Fle­re sider af KS — Grund­bo­gen

Fle­re sider af KS — Grund­bo­gen

 

For os der til dag­lig under­vi­ser i Kul­tur- og sam­funds­fags­grup­pen (KS) kan det indi­mel­lem være en udfor­dring at fin­de rele­vant lit­te­ra­tur, der dæk­ker alle tre fag og som de tre under­vi­se­re for en klas­se kan bli­ve eni­ge om, er dæk­ken­de. For er det muligt for sam­fundslæ­re­ren, histo­ri­e­læ­re­ren og reli­gions­læ­re­ren at bli­ve eni­ge om fæl­les fag­be­gre­ber, meto­de og arbejds­for­mer, osv.?

Et vel­kom­ment for­søg på at løse den­ne udfor­dring bli­ver i dis­se år gjort af Lind­hardt og Ring­hof, der udgi­ver seri­en — Fle­re sider af KS – hvor grund­bo­gen i seri­en udkom i sin 2. udga­ve sid­ste år.

Den er skre­vet af tre erfar­ne fag­bogs­for­fat­te­re og læg­ger et højt og flot ambi­tions­ni­veau for dagen, fag­ligt såvel som meto­disk.

Byg­ge­klod­s­mo­del­len og meto­der

Lad os kon­cen­tre­re os om det meto­di­ske først. Helt over­ord­net er det nye ved Fle­re sider af KS, at den lan­ce­rer en serie, der består af en grund­bog og en ræk­ke emnebø­ger. Dis­se skal bru­ges sam­men og udgør en såkaldt byg­ge­klod­s­mo­del – hvor Grund­bo­gen skal udgø­re det meto­di­ske (og til en vis grad dele af det fag­li­ge) fun­da­ment, mens temabø­ger (ind­til vide­re om Ret­fær­dig­hed, Vel­færds­sta­ten – som også anmel­des i Noter, Grøn­land, Glo­ba­li­se­ring) skal kun­ne bru­ges i emne­for­lø­be­ne i den dag­li­ge under­vis­ning. Det er en god idé og bogen er pæda­go­gisk opbyg­get og godt for­mid­let.

Grund­bo­gen, som alt­så udgør fun­da­men­tet for seri­en, ind­le­des med en ind­fø­ring i fagets meto­der. I histo­rie får man ind­fø­ring i kil­de­kri­tik. Dels en ske­ma­tisk til­gang til arbej­det med kil­der, men også en mere funk­tio­nel til­gang til kil­de­ar­bej­det (man kan i den for­bin­del­se undre sig over, ar det ikke kom­mer i omvendt ræk­ke­føl­ge, så gen­nem­gan­gen begyn­der med en præ­sen­ta­tion af det funk­tio­nel­le kil­de­be­greb, som ele­ver­ne i KS i høj grad bli­ver tvun­get til at bru­ge). Sam­ti­dig bli­ver en værk­tøjskas­se på tyve cen­tra­le fag­be­gre­ber i histo­rie intro­du­ce­ret. Det er en værk­tøjskas­se, der ved før­ste øje­kast kan vir­ke lidt uover­sku­e­lig, men man kan fore­stil­le sig at hvis bogen net­op bli­ver brugt som fun­da­ment for KS og jævn­lig vil bli­ve brugt af ele­ver i timen, så vil en sådan værk­tøjskas­se bli­ve sær­de­les vær­di­fuld i de 1½ år som KS kom­mer til at vare.

Reli­gions- og Sam­funds­fags­dele­ne har valgt at intro­du­ce­re kvan­ti­ta­tiv og kva­li­ta­tiv meto­de som fun­da­men­tet for arbej­det i KS. Det giver også god mening – om end kan man spør­ge om det er nød­ven­digt at gen­nem­gå udreg­ning af andel i pro­cent, det er de fær­re­ste KS-ele­ver, der skal sid­de og reg­ne basal pro­cen­treg­ning. Her kun­ne krud­tet måske være brugt på tabel­læs­ning og meto­di­ske over­vej­el­ser om kvan­ti­ta­ti­ve data. I afsnit­tet om kva­li­ta­tiv meto­de er der til gen­gæld en ræk­ke gode beskri­vel­ser af hvor­dan man arbej­der meto­disk, fx vha. model­ler. Det illu­stre­res fint med en gen­nem­gang af Nini­an Smarts model over reli­gio­ner­nes syv dimen­sio­ner. Her bli­ver der net­op vist, hvor­dan man kan bru­ge model­len syste­ma­tisk til at afdæk­ke en reli­gion – det sam­me kun­ne gæl­de for en del af sam­funds­fag­mo­del­ler­ne (fx Mol­ins-model). Det er jo net­op det, man som lærer i KS ofte ople­ver; at ele­ven har svært ved at arbej­de syste­ma­tisk. Her får vi også en værk­tøjskas­se til reli­gion med fag­be­gre­ber (hvor­for ikke også dén bli­ver kaldt en værk­tøjskas­se har for­fat­ter­ne åben­bart ikke ønsket).

Bogen klæ­der der­med læse­ren godt på meto­disk om end man får ind­tryk­ket, at reli­gion og histo­rie fyl­der mere end sam­funds­fag i det ind­le­den­de afsnit – hvor­for er der ikke også en værk­tøjskas­se til sam­funds­fag, når der nu er til de to andre fag?

Fag­lig­hed og tvær­fag­lig­hed

Fag­ligt spæn­der bogen som lovet over de helt cen­tra­le fag­li­ge områ­der. I histo­rie afdæk­kes på ca. 50 sider ver­dens­hi­sto­ri­en fra 700 fvt. til vor tid. Det er jo impo­ne­ren­de i sig selv at nå så meget på så lidt plads, men afdæk­ning veks­ler fint mel­lem at behand­le histo­ri­en på makro­ni­veau i både poli­tisk, øko­no­misk og kulturel/religiøs kon­tekst. Histo­ri­e­de­len vil kun­ne bru­ges i de fle­ste KS-for­løb selv­stæn­digt og sam­men med nog­le af temabø­ger­ne.

Mere væsent­ligt: Histo­ri­e­de­len ind­le­des med et meta­hi­sto­risk afsnit om histo­ri­e­brug, som både er pæda­go­gisk vig­tigt og godt for­mid­let og bli­ver fulgt op af en ræk­ke gode arbejd­s­ø­vel­ser. Det er et afsnit, man vil kun­ne bru­ge ved afslut­nin­gen af de fle­ste KS-for­løb.

Det er kort sagt en god lære­bog for­fat­ter­ne har præ­ste­ret, som giver både lære­re og ele­ver en god plat­form at sam­le KS-under­vis­nin­gen omkring.

Også reli­gions­de­len kan afdæk­ke kra­ve­ne i bekendt­gø­rel­sen om Kri­sten­dom og Islam, beg­ge er sik­kert for­mid­let. Også her får vi en grun­dig intro­duk­tion til reli­gions­be­gre­bet, det byg­get op, så det efter en gen­nem­gang af for­skel­lig for­stå­el­ser af reli­gion ender med at slå fast at reli­gion i KS-sam­men­hæng skal for­stås som en kul­tu­rel kon­struk­tion.

Den svæ­re­ste del af reli­gions­de­len er afsnit­tet om Reli­gions­kri­tik og reli­gions­vi­den­skab. Den er impo­ne­ren­de godt for­mid­let. Her bevæ­ger vi os på vir­ke­lig få sider fra oplys­ning­sti­den over Feu­er­ba­chs, Marx, Darwins, Niet­hzs­ches, Dawkins og Gros­bølls reli­gions­kri­tik. Det er en hef­tig omgang, som trods god for­mid­ling, nok vil kræ­ve et par gen­nem­læs­nin­ger af den enkel­te elev og ikke mindst en under­vi­ser, der kan for­mid­le mate­ri­a­let. Hvor både histo­rie og reli­gions­af­snit­te­ne gør sig vir­ke­li­ge man­ge gode meta­re­flek­sio­ner om deres fags vir­ke, sav­ner man lidt at den­ne struk­tur bli­ver fulgt op i sam­funds­fags­af­snit­tet. Det kan til dels for­kla­res ved, at sam­funds­fag består af en ræk­ke disci­pli­ner i sig selv. Dis­se bli­ver fint for­kla­ret hver for sig, men hvad er det sam­funds­fag kan som fag? Men også sam­funds­fags­delen arbej­der sig fint syste­ma­tisk igen­nem de tre disci­pli­ner, socio­lo­gi, poli­tik og øko­no­mi. Det er kort sagt en god lære­bog for­fat­ter­ne har præ­ste­ret, som giver både lære­re og ele­ver en god plat­form at sam­le KS-under­vis­nin­gen omkring.

Men der er nog­le ting, som her­fra skal påpe­ges og som kun­ne styr­ke frem­ti­di­ge udga­ver af bogen. Bogen er rigt og flot illu­stre­ret, men hvor­for skal land­kor­te­ne være på engelsk, når alt andet i bogen er på dansk? Det vir­ker sju­sket og som om for­fat­ter­ne har hen­tet kor­te­ne fra Wikipe­dia. I vær­ste fald vil det kun­ne for­vir­re sva­ge ele­ver. I for­bin­del­se med bogens ind­led­ning sav­ner man i for­læn­gel­se af fagets meto­der, en ind­fø­ring i at arbej­de pro­blem­o­ri­en­te­ret med sam­funds­fag­li­ge, histo­ri­ske og reli­gions­vi­den­ska­be­li­ge pro­blem­stil­lin­ger. Hvad er et typisk KS-pro­blem? Hvor­dan opstil­ler man en pro­blem­for­mu­le­ring, hvor­for arbej­der vi pro­blem­o­ri­en­te­ret i faget.

Sidst, men måske vig­tigst, kun­ne bogen styr­kes ved at skri­ve de tre sepa­ra­te fag­af­snit mere sam­men. Bogens enkelt­fag­li­ge dele behand­ler jo i høj grad emner, der min­der om hin­an­den. Det vir­ker helt legi­timt, at hver fag har en ræk­ke fag­be­gre­ber, de skal intro­du­ce­re, og der­for har de ret til hver deres dis­kurs. Men hvor­for bru­ger bogen ikke de sam­me begre­ber om de sam­me begre­ber. Fx skal læse­ren for­hol­de sig til begre­ber som Post­mo­der­ne, Postin­du­stri­el­le, sen­mo­der­ne, Det andet moder­ne, glo­ba­li­se­ring. En under­vi­ser med aka­de­misk bag­grund kan jo godt for­bin­de alle dis­se begre­ber med hin­an­den, men jeg har af egen erfa­ring ople­vet, at man­ge HF-ele­ver ikke laver dis­se kob­lin­ger og med god grund, da begre­ber­ne er gan­ske abstrak­te og for­sø­ger at beskri­ve sam­me sam­fundstil­stand. Det vil­le styr­ke boges tvær­fag­li­ge dimen­sion, at fage­ne viser at der hvor de deler begre­ber, taler fage­ne og lærer­ne sam­me sprog på tværs af fage­ne.

Men med det sagt er det jo kun et for­slag til hvor­dan man kun­ne for­bed­re en alle­re­de meget vel­fun­ge­ren­de bog, som synes at være kom­met meget langt i for­mid­lin­gen af det­te lidt mær­ke­li­ge fag, som kræ­ver en mas­se både under­vi­se­re og ele­ver, men som også giver meget igen.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.