Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Anmel­del­se — Den fran­ske revolution

Der er ved­ta­get fle­re gym­na­si­ere­for­mer, siden der sidst udkom en lære­bog til gym­na­si­et om den Fran­ske Revo­lu­tion. Det­te råder den­ne nye udgi­vel­se fra Systi­me bod på. Det omfangs­ri­ge værk bru­ger omkring en fjer­de­del af plad­sen på tiden ind­til stæn­der­for­sam­lin­gen i 1789. Her­ef­ter kom­mer halv­de­len af bogen med en grun­dig gen­nem­gang af åre­ne 1789–1799. Ende­lig run­der Kjær­gaard Peter­sen af med et kapi­tel om Napo­leons rege­rings­pe­ri­o­de og til sidst et kapi­tel om arven efter revo­lu­tio­nen. Hvert kapi­tel er opbyg­get iden­tisk og star­ter med et kort afsnit ”værd at vide” og en præ­sen­ta­tion af pro­blem­stil­lin­ger­ne der behand­les. Des­u­den lig­ger på i‑bogen en kort video, hvor for­fat­te­ren præ­sen­te­rer kapit­let (som kal­des afsnit­tet i video­er­ne). Hvert kapi­tel afslut­tes med, at ele­ver­ne skal udfyl­de en over­bliks­boks og fem bud på, hvor­dan man kre­a­tivt kan arbej­de med kapit­let. Des­u­den er der på i‑bogen en tjek-på-lek­tien quiz. I 9 af de 14 kapit­ler er der des­u­den 38 fyl­di­ge tek­ster fra for­ti­den, efter­ti­den og nutiden.

Som det frem­går af oven­stå­en­de, er bogen ind­holds­mæs­sig tra­di­tio­nelt opbyg­get og ikke sær­ligt nyska­ben­de med den rela­tivt snæv­re kro­no­lo­gi­ske og geo­gra­fi­ske afgræs­ning. Det­te under­stre­ges af, at stør­ste­delen af tek­ster­ne i bogen er genop­trykt fra gam­le lærebø­ger, og på sam­me vis er de histo­ri­ke­re, man præ­sen­te­res for gam­le ken­din­ge som Bur­ke, Soboul, Furet & Richet eller Krarup. Selv om det kan være rart at få sam­let dis­se tek­ster, er det ikke her, bogens styr­ke lig­ger. Såle­des næv­nes cen­tra­le bøger som Jonat­han Isra­els nye oplys­nings­bø­ger, Simon Scha­mas kri­tik af revo­lu­tio­nen eller Robert Dar­n­tons stu­di­er af kom­mu­ni­ka­tions­net­værk i Paris ikke. Se også Nico­lai von Eggers fine over­sigt i Temp 24 (2022), hvis du som lærer ger­ne vil vide, hvad du går glip af.

Et punkt, hvor bogen imid­ler­tid er up-to-date, er i den over­ord­ne­de didak­tik, hvor både intro­duk­tio­nen og over­sigs­ske­ma­et sidst i bogen hjæl­per læser­ne med at hol­de styr på de kom­pli­ce­re­de for­løb og de man­ge nav­ne og grup­per, som duk­ker op under­vejs. Et andet sted, hvor bogen lig­ger på niveau med moder­ne udgi­vel­ser er enkel­te velvalg­te meto­de­bok­se om histo­risk empa­ti, aktør/struktur og kon­tra­fak­tisk histo­ri­eskriv­ning. At der ikke er meto­de­bok­se om revo­lu­tions­te­o­ri­er kan til gen­gæld undre.

Ende­lig er der en ræk­ke fle­re punk­ter, hvor bogen er nyska­ben­de og laver nog­le inspi­re­ren­de greb, som peger fremad. Her skal først næv­nes de kre­a­ti­ve for­slag, hvor der en ræk­ke for­slag, der sæt­tes ele­ver­ne i gang med at reme­di­e­re, for­mid­le eller søge infor­ma­tion. En anden ting, der går igen, er, at Kjær­gaard Peter­sen gen­tag­ne gan­ge invi­te­rer ele­ver­ne til at bli­ve akti­ve under læs­nin­gen. Det­te gøres både gen­nem et elevven­ligt sprog, men også ved at bede dem reflek­te­re over, hvad de ser og læser. Eksemp­ler på det­te er bil­le­det af Pant­héon, hvor læse­ren i bil­led­tek­sten bli­ver spurgt ”dis­ku­ter hvad kir­kens arki­tek­tur leder tan­ker­ne hen på” (s.15) eller når man skal gå på opda­gel­se i bil­le­det af de tre stæn­der (s.28).

Sam­let set præ­sen­te­rer bogen der­for et godt bud på, hvor­dan man kan få ele­ver­ne til at arbej­de med et svært, men vig­tigt emne.

Ras­mus The­strup Østergaard

Forfatter(e)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *