Af 
Helle Folkersen har skrevet en bog om industrialiseringen i 1800-tallet. Det er en af de helt centrale begivenheder i menneskehedens historie, og derfor er det da også god ide at lave en udgivelse om det emne. Bogen skiller sig lidt ud fra andre udgivelser ved at ville belyse den tidligere del af industrialiseringen i et globalt perspektiv. Bogen indeholder derfor beskrivelser og kildetekster fra Storbritannien, USA, Danmark og Japan. Udvalget lægger op til et synkront tilrettelagt undervisningsforløb. Bogen er delt op i kapitler, der belyser temaer som den industrielle revolution generelt, arbejderbevægelsen, sociale vilkår herunder børnearbejde, den politiske kamp og et mentalt og kulturelt perspektiv på konsekvenser af den nye produktionsform. Hvert af de i alt 9 temaer er forsynet med en relativ kort introduktion, der svarer til ca. 1 lektie. Bogen er rig på kilder af varierende længde og indhold. Der er såvel gamle kendinge som nye. Det gør bogen ret anvendelig, også når man skal til at lave eksamensopgaver.
I indledningskapitlet gør Folkersen sig visse overvejelser over anvendelsen af bogen. Den kan fx ramme en pæl igennem myter vedr. industrialiseringen som et syndefald, der afsluttede den romantiske tid, hvor mennesket og naturen hang sammen via landbruget. Jeg er ikke sikker på, at der stadig er mange, der abonnerer på den fortælling, men jeg er enig i, at det er noget vrøvl. Et andet aspekt, som hun påpeger er, at selv om industrialiseringens tidsalder er blevet erstattet af informationsalderens ændrer det ikke på nytten og den afhængighed, vi som mennesker har af industrielt fabrikerede varer. Industrialiseringen har ændret hele vores måde at tænke og indrette produktionsprocesser på, og den har skabt forudsætningerne for de moderne samfunds demokratier og øvrige livsform. Derfor er historien om industrialiseringen en vigtig viden at formidle til unge mennesker.
Bogen lægger med sit store udvalg af kilder op til solid historiefaglighed i undervisningen.
Jørgen Lassen
Bogen er forsynet med varierende typer af kilder, der spænder fra Arnold Toynbee og Hobsbawm over relevant statistisk materiale, lovgivning, taler, brevvekslinger til fotografier og anden illustration. Det giver gode muligheder for at variere undervisningen og inddrage forskellige vinkler på historien. I alle kapitler er der arbejdsspørgsmål, som primært er forståelsesspørgsmål, hvilket jo er en udmærket støtte til lektielæsningen. Det er nok ikke en bog, man vil benytte fra ende til anden, men den virker meget anvendelig og kan bruges i forskellige temasammenhænge.
En ting, der falder i øjnene, når man skal bruge bogen er, at den ikke indeholder et kapitel, der relaterer sig til miljø og bæredygtighedsproblematikken. Industrialiseringen er jo på mange måder menneskehedens egentlige ”take off”, hvor det afgørende brud med naturtvangen finder sted. Konsekvenserne er bekymrende nu 250 år efter de første kuldrevne dampmaskiner, og det er et oplagt perspektiv, man kan lægge ind i sit industrialiseringsforløb. Det burde dog ikke være det store problem selv at finde et par relevante tekster til det formål.
En anden ting, som ligger lige for, når man taler om industrialiseringen er den teknologiske udvikling. Tværfaglige forløb med fysik, kemi og biologi er oplagte muligheder, når overskudslærerne vil forkæle sine mat-elever. Bogen fører dog ikke direkte hen ad den vej.
Helle Folkersens ”Industrialiseringen — da verden blev moderne” vil være et udmærket bud på en nyanskaffelse til historiefagets afsnit på bogdepotet. Den udmærker sig ved at give ”fordybelsen” en chance (i modsætning til mange af tidens andre udgivelser). Den åbner muligheder for at indfri en lang række af de faglige mål i faget. Den tilbyder således muligheder både i forhold til at analysere samspil og sammenhænge i udviklingen i forskellige lande og på forskellige niveauer, for at reflektere over det historieskabte og historieskabende i samspillet mellem fortid og nutid og til at analysere kilder og formulere problemstillinger. Bogen lægger med sit store udvalg af kilder op til solid historiefaglighed i undervisningen.
