Nyheder

For­fra — om udfor­drin­gen ved at skri­ve i historie

Som under­vi­se­re og opga­ve­vej­le­de­re ken­der vi det så godt. Selv når vores ele­ver har fået grun­dig vej­led­ning føler de sig i man­ge til­fæl­de ikke helt klar på, hvor­dan det lige er de skal gri­be deres opga­ve­skriv­ning an.Det er alle de ele­ver og ikke mindst deres lære­re, jeg har tænkt mig at skri­ve den­ne opkla­ren­de for­tæl­ling til: Du er slet ikke ale­ne … Det er helt åben­bart udfor­dren­de at skri­ve histo­rie. Selv man­ge uni­ver­si­tetsan­sat­te histo­ri­ke­re, som har brugt mas­ser af deres tid på at under­vi­se stu­de­ren­de i fagets meto­der, føler sig ofte meget udfor­dret, når de selv skal give sig i kast med at […]

Gra­tis onli­ne­kur­sus i danmarkshistorie

Kur­set dæk­ker peri­o­den fra den tid­li­ge mid­delal­der omkring år 1050 til i dag og består af en blan­ding af tek­ster, video­er og quizzer. Det er opdelt i otte lek­tio­ner med ca. 40 nor­mal­si­ders tekst til hver lek­tion samt en ræk­ke mini­fored­rag og film på ca. 8–9 min. med histo­ri­ke­re fra Aar­hus Uni­ver­si­tet. Hver lek­tion kan afslut­tes med en quiz. Mate­ri­a­let er udar­bej­det af en ræk­ke for­ske­re fra Afde­ling for Histo­rie og Klas­si­ske Stu­di­er ved Aar­hus Uni­ver­si­tet — her­un­der to af afde­lin­gens pro­fes­so­rer, Bjørn Poul­sen og Thor­sten Bor­ring Ole­sen, som også har stå­et for den fag­li­ge redak­tion af ind­hol­det og bil­le­der i […]

UNG:DOX til­by­der doku­men­tar­film til fjernundervisning

CPH:DOX, der er Køben­havns Doku­men­tar­film­festi­val, har valgt at omlæg­ge festi­va­len til en onli­ne udga­ve som føl­ge af covid-19 situ­a­tio­nen. Det gæl­der også for UNG:DOX, festi­va­lens uddan­nel­ses­i­ni­ti­a­tiv, hvor vi nu omlæg­ger en del af vores arran­ge­men­ter til en digi­tal ver­sion, så under­vi­se­re fra hele lan­det har mulig­hed for at bru­ge pre­mi­e­re­ak­tu­el­le doku­men­tar­film i de næste ugers fjer­nun­der­vis­ning. Det koster 40 kr. pr. elev pr. film. Vi sen­der der­for den­ne infor­ma­tions­mail ud for at gøre opmærk­som på, at det er muligt at få til­sendt links til udvalg­te doku­men­tar­film i løbet af de næste par uger. Udover at være et oplagt, sjovt og spændende […]

Noter #224: Iran

I dagens medi­e­bil­le­de hører man næsten kon­stant om Iran; hvad enten det dre­jer sig om den gene­rel­le situ­a­tion i Mel­le­mø­sten eller om sel­ve lan­det Iran. For at uddy­be for­stå­el­sen for Irans histo­rie og årsa­ger­ne til den nuvæ­ren­de situ­a­tion i Iran, og Mel­le­mø­sten gene­relt, har redak­tio­nen valgt at lave nog­le nedslag i lan­dets lan­ge histo­rie. Den før­ste arti­kel i det­te tema­num­mer om Iran er skre­vet af Claus Val­ling Peder­sen, der fore­ta­ger “To nedslag i Irans histo­rie – Achæ­me­ni­der­ne 550–330 f. Kr. og Safavi­der­ne 1501–1722”. Den bely­ser, hvor­le­des to stør­re histo­ri­ske for­tæl­lin­ger, eller dis­kur­ser, har domi­ne­ret ira­ner­nes for­søg på at dan­ne en […]

USA’s histo­rie til ca. 1900

USA spil­ler (sta­dig) en enorm rol­le i ver­den, og det er vig­tigt at ken­de for­ud­sæt­nin­ger­ne for det moder­ne USA, her­un­der de vær­di­er og træk, der karak­te­ri­se­rer det­te land, der sam­ti­dig er stolt af at være det æld­ste fun­ge­ren­de demo­kra­ti i ver­den. Den­ne lære­bog, skre­vet af to lek­to­rer ved Fre­de­ri­cia Gym­na­si­um, beskri­ver grun­digt udvik­lin­gen fra omkring år 1600 og frem til tiden efter Bor­ger­kri­gen i slut­nin­gen af 1800-tal­let. Der bli­ver truk­ket man­ge linjer op til nuti­dens USA som fx de apar­te reg­ler for våben­be­sid­del­se, som USA døjer med i dag. For­fat­ter­ne ken­der deres stof, som bl.a. den omfat­ten­de lit­te­ra­tur­li­ste bagerst i bogen […]

Illu­mi­na­ti for viderekomne

Lad det være sagt med det sam­me: det er en spæn­den­de, gen­ne­m­ar­bej­det og vel­re­sear­chet bog, Aamund Han­sen og Vol­l­mond har skre­vet. Så det er ikke her bogen har pro­ble­mer – men mere om det sene­re. Bogen hand­ler om kon­spira­tions­te­o­ri­er, hvor­for de opstår, hvor­for det er væsent­ligt at beskæf­ti­ge sig med dem, og hvor­dan et udvalg af kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne ser ud. Der argu­men­te­res glim­ren­de for de før­ste to dele i nog­le velvalg­te teo­re­ti­ske tek­ster. Bogen kom­mer dog omkring nog­le af de lidt for­tær­ske­de teo­ri­er om sen- og post­mo­der­ni­tet som for­kla­rings­mo­del, for­tær­ske­de, for­di der jo også var tal­ri­ge kon­spira­tions­te­o­ri­er før det sen­mo­der­ne samfund. […]

Sørø­ver­hi­sto­ri­er

”Pira­ter – kam­pen om den nye ver­den 1500–1730” er tit­len på en spæn­den­de og velskre­vet under­vis­nings­bog af Nina Bund­gaard Tri­er, som har givet den­ne anmel­der lyst til at let­te anker, bor­de net­bu­tik­ken og kapre et klas­se­sæt til et pirat­for­løb. Bogen tager udgangs­punkt i popu­lær­kul­tu­rens histo­ri­e­brug af pira­ter, som ele­ver­ne for­ment­lig alle­re­de ken­der til, og bru­ger den som ind­gang til at føre dem igen­nem teo­ri om stats­dan­nel­se, kate­go­ri­se­ring af ”soci­alt ban­dit­væ­sen” (Hobs­bawm) og defi­ni­tio­ner på kape­re, pira­ter og soci­a­le ban­dit­ter og ikke mindst dis­kur­sen om og myto­lo­gi­se­rin­gen af dem – er de hel­te eller skur­ke? Her­ef­ter gen­nem­gås pira­te­ri­ets histo­rie fra 1500–1730 […]

Noter #223: Gen­for­e­nin­gen, 2.udgave

Til næste år er det 100 år siden Søn­derjyl­land blev gen­for­e­net med Dan­mark efter fol­ke­af­stem­nin­ger i de berør­te områ­der, hhv. zone 1, Nord­s­lesvig, og zone 2, Mel­lem­s­lesvig inkl. Flens­borg. I den for­bin­del­se har redak­tio­nen bag NOTER ønsket at præ­sen­te­re nog­le betragt­nin­ger om græn­selan­det. Den før­ste arti­kel, som kig­ger nær­me­re på græn­selan­det, er skre­vet af Klaus Tol­strup Peter­sen fra Den slesvig­ske Sam­ling i Flens­borg. I artik­len bely­ses ‘Den Inter­na­tio­na­le Kom­mis­sion og græn­sed­rag­nin­gen i 1920’. Efter­føl­gen­de dis­ku­te­rer Dor­te Jage­tic Ander­sen fra SDU spørgs­må­let ‘Græn­ser hin­si­des hegn og mure’. Da resul­ta­tet af afstem­nin­ger­ne forelå i 1920 var en af kon­se­kven­ser­ne dan­nel­sen af de […]

Myte og vir­ke­lig­hed i Færø­er­nes moder­ne historie

I Char­lot­te Lang­kil­des nye bog om Færø­er­ne får vi, som under­tit­len siger, for­tæl­lin­gen om fremvæk­sten af en moder­ne nation, dvs. en nation, som vi for­står det i dag, og alt­så ikke hele fol­kets histo­rie. Den­ne for­tæl­ling er inter­es­sant af fle­re grun­de. På den ene side er 1850’erne i færøsk histo­rie, som for­fat­te­ren selv gør opmærk­som på, noget ensi­digt beskre­vet i de færø­ske histo­ri­ebø­ger. Det­te blev hun sær­lig opmærk­som på under arbej­det med kil­der­ne, der fore­kom hen­de under­ti­den at for­tæl­le en anden histo­rie end den, hun mød­te i den histo­ri­o­gra­fi­ske l itte­ra­tur. Det­te er jo i sig selv inter­es­sant, kke mindst […]