For folkets frihed

“For folkets frihed” er en antologi i to dele: 1. del er en samling af essays eller kronikker, som Martin A. Hansen skrev til bl.a. det illegale blad ”Folk og frihed” efter han blev aktiv i modstandsbevægelsen i sommeren 1944. De fleste tekster er fra 1944–45 og så ebber det ud frem til 1953. 2. del er artikler om Martin A. Hansens tekster skrevet af litterater og teologer. De citerer og kommenterer teksterne i 1. del og de bruger dem til at lave biografiske læsninger af forfatterens noveller.

Det mest interessante ved antologien er så afgjort 1. del, hvor man får et førstehåndsindblik i forfatterens syn på forskellige temaer fra 1944–1953.

Flere tekster kunne bruges som kilde til synet på modstandsbevægelsen før befrielsen, hvor alt jo vender imod tyskerne. Martin A. Hansen føler i 1944 at det er nødvendigt at forsvare de mennesker, som går ind i modstandskampen og ser det som et kristent valg at gøre det. Han undrer sig over at nogle danskere ikke kan tage imod det offer, som det er at give sit liv i modstandskampen.

Bøndernes økonomiske gevinst ved besættelsen beskrives i ”Brev fra København”, hvor den københavnske fortæller skriver til sin bror på landet efter at have været på visit. På landet hørte og så københavneren at bønderne kritiserede sabotage og folkestrejke i København i deres nye habitter uden at have rørt en finger for modstandsbevægelsen. Her var der opbakning til samarbejdspolitikken og den lukrative handel med tyskerne.

I 1953 ser han tilbage på folkestrejken og udgiver nogle dagbogsoptegnelser fra juli 1944 sammen med nogle eftertanker. I førstnævnte kan man læse om Schalburg-korpsets terror mod civile, om de mange rygter i samtiden og hvordan han forsøger at finde ud af om det er departementstyret eller frihedsrådet, der bestemmer og at arbejderne på B & W begyndte at strejke fordi spærretiden forhindrede dem i at passe deres kolonihaver (!). Martin A. Hansen ser folkestrejken som almindelige danskeres undsigelse af politikerne og samarbejdspolitikken og utilfredshed med besættelsesvilkårene,mere end en ideologisk kamp mod nazismen.

”Sådan set passer disse par frifindelser som laag på gryde til Hartvig Frisch anklage mod Frihedsrådet, som han beskylder for Mord: Bag dem smiler den scavenianske Sfinks: Vi bifaldt Frikorpset og vi anklagede modstandsbevægelsen for Terrorisme (…) det valg binder jer endnu ”
Martin A. Hansen (s. 135)

I ”Dialog om drab og ansvar” lader han Sokrates og den samvittighedstyngede Simias diskutere stikkerlikvideringer. Sokrates ender med at billige drab på stikkere, bl.a. fordi det tunge ansvar ”en Dag ved aaben og redelig rettergang og med vor gamle Domstols ord kan lægges også på alle os, som bør være med at bære det, fordi vi, selvom vi ikke selv har handlet, saa dog har ønsket handling” (s.46). Den frikendelse kunne retsopgøret som bekendt ikke levere.

Martin A. Hansen hudfletter samarbejdspolitikerne og undrer sig over at de ikke stilles til ansvar efter krigen. Da en dansk SS-mand og to frikorpsmænd frifindes ved Københavns Byret i august 1945 med den begrundelse at de danske myndigheder opfordrede dem til at tjene tyskerne skriver han: ”Sådan set passer disse par frifindelser som laag på gryde til Hartvig Frisch anklage mod Frihedsrådet, som han beskylder for Mord: Bag dem smiler den scavenianske Sfinks: Vi bifaldt Frikorpset og vi anklagede modstandsbevægelsen for Terrorisme (…) det valg binder jer endnu ” (s.135).

I et par tekster ser man også at Martin A. Hansen hældede til at støtte Knud Kristensen i Sydslesvig-spørgsmålet, men han skriver mærkeligt nok kun om det indtil 1945 — eller også har redaktøren fravalgt tekster om det.

Nogle af teksterne kunne sagtens bruges i undervisningen. Redaktør Jørgen Jørgensen har i et efterskrift forklaret teksternes referencer til litteratur og samtidige begivenheder – disse kommentarer ville jeg også udlevere til eleverne. Ellers anbefales bogen til skolens bibliotek.