Af 
I beskrivelsen af Danmarks kortlægning findes der to sværvægtere. I det ene hjørne står en gammel klassiker: N. E. Nørlunds Danmarks Kortlægning fra 1943 (2. udg.), der blev udgivet, som en del af serien Geodætisk Instituts skrifter i anledning af instituttets 100-års jubilæum. Her er tale om en sværvægter; ved indvejningen sprang bogen min køkkenvægts skala, så vægten må være 5kg+ med målene 50x32,5x4cm. Værket er tilmed flankeret i ringhjørnet af tre sekundanter; supplementbindene om Grønland, Island og Færøernes kortlægning. Værket har udover sin lidt tunge beskrivende del hele 105 udfoldelige kort.
I det andet hjørne står det nye kartografiske værk af Peder Dam: Kortlægningen af Danmark (2019). Her er ligeledes tale om én af de tunge drenge, hvor køkkenvægtens nål først stoppede v. 4,3kg. Værket er også ét, som optager en del plads på bogreolen med sine 38x30x4,5 cm og mere end 200 farvetrykte kort. Og hvad Kortlægningen af Danmark ikke har i bredde, højde, tyngde ift. Nørlunds værk, har det til gengæld i dybden i mere end én forstand.
Imellem de to titaner står en fluevægter fra 1952; Bo Bramsens Gamle Danmarkskort, som med sine 35x26x2,5 cm har sværvægterpotentiale, men mangler tyngden med sine blot 1,3 kg. Dog var værket det første, der med sin håndterlige størrelse; sine gode silhuetter af danmarkskortets udvikling; og “sin friere og lettere tilgængelige behandling” (Bramsen, s.9) formidlede emnet ud til den brede befolkning. Dette til trods for at det primært trak kraftigt på Nørlunds formidlingsmæssigt tungere værk ovenfor. Bramsen er endt som en klassiker, der anvendes af auktionshuse, når gamle dammarkskort skal identificeres inden de skal under hammeren.
Bramsens klassikerstatus er dog under voldsomt pres fra den nye dreng i ringen. Peder Dam har begået et værk, som er formidlingsmæssigt i topklasse. Sproget er let og levende; de trykte kort er store, så detaljerne kan ses; og værket tager læseren i hånden og følger denne fra kartografiens start med indridsninger på skiffersten, over de antikke kort til danmarkskortene. Men danmarkskortet er mere end bare Danmark; derfor har Peder Dam i tråd med Nørlund også inkluderet kort af Grønland, Island og Færøerne, men tager skridtet videre, når kort af de danske kolonier, Norge og endelig kort/prospekter af danske byer inkluderes. Det gøres uden at den røde tråd tabes gennem værket. Og stadig er der plads til den gode historie; én er historien om Jens Sørensens spionkort af Karlskrona, som skulle laves uden at svenskerne opdagede det; en anden er historierne om den bevidstløse kopiering af danmarkskort, som viderebragte de samme fejl i årti efter årti. Eksempelvis sagnbyen Vendsyssel, som skulle ligge midt i landsdelen og som eksisterer på samtlige danmarkskort fra midten af 1500-tallet til langt op i 1700-tallet. Byen har da også fra tid til anden i tidskriftet Skalk vakt spekulationer om den rent faktisk skulle have eksisteret? Et sidste eksempel er Sophieodde på Vestfyn (ved Strib) lige overfor Frederiksodde (det nuværende Fredericia). Anlæggelsen af fæstningsbyen Fredericia, opkaldt efter Frederik III, skulle akkompagneres af en tilsvarende by på modsatte side af bæltet, som bar dronning Sophie Amalies navn. Da Karl-Gustav krigene brød ud, bestod Sophieodde af et par skanser og få huse, og efter krigen blev Sophieodde aldrig etableret i modsætning til Fredericia. Dog levede byen gladeligt videre på kort helt indtil midten af 1700-tallet, hvor udenlandske kartografer i stedet begyndte at kopiere danske kort fremfor andre udenlandske, hvorefter byen forsvandt.
Kortlægningen af Danmark blev ikke uden grund nomineret til Weekendavisens litteraturpris 2019. Taktisk har bogen de bedste elementer med fra sine forgængere; Nørlunds mange kort og Bramsen gode formidling. Teknisk kommer udviklingen i trykketeknikken bogen til gode, da de store farvetrykte kort fremstår farverige og skarpe ift. sine forgængere. Dog er der én anke på værket og det er udholdenheden. Da selve bogblokken er usædvanligt stor og tung, opstår der en stor belastning på forsatspapiret, som er det papir, der foran og bag en bog er limet mellem bogblokken og bogomslaget. Forsatspapiret styrker bogblokkens forbindelse med bogbindets sider (for- og bagperm), men af uransagelige årsager, har Lindhardt og Ringhof ikke valgt at forstærke forsatsbladet. Resultatet vil formodentligt vise sig om føje år i hyppigt anvendte eksemplarer af værket; omslaget vil simpelt give op og skille sig fra bogblokken. Til sammenligning anvendte Munksgaard på deres forlagsbind af Nørlunds Danmarks kortlægning seks brede stykker ‘sportstape’ under forsatsbladet for at holde bogblok og omslag sammen — og de holder stadig knap 80 år efter.
Peder Dams Kortlægningen af Danmark har en fremtrædende — men skånsom — plads på min bogreol ved side af sine forgængere. Jeg spår, at denne sværvægter — på trods af sin achilleshæl — i mange år frem bliver referenceværkét for Danmarks kortlægning.
Forfatter(e)
KS og HF‑E | Historielaerer.dk | Historiedidaktisk netværk
