Demokratisk dannelse er et centralt element i formålet for de gymnasiale uddannelser, og at denne dannelses nærmere indhold stadig er genstand for konflikt er forårets Ørestadsbatalje jo en glimrende illustration af. Særligt for historiefaget er udviklingen af demokrati, også i de ny læreplaner, et vigtigt genstandsområde. Derfor er temaet for Dennis Lunding Nielsens bog også særdeles relevant, selvom det jo ikke ligefrem er jomfrueligt territorium. Bogen er opdelt i 6 kapitler, hvor de 3 første handler om enevælden og kampen for dens afskaffelse i første halvdel af 1800-tallet. Kapitel 4 og 5 følger forfatningskampen og demokratiets udvidelse frem til grundlovsrevisionen […]
Hvis jeg skal nævne ét punkt, hvor historiefaget har ændret sig, siden jeg begyndte at undervise på STX i 2007, vil svaret være metode. Hvor kildekritik tidligere var den helt dominerende metode, som eleverne skulle mestre, præsenteres de nu for at væld af metodiske tilgange og værktøjer til faget. Nogle vil mene, at det er i en sådan grad, at metodefokusset ender i en begrebsbrug for begrebernes skyld, der nogle gange synes vigtigere end selve den historiske periode, mens man som radikal postmoderne historiker vil mene, at man slet ikke kan sige ”den historiske periode”. I virkeligheden vil de fleste […]
”Har du sat 3‑års-historiefilmen på?” Sådan lyder en stående morsomhed på mit lærerværelse, lige inden historielærerne forlader lærerværelset og går til time. Og der er da lidt om det, for vi historielærere bruger filmklip aktivt i vores undervisning, men naturligvis fordi det giver rigtig god mening, og selvfølgelig ikke fordi historiefaget fra 1.g til 3.g bare tilnærmelsesvist ville kunne dækkes ved at se en (meget lang) film. Selvfølgelig er undervisningen i historie metodisk og videnskabelig, men vi kan ikke se bort fra, at narrativerne er vigtige. Det er også vores opgave som lærere at vække historien til live hos eleverne, og […]
Det er en bog om et både omdiskuteret og politisk sprængfarligt emne, som journalisten og debattøren Mikkel Andersson og historikeren Niels Jespersen har skrevet.Da bogen blev anmeldt i Information af migrationsforsker Martin Lemberg-Pedersen hævdede han således, at forfatterne ville ”ofre hele humanismen” og anklagede dem for ”selektiv omgang med kilder og udeladelsen af pointer, statistik og anden empiri, som ikke bekræfter forfatternes standpunkter.” Forfatterne replicerede, at anmeldelsen var præget af ”udeladelser, fordrejninger og citatfusk” samt at anmeldelsen blot viste, at bogens udsagn om, at migrationsforskningen i Danmark er stærkt politiseret er korrekt. Så hvad er det for en bog, der […]
I Aarhus Universitets serie 100 danmarkshistorier præsenterer Cecilie Bønnelycke, der er inspektør på Langelands Museum, Sædelighedsfejden i et bredt perspektiv. Sædelighedsfejden bliver ofte betragtet som et litterært fænomen, der udspiller sig i forlængelse af Georg Brandes´ felttog mod den forstokkede danske litteratur. Ud over Brandes indtager Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson her hovedrollerne med deres forskellige holdninger til kyskhed og ”handskemoral”. Denne vinkel belyser Bønnelycke også. Udgangspunktet for skildringen af fejden er dog politisk, nemlig en skandaløs hændelse i den sydøstsjællandske by Store Heddinge den 28. januar 1887, hvor smørgrossist Carl Conrad Frederik Ingeman-Petersen anklagede den konservative godsejer og kultusminister Jacob […]
Når vi tænker på enevælden, bliver det nemt enevælden som det forældede og urimelige system, som demokratiet afløste i 1848–49. Derfor er det glimrende, at der nu kommer en lærebog, der undersøger enevældens tidsalder på dens egne betingelser. Fordi det var en periode, hvor ”væsentlige dele af det moderne Danmarks fundament blev støbt”, som Rasmus Thestrup Østergaard skriver i forordet og påviser i bogen. ”Enevældens tid” behandler i seks hovedafsnit forskellige vinkler på tiden 1660–1789. Det kan forekomme lidt mærkeligt, at bogen afsluttes i 1789, men på den anden side markerer den franske revolution jo opgøret med den almægtige konge, […]
I denne bog giver de tre idehistorikere Maria Brockhoff, Rikke Peters og Mikkel Thorup en introduktion til studiet af konspirationsteorier. Bogen er delt i to dele, hvor 2/3 af bogen dækker forskellige teoretiske aspekter af studiet af konspirationsteorier, mens den sidste 1/3 er fem mere grundige eksempler på forskellige konspirationsteorier. Før vi starter, så lad os lige tage bogens definition på begrebet, ”… nemlig antagelser om, at der bag en bestemt hændelse kan findes en skjult plan eller årsag, som ikke er umiddelbart tilgængelig for alle. Årsagen holdes bevidst skjult af en eller flere personer eller instanser og det antages […]
KRISTINE KJÆRSGAARD: ”Danmark i FN”. Aarhus Universitetsforlag 2018. 100 sider. 100 kr. Denne lille bog er en del af en større bogserie, kaldet ”100 danmarkshistorier”. De udkommer en gang om måneden, er alle på 100 sider og koster hver 100 kr. Og så drejer de sig alle om Danmarks historie og er skrevet af fagfolk, men ellers har de ikke meget til fælles. Emnerne er normalt ret snævre – faktisk er denne bogs emne et af de bredere, og de skyder ud i alle retninger, fra runer, Dannebrog og jyske lov og til beatlemania og porno, somme tider væsentlige og centrale […]
LARS BOJE MORTENSEN: ”Saxo”. Aarhus Universitetsforlag 2018. 100 sider, illustreret. 100 kr. Der findes seks eksisterende oversættelser til dansk af Saxos danmarkshistorie, hvor den seneste og mest vellykkede er Peter Zeebergs fra 2005. En komplet engelsk nyoversættelse udkom desuden i 2015 og fik efterfølgende en pris af the American Historical Association for årets bedste kildeudgivelse. Dermed er der åbnet for, at et af hovedværkerne i dansk og nordisk historieskrivning for alvor kan blive en del af en global litterær arv.Det er der også god grund til, hvis man skal tro denne præsentation af Saxos danmarkshistorie, som udkommer i Aarhus Universitets serie […]
METTE BORITZ: ’Museumsundervisning’, Syddansk Universitetsforlag 2018. 259 sider. 275 kr. I bogen ’Museumsundervisning – med sanser og materialitet på kulturhistoriske museer’, undersøger Mette Boritz, hvordan museerne kan styrke elevernes oplevelser og tilegnelse af viden ved en øget fokusering på sansninger og aktiveringer af museernes rum og genstande.Når en 6. klasse på besøg på frilandsmuseet bliver bedt om at lave middag til herskabet ved at fyre op i komfuret, bage kager og dække bord, får alle eleverne opgaver og arbejder aktivt med museets interiør og genstande. Disse sanselige og kropslige praksiserfaringer er afgørende for, at et museumsbesøg bliver godt og lærerigt — det […]