Som undervisere og opgavevejledere kender vi det så godt. Selv når vores elever har fået grundig vejledning føler de sig i mange tilfælde ikke helt klar på, hvordan det lige er de skal gribe deres opgaveskrivning an.Det er alle de elever og ikke mindst deres lærere, jeg har tænkt mig at skrive denne opklarende fortælling til: Du er slet ikke alene … Det er helt åbenbart udfordrende at skrive historie. Selv mange universitetsansatte historikere, som har brugt masser af deres tid på at undervise studerende i fagets metoder, føler sig ofte meget udfordret, når de selv skal give sig i kast med at […]
Kurset dækker perioden fra den tidlige middelalder omkring år 1050 til i dag og består af en blanding af tekster, videoer og quizzer. Det er opdelt i otte lektioner med ca. 40 normalsiders tekst til hver lektion samt en række miniforedrag og film på ca. 8–9 min. med historikere fra Aarhus Universitet. Hver lektion kan afsluttes med en quiz. Materialet er udarbejdet af en række forskere fra Afdeling for Historie og Klassiske Studier ved Aarhus Universitet — herunder to af afdelingens professorer, Bjørn Poulsen og Thorsten Borring Olesen, som også har stået for den faglige redaktion af indholdet og billeder i […]
CPH:DOX, der er Københavns Dokumentarfilmfestival, har valgt at omlægge festivalen til en online udgave som følge af covid-19 situationen. Det gælder også for UNG:DOX, festivalens uddannelsesinitiativ, hvor vi nu omlægger en del af vores arrangementer til en digital version, så undervisere fra hele landet har mulighed for at bruge premiereaktuelle dokumentarfilm i de næste ugers fjernundervisning. Det koster 40 kr. pr. elev pr. film. Vi sender derfor denne informationsmail ud for at gøre opmærksom på, at det er muligt at få tilsendt links til udvalgte dokumentarfilm i løbet af de næste par uger. Udover at være et oplagt, sjovt og spændende […]
I dagens mediebillede hører man næsten konstant om Iran; hvad enten det drejer sig om den generelle situation i Mellemøsten eller om selve landet Iran. For at uddybe forståelsen for Irans historie og årsagerne til den nuværende situation i Iran, og Mellemøsten generelt, har redaktionen valgt at lave nogle nedslag i landets lange historie. Den første artikel i dette temanummer om Iran er skrevet af Claus Valling Pedersen, der foretager “To nedslag i Irans historie – Achæmeniderne 550–330 f. Kr. og Safaviderne 1501–1722”. Den belyser, hvorledes to større historiske fortællinger, eller diskurser, har domineret iranernes forsøg på at danne en […]
USA spiller (stadig) en enorm rolle i verden, og det er vigtigt at kende forudsætningerne for det moderne USA, herunder de værdier og træk, der karakteriserer dette land, der samtidig er stolt af at være det ældste fungerende demokrati i verden. Denne lærebog, skrevet af to lektorer ved Fredericia Gymnasium, beskriver grundigt udviklingen fra omkring år 1600 og frem til tiden efter Borgerkrigen i slutningen af 1800-tallet. Der bliver trukket mange linjer op til nutidens USA som fx de aparte regler for våbenbesiddelse, som USA døjer med i dag. Forfatterne kender deres stof, som bl.a. den omfattende litteraturliste bagerst i bogen […]
Lad det være sagt med det samme: det er en spændende, gennemarbejdet og velresearchet bog, Aamund Hansen og Vollmond har skrevet. Så det er ikke her bogen har problemer – men mere om det senere. Bogen handler om konspirationsteorier, hvorfor de opstår, hvorfor det er væsentligt at beskæftige sig med dem, og hvordan et udvalg af konspirationsteorierne ser ud. Der argumenteres glimrende for de første to dele i nogle velvalgte teoretiske tekster. Bogen kommer dog omkring nogle af de lidt fortærskede teorier om sen- og postmodernitet som forklaringsmodel, fortærskede, fordi der jo også var talrige konspirationsteorier før det senmoderne samfund. […]
”Pirater – kampen om den nye verden 1500–1730” er titlen på en spændende og velskrevet undervisningsbog af Nina Bundgaard Trier, som har givet denne anmelder lyst til at lette anker, borde netbutikken og kapre et klassesæt til et piratforløb. Bogen tager udgangspunkt i populærkulturens historiebrug af pirater, som eleverne formentlig allerede kender til, og bruger den som indgang til at føre dem igennem teori om statsdannelse, kategorisering af ”socialt banditvæsen” (Hobsbawm) og definitioner på kapere, pirater og sociale banditter og ikke mindst diskursen om og mytologiseringen af dem – er de helte eller skurke? Herefter gennemgås pirateriets historie fra 1500–1730 […]
(Du skal være medlem af foreningen og logget ind for at se indholdet.)
Til næste år er det 100 år siden Sønderjylland blev genforenet med Danmark efter folkeafstemninger i de berørte områder, hhv. zone 1, Nordslesvig, og zone 2, Mellemslesvig inkl. Flensborg. I den forbindelse har redaktionen bag NOTER ønsket at præsentere nogle betragtninger om grænselandet. Den første artikel, som kigger nærmere på grænselandet, er skrevet af Klaus Tolstrup Petersen fra Den slesvigske Samling i Flensborg. I artiklen belyses ‘Den Internationale Kommission og grænsedragningen i 1920’. Efterfølgende diskuterer Dorte Jagetic Andersen fra SDU spørgsmålet ‘Grænser hinsides hegn og mure’. Da resultatet af afstemningerne forelå i 1920 var en af konsekvenserne dannelsen af de […]
I Charlotte Langkildes nye bog om Færøerne får vi, som undertitlen siger, fortællingen om fremvæksten af en moderne nation, dvs. en nation, som vi forstår det i dag, og altså ikke hele folkets historie. Denne fortælling er interessant af flere grunde. På den ene side er 1850’erne i færøsk historie, som forfatteren selv gør opmærksom på, noget ensidigt beskrevet i de færøske historiebøger. Dette blev hun særlig opmærksom på under arbejdet med kilderne, der forekom hende undertiden at fortælle en anden historie end den, hun mødte i den historiografiske l itteratur. Dette er jo i sig selv interessant, kke mindst […]