Af 
Hvad er historie og historisk metode? Hvordan bruger vi historie som individer og samfund? Hvordan formidler man historie, og hvilke forskellige slags historie møder man i hverdagen, i videnskabsfaget og i den offentlige debat?
Den populære introduktion til historiefaget udkommer i en ny, revideret udgave tilpasset den nye læreplan fra 2017. Fagets relevans, metoder og teori præsenteres i et letflydende sprog med eksempler, øvelser og cases fra både nutiden og fra den nære og fjerne fortid. Den nye udgave er både tilpasset og udvidet en smule efter brugernes tilbagemeldinger. Det betyder blandt andet, er der står lidt mere om forskellige kilde- og fremstillingstyper, ligesom bogen har fået nye kilde- og fremstillingstekster med tilhørende opgaver.
(fra forlagets omtale)Guide til historiefaget i ny udgave
Første udgave af Fra fortid til historie udkom i 2013 (anmeldt i NOTER 199). Den var et længe savnet bud på, hvordan man kan definere og fastholde historiefagets identitet i 2005-gymnasiets mellemfaglige samspil ikke mindst knyttet til Almen Studieforberedelse (AT) og studieretningsprojektet (SRP).
Med gymnasiereformen i 2017 er faget anbragt i en ny virkelighed, men behovet for at give eleverne en grundlæggende forståelse af faget og dets metoder er bestemt ikke blevet mindre. Anders Hassing og Christian Vollmond har valgt at tilpasse den meget kvalificerede guide til den nye bekendtgørelse og samtidig omredigere bogen, så den ikke længere primært har stx-historie som målgruppe, men sigter bredere og kan anvendes af ikke mindst lærerstuderende og historiestuderende ved universiteterne.
Den nye udgave holder helt og fuldt niveauet fra førsteudgaven og har tilmed haft godt af at blive løftet lidt ud af den snævre stx-virkelighed. Den har nu fået en mere almen karakter, der har appel til alle med behov for indsigt i historiefaget. Bogen er en velstruktureret indføring i faget, hvor forfatterne hele vejen igennem fastholder den fundamentale sondring mellem fortid og menneskers brug af denne fortid i mangfoldige sammenhænge.
Det første kapitel gennemgår en række former for historiebrug og får i den forbindelse defineret og forklaret det komplekse begreb ’historiebevidsthed’ på en anskuelig og virkelighedsnær måde. Derefter følger et velstruktureret kapitel om historisk metode i relation til forskellige kildetyper.
Et meget fyldigt og centralt kapitel handler om historiske fremstillinger med en nyttig guide til analyse af fremstillinger. Reelt er det vel næsten allervigtigst at ruste gymnasieelever og andre studerende til netop fremstillingsanalyse, da det jo er det, der fylder mest både i undervisning og anden historiebrug. I samme kapitel finder man en vejledning, ”når man selv skal fremstille historie.” Konspirationsteorier og anden misbrug af historie har meget passende fået sit eget kapitel. Også her er der både nu og i fremtiden en vigtig mission at udføre i det treårige historieforløb.
De sidste kapitler handler om historie som videnskabsfag. Her bliver fagets identitet indkredset i samspil med både samfunds- og naturvidenskab. Desuden bliver en række faglige tilgange til historiefaget beskrevet lige fra diskursanalyse til kulturhistorie, erindringssteder, økonomisk historie og historisk sociologi. Det kan godt undre, at arkæologien ikke har fundet en plads på paletten. Det er dog et fag, der på flere måder spiller tæt sammen med historie. Præsentationen er ført up to date med ’big history’, der prøver at placere mennesket i den helt overordnede globale og udviklingshistoriske sammenhæng
Fra fortid til historie, 2. udgave er som sin forgænger tilrettelagt med stor pædagogisk sans. Sproget er åbent og elevvenligt, og der er udvist stor omhu med at forklare og definere begreber og fænomener af enhver art – fremhævet i margin med en lille stjerne. Vi har helt tydeligt at gøre med erfarne undervisere, der ved, hvor lidt man skal tage for givet, når man har med moderne elever eller studerende at gøre.
Illustrationerne spiller godt sammen med det emne, de skal belyse. Desuden er der indsat mange blokke, der opsummerer de behandlede metoder og opstiller grafiske visualiseringer af komplicerede begreber og processer. Til disse blokke er ofte knyttet teksteksempler og arbejdsopgaver. En omkostning ved disse – i øvrigt fremragende – redskaber kan være, at læseren ind i mellem skal lede lidt for at finde fortsættelsen i brødteksten.
Det er vanskeligt at forestille sig en gymnasieklasse, der arbejder sig gennem bogen fra ende til anden. Den skal bruges som en guide, et opslagsværk, der bidrager til, at det konkrete undervisningsforløb kan blive perspektiveret metodisk og fagligt/videnskabeligt. Brugt på denne måde kan Fra Fortid til historie blive et afgørende redskab til at give historieundervisningen den standard, som faget fortjener og samtidig klæde eleverne på til deres voksenliv som historiebevidste, kritiske borgere. Det bliver der i høj grad brug for i den fremtid, der venter.
