Nyheder

Kam­pen om grænsen

Det dansk-tyske græn­seland er i dag præ­get af et vel­ud­vik­let og frugt­bart sam­ar­bej­de hen over de natio­na­le skel. 100-året for den­ne græn­se kan være en god anled­ning til at erin­dre om de stær­ke følel­ser og de poli­ti­ske kræf­ter, der var i spil, da den blev fast­lagt. Og det er net­op det over­ord­ne­de sig­te med GENFORENINGEN 1920. Bogen byg­ger på de grun­di­ge frem­stil­lin­ger af Søn­derjyl­lands og gen­for­e­nin­gens histo­rie, der alle­re­de fore­lig­ger, men den får sit sær­præg ved at foku­se­re på de mænd, der greb til hand­ling, da det tyske neder­lag på Vest­fron­ten i 1918 åbne­de for en græn­se­æn­dring. En ræk­ke personligheder […]

Klok­ker­ne rin­ger for Weimarrepublikken

De sene­re år har Death-of-demo­cra­­cy-bøger udvik­let sig til en selv­stæn­dig sub­gen­re, som har fostret tal­ri­ge inter­na­tio­na­le best­sel­lers. Det kan der­for ikke undre, at alle døde demo­kra­ti­ers moder, Wei­mar­re­pu­blik­ken, bli­ver taget op til selv­stæn­dig behand­ling. For­fat­ter­ne til ”Bane­mæn­de­ne” er både histo­ri­ke­re og jour­na­li­ster, hvil­ket skin­ner tyde­ligt igen­nem i den måde bogen er byg­get op på. Udvik­lin­gen fra 17. novem­ber 1932 (hvor von Papen gik af som kans­ler efter årets andet rigs­dags­valg) til 30. janu­ar 1933 (hvor Hit­ler blev udpe­get til rigskans­ler) skil­dres bog­stav­ligt talt dag for dag. For hver dag ind­le­des frem­stil­lin­gen med et par klip fra dagens avi­ser. Ofte er der […]

Kort­læg­nin­gen af Danmark

I beskri­vel­sen af Dan­marks kort­læg­ning fin­des der to svær­væg­te­re. I det ene hjør­ne står en gam­mel klas­si­ker: N. E. Nør­lunds Dan­marks Kort­læg­ning fra 1943 (2. udg.), der blev udgi­vet, som en del af seri­en Geo­dætisk Insti­tuts skrif­ter i anled­ning af insti­tut­tets 100-års jubilæum. Her er tale om en svær­væg­ter; ved ind­vej­nin­gen sprang bogen min køk­ken­vægts ska­la, så væg­ten må være 5kg+ med måle­ne 50x32,5x4cm. Vær­ket er til­med flan­ke­ret i ring­hjør­net af tre sekun­dan­ter; sup­ple­ment­bin­de­ne om Grøn­land, Island og Færø­er­nes kort­læg­ning. Vær­ket har udover sin lidt tun­ge beskri­ven­de del hele 105 udfol­de­li­ge kort. I det andet hjør­ne står det nye kar­to­gra­fi­ske værk […]

Vær­re end covid-19

Det fore­kom­mer nær­lig­gen­de at mar­ke­re 100 året for den span­ske syge med en bog, og med udbrud­det af COVID-19 er histo­ri­ske epi­de­mi­er jo mere aktu­el­le end nogen­sin­de. Efter for­fat­te­rens mening har den span­ske syge des­u­den slet ikke fået den plads i histo­ri­en der til­kom­mer den, og navn­lig har han ønsket at ”give stem­me til de dan­ske, som var øjen­vid­ner til kata­stro­fen” (s. 10). Det er klart at dis­se stem­mer er det vig­tig­ste for for­fat­te­ren, ikke tal og sta­ti­stik­ker.Der er gået et solidt arbej­de for­ud med at fin­de stem­mer­ne, og selv om for­fat­te­ren ikke har brugt præ­ci­se hen­vis­nin­ger ”for ikke at […]

Fin lære­bog om Stor­bri­tan­ni­ens historie

Så læn­ge jeg har under­vist, har der ikke været en sam­let frem­stil­ling af Englands/Storbritanniens histo­rie, men det er der nu rådet bod på med den­ne fine bog skre­vet af to erfar­ne under­vi­se­re fra Fre­de­riks­borg Gym­na­si­um. Tak for det!Bogen er ble­vet gan­ske omfat­ten­de, og der­for har for­fat­ter­ne rig­tigt valgt at læg­ge de 51 kil­der på for­la­gets hjem­mesi­de, og de er for­sy­net med gode spørgs­mål, men af en eller anden mær­ke­lig grund føl­ger opde­lin­gen af kil­der­ne ikke bogens kapi­te­lind­de­ling – men pyt med det! Lære­bo­gen, der også med for­del kan læses af andre inter­es­se­re­de, er delt op i 24 kapit­ler, og bogen er […]

Teo­ri og metode

Lad det være sagt med det sam­me: det­te er ikke en under­vis­nings­bog. Det er som tit­len også indi­ke­rer en opslags­bog; et minilek­si­kon om man vil. Bogen hand­ler om histo­ri­e­fa­gets teo­ri og meto­de, og den er et tyde­ligt eksem­pel på, hvor­dan de meto­di­ske aspek­ter af vores histo­ri­e­fag er ble­vet styr­ket gen­nem de sid­ste måske 20 år. Spe­ci­fikt for gym­na­si­et har faget AT (som er udgå­et på STX, men har fået en renæs­san­ce på HHTX) og på det sene­ste fag­kon­su­lent Chri­sti­an Vol­l­mond været ban­ner­fø­re­re for den­ne udvik­ling. Det­te skal imid­ler­tid ikke ende i en stor dis­kus­sion af det­te skif­te fra ind­hold mod […]

Ver­dens­hi­sto­rie

Intro­duk­tion 2. del af Peter Fre­de­rik­sens ver­dens­hi­sto­rie spæn­der fra Marco Polos rej­ser i 1200-tal­let til tiden før 1. ver­denskrig, der er dog hoved­vægt på for­skel­li­ge peri­o­der under og efter Oplys­ning­sti­den. Der er 7 hoved­af­snit: Opda­gel­ser­nes tid; Oplys­ning­sti­den; Ide­o­lo­gi­er­nes tid; Kul­tur­mø­de­r­nes tid (Osman­ni­ske rige); Impe­ri­a­lis­mens tidsal­der; Kinas sid­ste kej­ser­dy­na­sti og Drøm­men om Ame­ri­ka. 2 ud af 7 afsnit foku­se­rer på områ­der uden­for Vesten (Osman­ni­ske rige og Kina) Bind 2 har sam­me struk­tur som bind 1 med fak­ta­o­ri­en­te­re­de frem­stil­lings­tek­ster, der løben­de sup­ple­res af kor­te kil­deud­drag og 20 fokus­punk­ter. Hvert af de 7 afsnit afslut­tes med tjeks­pørgs­mål og over­blik over ker­ne­stof. 2. del af […]

Noter #225: Tranquebar

I novem­ber 2018 var det 400-året for admiral Ove Gied­des afrej­se mod Indi­en. Gied­de fik, som et led i Chri­sti­an d. IVs mer­kan­ti­li­sti­ske poli­tik, i 1618 til opdrag af sik­re han­del­stra­fik­ken mel­lem Dan­mark og Ostin­di­en. I den anled­ning blev Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen invi­te­ret af For­e­nin­gen Tranque­bar til Kron­borg for at fejre begi­ven­he­den. Vi blev eni­ge om, at et tema­num­mer af Noter om net­op Tranque­bar kun­ne være inter­es­sant. Ikke mindst i lyset af, at der de sene­ste år har været et stort fokus de Vestin­di­ske Øer pga. 100-års jubilæ­et for sal­get af dis­se.  Kolo­ni­a­lis­men i Tranque­bar adskil­ler sig fra den sla­ved­rev­ne kolo­ni­a­lis­me, som eksisterede […]

Nyt fra formanden

Kære kol­le­ga Siden Noter udkom i marts er vi ble­vet vir­tu­el­le og skal hol­de indi­vi­du­el­le fag­li­ge vur­de­rings­sam­ta­ler. Størst er udfor­drin­gen selvsagt på HF, hvor man ikke har årska­rak­te­ren at ske­le til, når den afslut­ten­de karak­ter skal gives. Vi får såle­des ikke i år prø­vet kræf­ter med den ny eksa­mens­form og 90 minut­ters for­be­re­del­se. Lidt savs­muld i næser­ne får vi dog, når SRP’erne skal for­sva­res. Det er et ander­le­des for­år i almin­de­lig­hed og en ander­le­des stu­den­ter­tid for vores ele­ver i sær­de­les­hed. I Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen lig­ger det os på sin­de at møde Jer, der hvor I er. Vi har der­for invi­te­ret til dialog […]

Nyt fra fag­kon­su­len­ten maj 2020

Kære alle Der er nu ved at være afkla­ring om afvik­lin­gen af resten af sko­le­å­ret, og jeg vil i det­te nyheds­brev for­sø­ge at adres­se­re de for­hold, der har sær­lig inter­es­se for histo­ri­e­fa­get. I for­hold til de gene­rel­le reg­ler og ram­mer vil jeg hen­vi­se til mini­ste­ri­ets hjem­mesi­de, hvor der lig­ger en meget udfol­det faq omkring de sær­li­ge for­hold, der gæl­der i år i lyset af cor­o­na­si­tu­a­tio­nen: Her behand­les ram­mer og reg­ler omkring nødun­der­vis­ning, eksa­men, fra­vær, sær­li­ge for­hold på hfe, m.m. Her­u­d­over er den meget vig­ti­ge ” Vej­led­ning til gym­na­si­a­le uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner om aflys­ning og afhol­del­se af prø­ver, afgi­vel­se af årska­rak­te­rer m.v. i […]