Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Dan­marks krigs­del­ta­gel­se til debat

En små­travl for­mid­dag prik­ke­de en kol­le­ga mig på skul­de­ren. ”Der lig­ger en pak­ke til dig inde på lærer­væ­rel­set ”, lød det. Jeg ile­de ind på lærer­væ­rel­set, åbne­de pak­ken og i dén lå et anmel­der­ek­sem­plar af Bo Lide­gaards nye bog ”Dan­mark i Krig”. Bogen er end­nu et skud på stam­men af bog­se­ri­en ”100 Dan­marks­hi­sto­ri­er” på 100 sider til 100 kro­ner fra Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lag. Dagens dont gav mig dog ikke lej­lig­hed til at læse bogen, så den kom med hjem på stu­e­bor­det til sene­re gen­nem­læs­ning. Bogen bur­de nok have været pla­ce­ret på reo­len; næste aften væl­te­de jeg nem­lig i uagtsom­hed kaf­fen, så […]

Kolo­ni­se­rin­gen af Mel­le­ma­me­ri­ka — opda­gel­se – ero­bring – invasion?

Jes­per Niel­sen (JN) vil skri­ve histo­ri­en om den span­ske opda­gel­se af Ame­ri­ka og navn­lig ero­brin­gen af Mexi­co på en anden måde. JN er træt af den euro­pæ­i­ske etno­cen­tri­ske for­tæl­ling om de span­ske conquista­do­rer, der med gan­ske få sol­da­ter ind­t­og azte­ker­nes impe­ri­um i Mexi­co og inka­er­nes impe­ri­um i Andes­b­jer­ge­ne. JN vil ger­ne se ”Opda­gel­sen” med indi­a­ner­nes øjne og væl­ger der­for ikke at for­tæl­le den klas­si­ske histo­rie, som man kan læse man­ge andre ste­der. For­fat­te­ren har ladet Ib Micha­el skri­ve et for­ord, hvor den ikke får for lidt. Ib Micha­el svin­ger sig fx op til på side 6 at tale om det […]

Indu­stri på udstilling

Tek­no­lo­gi­mes­sen CES, som afhol­des i Las Vegas hvert år over tre dage i janu­ar måned, berå­ber sig at være ver­dens stør­ste tek­no­lo­gi­mes­se med sine 170.000 besø­gen­de i 2018, her­af over 7000 jour­na­li­ster og foto­gra­fer, som står klar til at skri­ve hjem om nye opfin­del­ser eller kom­men­de trends; e.g. vir­tu­el rea­li­ty, selv­kø­ren­de biler og smart wat­ches. Jeg fore­stil­ler mig, at stem­nin­gen må have været mindst lige­så syden­de i Køben­havn den 18. maj 1888, hvor Den nor­di­ske Industri‑, Land­­brugs- og Kunst­ud­stil­ling åbne­de. ”Køben­havn er syg! Den har feber! Udstil­lings­fe­ber!” skrev Natio­nal­ti­den­de. Sam­ti­dig var Ritzaus Bureau på plet­ten med et udfør­ligt tele­gram, mens […]

Grund­loven i euro­pæ­isk perspektiv

I Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lags nye Dan­marks­hi­sto­rie, er turen den­ne gang kom­met til Grund­loven. For­fat­te­ren er histo­ri­ker Ber­tel Nygaard, som for­tæl­ler om Grund­lovens til­bli­vel­se og efter­mæ­leI bogen giver Ber­tel Nygaard en trans­na­tio­nal og fler­ty­dig for­tæl­ling om Grund­lovens til­bli­vel­se, hvor det bli­ver klart at udvik­lin­gen i sam­ti­dens Euro­pa er helt afgø­ren­de for udvik­lin­gen af demo­kra­ti­et i Dan­mark. Her under­stre­ges det spe­ci­elt at revo­lu­tio­ner­ne i Frank­rig og Tys­kland spil­le­de en helt afgø­ren­de rol­le for de natio­nal­li­be­ra­les mulig­he­der for at pres­se den ene­væl­di­ge stats­magt til at afgi­ve mag­ten. Bogen inde­hol­der også en detal­je­ret og spæn­den­de ana­ly­se både af tiden op til og af mart­s­da­ge­ne, samt […]

I histo­ri­e­di­dak­tik­kens maskinrum

Der vil ved­bli­ven­de være tale om et meget omfat­ten­de tids- og resur­se­spild, så læn­ge under­vis­nings­fa­get histo­rie ikke er mere på bøl­ge­læng­de med læg­folks histo­ri­e­in­ter­es­ser end til­fæl­det ofte er i dag (s. 207).” Så skar­pt kan Ber­nard Eric Jen­sen for­mu­le­re sig i sit opgør med den tra­di­tio­nel­le histo­ri­e­fag­lig­hed. Gen­nem årti­er har han i adskil­li­ge publi­ka­tio­ner leve­ret afgø­ren­de bidrag til udvik­ling af dansk histo­ri­e­di­dak­tik med histo­ri­e­be­vidst­hed og histo­ri­e­brug som nøg­le­be­gre­ber. Med historiebevidsthed/fortidsbrug har han sam­men­fat­tet og vide­re­ud­vik­let sin forsk­ning. Han argu­men­te­rer for at ind­fø­re ”et mere frugt­bart og inklu­sivt histo­ri­e­be­greb end det histo­ri­e­fag­li­ge, der fort­sat dan­ner nor­men inden for histo­ri­e­fa­get (s.426).” Og […]

Fra for­tid til histo­rie. Histo­ri­e­fa­gets iden­ti­tet og meto­der, 2. udgave

Gui­de til histo­ri­e­fa­get i ny udga­ve Før­ste udga­ve af Fra for­tid til histo­rie udkom i 2013 (anmeldt i NOTER 199). Den var et læn­ge sav­net bud på, hvor­dan man kan defi­ne­re og fast­hol­de histo­ri­e­fa­gets iden­ti­tet i 2005-gym­­na­siets mel­lem­fag­li­ge sam­spil ikke mindst knyt­tet til Almen Stu­di­e­for­be­re­del­se (AT) og stu­di­e­ret­nings­pro­jek­tet (SRP). Med gym­na­si­ere­for­men i 2017 er faget anbragt i en ny vir­ke­lig­hed, men beho­vet for at give ele­ver­ne en grund­læg­gen­de for­stå­el­se af faget og dets meto­der er bestemt ikke ble­vet min­dre. Anders Has­sing og Chri­sti­an Vol­l­mond har valgt at til­pas­se den meget kva­li­fi­ce­re­de gui­de til den nye bekendt­gø­rel­se og sam­ti­dig omre­di­ge­re bogen, […]

En fin hjælp til skrift­lig­hed i historie

Tre erfar­ne under­vi­se­re har i den­ne over­sku­e­li­ge bog givet en fin vej­led­ning og intro­duk­tion til, hvor­dan man skal arbej­de med skrift­lig­hed i histo­rie i gym­na­si­et og HF. De kom­mer godt omkring de for­skel­li­ge for­mer for skrift­lig­hed, og det vil være oplagt for de fle­ste under­vi­se­re at bru­ge dele af bogen. Bogen ind­le­des med et for­ord til lære­ren, hvor man kan dan­ne sig et over­blik over fagets skrift­li­ge dimen­sion med to illu­stra­ti­ve model­ler over skri­ve­pro­ces­sen. Alle­re­de her optræ­der det nye ord fra lære­pla­nen ”at reme­di­e­re”, der bety­der noget med at for­mid­le og bru­ge histo­rie på man­ge for­skel­li­ge måder. I Kapi­tel 1 med titlen […]

En visu­elt stærk frem­stil­ling af de lan­ge histo­ri­ske linjer med fokus på fami­li­e­liv, krop og seksualitet

Fami­lie­bil­le­der er tænkt som en tvær­fag­lig tema­bog, der skit­se­rer hoved­træk og udvik­lings­linjer fra de tid­lig­ste bon­de­sam­fund til i dag ved at foku­se­re på de skif­ten­de til­gan­ge til fami­li­e­liv, krop og seksu­a­li­tet. Bogen er skre­vet med ele­ver på ung­doms­ud­dan­nel­ser som mål­grup­pe, og der hører en hjem­mesi­de til bogen med omfat­ten­de kil­de­ma­te­ri­a­le og skri­ve­op­ga­ver. Bogen består af to dele. Den før­ste del består af 20 kor­te afsnit som Niel­sen kal­der Histo­ri­e­for­tæl­lin­ger, hvor hen­sig­ten er at doku­men­te­re ”… hvor­dan den sto­re og den lil­le histo­rie er tæt for­bun­det med hin­an­den” og hvor­dan men­ne­skets fami­li­e­liv for­an­dres i takt med den skif­ten­de natur- og kulturhistorie. […]

Histo­ri­e­læ­re­rens øvelsesbog

Per Fibæk Laur­sen er en af mine hel­te. Han har gen­nem en stor pro­duk­tion af pæda­­go­­gisk-didak­ti­­ske bøger stil­let skar­pt på rela­tio­nen mel­lem lærer og elev – den er nem­lig den, der bety­der noget, når ele­ven skal flyt­tes fag­ligt. Det er – i hvert fald som udgangs­punkt – ikke meto­den, der ændrer noget. Vi er som gym­na­si­e­læ­re­re gen­nem åre­ne ble­vet præ­sen­te­ret for det ene nye påfund efter det andet, der gang på gang er ble­vet udråbt som den hel­li­ge gral. Hvem har ikke hørt om begre­ber som syn­lig læring, tvær­fag­ligt sam­ar­bej­de, ny skrift­lig­hed og Coo­pe­ra­ti­ve Lear­ning. Hver især har dis­se ”dil­ler” […]

Fle­re sider af KS — Grundbogen

For os der til dag­lig under­vi­ser i Kul­­tur- og sam­funds­fags­grup­pen (KS) kan det indi­mel­lem være en udfor­dring at fin­de rele­vant lit­te­ra­tur, der dæk­ker alle tre fag og som de tre under­vi­se­re for en klas­se kan bli­ve eni­ge om, er dæk­ken­de. For er det muligt for sam­fundslæ­re­ren, histo­ri­e­læ­re­ren og reli­gions­læ­re­ren at bli­ve eni­ge om fæl­les fag­be­gre­ber, meto­de og arbejds­for­mer, osv.? Et vel­kom­ment for­søg på at løse den­ne udfor­dring bli­ver i dis­se år gjort af Lind­hardt og Ring­hof, der udgi­ver seri­en — Fle­re sider af KS – hvor grund­bo­gen i seri­en udkom i sin 2. udga­ve sid­ste år. Den er skre­vet af tre erfarne […]