Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Kategori: 100 danmarkshistorier

Fra pest til corona

Det hand­ler alt­så om en mere leven­de og spæn­den­de for­mid­ling af histo­ri­en, og i de fle­ste af de 15 bind under­teg­ne­de har læst, er det i høj grad lyk­ke­des Bogen er nr. 50 i seri­en 100 dan­marks­hi­sto­ri­er. Den hand­ler, som tit­len anty­der, om syg­dom­me – især epi­de­mi­er – gen­nem histo­ri­en. Seri­en er her­med halvvejs, og det er vel en oplagt anled­ning til se lidt mere gene­relt på hvor­dan seri­ens bøger er udfor­me­de og hvil­ke anven­del­ses­mu­lig­he­der, de har. Bøger­ne har typisk fem kapit­ler. Det før­ste er en intro­duk­tion til bogens emne, ger­ne for­mid­let gen­nem en eller fle­re kon­kre­te, ofte dra­ma­ti­ske situ­a­tio­ner. Det […]

Sep­tem­ber­for­li­get

Den 30. bog i seri­en 100 dan­marks­hi­sto­ri­er omhand­ler Sep­tem­ber for­li­get i 1899 og er skre­vet af Lars Kjøl­he­de Chri­sten­sen, som er muse­ums­in­spek­tør ved Muse­er­ne Hels­in­gør. Bogen tager sit udgangs­punkt i de 107 dra­ma­ti­ske dage til­ba­ge i 1899, som gik for­ud for ind­gå­el­sen af det berøm­te og skel­sæt­ten­de for­lig mel­lem arbejds­ta­ge­re og arbejds­gi­ve­re på det pri­va­te arbejds­mar­ked i Dan­mark. De fle­ste dan­ske­re, som har en min­dre histo­risk inter­es­se og har læst dan­marks­hi­sto­ri­en omkring indu­stri­a­li­se­rin­gen ken­der til Sep­tem­ber for­li­get. I den­ne bog præ­sen­te­res fle­re uddy­ben­de detal­jer i for­hold til de mest almin­de­li­ge bøger om dan­marks­hi­sto­ri­en. Det er net­op også den spæn­den­de indgangsvinkel […]

Begyn­del­sen til enden på oliealderen

Som det ikke kan være gået hen over hove­d­et på læse­re af Noters anmel­del­ses­sek­tion, er det efter­hån­den 2 år siden, at Aar­hus Uni­ver­si­tet søsat­te pro­jek­tet ”100 dan­marks­hi­sto­ri­er”. Pro­jek­tet har ind­til vide­re været en stor suc­ces. Det har det, tror jeg, for­di dets måde at for­tæl­le histo­rie på, er langt mere tids­sva­ren­de end det vil­le være at udgi­ve end­nu en (nok så bindstærk) auto­ri­ta­tiv Dan­marks­hi­sto­rie. Hver af de ”100 dan­marks­hi­sto­ri­er” tager udgangs­punkt i en kon­kret begi­ven­hed, og bru­ger den som pris­me til at for­tæl­le en histo­rie om såvel dens for­ud­sæt­nin­ger, som dens efter­føl­gen­de kon­se­kven­ser. Ikke mindst den betyd­ning for­tæl­lin­ger om begivenheden […]

Åver male­de runer­ne: ny lil­le, vel­lyk­ket bog om runer­nes kulturhistorie

I 2016 udkom Lis­beth M. Imers stort anlag­te og smuk­ke værk, Dan­marks Rune­sten, hvori hun grun­digt gen­nem­går Dan­marks rune­sten; ikke sådan, at hun blot oprem­ser sten for sten, men hun for­sø­ger at se det sam­le­de vid­nes­byrd om den fjer­ne for­tid, som vore rune­sten udgør, i en stør­re sam­men­hæng, for­sø­ger at få ste­ne­ne til at tale til os ved at sæt­te dem ind i en stør­re for­tæl­ling om Dan­marks histo­rie. Og det­te lyk­ke­des hun med. Den nye bog, Rigets Runer, er på een måde den kor­te ver­sion. På hund­re­de små sider er det enor­me stof, for­fat­te­ren hav­de bear­bej­det i for­bin­del­se med den […]

Græn­selan­det

Mon ikke en pæn del af dagens prak­ti­se­ren­de histo­ri­e­læ­re­re deler skæb­ne med den­ne anmel­der: Vi har ikke helt styr på Søn­derjyl­lands ali­as Slesvigs kom­pli­ce­re­de histo­rie. Men nu er chan­cen der – til­med på over­kom­me­li­ge 100 vel­til­ret­telag­te sider. Udgangs­punk­tet er 1232, da Val­de­mar Sejr sik­re­de sin søn Abel en pas­sen­de posi­tion ved at udnæv­ne ham til her­tug af Jyl­land – og det betød i prak­sis Søn­derjyl­land. Bogen føl­ger – og afkla­rer – den kom­pli­ce­re­de udvik­ling, hvor her­tug­døm­met bli­ver en sær­lig stat, for­bun­det med både Dan­mark og Hol­sten. Car­sten Por­skrog behand­ler en ræk­ke poli­ti­ske nøg­le­si­tu­a­tio­ner og vig­ti­ge beslut­nin­ger, der for­mer Slesvigs særlige […]

Dan­ne­brog — Fra ade­lig eks­klu­si­vi­tet til uni­ver­selt symbol

Den dan­ske mid­delal­der­hi­sto­ri­ker Tor­ben K. Niel­sen for­tæl­ler i det­te bind af 100 Dan­marks­hi­sto­ri­er om årets 800-års jubilar, nem­lig Dan­ne­brog. For­fat­te­ren angri­ber emnet, ved at se Dan­ne­brog som et erin­drings­sted, hvis funk­tion har ændret sig fra et ade­ligt erin­drings­sted (s.35) til at Dan­ne­brog i dag er et ”mang­fol­digt, prag­ma­tisk og ikke eks­klu­de­ren­de sym­bol” (s.99). Under­vejs i bogen får vi et klart blik for, hvor­dan anven­del­sen af fla­get opstår og ændrer sig over tid. Såle­des peger Niel­sen blandt andet på, at den før­ste kon­ge som aktivt bru­ger Dan­ne­brog er Val­de­mar Atter­dag. I lig­hed med andre tyske nabo­sta­ter som Savoy­en og Schweiz antager […]

Sven­ske­kri­ge­ne

Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lag har stor suc­ces med sin serie “100 Dan­marks­hi­sto­ri­er”, hvor der igen­nem 8 år hver måned skal udkom­me en bog på 100 sider, som præ­sen­te­rer et histo­risk emne i over­sku­e­lig og let­læst for­mat. I novem­ber 2018 udkom SEBASTIAN OLDEN-JØRGENSEN: ”Sven­ske­kri­ge­ne”. 100 sider, 100 kr. Sven­ske­kri­ge­ne er et trau­ma­tisk afsnit i dansk histo­rie, for­di de før­te til tab af Skå­ne, Hal­land og Blekin­ge og redu­ce­re­de Dan­mark til en euro­pæ­isk små­stat. Poli­tisk før­te de til ene­væl­dens ind­fø­rel­se og en mar­kant ændret magt­po­si­tion for den dan­ske adel. Men­ta­li­tets­hi­sto­risk har de givet anled­ning til man­ge myter, mest kendt nok histo­ri­en om “Gøn­ge­høv­din­gen” Svend Poulsen […]

Sæde­lig­heds­fejden

I Aar­hus Uni­ver­si­tets serie 100 dan­marks­hi­sto­ri­er præ­sen­te­rer Ceci­lie Bøn­ne­lycke, der er inspek­tør på Lan­gelands Muse­um, Sæde­lig­heds­fejden i et bredt per­spek­tiv. Sæde­lig­heds­fejden bli­ver ofte betrag­tet som et lit­terært fæno­men, der udspil­ler sig i for­læn­gel­se af Georg Bran­des´ felt­tog mod den for­stok­ke­de dan­ske lit­te­ra­tur. Ud over Bran­des ind­ta­ger Hen­rik Ibsen og Bjørn­stjer­ne Bjørn­son her hoved­rol­ler­ne med deres for­skel­li­ge hold­nin­ger til kysk­hed og ”hand­ske­moral”. Den­ne vin­kel bely­ser Bøn­ne­lycke også. Udgangs­punk­tet for skil­drin­gen af fejden er dog poli­tisk, nem­lig en skan­da­løs hæn­del­se i den sydøstsjæl­land­ske by Sto­re Hed­din­ge den 28. janu­ar 1887, hvor smør­gros­sist Carl Con­rad Fre­de­rik Inge­­man-Peter­­sen ankla­ge­de den kon­ser­va­ti­ve god­se­jer og kul­tus­mi­ni­ster Jacob […]

Det lil­le land og den sto­re politik

KRISTINE KJÆRSGAARD: ”Dan­mark i FN”. Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lag 2018. 100 sider. 100 kr. Den­ne lil­le bog er en del af en stør­re bog­se­rie, kal­det ”100 dan­marks­hi­sto­ri­er”. De udkom­mer en gang om måne­den, er alle på 100 sider og koster hver 100 kr. Og så dre­jer de sig alle om Dan­marks histo­rie og er skre­vet af fag­folk, men ellers har de ikke meget til fæl­les. Emner­ne er nor­malt ret snæv­re – fak­tisk er den­ne bogs emne et af de bre­de­re, og de sky­der ud i alle ret­nin­ger, fra runer, Dan­ne­brog og jyske lov og til beat­le­ma­nia og por­no, som­me tider væsent­li­ge og centrale […]

800 års Saxo

LARS BOJE MORTENSEN: ”Saxo”. Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lag 2018. 100 sider, illu­stre­ret. 100 kr. Der fin­des seks eksi­ste­ren­de over­sæt­tel­ser til dansk af Saxos dan­marks­hi­sto­rie, hvor den sene­ste og mest vel­lyk­ke­de er Peter Zee­bergs fra 2005. En kom­plet engelsk nyover­sæt­tel­se udkom des­u­den i 2015 og fik efter­føl­gen­de en pris af the Ame­ri­can Histo­ri­cal Asso­ci­a­tion for årets bed­ste kil­deud­gi­vel­se. Der­med er der åbnet for, at et af hoved­vær­ker­ne i dansk og nor­disk histo­ri­eskriv­ning for alvor kan bli­ve en del af en glo­bal lit­terær arv.Det er der også god grund til, hvis man skal tro den­ne præ­sen­ta­tion af Saxos dan­marks­hi­sto­rie, som udkom­mer i Aar­hus Uni­ver­si­tets serie […]