Af 
Per Fibæk Laursen er en af mine helte. Han har gennem en stor produktion af pædagogisk-didaktiske bøger stillet skarpt på relationen mellem lærer og elev – den er nemlig den, der betyder noget, når eleven skal flyttes fagligt. Det er – i hvert fald som udgangspunkt – ikke metoden, der ændrer noget. Vi er som gymnasielærere gennem årene blevet præsenteret for det ene nye påfund efter det andet, der gang på gang er blevet udråbt som den hellige gral. Hvem har ikke hørt om begreber som synlig læring, tværfagligt samarbejde, ny skriftlighed og Cooperative Learning. Hver især har disse ”diller” bestemt bidraget med spændende idéer til tilrettelæggelsen af undervisningen, men om de for alvor har flyttet noget indlæringsmæssigt hos eleverne, er ret tvivlsomt. Årsagen hertil er klar ifølge Fibæk Laursen, da disse metoder ikke har fokus på det vigtige nemlig relationen mellem lærer og elev – undervisningsformen gør det bare ikke i sig selv.
Anders Frikke
Hvornår har du eksempelvis lavet papir-sneboldkamp med dine elever? – og tro mig,
der er en faglig mening med en sådan ”sneboldkamp” !
Set i dette Fibæk Laursenske lys burde jeg give nærværende bog en elendig anmeldelse, for den handler faktisk kun om form og metode, men det kan jeg ikke, for det er ærligt talt svært ikke at falde for denne lille fine udgivelse af to yngre og tydeligvis meget engagerede historielærere
Bogen er det, den siger, den er, nemlig 86 små og større øvelser til at variere din undervisning i det daglige. Desuden er bogen krydret med såkaldte ”Handouts”, som er midtersider mellem de enkelte afsnit med komprimerede oversigter om fx kildekritik, skriftlighed eller noteteknik, som kan kopieres til eleverne, så de kan fastholde centrale metodiske elementer i faget.
Bogen indeholder ikke mange faglige overvejelser udover en introduktion og nogle indledende kommentarer til hvert kapitel, men den tekst der er, virker informativ og uden ideologisk bedrevidenhed i forhold til, hvordan bogen skal bruges i praksis – det kan læreren godt selv tænke sig til.
Udover indledning og disse handouts består bogen kun af øvelsesopskrifter opstillet efter den samme punktopstillede skabelon, således det er forholdsvist simpelt at orientere sig og afprøve øvelsen i sin egen undervisning.
Øvelserne optræder ikke i tilfældig rækkefølge. Der er samlet set 9 kapitler i bogen, der hver har hvert sit fokus med dertil hørende øvelser, og det er tydeligt at se, at kapitlerne er inddelt efter et taksonomisk princip.
Første kapitel består af ret simple øvelser med fokus på bevægelse og kreativitet i (typisk) grundbogsgennemgangen. Herefter følger fx kapitler, der tager fat i det at lave en problemformulering, informationssøgning og skriftlighed i historie – det sidste kapitel indeholder øvelser, der har til formål at fastholde historiefaget i elevernes erindring og dannelsesproces ”efter huen”, således at faget ikke bare ender som en eksamensdisciplin, man hurtigst muligt kan tillade sig at glemme igen. Om sidstnævnte kan lykkes, må være et åbent spørgsmål, men det faktum, at lærebogsforfatterne gør forsøget, illustrerer tydeligt, at disse lærebogsforfattere har et smittende engagement og ambitionsniveau på historieundervisningens vegne. Det er godt gået!
Man skal dog ikke forvente, at ens undervisningsforståelse bliver totalt vendt på hovedet med denne bog. Mange af de enkelte øvelser i bogen er gamle kendinge – hvilket forfatterne heller ikke lægger skjul på i indledningen. Men jeg blev bestemt også udfordret til at søge nye veje til planlægningen af min historieundervisning. Hvornår har du eksempelvis lavet papir-sneboldkamp med dine elever? – og tro mig, der er en faglig mening med en sådan ”sneboldkamp” se bogens s. 36!
Jeg tror, Per Fibæk Laursen har ret – vores relation til eleverne er helt afgørende for elevernes læring og ikke metoden, hvormed vi møder dem, men det er også klart, at relationen ikke kan løsrives fra metoden; det er forbundne kar i hvert fald et stykke hen ad vejen. Undervisning er ikke underholdning, og eleverne har ikke et krav på, at undervisningen skal være spændende eller særligt interessant, læreren skal ikke hænge i lamperne og gynge i gardinerne; eleverne har krav på at lære noget! En spændende og inspirerende øvelse fra denne glimrende bog kunne være en vej til at sætte en krog i eleverne både fagligt og socialt, så hvorfor ikke prøve det af?
P.S. Kasper har delt nogle øvelser fra bogen her på historielaerer.dk (kræver login)
Forfatter(e)
Underviser på Middelfart Gymnasium og HF
