Historiemateriale på EMU slettes den 1/7 2019 Grundet omlægningen af EMU, så slettes det meste af materialet (måske det hele?) på historiesiderne den 1/7. Det drejer sig både om forløbsforslag og kildemateriale. Et stockholmsk kildeblodbad! Noget af materialet er måske (?) forældet, men vi skal passe på ikke at smide barnet ud med badevandet. Derfor foreslår vi at vi hjælper hinanden med at gå ind og hente materiale, som er bevaringsværdigt og brugbart fremover. Som medlem af historielærerforeningen kan du dele det på historielaerer.dk. Du kan fx uploade materialet i et af vores fora (link kræver login) , hvis det ikke […]
(Jeg har fået dette tilbud om foredrag for elever om Brexit fra Jakob Illeborg /LH) Jeg hedder Jakob Illeborg. Jeg har i en årrække været TV-vært på DR Kontant og på det globale TV-magasin DR2 Dagen. Før det var jeg DRs korrespondent i London, hvor jeg har boet i tyve år. Lige nu befinder jeg mig i London, hvor jeg arbejder på en bog og et tv-program, der skal forklare det historiske forløb, der førte til Brexit. For selvom der hersker absolut forvirring om, hvor briterne er på vej hen, og hvad det betyder for dem og for os, så forklarer en historisk perspektivering meget […]
I Noter nr. 218/ september 2018, som har 1. verdenskrig som tema, behandles den ny Grundlov af 1915 i en enkelt artikel. Nemlig den som Pia Fris Laneth skriver om kvinders og tyendes inddragelse i den politiske proces. Formålet med indlægget her er at berette, hvordan valgsystemet til Folketinget blev ændret fra enkeltmandskredse via en — lidt kikset — valglov i 1915 til en velfungerende lov om forholdstalstal i 1920. Fra Laneths artikel fik vi med, hvordan De Konservative havde et yderst ambivalent forhold til nye valglove for begge kamre – også blandt konservative kvinder. For Landstinget blev resultatet af ændringerne […]
Det er en bog om et både omdiskuteret og politisk sprængfarligt emne, som journalisten og debattøren Mikkel Andersson og historikeren Niels Jespersen har skrevet.Da bogen blev anmeldt i Information af migrationsforsker Martin Lemberg-Pedersen hævdede han således, at forfatterne ville ”ofre hele humanismen” og anklagede dem for ”selektiv omgang med kilder og udeladelsen af pointer, statistik og anden empiri, som ikke bekræfter forfatternes standpunkter.” Forfatterne replicerede, at anmeldelsen var præget af ”udeladelser, fordrejninger og citatfusk” samt at anmeldelsen blot viste, at bogens udsagn om, at migrationsforskningen i Danmark er stærkt politiseret er korrekt. Så hvad er det for en bog, der […]
I Aarhus Universitets serie 100 danmarkshistorier præsenterer Cecilie Bønnelycke, der er inspektør på Langelands Museum, Sædelighedsfejden i et bredt perspektiv. Sædelighedsfejden bliver ofte betragtet som et litterært fænomen, der udspiller sig i forlængelse af Georg Brandes´ felttog mod den forstokkede danske litteratur. Ud over Brandes indtager Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson her hovedrollerne med deres forskellige holdninger til kyskhed og ”handskemoral”. Denne vinkel belyser Bønnelycke også. Udgangspunktet for skildringen af fejden er dog politisk, nemlig en skandaløs hændelse i den sydøstsjællandske by Store Heddinge den 28. januar 1887, hvor smørgrossist Carl Conrad Frederik Ingeman-Petersen anklagede den konservative godsejer og kultusminister Jacob […]
Når vi tænker på enevælden, bliver det nemt enevælden som det forældede og urimelige system, som demokratiet afløste i 1848–49. Derfor er det glimrende, at der nu kommer en lærebog, der undersøger enevældens tidsalder på dens egne betingelser. Fordi det var en periode, hvor ”væsentlige dele af det moderne Danmarks fundament blev støbt”, som Rasmus Thestrup Østergaard skriver i forordet og påviser i bogen. ”Enevældens tid” behandler i seks hovedafsnit forskellige vinkler på tiden 1660–1789. Det kan forekomme lidt mærkeligt, at bogen afsluttes i 1789, men på den anden side markerer den franske revolution jo opgøret med den almægtige konge, […]
I denne bog giver de tre idehistorikere Maria Brockhoff, Rikke Peters og Mikkel Thorup en introduktion til studiet af konspirationsteorier. Bogen er delt i to dele, hvor 2/3 af bogen dækker forskellige teoretiske aspekter af studiet af konspirationsteorier, mens den sidste 1/3 er fem mere grundige eksempler på forskellige konspirationsteorier. Før vi starter, så lad os lige tage bogens definition på begrebet, ”… nemlig antagelser om, at der bag en bestemt hændelse kan findes en skjult plan eller årsag, som ikke er umiddelbart tilgængelig for alle. Årsagen holdes bevidst skjult af en eller flere personer eller instanser og det antages […]
(Du skal være medlem af foreningen og logget ind for at se indholdet.)
(Du skal være medlem af foreningen og logget ind for at se indholdet.)
Efter sidste programændring, så åbnes “Sandheden om Mellemøsten?” på tirsdag af Fawaz Gerges fra London School of Economics! Altinget har i anledning af hans besøg i Aalborg lavet denne artikel med ham, hvor han giver sin vurdering af fremtidsudsigterne for Mellemøsten og Europa. Er du en af de knap 600 kolleger, der kigger forbi det nordjyske på tirsdag, så læs den endelig alligevel. Vinklen tirsdag, hvor Fawaz Gerges er i samtale med Adam Holm, bliver en anden.