Af 
Olie. Et lille ord på fire sorte bogstaver. Men med stor betydning. Oliekrisen ramte Vesten i 1973, og den slog Danmark ekstra hårdt. Siden Anden Verdenskrig havde det sorte guld givet danskerne energi til køleskabe, nye biler og mere velvære. Men da de olieproducerende lande satte priserne op og skruede ned for forsyningerne, måtte danskerne tage kolde brusebade og finde det varme tøj frem. Krisen fik politikerne til at satse på det lige så sorte kul, indtil miljø og klima for alvor kom på dagsordenen i 1990’erne. Så skulle danskerne skifte den sorte energi ud med den rene gas, vindmøller og solceller. Både for at sikre strøm og varme i hverdagen og for at gøre planeten grøn igen.
Tænd læselampen, og læs om bilfrie søndage, når Mogens Rüdiger, historiker ved Aalborg Universitet, fortæller om oliekrise og danskernes brug af energi.
Som det ikke kan være gået hen over hovedet på læsere af Noters anmeldelsessektion, er det efterhånden 2 år siden, at Aarhus Universitet søsatte projektet ”100 danmarkshistorier”. Projektet har indtil videre været en stor succes. Det har det, tror jeg, fordi dets måde at fortælle historie på, er langt mere tidssvarende end det ville være at udgive endnu en (nok så bindstærk) autoritativ Danmarkshistorie.
Hver af de ”100 danmarkshistorier” tager udgangspunkt i en konkret begivenhed, og bruger den som prisme til at fortælle en historie om såvel dens forudsætninger, som dens efterfølgende konsekvenser. Ikke mindst den betydning fortællinger om begivenheden har fået (historiebrugsperspektivet) spiller en stor rolle i mange af bøgerne.
De bedste af bøgerne i serien er rasende godt fortalt, og utroligt spændende at læse. Men bøgernes koncept er ikke blot formidlingsmæssigt velvalgt. Også erkendelsesmæssigt lægger de op til at tænke struktur- og begivenhedshistorie sammen på en produktiv måde.
Den begivenhed, som det foreliggende bind sætter af fra, er oliekrisen i 1973, som giver mulighed for at fortælle historien om den forholdsvis korte periode, hvor en livsform baseret på rigelige mængder af fossil energi voksede frem, og så småt er på vej til at blive afviklet igen. Vi kan således i dag se krisen i 1973 i et ganske andet perspektiv, end man gjorde i samtiden.
Mogens Rüdiger kommer selv ind på, at historien om oliekriserne kan skrives på forskellige måder: ”Langt de fleste – mig selv inklusive – har skrevet historien ind i en politisk fortælling. Andre har dyrket det teknologiske. Her præsenterer jeg en tredje fortælling. En kulturhistorisk forståelse af oliekriserne og deres betydning kræver andet og mere end politik og teknologi. Den kræver fokus på hverdagen og på, hvordan energien bruges og forbruges i det daglige, i landbruget, i industrien, i transporten og i hjemmet” (s. 5).
Bogen falder i 4 hovedafsnit. I det første anslås temaet ved at fortælle om kolde bade og bilfri søndage i vinteren 1973–74, men den umiddelbare, internationale baggrund for krisen forklares også. Næste hovedafsnit handler om den ”Modernisering af hverdagen” som skete i oliealderens storhedstid (ca. 1945–1973). Der er ikke mindst fokus på de ændrede boligformer, indretningen af boligerne og den betydning det havde for energiforbruget.
Tredje hovedafsnit har overskriften ”Dilemmaer”. Her hører vi om, hvordan oliekrisen påvirkede politik og dagligliv. De umiddelbare konsekvenser var kortvarige og overfladiske. I sidste halvdel af 1970’erne steg forbruget af fossile brændsler igen, og nåede et højdepunkt inden den anden oliekrise i 1979.
I 1980’erne forsøgte man (med held) at begrænse afhængigheden af olie fra Mellemøsten, dels ved at få gang i produktionen af olie og naturgas i Nordsøen, men også gennem en kraftig udbygning af kraftvarmeproduktionen baseret på importeret kul. Planerne om dansk atomenergi blev lagt i skuffen i 1979 på grund af folkelig modstand.
Udbygningen af vedvarende, ikke-fossil energi tog først fart med energiplanen ”Energi 2000” fra 1990. De dilemmaer, afsnittet kommer ind på, handler om hvordan den voksende bevidsthed om CO2-udledningernes betydning for den langsigtede klimaudvikling, så småt begyndte at påvirke synet boligindretning, transport, mad og tøj.
I det sidste hovedafsnit ridses nogle perspektiver for den fremtidige omstilling af energiforbruget op – nu hvor den rykker stadig tættere på hverdagen.
”Oliekrisen” hører ikke til de bedst fortalte bøger i ”100 danmarkshistorie”-serien. Det overrasker måske ikke, hvis man har læst noget af det Mogens Rüdiger ellers har skrevet. I dele af bogen er der rigtigt mange tal. Teksten får sine steder nærmest karakter af kommenteret, statistisk tabelværk. Hvis man i højere grad havde anvendt det eksemplariske princip, kunne man måske have været kommet nærmere den erklærede hensigt om at vise energiomstillingens betydning i hverdagen.
Men selvom fortællingen ikke sprudler, er det bestemt spændende at læse om de seneste knapt 100 års danmarkshistorie i energiomstillingens perspektiv. ”100 danmarkshistorier” har tilføjet endnu en relevant fortælling.
Forfatter(e)
Formand for foreningen fra 2013–17
