Af 
Der er vedtaget flere gymnasiereformer, siden der sidst udkom en lærebog til gymnasiet om den Franske Revolution. Dette råder denne nye udgivelse fra Systime bod på. Det omfangsrige værk bruger omkring en fjerdedel af pladsen på tiden indtil stænderforsamlingen i 1789. Herefter kommer halvdelen af bogen med en grundig gennemgang af årene 1789–1799. Endelig runder Kjærgaard Petersen af med et kapitel om Napoleons regeringsperiode og til sidst et kapitel om arven efter revolutionen. Hvert kapitel er opbygget identisk og starter med et kort afsnit ”værd at vide” og en præsentation af problemstillingerne der behandles. Desuden ligger på i‑bogen en kort video, hvor forfatteren præsenterer kapitlet (som kaldes afsnittet i videoerne). Hvert kapitel afsluttes med, at eleverne skal udfylde en overbliksboks og fem bud på, hvordan man kreativt kan arbejde med kapitlet. Desuden er der på i‑bogen en tjek-på-lektien quiz. I 9 af de 14 kapitler er der desuden 38 fyldige tekster fra fortiden, eftertiden og nutiden.
Som det fremgår af ovenstående, er bogen indholdsmæssig traditionelt opbygget og ikke særligt nyskabende med den relativt snævre kronologiske og geografiske afgræsning. Dette understreges af, at størstedelen af teksterne i bogen er genoptrykt fra gamle lærebøger, og på samme vis er de historikere, man præsenteres for gamle kendinge som Burke, Soboul, Furet & Richet eller Krarup. Selv om det kan være rart at få samlet disse tekster, er det ikke her, bogens styrke ligger. Således nævnes centrale bøger som Jonathan Israels nye oplysningsbøger, Simon Schamas kritik af revolutionen eller Robert Darntons studier af kommunikationsnetværk i Paris ikke. Se også Nicolai von Eggers fine oversigt i Temp 24 (2022), hvis du som lærer gerne vil vide, hvad du går glip af.
Et punkt, hvor bogen imidlertid er up-to-date, er i den overordnede didaktik, hvor både introduktionen og oversigsskemaet sidst i bogen hjælper læserne med at holde styr på de komplicerede forløb og de mange navne og grupper, som dukker op undervejs. Et andet sted, hvor bogen ligger på niveau med moderne udgivelser er enkelte velvalgte metodebokse om historisk empati, aktør/struktur og kontrafaktisk historieskrivning. At der ikke er metodebokse om revolutionsteorier kan til gengæld undre.
Endelig er der en række flere punkter, hvor bogen er nyskabende og laver nogle inspirerende greb, som peger fremad. Her skal først nævnes de kreative forslag, hvor der en række forslag, der sættes eleverne i gang med at remediere, formidle eller søge information. En anden ting, der går igen, er, at Kjærgaard Petersen gentagne gange inviterer eleverne til at blive aktive under læsningen. Dette gøres både gennem et elevvenligt sprog, men også ved at bede dem reflektere over, hvad de ser og læser. Eksempler på dette er billedet af Panthéon, hvor læseren i billedteksten bliver spurgt ”diskuter hvad kirkens arkitektur leder tankerne hen på” (s.15) eller når man skal gå på opdagelse i billedet af de tre stænder (s.28).
Samlet set præsenterer bogen derfor et godt bud på, hvordan man kan få eleverne til at arbejde med et svært, men vigtigt emne.
Rasmus Thestrup Østergaard
