nutidigt perspektiv. Materialet har blandt andet relevans for fagene historie, dansk, samfundsfag, oldtidskundskab og billedkunst. Det består af en lærer-introduktion, et elevark og en PowerPoint-fil, som kan downloadesgratis på vores hjemmeside. Materialet er udviklet i forbindelse med særudstillingen Kristian Zahrtmann — Queer, kunst og lidenskab, der er blevet til i samarbejde med Ribe Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum. Det kan med […]
Et spøgelse fra fortiden går gennem verden af i dag, og gamle alliancer og idealer står for fald. De bolværk, man rejste til værn om demokrati, frihed og humanisme efter Anden Verdenskrig, er under pres. Karismatiske ledere svinger igen de nationale faner så højt, at al tale om internationalt ansvar og samarbejde overdøves. Det er som om 1930’erne går igen. Eller er det…? Nazifilmen ’Vi vinder Folket’ blev i de tidlige majdage 1945 konfiskeret af politiet og tilbragte årtier på arkivhylderne. Men nu har filmen atter set dagens lys og danner sammen med den socialdemokratiske propagandafilm ’Danmark for Folket’ grundlaget for […]
Af 
Måske er idrætshistorie ikke det, der fylder i historieundervisningen i gymnasieskolen, om end disciplinen sikkert har indgået i et varierende antal tværfaglige samarbejder i AT og SRP. Idrætshistorie har haft en større plads i idrætsfaget (Idræt B) fra 2005–2017, hvor det har været et læreplansfastsat. Indtrykket er, at idrætshistorie også på universiteterne i højere grad er henvist til idrætsstudierne, mens historiestudiernes fokus generelt ligger et andet sted. Vores ønske med dette nummer af Noter er at gøre opmærksom på idrætshistorie som undervisningsemne. Idrætten har haft en fremtrædende plads i samfundet de seneste 200 år og har været en del af de […]
(tip fra Altinget) Spektrum – Altingets ungemedie — tilbyder en valgtest til både FT-valget og EP-valget, hvor man kan sammenligne sine holdninger med partierne. Testen skal ikke fortælle, hvad man skal stemme, men derimod lede en videre til mere information om partierne og valget. Kan det måske være til nytte for jer valgkampen? Vi har en del materiale om begge valg henvendt til en ung målgruppe. Jeg tænker, det kan være et sjovt grundlag for debat i klasserne og relevant i forhold til den samfundsfaglige del af undervisningen – både under og efter valget. Folketingsvalgtest Europaparlamentsvalgtest Du må endelig sige […]
Af David Kyng 
I en periode efter ”muren fald” dominerede en diskurs om grænseløshedens uundgåelige sejrsgang. Globaliseringen ville efterhånden ophæve alle forskelle – i hvert fald de, der var rumligt forankrede. De senere år er det blevet stadigt tydeligere, at grænsesætningens problem ikke sådan lige uden videre lader sig overvinde. I Europa militariseres og brutaliseres de ydre grænser mere og mere, og selv inden for Schengenområdet dukker grænsekontrollen op igen. I USA bliver grænsesætningen i dens allermest primitive form det mest centrale politiske stridspunkt. Men grænser må anskues som et mangfoldigt fænomen – ikke kun som geopolitiske demarkationslinjer, men også som noget der […]
Af 
Parentesens undergang Europas snarlige død har været annonceret så mange gange, at det næsten nærmer sig en kliché. Mest berygtet og berømt er naturligvis den tyske kulturhistoriker Oswald Spenglers profetier i ’Aftenlandets undergang’ fra 1922, som blev skrevet efter 1. verdenskrigs afslutning – en begivenhed, der i vore dage betragtes som begyndelsen på enden for Europas dominans. Kigger man på Europa i dag anno 2019, ser det dog unægtelig ud til, at der er noget om snakken. Problemerne for EU – og dermed også for Europa som fremtidig toneangivende global faktor – er legio: aldrende befolkning, uløselig migrantkrise, økonomiske problemer […]
Af 
Udgangspunktet for antologien ’Konfliktzonen Danmark’ er, at der indenfor nationen eksisterer forskellige konkurrerende fortællinger om fortiden, som også kommer til at præge fremtiden. Fortællinger skal her forstås bredt, som forskeres, politikeres og lægfolks forståelser af fortider, som både kan være i konsensus og i konflikt. Det er sjældent set, at faghistorikere i Danmark forsøger at præsentere diskussioner om fortidsfortolkninger i en samlet udgivelse, og derfor er det med stort udbytte, at man i denne antologi har mulighed for at følge baggrundene og argumenterne for og imod forskellige fortællinger. Denne tilgang, hvor man i antologien undersøger fortællingernes indflydelse og magt i […]
Af Ulrik Grubb 
Hans Branner har gennem mange år været hovedleverandør af lærebøger i international politik til samfundsfagsundervisningen fra Forlaget Columbus. I denne bog har han samlet nogle kyndige folk for at give et overblik over EU’s stilling set ud fra fem betydende lande i EU. Forfatterne er alle universitetsfolk, og der er ikke gjort meget for at tilpasse bogen til gymnasieelevers viden og forudsætninger. Den er derfor ikke velegnet som undervisningsbog i gymnasiet, men vil kunne bruges af den kyndige læser til at få indblik i, hvad der sker med EU for tiden. Særligt vil jeg fremhæve det sidste kapitel, som er […]
Den danske middelalderhistoriker Torben K. Nielsen fortæller i dette bind af 100 Danmarkshistorier om årets 800-års jubilar, nemlig Dannebrog. Forfatteren angriber emnet, ved at se Dannebrog som et erindringssted, hvis funktion har ændret sig fra et adeligt erindringssted (s.35) til at Dannebrog i dag er et ”mangfoldigt, pragmatisk og ikke ekskluderende symbol” (s.99). Undervejs i bogen får vi et klart blik for, hvordan anvendelsen af flaget opstår og ændrer sig over tid. Således peger Nielsen blandt andet på, at den første konge som aktivt bruger Dannebrog er Valdemar Atterdag. I lighed med andre tyske nabostater som Savoyen og Schweiz antager […]