Industri på udstilling

100 danmarkshistorier

Louise Skyggebjerg

Aarhus Universitetsforlag

2018

100

https://unipress.dk/udgivelser/i/industri-p-udstilling/

Fremtiden bragede ind over Danmark. I 1888 kunne besøgende på Den nordiske Industri‑, Landbrugs- og Kunstudstilling opleve det bedste og nyeste, det unge industrisamfund kunne præstere. Utrættelige dampmaskiner, dynamoer og gasmotorer fik hjulene til at snurre, og cykler, koldt smør og konservesdåser imponerede. De fleste var begejstrede, mens andre så det nye som vejen til moralsk forfald. For hvad skulle unge mænd bruge de lange vinteraftener på, når de kunne købe en stol i stedet for selv at lave den? Ny teknologi deler vandene og forandrer samfundet. I dag gennemsyrer industrisamfundet dagligdagen på en måde, som udstillingsgæsterne i 1888 ikke kunne forestille sig. (fra forlagets omtale)

Teknologimessen CES, som afholdes i Las Vegas hvert år over tre dage i januar måned, beråber sig at være verdens største teknologimesse med sine 170.000 besøgende i 2018, heraf over 7000 journalister og fotografer, som står klar til at skrive hjem om nye opfindelser eller kommende trends; e.g. virtuel reality, selvkørende biler og smart watches.

Jeg forestiller mig, at stemningen må have været mindst ligeså sydende i København den 18. maj 1888, hvor Den nordiske Industri‑, Landbrugs- og Kunstudstilling åbnede. ”København er syg! Den har feber! Udstillingsfeber!” skrev Nationaltidende. Samtidig var Ritzaus Bureau på pletten med et udførligt telegram, mens Fredericia Dagblad sendte et ekstranummer på gaden. Udstillingen, som havde til huse, hvor Københavns Rådhus senere blev bygget, nåede at have 1.367.532 besøgende fra nær og fjern inden den lukkede den 2. oktober.

De to begivenheder har flere sammenlignelige træk, men mon ikke fremskridtstroen og teknologibegejstringen har været lidt større end i dag, hvor vi også kender teknologiens skyggesider. I hvert fald kaldte Herman Bang udstillingen for et tempel for hundredårets kultur, fremskridt og arbejde.
Udover imponerende dampmaskiner og de nye gasmotorer, kunne udstillingens gæster i 1888 opleve mere moderate teknologiske landvindinger. Bl.a. udstillede Jernstøberiet Anker Heegaard køkkentøj og kakkelovne, Københavns Pensel‑, Børste- og Gadekostefabrik udstillede deres børstenbinderarbejde og endelig fremviste porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl deres nye Hejrestel. Merchandise kunne man også dengang hjembringe til minde om udstillingen. Bestilte man en kop chokolade, var det muligt mod ekstrabetaling at hjembringe den benyttede kop fra Fajancefabrikken Aluminia med påtrykt billede af udstillingen på koppen.

Tankevækkende er det dog, hvor meget landbruget fyldte på udstillingen, særligt mejerierne fyldte en del. Omlægningen i landbruget fra vegetabilsk til animalsk produktion var sket længe før udstillingen, så fokus var på forædlingen om de animalske produkter.

Louise Karlskov Skyggebjerg formår på fornem vis med et levende og let læseligt sprog at drage i hvert fald denne anmelder ind i verden af i går og ænse af stemningen i 1888. Med udgangspunkt i Den nordiske Industri‑, Landbrugs- og Kunstudstilling trækkes tråde ud til den generelle industrihistorie til lands og udenlands. Bogen er delt op i tre kapitler: ”På udstilling”, ”Industrilandet Danmark” og ”Farvel til Dampen”, hvor Louise Karlskov Skyggebjerg gennem de sidste 2 kapitler langsomt glider fra selve udstillingen mod den store historie, hvori udstillingen havde sit afsæt. Desværre føler man i bogens sidste kapitel, at den store industrihistories fæste i Den nordiske Industri‑, Landbrugs- og Kunstudstilling løsnes.

Uagtet er bogen givtig og anbefalelsesværdig læsning. Det er imponerende, hvor meget viden Louise Karlskov Skyggebjerg er i stand til at formidle på 100 sider.