Af 
I alle perioder af verdens historie, hvor der har været et fravær af en stærk centralmagt, og i grænselandet mellem stormagter, har pirateriet været til stede.
I denne bog er det pirateriets betydning for europæernes kamp om Den Nye Verden, der er i fokus. Columbus’ genopdagelse af Amerika var begyndelsen på en lang kamp mellem Spanien og de andre europæiske magter, om kontrol over denne “nye verden” og ikke mindst de ressourcer, den havde at byde på.
I centrum af denne kamp, der både havde økonomiske, territorielle, magtpolitiske og religiøse elementer, stod piraterne. Og det er dem, der i denne bog bærer fortællingen om kampen om Den Nye Verden bogen igennem.
For deres rolle i denne kamp er i mange år blevet negligeret, overset eller udeladt i mange historiebøger.
”Pirater – kampen om den nye verden 1500–1730” er titlen på en spændende og velskrevet undervisningsbog af Nina Bundgaard Trier, som har givet denne anmelder lyst til at lette anker, borde netbutikken og kapre et klassesæt til et piratforløb.
Bogen tager udgangspunkt i populærkulturens historiebrug af pirater, som eleverne formentlig allerede kender til, og bruger den som indgang til at føre dem igennem teori om statsdannelse, kategorisering af ”socialt banditvæsen” (Hobsbawm) og definitioner på kapere, pirater og sociale banditter og ikke mindst diskursen om og mytologiseringen af dem – er de helte eller skurke?
Herefter gennemgås pirateriets historie fra 1500–1730 i forbindelse med rivaliseringen mellem de europæiske stormagter om ’den nye verden’, primært i farvandet mellem nutidens Florida og Sydamerika. Hvor mange historieforløb om denne periode formentlig har fokus på kulturmødet mellem europæerne og ”indianerne”, så viser forfatteren, hvordan stormagterne brugte pirateri (eller kapere) som en slags statsautoriteret terrorisme mod hinanden i både freds- og krigstid. En interessant pointe er at den westfalske freds princip om staters autonomi førte til at pavens Tordesillastraktat ikke længere blev respekteret – og dermed gik jagten ind på Spaniens kolonier blandt de andre europæiske stormagter. På den måde er emnet også en god indgang til at arbejde med politisk historie.
I sidste kapitel, som lidt pudsigt kaldes ’epilog’, får vi behandlet nutidens pirater omkring de svage stater i Afrika og vanskelighederne ved at bekæmpe disse. (Her kunne man måske også inddrage diskursen om netpirateri og ”Pirate Bay”?)
Mange kapitler indledes med en lille appetitvækkende historie fortalt i præsens . Fx sidder vi i starten af kapitel 2 på en stentrappe med en sømand i Sevilla og venter på at få hyre, og i kapitel 4 er synsvinklen hos søhunden Francis Drake, der kigger sultent på det spanske flagskib ”Rosario”. Jeg vil tro at denne fortællelyst også vil fange eleverne. Herefter slår forfatteren i resten af kapitlet over i et mere traditionelt fremstillingssprog.
Bogen indeholder mange gode og varierede opgaveforslag, der lægger op til selvstændigt arbejde, bl.a. med kildemateriale, som ligger på bogens hjemmeside. Her synes jeg kilde 6F er særlig interessant. Det er 2 vedtægter for livet ombord på piratskibe, hvor den ene indeholder følgende paragraf: ”Hvis nogen mand agter at flygte eller holde noget hemmeligt fra mandskabet, skal han efterlades på en øde ø med en flaske krudt og en flaske vand, et lille våben og ét skud” . Der kunne tilsyneladende også opstå mytteri på et piratskib. Trier skriver i øvrigt at mange lovlydige sømænd blev pirater bl.a. fordi et piratskib var mere ”egalitært” at arbejde på end et orlogs- eller handelsskib (s.113).
Det kan måske lyde en smule (for) kulørt, men selvom forfatteren selv betegner sin bog som en ’nichebog’ i forordet, så synes jeg fremstillingen og ikke mindst opgaverne lægger op til at man kan arbejde seriøst med de faglige mål.
P.S. På historielaerer.dk kan man for øvrigt finde et forløb af Stine Isaksen om pirater.
Forfatter(e)
Formand for foreningen 2017–19 | Pedel på historielaerer.dk
Underviser på Herning Gymnasium
