Af 
For os der til daglig underviser i Kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) kan det indimellem være en udfordring at finde relevant litteratur, der dækker alle tre fag og som de tre undervisere for en klasse kan blive enige om, er dækkende. For er det muligt for samfundslæreren, historielæreren og religionslæreren at blive enige om fælles fagbegreber, metode og arbejdsformer, osv.?
Et velkomment forsøg på at løse denne udfordring bliver i disse år gjort af Lindhardt og Ringhof, der udgiver serien — Flere sider af KS – hvor grundbogen i serien udkom i sin 2. udgave sidste år.
Den er skrevet af tre erfarne fagbogsforfattere og lægger et højt og flot ambitionsniveau for dagen, fagligt såvel som metodisk.
Byggeklodsmodellen og metoder
Lad os koncentrere os om det metodiske først. Helt overordnet er det nye ved Flere sider af KS, at den lancerer en serie, der består af en grundbog og en række emnebøger. Disse skal bruges sammen og udgør en såkaldt byggeklodsmodel – hvor Grundbogen skal udgøre det metodiske (og til en vis grad dele af det faglige) fundament, mens temabøger (indtil videre om Retfærdighed, Velfærdsstaten – som også anmeldes i Noter, Grønland, Globalisering) skal kunne bruges i emneforløbene i den daglige undervisning. Det er en god idé og bogen er pædagogisk opbygget og godt formidlet.
Grundbogen, som altså udgør fundamentet for serien, indledes med en indføring i fagets metoder. I historie får man indføring i kildekritik. Dels en skematisk tilgang til arbejdet med kilder, men også en mere funktionel tilgang til kildearbejdet (man kan i den forbindelse undre sig over, ar det ikke kommer i omvendt rækkefølge, så gennemgangen begynder med en præsentation af det funktionelle kildebegreb, som eleverne i KS i høj grad bliver tvunget til at bruge). Samtidig bliver en værktøjskasse på tyve centrale fagbegreber i historie introduceret. Det er en værktøjskasse, der ved første øjekast kan virke lidt uoverskuelig, men man kan forestille sig at hvis bogen netop bliver brugt som fundament for KS og jævnlig vil blive brugt af elever i timen, så vil en sådan værktøjskasse blive særdeles værdifuld i de 1½ år som KS kommer til at vare.
Religions- og Samfundsfagsdelene har valgt at introducere kvantitativ og kvalitativ metode som fundamentet for arbejdet i KS. Det giver også god mening – om end kan man spørge om det er nødvendigt at gennemgå udregning af andel i procent, det er de færreste KS-elever, der skal sidde og regne basal procentregning. Her kunne krudtet måske være brugt på tabellæsning og metodiske overvejelser om kvantitative data. I afsnittet om kvalitativ metode er der til gengæld en række gode beskrivelser af hvordan man arbejder metodisk, fx vha. modeller. Det illustreres fint med en gennemgang af Ninian Smarts model over religionernes syv dimensioner. Her bliver der netop vist, hvordan man kan bruge modellen systematisk til at afdække en religion – det samme kunne gælde for en del af samfundsfagmodellerne (fx Molins-model). Det er jo netop det, man som lærer i KS ofte oplever; at eleven har svært ved at arbejde systematisk. Her får vi også en værktøjskasse til religion med fagbegreber (hvorfor ikke også dén bliver kaldt en værktøjskasse har forfatterne åbenbart ikke ønsket).
Bogen klæder dermed læseren godt på metodisk om end man får indtrykket, at religion og historie fylder mere end samfundsfag i det indledende afsnit – hvorfor er der ikke også en værktøjskasse til samfundsfag, når der nu er til de to andre fag?
Faglighed og tværfaglighed
Fagligt spænder bogen som lovet over de helt centrale faglige områder. I historie afdækkes på ca. 50 sider verdenshistorien fra 700 fvt. til vor tid. Det er jo imponerende i sig selv at nå så meget på så lidt plads, men afdækning veksler fint mellem at behandle historien på makroniveau i både politisk, økonomisk og kulturel/religiøs kontekst. Historiedelen vil kunne bruges i de fleste KS-forløb selvstændigt og sammen med nogle af temabøgerne.
Mere væsentligt: Historiedelen indledes med et metahistorisk afsnit om historiebrug, som både er pædagogisk vigtigt og godt formidlet og bliver fulgt op af en række gode arbejdsøvelser. Det er et afsnit, man vil kunne bruge ved afslutningen af de fleste KS-forløb.
Det er kort sagt en god lærebog forfatterne har præsteret, som giver både lærere og elever en god platform at samle KS-undervisningen omkring.
Også religionsdelen kan afdække kravene i bekendtgørelsen om Kristendom og Islam, begge er sikkert formidlet. Også her får vi en grundig introduktion til religionsbegrebet, det bygget op, så det efter en gennemgang af forskellig forståelser af religion ender med at slå fast at religion i KS-sammenhæng skal forstås som en kulturel konstruktion.
Den sværeste del af religionsdelen er afsnittet om Religionskritik og religionsvidenskab. Den er imponerende godt formidlet. Her bevæger vi os på virkelig få sider fra oplysningstiden over Feuerbachs, Marx, Darwins, Niethzsches, Dawkins og Grosbølls religionskritik. Det er en heftig omgang, som trods god formidling, nok vil kræve et par gennemlæsninger af den enkelte elev og ikke mindst en underviser, der kan formidle materialet. Hvor både historie og religionsafsnittene gør sig virkelige mange gode metarefleksioner om deres fags virke, savner man lidt at denne struktur bliver fulgt op i samfundsfagsafsnittet. Det kan til dels forklares ved, at samfundsfag består af en række discipliner i sig selv. Disse bliver fint forklaret hver for sig, men hvad er det samfundsfag kan som fag? Men også samfundsfagsdelen arbejder sig fint systematisk igennem de tre discipliner, sociologi, politik og økonomi. Det er kort sagt en god lærebog forfatterne har præsteret, som giver både lærere og elever en god platform at samle KS-undervisningen omkring.
Men der er nogle ting, som herfra skal påpeges og som kunne styrke fremtidige udgaver af bogen. Bogen er rigt og flot illustreret, men hvorfor skal landkortene være på engelsk, når alt andet i bogen er på dansk? Det virker sjusket og som om forfatterne har hentet kortene fra Wikipedia. I værste fald vil det kunne forvirre svage elever. I forbindelse med bogens indledning savner man i forlængelse af fagets metoder, en indføring i at arbejde problemorienteret med samfundsfaglige, historiske og religionsvidenskabelige problemstillinger. Hvad er et typisk KS-problem? Hvordan opstiller man en problemformulering, hvorfor arbejder vi problemorienteret i faget.
Sidst, men måske vigtigst, kunne bogen styrkes ved at skrive de tre separate fagafsnit mere sammen. Bogens enkeltfaglige dele behandler jo i høj grad emner, der minder om hinanden. Det virker helt legitimt, at hver fag har en række fagbegreber, de skal introducere, og derfor har de ret til hver deres diskurs. Men hvorfor bruger bogen ikke de samme begreber om de samme begreber. Fx skal læseren forholde sig til begreber som Postmoderne, Postindustrielle, senmoderne, Det andet moderne, globalisering. En underviser med akademisk baggrund kan jo godt forbinde alle disse begreber med hinanden, men jeg har af egen erfaring oplevet, at mange HF-elever ikke laver disse koblinger og med god grund, da begreberne er ganske abstrakte og forsøger at beskrive samme samfundstilstand. Det ville styrke boges tværfaglige dimension, at fagene viser at der hvor de deler begreber, taler fagene og lærerne samme sprog på tværs af fagene.
Men med det sagt er det jo kun et forslag til hvordan man kunne forbedre en allerede meget velfungerende bog, som synes at være kommet meget langt i formidlingen af dette lidt mærkelige fag, som kræver en masse både undervisere og elever, men som også giver meget igen.
