Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Kategori: Anmeldelser

Tyr­ki­et

Da den­ne bog før­ste gang udkom, fik den en noget hård med­fart, da den blev anmeldt i Noter (nr. 203, decem­ber 2014). Den har dog en del kva­li­te­ter, som er bibe­holdt i ande­nud­ga­ven, blandt andet en ræk­ke til­knyt­te­de kil­der på for­la­gets hjem­mesi­de. Hoved­par­ten af den nye udga­ve er iden­tisk med den tid­li­ge­re udga­ve, og der­for kan det undre, at Ser­dal Ben­li ikke læn­ge­re er angi­vet som med­for­fat­ter. Under alle omstæn­dig­he­der er Deniz B. Serin­ci også på egen hånd en erfa­ren skri­bent, der har fore­ta­get en opda­te­ring af en ofte velskre­vet frem­stil­ling af Tyr­ki­ets histo­rie. Opda­te­rin­gen kom­mer også til udtryk i […]

For fol­kets frihed

For fol­kets fri­hed” er en anto­lo­gi i to dele: 1. del er en sam­ling af essays eller kro­nik­ker, som Mar­tin A. Han­sen skrev til bl.a. det ille­ga­le blad ”Folk og fri­hed” efter han blev aktiv i mod­stands­be­væ­gel­sen i som­me­ren 1944. De fle­ste tek­ster er fra 1944–45 og så ebber det ud frem til 1953. 2. del er artik­ler om Mar­tin A. Han­sens tek­ster skre­vet af lit­te­ra­ter og teo­lo­ger. De cite­rer og kom­men­te­rer tek­ster­ne i 1. del og de bru­ger dem til at lave bio­gra­fi­ske læs­nin­ger af for­fat­te­rens novel­ler. Det mest inter­es­san­te ved anto­lo­gi­en er så afgjort 1. del, hvor man […]

Ver­den efter de sto­re opda­gel­ser, 1500–1750

Kun få bøger har teg­net under­vis­nin­gen i den dan­ske gym­na­siesko­le gen­nem årti­er som P. C. Wil­lemo­es Jør­gen­sens klas­si­ker De sto­re opda­gel­ser. Det fak­tum, at de fle­ste histo­ri­e­læ­re­re ind­dra­ger et obliga­to­risk for­løb om Colum­bus, Vasco da Gama og euro­pæ­er­nes opda­gel­ser af nye ver­de­ner, skyl­des givet­vis den­ne bogs enor­me ind­fly­del­se på under­vi­se­re og lærebø­ger gen­nem åre­ne. Jeg blev i min gym­na­sie­tid i Hor­sens i 1990’erne under­vist i bogen og nåe­de fak­tisk som gym­na­si­e­læ­rer at bru­ge Wil­lemo­es’ bog en enkelt gang inden papi­ret i de old­gam­le bøger for­vi­tre­de helt – i dag tror jeg, at de sid­ste eksem­pla­rer er ble­vet kas­se­ret. Hel­dig­vis tog gymnasielærer […]

God gui­de til Jel­ling-monu­men­ter­nes historie

Fre­dag den 23. marts tog jeg mine to 3.g klas­ser med til Jel­ling. Dels for at de skul­le sam­men­lig­ne Ople­vel­ses­cen­ter Kon­ger­nes Jel­ling, som næsten ikke har nog­le for­ti­di­ge levn udstil­let, med deres tid­li­ge­re eks­kur­sion til Natio­nal­mu­se­et, men de skul­le også se det monu­men­tal­le byg­nings­værk, som Harald Blå­tand har ladet rej­se kort efter 900-tal­lets mid­te. Til at for­kla­re byg­nings­vær­kets histo­rie og geo­me­tri hav­de jeg hyret to arkæ­o­lo­ger fra Ople­vel­ses­cen­tret for kun 1500kr. Det kun­ne dog være gjort end­nu bil­li­ge­re, hvis jeg blot hav­de ven­tet 5 dage! For med Klaus Ebbe­sens bog ”Jel­ling – Histo­ri­en om Gorm den Gam­le, Thy­re Dane­bod og Harald […]

Dan­marks krigs­del­ta­gel­se til debat

En små­travl for­mid­dag prik­ke­de en kol­le­ga mig på skul­de­ren. ”Der lig­ger en pak­ke til dig inde på lærer­væ­rel­set ”, lød det. Jeg ile­de ind på lærer­væ­rel­set, åbne­de pak­ken og i dén lå et anmel­der­ek­sem­plar af Bo Lide­gaards nye bog ”Dan­mark i Krig”. Bogen er end­nu et skud på stam­men af bog­se­ri­en ”100 Dan­marks­hi­sto­ri­er” på 100 sider til 100 kro­ner fra Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lag. Dagens dont gav mig dog ikke lej­lig­hed til at læse bogen, så den kom med hjem på stu­e­bor­det til sene­re gen­nem­læs­ning. Bogen bur­de nok have været pla­ce­ret på reo­len; næste aften væl­te­de jeg nem­lig i uagtsom­hed kaf­fen, så […]

Kolo­ni­se­rin­gen af Mel­le­ma­me­ri­ka — opda­gel­se – ero­bring – invasion?

Jes­per Niel­sen (JN) vil skri­ve histo­ri­en om den span­ske opda­gel­se af Ame­ri­ka og navn­lig ero­brin­gen af Mexi­co på en anden måde. JN er træt af den euro­pæ­i­ske etno­cen­tri­ske for­tæl­ling om de span­ske conquista­do­rer, der med gan­ske få sol­da­ter ind­t­og azte­ker­nes impe­ri­um i Mexi­co og inka­er­nes impe­ri­um i Andes­b­jer­ge­ne. JN vil ger­ne se ”Opda­gel­sen” med indi­a­ner­nes øjne og væl­ger der­for ikke at for­tæl­le den klas­si­ske histo­rie, som man kan læse man­ge andre ste­der. For­fat­te­ren har ladet Ib Micha­el skri­ve et for­ord, hvor den ikke får for lidt. Ib Micha­el svin­ger sig fx op til på side 6 at tale om det […]

Indu­stri på udstilling

Tek­no­lo­gi­mes­sen CES, som afhol­des i Las Vegas hvert år over tre dage i janu­ar måned, berå­ber sig at være ver­dens stør­ste tek­no­lo­gi­mes­se med sine 170.000 besø­gen­de i 2018, her­af over 7000 jour­na­li­ster og foto­gra­fer, som står klar til at skri­ve hjem om nye opfin­del­ser eller kom­men­de trends; e.g. vir­tu­el rea­li­ty, selv­kø­ren­de biler og smart wat­ches. Jeg fore­stil­ler mig, at stem­nin­gen må have været mindst lige­så syden­de i Køben­havn den 18. maj 1888, hvor Den nor­di­ske Industri‑, Land­­brugs- og Kunst­ud­stil­ling åbne­de. ”Køben­havn er syg! Den har feber! Udstil­lings­fe­ber!” skrev Natio­nal­ti­den­de. Sam­ti­dig var Ritzaus Bureau på plet­ten med et udfør­ligt tele­gram, mens […]

Grund­loven i euro­pæ­isk perspektiv

I Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lags nye Dan­marks­hi­sto­rie, er turen den­ne gang kom­met til Grund­loven. For­fat­te­ren er histo­ri­ker Ber­tel Nygaard, som for­tæl­ler om Grund­lovens til­bli­vel­se og efter­mæ­leI bogen giver Ber­tel Nygaard en trans­na­tio­nal og fler­ty­dig for­tæl­ling om Grund­lovens til­bli­vel­se, hvor det bli­ver klart at udvik­lin­gen i sam­ti­dens Euro­pa er helt afgø­ren­de for udvik­lin­gen af demo­kra­ti­et i Dan­mark. Her under­stre­ges det spe­ci­elt at revo­lu­tio­ner­ne i Frank­rig og Tys­kland spil­le­de en helt afgø­ren­de rol­le for de natio­nal­li­be­ra­les mulig­he­der for at pres­se den ene­væl­di­ge stats­magt til at afgi­ve mag­ten. Bogen inde­hol­der også en detal­je­ret og spæn­den­de ana­ly­se både af tiden op til og af mart­s­da­ge­ne, samt […]

I histo­ri­e­di­dak­tik­kens maskinrum

Der vil ved­bli­ven­de være tale om et meget omfat­ten­de tids- og resur­se­spild, så læn­ge under­vis­nings­fa­get histo­rie ikke er mere på bøl­ge­læng­de med læg­folks histo­ri­e­in­ter­es­ser end til­fæl­det ofte er i dag (s. 207).” Så skar­pt kan Ber­nard Eric Jen­sen for­mu­le­re sig i sit opgør med den tra­di­tio­nel­le histo­ri­e­fag­lig­hed. Gen­nem årti­er har han i adskil­li­ge publi­ka­tio­ner leve­ret afgø­ren­de bidrag til udvik­ling af dansk histo­ri­e­di­dak­tik med histo­ri­e­be­vidst­hed og histo­ri­e­brug som nøg­le­be­gre­ber. Med historiebevidsthed/fortidsbrug har han sam­men­fat­tet og vide­re­ud­vik­let sin forsk­ning. Han argu­men­te­rer for at ind­fø­re ”et mere frugt­bart og inklu­sivt histo­ri­e­be­greb end det histo­ri­e­fag­li­ge, der fort­sat dan­ner nor­men inden for histo­ri­e­fa­get (s.426).” Og […]