Dan­marks sid­ste udenrigsminister

Uden­rigs­mi­ni­ster i krig og fred, Gyl­den­dal 2017

Per Stig Møl­ler var Dan­marks uden­rigs­mi­ni­ster i peri­o­den 2001-10. Siden har vi haft 6 per­so­ner i det job på bare 7½ år. Det vir­ker som om uden­rigs­mi­ni­ster­po­sten er ble­vet en slags fryn­s­e­go­de, at udde­le til koa­li­tions­part­ne­re efter fortje­ne­ste, men uden sær­li­ge krav til evner eller kom­pe­ten­cer. Der­for er det måske en god idé at den sid­ste rig­ti­ge af slagsen nu har skre­vet om sine erfaringer.

Bogen er dels en fort­sæt­tel­se af erin­drings­bo­gen ”Dage og kam­pe”, dels en rede­gø­rel­se til den kom­mis­sion som Per Stig Møl­ler for­ven­te­de der vil­le bli­ve ned­sat til under­sø­gel­se af Dan­marks del­ta­gel­se i kon­flik­ter­ne i Irak og Afg­ha­ni­stan. For­u­den Irak- og Afg­ha­ni­stan­pro­ble­met hand­ler den om udvi­del­sen af EU og NATO, Bal­kan­kon­flik­ter­ne, Palæsti­napro­ble­met, Muham­med­kri­sen, for­hol­det til Kina og rigs­fæl­les­ska­bet. Langt hen ad vej­en får vi her en god gen­nem­gang af inter­na­tio­na­le pro­ble­mer og kon­flik­ter i perioden.

Som det ses, er bogen dis­po­ne­ret efter emner, men ikke helt strin­gent. Hvis for­fat­te­ren kom­mer i tan­ker om noget han ger­ne vil sige, får han det sagt her og nu, uan­set hvad kapit­let ellers dre­jer sig om. Vi bli­ver også ori­en­te­ret grun­digt om hvil­ke ver­dens­be­rømt­he­der for­fat­te­ren har truf­fet, og hvor højt de værds­æt­ter ham. En alter­na­tiv titel til bogen kun­ne godt have været: ”Med Per Stig Møl­ler på arbejde”.

Bogens hoved­kil­de er for­fat­te­rens hukom­mel­se, og han bemær­ker da også at bogen såle­des er en første­hånd­skil­de. På den anden side er peri­o­den 2001-10 jo nog­le år siden, og man spe­ku­le­rer på om han har ført dag­bog eller i det mind­ste skre­vet nota­ter, han nu kan støt­te sig på. Et eller andet må han sik­kert have haft, men han skri­ver det ikke. Der er hel­ler ikke hen­vist til mate­ri­a­le fra uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et. De man­ge hen­vis­nin­ger er til mate­ri­a­le der ikke direk­te lig­ger til grund for fremstillingen.

Et emne han ikke direk­te kom­mer ind på, er stats­mi­ni­ste­ri­ets – og stats­mi­ni­ste­rens – inva­sion af øvri­ge mini­ste­ri­ers områ­der. Man tal­te meget om det i for­bin­del­se med udvi­del­sen af EU (og igen i for­bin­del­se med kli­ma­kon­fe­ren­cen COP15, men det var jo ikke Per Stig Møl­lers områ­de). Men spørgs­må­let duk­ker op fle­re gan­ge, og det frem­går klart mel­lem linjer­ne at ind­blan­din­gen irri­te­rer uden­rigs­mi­ni­ste­ren og at den som regel vid­ner om mang­len­de kom­pe­ten­ce og kræ­ver tid og anstren­gel­ser at neutralisere.

Man kan selv­føl­ge­lig hel­ler ikke lade være at kig­ge efter hvad han skri­ver om for­hol­det til Anders Fogh Ras­mus­sen. Når han skri­ver direk­te og eks­pli­cit, er han loy­al og posi­tiv, men med lidt tolk­ning teg­ner der sig et andet bil­le­de – og den meget viden­de og meget skri­ven­de uden­rigs­mi­ni­ster må vel vide at han bli­ver gen­stand for for­tolk­ning. Når han bru­ger udtryk­ket ”Er der to der står sam­men i dansk poli­tik…” er det natur­lig­vis med bevidst hen­vis­ning til for­hol­det mel­lem Jens Otto Krag og Per Hæk­kerup, og fan­ta­si­en får lige­frem vin­ger når han s. 74 afvi­ser at han og Anders Fogh Ras­mus­sen skul­le være ”to sner­ren­de hunde” og fore­slår to kat­te i ste­det! (To gam­le hankat­te, tak skal du have!). Han cite­rer med stor for­nø­jel­se, må man tro, den fran­ske præ­si­dent Chirac for at have kaldt Fogh ”crétin” på grund af tv-udsen­del­sen ”Fogh bag facaden”.

Et andet for­hold der berø­res spora­disk, men ikke i sam­men­hæng, er for­hol­det til mas­se­me­di­er­ne. Der er ingen tvivl om at han opfat­ter dem som hans mod­stan­de­re i dansk udenrigspolitik.

Bogen er detal­je­rig, og man får et godt ind­tryk af at inter­na­tio­nal poli­tik er 5 % gla­mour og 95 % hårdt arbej­de. Der er måske ikke så meget nyt, men man hyg­ger sig lidt i sel­skab med Con­do­le­ezza Rice, Colin Powell, Ser­gej Lavrov, Jacques Chirac, Jos­chka Fis­cher, David Mili­band, Kofi Annan, Yas­sir Ara­fat og alle de andre.

Forfatter(e)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *