Noter #227: The end of Europe?

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen og FALS (For­e­nin­gen Af Lære­re i Sam­funds­fag) afhol­der i decem­ber en kon­fe­ren­ce, der stil­ler spørgs­må­let: ”The End of Euro­pe?”. Det­te num­mer af Noter omhand­ler sam­me spørgsmål.

Num­me­ret har såle­des fokus på de udfor­drin­ger Euro­pa står over for i dag – bl.a. i form af et svæk­ket euro­pæ­isk sam­ar­bej­de, styr­ke­de høj­re­po­puli­sti­ske bevæ­gel­ser og den alvor­li­ge Cor­o­na-pan­de­mi. Udfor­drin­ger­ne gør det rele­vant at spør­ge, hvor­dan de euro­pæ­i­ske vær­di­er vil stå i frem­ti­den? Vil Euro­pas enhed bli­ve styr­ket eller vil intern split­tel­se føre til, at Euro­pas domi­ne­ren­de posi­tion i ver­den blot bli­ver en paren­tes i historien?

I for­læn­gel­se af oven­stå­en­de spørgs­mål brin­ger vi først en arti­kel af pro­fes­sor, Peter Neder­gaard, der stil­ler skar­pt på, hvor­dan Tys­kland har udvik­let sin rol­le i EU fra intro­vert nation til ekstro­vert leder i peri­o­den fra ‑89 og frem til i dag.

Histo­ri­ker Vibe Ter­man­sen — sæt­ter fokus på Polen og på nog­le af de erin­drings­po­li­ti­ske kam­pe, der i dis­se år udspil­ler sig i Polen — fx i form af kam­pen om ret­ten til at for­tol­ke for­ti­den og bestem­me hvil­ke histo­ri­er, der skal for­tæl­les og ikke fortælles.

Den tred­je arti­kel er skre­vet af seni­o­r­for­sker, Man­ni Cro­ne. Den hand­ler om visio­ner­ne for Euro­pa på den yder­ste høj­re­fløj og stil­ler spørgs­må­le­ne: Hvad bety­der det radi­ka­le høj­res gen­komst for Euro­pa? Og hvor er Euro­pa på vej hen?

Ende­lig føl­ger inter­viewet: “Euro­pa befin­der sig midt i en iden­ti­tetskri­se” med den fran­ske pro­fes­sor og isla­m­eks­pert Oli­vi­er Roy. Inter­viewet er tænkt som optakt til kon­fe­ren­cen: ”The end of Euro­pe?” og Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen har – som de før­ste – fået mulig­hed for at brin­ge inter­viewet. Roy kom­mer under­vejs ind på bag­grun­den for iden­ti­tetskri­sen og på kri­sens muli­ge kon­se­kven­ser for Europa.

Der­u­d­over er der bl.a. mulig­hed for at læse en arti­kel om Euro­Clio — den euro­pæ­i­ske for­e­ning af histo­ri­e­læ­re­re, her­un­der om orga­ni­sa­tio­nens arbej­de — fx på Bal­kan — og om hvor­dan man kan tage del i arbejdet.

I artik­len af den makedon­ske histo­ri­e­læ­rer, Mire Mla­denovski, hand­ler det om histo­ri­e­un­der­vis­nin­gens rele­vans i lan­de under tran­si­tion. Mire­la Redzic (gym­na­si­e­læ­rer og med­lem af histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gens besty­rel­se) sæt­ter i sin didak­ti­ske arti­kel fokus på, hvor­dan bor­ger­kri­ge­ne i 1990’ernes Bal­kan har teg­net et nyt Euro­pa­kort og givet nye udfor­drin­ger til histo­ri­e­for­stå­el­sen og histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen — også i en dansk sammenhæng.

Uden for tema brin­ges en arti­kel af Tine Mose­gaard vedr. plat­for­men ´Dan­ske taler‘ og taler som kil­de­ma­te­ri­a­le samt en arti­kel om Dan­mark under besæt­tel­sen, skre­vet af Vil­helm Top­søe, som bl.a. har fokus på begre­bet “histo­ri­e­be­vidst­hed”.

(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)

Om for­fat­te­ren

Se mere

Histo­rie­kon­kur­ren­cen | Histo­ri­e­di­dak­tisk netværk

Arkiveret i kassen med Noter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.