Kon­kur­ren­cen 2020

For 14. gang udskri­ver Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen for gym­na­si­et og HF i sam­ar­bej­de med den euro­pæ­i­ske histo­ri­ker­sam­men­slut­ning EUSTORY årets histo­rie­kon­kur­ren­ce. Årets tema er:

OVER GRÆNSEN

Bil­le­der­ne oven­for refe­re­rer på hver deres måde til tema­et: ”over græn­sen”. Det ene bil­le­de refe­re­rer til Ber­lin­mu­ren, som er under nedriv­ning. Nedriv­nin­gen betød, at øst- og vest­ty­ske­re frem­over frit vil­le kun­ne pas­se­re over den græn­se, som muren hav­de udgjort fra den blev opført i 1961, til den blev revet ned i 1989. Det andet bil­le­de refe­re­rer til den ame­ri­kan­ske præ­si­dent, Donald Trump. Præ­si­dent Trump er på en gang kendt for sin græn­se­over­skri­den­de adfærd og for at have ført valg­kamp på et løf­te om at lade en mur opfø­re på græn­sen mel­lem USA og Mexi­co. De to nævn­te mure er blot to blandt fle­re, som har fået plads i ver­dens­hi­sto­ri­en. Mure byg­ger man for at etab­le­re græn­ser. Græn­ser der kan hol­de noget eller nogen inde, sam­ti­dig med at andet eller andre hol­des ude.

Bil­le­det af Ber­lin­mu­ren og Donald Trump er såle­des valgt som årets illu­stra­tion, for­di der I Histo­rie­kon­kur­ren­cen 2019/2020 er fokus på begre­bet græn­se og på det at gå ´over græn­sen´ — både i kon­kret og over­ført betyd­ning.
En græn­se kan iføl­ge Den Sto­re dan­ske Encykl­o­pæ­di defi­ne­res som:

en skil­le­linje mel­lem områ­der, fx i geo­gra­fisk og fol­ke­ret­lig for­stand; i over­ført betyd­ning benyt­tes begre­bet græn­se i man­ge for­skel­li­ge sam­men­hæn­ge.

Opsla­get ‘græn­se’ i Den sto­re dan­ske Encykl­o­pæ­di

Årets tema skal for­tol­kes bredt og åbner der­med op for et væld af mulig­he­der. Neden­for er givet en ræk­ke eksemp­ler på, hvor­dan tema­et kan vink­les, men der fin­des natur­lig­vis man­ge man­ge fle­re muli­ge vink­ler:

Græn­ser for histo­ri­e­brug?

Histo­ri­e­brug kan defi­ne­res som det, at histo­rie bru­ges til noget af nogen. Men er der græn­ser for histo­ri­e­brug? Er det muligt at udpe­ge eksemp­ler på histo­ri­e­brug, som er ´over græn­sen´? Hvorfor/hvorfor ikke?

Gik kunst­ne­ren Jacob Bro­strup fx ´over græn­sen´ med sin histo­ri­e­brug i vær­ket ”Fol­kets Tid”? Vær­ket, som udgø­res af 7 male­ri­er, blev udar­bej­det i peri­o­den fra 2017–2019 og hæn­ger nu i Soci­al­de­mo­kra­tiets grup­pe­væ­rel­se på Chri­sti­ans­borg. Især et af male­ri­er­ne er stærkt omdis­ku­te­ret på grund af dets histo­ri­e­brug.

Ter­ri­to­ri­a­le græn­ser

I fol­ke­ret­lig for­stand er en græn­se en skil­le­linje, der fast­læg­ger en stats ter­ri­to­ri­a­le højheds­ret. Hver enkelt bestand­del af en stats geo­gra­fi­ske ter­ri­to­ri­um fast­læg­ges ved en græn­se. Men hvor går græn­sen? Fast­læg­gel­se af sta­ter­nes ter­ri­to­ri­a­le græn­ser har ofte givet anled­ning til uenig­hed og kom­pli­ce­re­de tvi­ster, der kan ved­rø­re vidt for­skel­li­ge spørgs­mål, fx hvil­ken stat et givet områ­de skal til­fal­de, den nær­me­re beskri­vel­se af græn­sen i en trak­tat eller sel­ve den fysi­ske mar­ke­ring af græn­sen.

Den nye græn­se og gen­for­e­nin­gen i 1920

I 2020 er det 100 år siden, at Søn­derjyl­land igen blev en del af Dan­mark. I 1920 blev en ny græn­se truk­ket mel­lem Dan­mark og Tys­kland – og Søn­derjyl­land som hav­de været tysk i en årræk­ke, blev atter dansk. Men selv­om den nye græn­se blev til på bag­grund af en fre­de­lig afstem­ning, så har græn­se­om­rå­det være sku­e­plads for nog­le af mest dra­ma­ti­ske begi­ven­he­der i nye­re dan­marks­hi­sto­rie — stri­dig­he­der mel­lem tysk- og dansk­sin­de­de ind­byg­ge­re, de slesvig­ske kri­ge og ikke mindst den lang­va­ri­ge natio­na­li­tetskamp, som fulg­te, da den dan­ske befolk­ning blev tysk.

Græn­ser for flygt­nin­ge – åbne græn­ser — luk­ke­de græn­ser, før og nu…

Ved udgan­gen af 2016 anslog FN’s flygt­nin­ge­a­gen­tur, at omkring 65,6 mil­li­o­ner men­ne­sker på ver­dens­plan er på flugt fra deres hjem, enten som inter­nt for­drev­ne i deres eget land eller som flygt­nin­ge uden for lan­dets græn­ser. Det skyl­des især bor­ger­kri­ge og kon­flik­ter i en ræk­ke lan­de. Flygt­nin­ge­kri­se, båd­flygt­nin­ge og smyk­ke­lov har i de sene­re år været ivrigt dis­ku­te­ret i Dan­mark.

Men hvor gik/går græn­sen for flygt­nin­ge der rej­ser til Euro­pa? Og hvor gik/går græn­sen for for­skel­li­ge opfat­tel­ser af, hvad vi kan byde de flygt­nin­ge, der søger asyl i Dan­mark? Skal flygt­nin­ge­ne bydes vel­kom­men, når de pas­se­rer græn­sen til Euro­pa og Dan­mark eller skal de mødes af luk­ke­de græn­se­bom­me?

Græn­ser for ny tek­no­lo­gi?

Tek­no­lo­gi­ske land­vin­din­ger og nybrud har bragt os vidt – men­ne­sker kan på brøk­de­le af sekun­der via inter­net­tet kom­mu­ni­ke­re med andre men­ne­sker på den anden side af jord­klo­den. Vi men­ne­sker kan ska­be kun­stig intel­li­gens, og vi er også godt på vej til at kun­ne ska­be kun­stigt liv for ad ad den vej for­sø­ge at ska­be super­men­ne­sker.

Super­men­ne­sker som er helt uden de mang­ler og svag­he­der helt natur­li­ge men­ne­sker har. Spørgs­må­let er: Hvor­dan har synet på udvik­lin­gen af ny tek­no­lo­gi ændret sig over tid? Er det der før var ´over græn­sen´ det ikke læn­ge­re? Hvor går græn­sen? Hvor­for?

Græn­ser for køn og seksu­a­li­tet

Hvor­dan og hvor­for har græn­ser­ne for seksu­a­li­tet ændret sig over tid? Kan tra­di­tio­nel­le opfat­tel­ser af seksu­a­li­tet og køn ska­be græn­ser, som gør det svært at leve et vær­digt liv for dem, der fal­der uden for græn­ser­ne? Hvor gik/går græn­sen for, hvad der betrag­tes som maskul­int og som femi­nint? Er græn­sen for mand­ligt og kvin­de­ligt med tiden ble­vet mere uty­de­lig i vores del af ver­den? Er køns­po­la­ri­te­ten på retur? Hvorfor/hvorfor ikke?

Græn­ser for børn og opdra­gel­sen af dem

Opdra­gel­se af børn hand­ler om, at de voks­ne omkring bar­net hjæl­per bar­net med at lære det sam­fund og den kul­tur at ken­de, som bar­net vok­ser op i. En stor del af et barns opdra­gel­se fore­går ved, at bar­net får erfa­rin­ger med, hvor­dan man begår sig mel­lem andre. Bar­net lærer nem­lig mest af, hvor­dan de voks­ne og andre børn gør.

Men hvor­dan sat­te man græn­ser for sit barn, når vi går til­ba­ge i tiden? Hvor­når over­skri­des græn­sen for, hvad der på for­skel­li­ge histo­ri­ske tids­punk­ter kal­des for ”god opdra­gel­se”?

Opdra­gel­se afhæn­ger af den tid og det sam­fund, som vi lever i. For 50 år siden skul­le børn adly­de for­æl­dre­ne. I dag taler vi mere om ind­dra­gel­se end opdra­gel­se.

Mate­ri­a­le­brug og pro­dukt

Det er en for­del, at der arbej­des med selv­fun­det mate­ri­a­le i besva­rel­ser­ne af Årets kon­kur­ren­ce — og det­te emne egner sig rela­tivt godt til at kom­bi­ne­re et nært eller lokalt fokus med en bre­de­re kon­tekst. Ved bedøm­mel­sen af dit bidrag ser vi på, hvor­dan histo­ri­e­fa­gets fag­li­ge mål brin­ges i spil, men også på om besva­rel­sens for­mid­lings­a­spekt er i orden – det er alt­så både ind­hold og ind­pak­ning der tæl­ler i den sam­le­de bedøm­mel­se.

Pro­duk­tet kan vari­e­re meget: fra den klas­si­ske under­sø­gel­se der for­mid­les skrift­ligt til frem­stil­lin­gen af en erin­drings­kuf­fert eller et erin­drings­sted om fx kon­kre­te og abstrak­te græn­ser i for­tid, nutid og evt. frem­tid. I de sene­re år er også vide­o­p­ræ­sen­ta­tio­ner ble­vet meget popu­læ­re som bidrag, og der er ind­le­ve­ret man­ge flot­te besva­rel­ser i den gen­re. Nyheds­ar­tik­ler, hjem­mesi­der og måske en app, eller podcast, en teg­ne­se­rie eller måske en novel­le kun­ne også være rele­van­te pro­duk­ter.

Men husk at i sid­ste ende er det de fag­li­ge mål samt sam­men­hæn­gen mel­lem for­mid­ling og bud­skab, der tæl­ler mest. De sene­ste års vin­dero­p­ga­ver har været vidt for­skel­li­ge, både hvad ind­hol­det og for­men angår.

Det er muligt at afle­ve­re jeres pro­dukt elek­tro­nisk såvel som fysisk.

Vi vil dog gøre opmærk­som på, at det kan være en for­del med selv­fun­det kil­de­ma­te­ri­a­le, hvil­ket ofte er let­te­re, hvis man væl­ger et lokalt emne. Tid­li­ge­re vin­dero­p­ga­ver har hand­let om Isted­ga­de, om teksti­lin­du­stri­en i Her­ning og om slægts­hi­sto­rie med udgangs­punkt ved en 7 X tipol­de­mo­ders grav­sted på Møn i 1659.

Uan­set dit valg af vin­kel og mate­ri­a­ler er både ind­hold og ind­pak­ning vig­ti­ge, når pro­duk­tet skal bedøm­mes af jury­en.

Hvem kan være med

Alle unge fra STX, HF-og VUC-kur­ser, HHX og HTX kan del­ta­ge. Alders­græn­sen er max. 25 år. Man kan del­ta­ge indi­vi­du­elt eller i grup­per på højst 4.

Hvad kan man vin­de

Før­ste­pri­sen er på: 10.000 kr., anden­pri­sen mod­ta­ger 5000 kr. og tred­je­pri­sen, 3000 kr. De tre vin­de­re får mulig­he­den for at del­ta­ge i Eustorys inter­na­tio­na­le semi­na­rer med del­ta­gel­se af histo­ri­e­in­ter­es­se­re­de unge fra andre dele af Euro­pa.

Dead­li­ne

Dead­li­ne for afle­ve­ring er den: 1.2.2020

Der er præ­mie­over­ræk­kel­se i Øks­ne­hal­len i Køben­havn i marts, 2020.

Skriv en kommentar