Helle Folkersen har skrevet en bog om industrialiseringen i 1800-tallet. Det er en af de helt centrale begivenheder i menneskehedens historie, og derfor er det da også god ide at lave en udgivelse om det emne. Bogen skiller sig lidt ud fra andre udgivelser ved at ville belyse den tidligere del af industrialiseringen i et globalt perspektiv. Bogen indeholder derfor beskrivelser og kildetekster fra Storbritannien, USA, Danmark og Japan. Udvalget lægger op til et synkront tilrettelagt undervisningsforløb. Bogen er delt op i kapitler, der belyser temaer som den industrielle revolution generelt, arbejderbevægelsen, sociale vilkår herunder børnearbejde, den politiske kamp og […]
Niels Boel er uddannet i statskundskab, filmvidenskab og fransk. Han arbejder desuden som journalist, konsulent og foredragsforhold om forhold i Latinamerika. Det er derfor en vidende mand som i seks tematiske kapitler gennemgår Latinos i USA. De seks temaer som behandles er: Latinoer i USA det politiske system med fokus på latinoernes rolle USA’s nye arbejderklasse Rettigheder og medborgerskab En ny kultur i USA På tværs af grænser: Remitter og narko. Styrkerne ved bogen er klare: Hvert kapitel kan læses isoleret. For hvert kapitel præsenteres et klart teori- og begrebsapparat i forbindelse med behandlingen af emnet og endelig skal det nævnes at bogens statistikker […]
Nyudgivelsen ”Klar til KS” er en meget overskuelig metode/teori-bog til KS-undervisningen, der på meget pædagogisk vis gennemgår fagenes centrale begreber, metoder og teorier. Forfatternes valg af begreber og teorier ligger fint i tråd med de temaer, der typisk arbejdes med i KS-undervisningen. På den måde bliver bogen både brugbar og relevant. Bogens formål er at give et overblik over centrale begreber i de enkelte fag. Bogen indledes med et kort afsnit om hvad KS-faget går ud på og hvilke faglige mål, der er i faget. Dernæst er bogen opdelt i tre kapitler, der hver dækker begreber, teorier og metoder fra […]
Af 
Introduktion 2. del af Peter Frederiksens verdenshistorie spænder fra Marco Polos rejser i 1200-tallet til tiden før 1. verdenskrig, der er dog hovedvægt på forskellige perioder under og efter Oplysningstiden. Der er 7 hovedafsnit: Opdagelsernes tid; Oplysningstiden; Ideologiernes tid; Kulturmødernes tid (Osmanniske rige); Imperialismens tidsalder; Kinas sidste kejserdynasti og Drømmen om Amerika. 2 ud af 7 afsnit fokuserer på områder udenfor Vesten (Osmanniske rige og Kina) Bind 2 har samme struktur som bind 1 med faktaorienterede fremstillingstekster, der løbende suppleres af korte kildeuddrag og 20 fokuspunkter. Hvert af de 7 afsnit afsluttes med tjekspørgsmål og overblik over kernestof. 2. del af […]
Af Ulrik Grubb 
USA spiller (stadig) en enorm rolle i verden, og det er vigtigt at kende forudsætningerne for det moderne USA, herunder de værdier og træk, der karakteriserer dette land, der samtidig er stolt af at være det ældste fungerende demokrati i verden. Denne lærebog, skrevet af to lektorer ved Fredericia Gymnasium, beskriver grundigt udviklingen fra omkring år 1600 og frem til tiden efter Borgerkrigen i slutningen af 1800-tallet. Der bliver trukket mange linjer op til nutidens USA som fx de aparte regler for våbenbesiddelse, som USA døjer med i dag. Forfatterne kender deres stof, som bl.a. den omfattende litteraturliste bagerst i bogen […]
Af 
Lad det være sagt med det samme: det er en spændende, gennemarbejdet og velresearchet bog, Aamund Hansen og Vollmond har skrevet. Så det er ikke her bogen har problemer – men mere om det senere. Bogen handler om konspirationsteorier, hvorfor de opstår, hvorfor det er væsentligt at beskæftige sig med dem, og hvordan et udvalg af konspirationsteorierne ser ud. Der argumenteres glimrende for de første to dele i nogle velvalgte teoretiske tekster. Bogen kommer dog omkring nogle af de lidt fortærskede teorier om sen- og postmodernitet som forklaringsmodel, fortærskede, fordi der jo også var talrige konspirationsteorier før det senmoderne samfund. […]
KS-bogen, 2. udgave er en opdateret version af bogen af samme navn fra 2015, som er tilrettet faglige mål og kernestof i læreplanen fra 2017. Den består af fire temaer, der hver især har en kort fællesfaglig introduktion og derudover et uddybende afsnit for henholdsvis historie, samfundsfag og religion. De fire temaer, som bogen behandler, er ”Identitet og Familie”, ”Globalisering – kulturmøder og religiøse konflikter”, ”Det Gode Samfund” og ”Demokratiet under pres?” Til bogen hører der, ifølge bogens forord, en hjemmeside med ekstra materiale, inspiration og opgaver, som dog i skrivende stund ikke er helt opdateret til anden udgave af […]
Bag den lidt kedelige titel Kultur og samfund – En grundbog til kultur – og samfundsfagsgruppen på HF, gemmer sig et mindre mesterværk indenfor faglig formidling og tværfagligt samarbejde. Bogen er 3. udgave og er tilpasset 2017 reformen, og emnerne reviderede og opdaterede. Bogen indeholder ligesom de tidligere udgaver en udførlig introduktion til de tre indgående fag, religion, samfundsfag og historie, og deres genstandsfelter og metoder, samt en god og overskuelig indføring i problemformuleringer og taksonomi. Bogens præsentation af historiefaget og historiefagets begreber er overskuelig og vedkommende og tager udgangspunkt i kursisternes hverdag. Der lægges et fint fokus på, hvad […]
Af Ulrik Grubb 
Det er sjældent, at man får en lærebog i hånden, som på alle måder lever op til de krav, som man stiller til en moderne lærebog i historie. Men det gør denne! Forfatteren er tidligere museumsinspektør på Frihedsmuseet og nuværende lærer på de gymnasiale uddannelser. Det betyder, at han både har den faglige viden og overblikket, og samtidig har han en fin sans for elevernes viden, så alt bliver forklaret på en god måde uden unødvendige fremmedord i et moderne sprog. (Andre forfattere ville let have fortabt sig i detaljer og indviklede forskningsdiskussioner, som elever ofte knækker halsen på.) Bortset fra […]
Af David Kyng 
Demokratisk dannelse er et centralt element i formålet for de gymnasiale uddannelser, og at denne dannelses nærmere indhold stadig er genstand for konflikt er forårets Ørestadsbatalje jo en glimrende illustration af. Særligt for historiefaget er udviklingen af demokrati, også i de ny læreplaner, et vigtigt genstandsområde. Derfor er temaet for Dennis Lunding Nielsens bog også særdeles relevant, selvom det jo ikke ligefrem er jomfrueligt territorium. Bogen er opdelt i 6 kapitler, hvor de 3 første handler om enevælden og kampen for dens afskaffelse i første halvdel af 1800-tallet. Kapitel 4 og 5 følger forfatningskampen og demokratiets udvidelse frem til grundlovsrevisionen […]