Bestyrelsens beretning 2015-2017

Bestyrelsens konstituering

Der var stor udskiftning i den bestyrelse, der blev valgt på generalforsamlingen 5/11 2015 sammenlignet med den foregående periode. Det skyldtes, at 4 medlemmer af den gamle bestyrelse havde siddet de 3 perioder (6 år), der normalt er det maksimale. 3 medlemmer valgte ikke at genopstille af andre årsager. Derfor blev 6 nye bestyrelsesmedlemmer valgt: Regina Olsen, Nordfyns Gymnasium, Lasse T. Jensen, Nørresundby Gymnasium & HF, Winnie Færk, Espergærde Gymnasium og HF, Hanne Mortensen, KVUC, Lars Peter Visti Hansen, Frederiksborg Gymnasium & HF og Heidi Funder, Rødkilde Gymnasium. Tre bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt: Lars Henriksen, Herning Gymnasium, Burkhard Sievers, Odsherreds Gymnasium og David Kyng, Viby Gymnasium. David havde allerede siddet i 3 perioder, men valgte at genopstille af hensyn til kontinuiteten i bestyrelsens arbejde. Jakob Bang, Odder Gymnasium blev valgt som suppleant. Som revisor valgtes Rasmus Thestrup Østergaard.

Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig med David som formand og Lars som kasserer. En række af de poster som tidligere formelt har været fordelt blandt bestyrelsens medlemmer, men reelt har været fælles ansvarsområder, blev afskaffet (bl.a. Internationalt udvalg og stx). Lars Peter blev valgt som kursusansvarlig, (men David varetog posten midlertidigt indtil efteråret 2016).

Andre ansvarsområder blev fordelt på den måde at Hanne og Lasse fik ansvar for KS og HFe. Regina tog sig af kontakten til medlemmerne via Facebook, og Lars Henriksen bestyrer hjemmesiden historielaerer.dk i samarbejde med Lasse. Orientering om Foreningen på fagdidaktiske kurser tog Regina sig af. Burkhard stod for Historiekonkurrencen – oprindeligt sammen med Winnie, som senere blev afløst af Regina. Lasse, Lars, Heidi og Winnie deltager i Historiedidaktisk netværk og Heidi repræsenter Historielærerforeningen i HistorieLabs Advisory Board. David er bestyrelsens repræsentant i Fagligt Forum og deler arbejdet i Pædagogisk Samarbejdsudvalg under GL med Lars Peter.

Peder Wiben tager sig fortsat med stor dygtighed af den tekniske redaktion af Noter samt redaktion af anmeldelserne i Noter.

Bestyrelsen har afholdt 4 møder om året af ca. et døgns varighed. Fagkonsulenten Christian Vollmond har deltaget i møderne, når han har haft mulighed for det, men pga. forringelsen af fagkonsulenternes arbejdsvilkår er dette vanskeligere end i ”gamle dage”. Til trods for det, har vi i bestyrelsen haft et fortrinligt samarbejde med Christian.

Regionerne

Regionssekretærerne er en vigtig del af Historielærerforeningens organisation. De planlægger regionale kurser og fungerer som kontaktled mellem medlemmerne og bestyrelsen. Èn gang om året (ultimo august/primo september) holdes et fælles møde for bestyrelsen og regionssekretærerne. Vi har 7 regioner – de fleste med 2 regionssekretærer i hver. I løbet af denne bestyrelsesperiode er der sket en del udskiftninger af regionssekretærer. I Nordjylland er Jacob Jepsen Pedersen fratrådt. Casper Døssing står nu for regionen alene. I Vestjylland er Henrik Damsgaard Andersen fratrådt. I en periode blev han erstattet af Mikkel Elklit Olsen, som nu er afløst af Mathias Strand. Jakob Bang holder som regionssekretær i Østjylland og erstattes af Stine Jakobsen. Heidi Funder stoppede som regionssekretær i Sydjylland, da hun blev valgt ind i bestyrelsen. Hun blev i en periode afløst af Signe Wilcke, som dog er holdt igen. Regionssekretærer i Sydjylland er nu Christina Spanggaard og Carsten Lykke-Kjeldsen. På Fyn er Jenny Strid fortsat alene som regionssekretær. I region Sjælland er Jacob Buhl Jensen trådt tilbage, og erstattet af Lars Due Arnov og Stine Thyssen. Birgitte Thomassen er fortsat regionssekretær i hovedstaden, men i stedet for Rolf Mortensen deler hun nu posten med Henrik Hebsgaard.

Økonomi og medlemstal.

Foreningen har haft et mindre underskud i den forløbne periode, men der var budgetteret med et væsentligt større underskud, så resultatet må betragtes som fuldt tilfredsstillende. Årsagen til, at der var budgettet med underskud er, at vi har besluttet at bruge en del af Foreningens betydelige aktiver til at udgive en ny fagdidaktik, som alle medlemmer får tilsendt. Når underskuddet er blevet mindre end forventet skyldes det også, at alle udgifter her til ikke er betalt endnu.

Grundlaget for Foreningens solide økonomi er et højt og nogenlunde stabilt medlemstal (ca. 1650). Den pressede økonomi i gymnasiesektoren (med der af følgende færre ansatte), har dog sat sig igennem i form af et svagt faldende medlemstal de seneste år, hvilket vi desværre nok må forvente vil fortsætte de kommende år.

En anden forklaring på den gode økonomi er, at vi har haft folk til at stå for den daglige drift, som har gjort dette effektivt, kompetent og billigt. I mange år har Klaus Bjerre som skatmester stået for denne opgave, men i starten af bestyrelsesperioden overtog Peder Jacob Ellehave Kragh posten — (efter eget ønske nu med titlen logothete). Overgangen foregik gnidningsfrit, hvilket betyder at den daglige drift af Foreningen fortsat er i trygge hænder.

Ovenstående udbydes i kassererens beretning.

Reform- og læreplansarbejde.

Da regeringen i starten af april 2026 offentligjorde sit udspil til gymnasiereform ”Fra elev til studerende” var bolden givet op til det, der skulle blive bestyrelsens vigtigste arbejdsopgave i denne periode: kampen for at påvirke rammerne for historiefagets placering og udviklingsmuligheder i de kommende år.

Den del af udspillet, der berørte historiefaget mest direkte var en nedgradering af historie på 2‑årigt HF fra B- til C‑niveau, samt forslaget om, at faget på stx skulle indgå i en faggruppe sammen med religion og oldtidskundskab (det såkaldte HOR-fag), og således afskaffes som selvstændigt fag. Hvad meningen med HOR-faget skulle være blev aldrig helt klart, men der var enighed mellem de tre faglige foreninger om, at vi ønskede at beholde fagenes selvstændige profil.

I bestyrelsen gik vi straks i gang med at søge at påvirke reformprocessen, dels via indlæg i den offentlige debat og dels gennem kontakter til partiernes uddannelsespolitiske ordførere. Ikke mindst ordførerne fra Konservative og Dansk Folkeparti var lydhøre over for vores argumenter mod HOR-faget. I denne fase kritiserede vi også det dannelsesbegreb regeringens udspil byggede på. Det kom ikke mindst til udtryk i Heidis kronik i Politiken (4/5 2016) ”Kun en tåbe svigter historie i gymnasiet”.

I slutningen af april mødtes Lasse og Heidi med en række uddannelsespolitiske ordførere på Christiansborg. Ud over at fremføre vores modstand mod HOR-faget og nedgraderingen af historiefaget på HF, argumenterede de for at historiefaget burde tillægges en skriftlig dimension på linje med andre A‑niveaufag på stx, og at vi i den forbindelse kunne påtage os opgaver i forbindelse med litteratur- og informationssøgning. Nogle af deres forslag indgik senere stort set ordret i aftalen mellem partierne om ”Styrkede gymnasiale uddannelser” fra 3/6 2016.

”Styrkede gymnasiale uddannelser” rummede ud over passagerne om en skriftlig dimension i historiefaget også andre fremskridt for historiefaget sammenlignet med regeringens oprindelige udspil. HOR og nedgraderingen af historie på HF var ude, og dannelsesbegrebet blev defineret bredere. Af elementer vi var mindre glade for, var en passus om begrænsning af antallet af 24-timers eksaminer samt indførelse af enkeltfaglig eksamen i KS.

I slutningen af august blev et lovforslag som udmøntede aftalen fremsat, og det blev sent i høring. Selvom loven først blev vedtaget i slutningen af december gik arbejdet med at udarbejde læreplaner i gang allerede umiddelbart efter fremsættelsen af lovforslaget. Fagkonsulenterne stod i spidsen for arbejdet med læreplanerne, og Historielærerforeningen var repræsenteret i 2 læreplansgrupper: En læreplansgruppe for historie A (stx), historie B (hfe) og GIF (gymnasialt indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere), og én for KS.

I bestyrelsen udarbejdede vi et høringssvar, hvor vi koncentrerede os om 3 forhold. For det første argumenterede vi imod indførelse af enkeltfaglige eksaminer i KS, og især imod medtællende årskarakterer i denne forbindelse. For det andet argumenterede vi for opretholdelse af 24-timers eksamen i historie på stx, og endelig argumenterede vi for mere undervisningstid og fordybelsestid til historie. Høringssvaret kan læses i sin helhed på vores hjemmeside (https://historielaerer.dk/historielaererforeningens-hoeringssvar-ang-gymnasiereformen/).

I løbet af efteråret fortsatte vi kontakten til de uddannelsespolitiske ordførere. Vi argumenterede over for dem for de samme forhold som fremgik af høringssvaret.

I december blev de læreplansudkast som læreplansudvalgene havde udarbejdet præsenteret på FIP-dialogmøder. Læreplansudvalget skulle til historie A (stx) og historie B (hf‑e) fremsætte to alternative forslag til prøveformer. Det vi foretrak, var at fastholde prøveformen med 24 timers forberedelsestid. Det alternativ som læreplansudkastet indeholdt, var en projekteksamen med udgangspunkt i en opgave udarbejdet i den sidste del af undervisningstiden. Denne prøveform blev udsat for en del kritik på dialogmøderne.

Kort efter afholdelsen af dialogmøderne nedsatte den ny undervisningsminister en tværfaglig læreplansgruppe, som skulle gennemgå alle læreplansudkastene. Den tværfaglige læreplansgruppes medlemmer var håndplukket af ministeren, og havde især fokus på historiefaget (og dansk). Den tværfaglige læreplansgruppe kom med en række anbefalinger som blev indarbejdet i de reviderede læreplansudkast, som blev offentliggjort og sendt i høring i februar 2017. Den tværfaglige læreplansgruppe foreslog bl.a. (som ét af to alternativer) en prøveform med 90 minutters forberedelse.

I bestyrelsen var vi meget kritiske over for den måde den tværfaglige læreplansgruppes anbefalinger greb ind i læreplansarbejdet. Denne kritik delte vi med de andre faglige foreninger, og det kom til udtryk i det høringssvar, som Pædagogisk Samarbejdsudvalg under GL (et fælles forum for de faglige foreninger) vedtog på et møde i marts.

I Historielærerforeningens eget høringssvar kom vi bl.a. ind på ønsket om centralt tildelt fordybelsestid til historie. Et andet vigtigt element i høringssvaret var ønsket om at beholde 24-timers prøven. Der ud over kom vi i høringssvaret ind på adgang til internet under eksamen, sikring af faglig fordybelse, fastholdelse af historiebrug som centralt element i fagets identitet og vilkårene for Historie A som overbygningsvalgfag til historie B (hf). Høringssvaret kan læses i sin helhed på https://historielaerer.dk/hoeringssvar-2-fra-historielaererforeningen-for-gymnasiet-og-hf/.

Udkast til de nye læreplaner blev præsenteret og diskuteret på velbesøgte og vellykkede FIP-kurser i foråret, men på det tidspunkt var eksamensformen på stx og hfe endnu ikke fastlagt. Bestyrelsen var i tæt kontakt med relevante uddannelsespolitiske ordførere i forligskredsen, men til trods her for lykkedes det ikke at fastholde 24-timers prøven. Historie er et af de få fag, som havde ønsket at beholde 24-timers prøven, men ikke fik lov til det. Det skyldes nok den store politiske bevågenhed historiefaget har. For nogle politiske partier var det ekstremt vigtigt at indføre en anden eksamensform specielt i vores fag.

De endelige læreplaner blev offentliggjort i juni 2017 og i løbet af sommeren også vejledningerne. David var med i den gruppe, der udarbejdede vejledninger for stx og hfe.

Vi er i bestyrelsen ikke tilfredse med udfaldet af reformprocessen på alle punkter. Vi er ikke tilfredse med de prøveformer vi har fået, som vi mener modvirker de gode intentioner i reformerne. At den fællesfaglige prøve i ks er blevet gjort intern er, for os at se, også en svækkelse af faggruppen. Der ud over er vi kede af, at det ikke lykkedes os at få centralt afsat fordybelsestid til historie på stx. Hvis der skal et reelt indhold i den nye skriftlige dimension i faget, skal kampen om dette nu stå ude på skolerne.

Men bortset fra det, er der også mange gode og spændende ting i de nye læreplaner. F.eks. er fagets identitet og formål blevet nyformuleret med øget vægt på historiebrug, de faglige mål er præciseret og kernestoffet omformuleret, så det i mindre grad får karakter af kanon. Endelig er kravet om eksamensmaterialer til alle forløb blødt op. Vi er også meget tilfredse med, at det lykkedes af afværge nogle af vildskuddene i regeringens oprindelige udspil som HOR-faget og nedgraderingen af historie på hf.

Kursusvirksomhed

Historielærerforeningen har afholdt knapt så mange kurser i denne bestyrelsesperiode, som i de foregående. Det skyldes til dels, at en stor del af efteruddannelsesbehovet er blevet dækket af FIP-kurser arrangeret af fagkonsulenten og Undervisningsministeriet. Bestyrelsen har dog spillet en vigtig rolle som sparringspartnere i planlægningen af disse kurser, og har leveret mange af oplægsholderne.

Foreningen har også selv stået for mange spændende og velbesøgte kurser, herunder det nok største og mest ambitiøse kursus, vi nogensinde har været med til at arrangere: kurset om dansk udenrigspolitik, som blev afholdt 16/12 2015 i Ålborg arrangeret af Jacob og Casper fra region Nordjylland i samarbejde med FALS.

Af øvrige kurser kan nævnes:

Regionale kurser

- Dansk socialhistorie (Region Hovedstaden/Birgitte 29/4 2016)

- Gladiatorer og den græsk-romerske kultur, (Region Østjylland/Jakob 3/5 2016)

- Velfærd og politik, (Region Nordjylland i samarbejde med FALS/Jacob og Casper 19/4 2016)

- Regionalkursus Sjælland, (Lars Due Arnov 12/10 2016, Roskilde)

- En sort fortid, (Region Sydjylland/Signe 26/10 2016)

- USA og det transatlantiske bånd (Region Nordjylland i samarbejde med FALS/Jacob og Casper 13/12 2016)

- Har EU en fremtid? (Region Sydjylland/Carsten 3/4 2017)

- Den russiske revolution i lyset af eftertiden (Region Sjælland/Stine 2/5 2017)

Nationale kurser

- Kulturmøder (KS-kursus) (Jenny i samarbejde med FALS og Religionslærerforeningen 22/2 2016)

- Migration før og nu (Historiedidaktisk netværk 8/4 2016)

- Baltikum – i Ruslands skygge (Lars Peter 25/10 2016)

- Første Verdenskrig 1916–2016 (Lars Peter 24/11 2016)

- Ømtålelig historieundervisning, (Historiedidaktisk netværk 8/2 2017)

- Historiebrug i øjenhøjde (Historiedidaktisk netværk 10/3 2017)

- Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid (Winnie 10/5 2017)

- DanmarkshistorieR (Winnie, Heidi og Regina 26–27/10 2017)

Rejsekurser

- Dansk Vestindien (Lasse og Heidi 3–12/11 2017)

Udviklingsprojekter

- Reformationen (Burkhard) (Se http://www.emu.dk/sites/default/files/Lutherreloaded.pdf)

- Skriftlighed (Heidi og Lars Henriksen)

Der ud over har det desværre været nødvendigt at aflyse nogle kurser pga. manglende tilmeldinger – her under et par rejsekurser. Som følge af en henvendelse fra skattevæsnet til FALS, har vi måttet indskærpe, at hvis man ønsker at deltage i Foreningens kurser, skal man være medlem.

Noter

Med Noter har Historielærerforeningen et blad som de færreste faglige foreninger kan konkurrere med i kvalitet og omfang. Trods stigende portoomkostninger, har vi valgt fortsat at udgive Noter som fysisk magasin, for på den måde at give medlemmerne et synligt udbytte af kontingentet. Noter udkommer 4 gange om året.

Bestyrelsens medlemmer skiftes til at redigere Noter, men arbejdet med at sætte det op og gøre det klar til trykning har den ansvarshavende redaktør gennem en årrække, Peder Wiben, stået for. Det er ikke mindst hans fortjeneste, at Noter fremstår så indbydende som det gør.

Noter er baseret på en række frivillige bidragsydere. De universitetsfolk og andre, der skriver artiklerne, får ikke noget for det. Det samme gælder det store korps af anmeldere, rekrutteret blandt Foreningens medlemmer. Anmeldelsessektionen er efterhånden svulmet så meget op, at der kun er plads til en mindre del i det trykte blad. Også på dette punkt er medlemmernes engagement enestående, sammenlignet med de fleste andre faglige foreninger. Der er dog behov for at supplere anmelderkorpset med nye (og yngre) kolleger. Derfor er vi gået i gang med en kampagne for at rekruttere nye anmeldere. Vi planlægger også en ny sektion med anmeldelser af hjemmesider.

Temaerne for Noter 2016–2017 har været følgende:

208: FN

209: Overgange

210: Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid

211: Luther – reformationsjubilæumsår 2017

212: Rusland

213: Vestindien

214: Historieundervisning efter reformen

215: DanmarkshistorieR

Historiekonkurrencen

Gennem en årrække har Historielærerforeningen gennemført en national historiekonkurrence. Konkurrencen er led i et fælleseuropæisk samarbejde, Eustory. I nogle af de andre lande er konkurrencerne meget store med masser af ressourcer. Her er vores af mere beskedent omfang, men den giver mulighed for et meget vigtigt talentarbejde inden for faget.

Historiekonkurrencen 2015–2016 med temaet ”Mennesket der skabte historie” var en stor succes – både mht. antallet af indsendte bidrag og disses kvalitet. Vinderbidraget var en scrapbog om Axel Hansen, pioner i opbygningen af tekstilindustrien i Herning, lavet af 3 elever fra Herning Gymnasium. Uffe Ellemann Jensen overakte førstepræmien under stor festivitas under de Historiske Dage i Øksnehallen i København.

I 2016–2017 var temaet ”Danmark i verden – verden i Danmark”. Vinderbidraget var en spændende video om Istedgade, der på fornem vis afspejlede sammenhængen mellem det lokale og det globale. Antallet af indsendte bidrag var lidt mindre end det foregående år, men kvaliteten var der ikke noget i vejen med. Se de 3 vinderbidrag her

Temaet for konkurrencen 2017–2018 er ”Min famille – herfra min verden går”. På den måde søger vi at lægge op til at knytte den lille og den store historie sammen. Produktet skal afleveres senest 5/2 2018, og som sædvanligt kåres vinderen i forbindelse med de Historiske Dage i Øksnehallen.

Vi har hvert år uddelt en førstepræmie på 10.000 kr., en andenpræmie på 2000 kr. og en tredjepræmie på 1000 kr. Der ud over er vinderne blevet tilbudt deltagelse et seminar arrangeret af Eustory sammen med vindere af historiekonkurrencer fra andre lande. Det har hvert år været en stor oplevelse for vinderne, som de har haft stort udbytte ud af.

Ud over seminaret for vindere af konkurrencerne arrangerer Eustory hvert år et seminar for arrangører af historiekonkurrencer, som Burkhard har deltaget i. Mest dramatisk var det i 2016 i Moskva, hvor deltagerne blev angrebet af nationalistiske demonstranter, som bl.a. sprøjtede med stinkende og ætsende væsker.

Elektroniske platforme

Historielærerforeningen har de senere år været til stede dels på Facebook, og dels på vores egen hjemmeside historielaerer.dk. Lars Henriksen har været primus motor i opbygningen af hjemmesiden, som gradvis er vokset i omfang, kvalitet og anvendelighed. Dele af siden er offentligt tilgængelig, mens andre dele er forbeholdt Foreningens medlemmer. Der er pt. 814 registrerede brugere.

Vi udsender med jævne mellemrum et nyhedsbrev med en opdateret kursuskalender og opfordrer til at man tilmelder sig maillisten her.

Regina har administreret vores Facebookgruppe, som har været oppe på næsten 2000 brugere. Men bl.a. fordi gruppen har været plaget af ulovlig fildeling, har vi valgt at afgive administrationen. Jens Aage Poulsen fra HistorieLab har overtaget administrationen af den gamle Facebookgruppe, der nu hedder ”Idéudvikling for historielærere”.

Bestyrelsen (med Regina som drivkraft) vil i stedet opbygge en Facebookside (www.facebook.com/historielaererforeningen), som vi håber rigtigt mange af vores medlemmer vil følge. Der ud over har Regina oprettet en Facebookside til historiekonkurrencen, hvor både lærere og potentielle deltagere kan orientere sig om og følge med i konkurrencens udvikling (www.facebook.com/Historiekonkurrencen).

EUROCLIO og andet internationalt samarbejde

Krumtappen i Historielærerforeningens internationale arbejde er deltagelsen i den europæiske sammenslutning af historielærerforeninger EUROCLIO. I 2015 stod den danske historielærerforening for afholdelsen af EUROCLIOs årlige konference, som fandt sted i Helsingør i april. Et af resultaterne af konferencen var vedtagelsen af en Elsinore Declaration med anbefalinger til, hvordan man kan fremme medborgerskab, frihed og tolerance og bekæmpe diskrimination gennem historieundervisning. En af de danske deltagere i konferencen, Morten Smith-Hansen, præsenterede sammen med EUROCLIOs direktør Jonathan Even-Zohar erklæringens anbefalinger over for en række relevante udvalg i Bruxelles.

Ellers har bestyrelsen hvert år sendt to deltagere til EUROCLIOs konference (ud over dem, der evt. deltager for egen regning). I 2016 var temaet for konferencen, som blev afholdt i Belfast “Reimagining Remembrance: Dealing with the Legacy of a Violent Past in History and Heritage Education”. Lars Henriksen og Regina deltog fra bestyrelsen. Næste år blev konferencen igen afholdt af en nystartet forening, som var midt i en proces med at forholde sig til en vanskelig fortid. Denne gang var det i Baskerlandet med Lars Peter og David som Foreningens officielle repræsentanter.

Europarådet er også ramme for internationalt samarbejde om historieundervisning. De stod som arrangør for et seminar i Tallinn i juni 2016, der handlede om, hvordan historieundervisning kan fremme mangfoldighed og demokrati. Hanne deltog for bestyrelsen.

Endelig udveksles der som nævnt erfaringer om at arrangere historiekonkurrencer indenfor EUSTORY. Her deltog Burkhard i møder i Moskva 2016 og Lissabon 2017.

Historiedidaktikken

I 2005 udgav Historielærerforeningen for første gang en historiedidaktik. Denne udkom i en ny og udvidet udgave i 2009, men der opstod efterhånden behov for at opdatere denne. Processen startede allerede i den foregående bestyrelsesperiode, hvor vi hyrede Christian Vollmond og Allan Ahle som redaktører. En elektronisk udgave blev allerede gjort tilgængelig for medlemmerne på historielaerer.dk i efteråret 2016, men da nye læreplaner var ved at blive udarbejdet på det tidspunkt, besluttede vi at vente med at sende den i trykken. En række af artiklerne er revideret i lyset af reformerne, og bogen vil blive sendt ud til alle medlemmer i efteråret 2017.

Pædagogisk samarbejdsudvalg (PSGL) og Fagligt forum

PSGL er et forum for samarbejde mellem de faglige foreninger inden for GL. Der afholdes ca. 2 møder om året. Lars Peter og David har skiftedes til at deltage i møderne. I den forløbne periode har de bl.a. været brugt til at orientere om og diskutere reformforhandlingerne. GL’s uddannelsespris på 25.000 kr. blev i 2016 tildelt de faglige foreninger. PSGL har diskuteret, hvordan pengene skal bruges, men er ikke kommet til en beslutning endnu.

Fagligt forum er fagkonsulentens sparringsgruppe, hvor Historielærerforeningen traditionelt er repræsenteret ved sin formand. I denne periode har Fagligt forum været ramme for diskussion af reformerne.

Historiedidaktisk Netværk og HistorieLab

I 2014 åbnede Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling – i daglig tale HistorieLab. HistorieLab har bl.a. taget initiativ til etablering af et Historiedidaktisk Netværk, som ud over at fungere som ramme for spændende didaktiske diskussioner, giver mulighed for kontakter på tværs af skoleformer, da det rummer såvel didaktikere som historielærere fra grundskolen, HHX, HTX, STX og HF. Fra vores forening har Lasse og Heidi deltaget i møderne. Dette samarbejde bliver formentlig endnu vigtigere i den kommende tid i lyset af reformerne.

Netværket har som nævnt ovenfor bl.a. arrangeret konferencer om ”Migration før og nu”, ”Ømtålelig historieundervisning” og ”Historiebrug i øjenhøjde”.

Derudover har HistorieLab udbudt en række relevante, skolebaserede kurser, som er udviklet i samarbejde med Historielærerforeningen. Desværre har HistorieLab for tiden ikke en fastansat medarbejder med særligt fokus på gymnasieskolen.

Diverse samarbejdsprojekter

Bestyrelsen bliver jævnligt kontaktet af folk med historieformidlingsprojekter i støbeskeen. Det kan resultere i sparring eller egentlige samarbejdsprojekter. F.eks. er vi blevet kontaktet af DR i forbindelse med deres store historiesatsning. Lars Peter har været til møder med dem om udarbejdelse af en hjemmeside med materiale til brug i undervisningen i Gymnasiet. Se mere på http://www.dr.dk/storyline/?id=60013256

Vi har indgået en egentlig samarbejdsaftale med Historiske Dage. Formålet er fra næste at afholde et par Historiske Skoledage i tilknytning til det arrangement, der har været afholdt i Øksnehallen, de senere år. Regina har været med til at udvikle rammer og indhold i disse dage.

Endelig har vi sparret med Aarhus Universitetsforlag i forbindelse med deres projekt om udgivelse af ”100 danmarkshistorier”, og har fået et særligt tilbud på abonnement på serien for Foreningens medlemmer.