Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Kategori: Anmeldelser

”Jam­mers Min­de” som tegneserie

Allan van Han­sen, som er cand. mag i dansk og hol­land­sk og dansk lek­tor i Sto­ck­holm har gen­dig­tet Leo­nora Chri­sti­nas ”Jam­mers Min­de” som en gra­fisk roman. De 208 roman­si­der er pri­mært teg­nin­ger sat op i ram­mer, som vi ken­der det fra album-teg­­ne­­se­ri­er og cita­ter fra Line Krog­hs bear­bejd­ning af ori­gi­na­len, som blev for­fat­tet under kon­ge­dat­te­rens fængsels­op­hold i Blå­tårn. Roma­nen føl­ger i sto­re træk sit for­læg, men nog­le detal­jer er selv­føl­ge­lig udvalgt og for­stør­ret og enkel­te ste­der er det fri fan­ta­si med udgangs­punkt i de histo­ri­ske begi­ven­he­der. Kro­p­s­vi­si­te­rin­gen af kon­ge­dat­te­ren helt ind til ’de hem­me­li­ge ste­der’, da hun bli­ver ind­sat i Blå­tårn, fyl­der 6 sider […]

Græn­selan­det

Mon ikke en pæn del af dagens prak­ti­se­ren­de histo­ri­e­læ­re­re deler skæb­ne med den­ne anmel­der: Vi har ikke helt styr på Søn­derjyl­lands ali­as Slesvigs kom­pli­ce­re­de histo­rie. Men nu er chan­cen der – til­med på over­kom­me­li­ge 100 vel­til­ret­telag­te sider. Udgangs­punk­tet er 1232, da Val­de­mar Sejr sik­re­de sin søn Abel en pas­sen­de posi­tion ved at udnæv­ne ham til her­tug af Jyl­land – og det betød i prak­sis Søn­derjyl­land. Bogen føl­ger – og afkla­rer – den kom­pli­ce­re­de udvik­ling, hvor her­tug­døm­met bli­ver en sær­lig stat, for­bun­det med både Dan­mark og Hol­sten. Car­sten Por­skrog behand­ler en ræk­ke poli­ti­ske nøg­le­si­tu­a­tio­ner og vig­ti­ge beslut­nin­ger, der for­mer Slesvigs særlige […]

Frem­ra­gen­de lære­bog om modstandsbevægelsen

Det er sjæl­dent, at man får en lære­bog i hån­den, som på alle måder lever op til de krav, som man stil­ler til en moder­ne lære­bog i histo­rie. Men det gør den­ne! For­fat­te­ren er tid­li­ge­re muse­ums­in­spek­tør på Fri­heds­mu­se­et og nuvæ­ren­de lærer på de gym­na­si­a­le uddan­nel­ser. Det bety­der, at han både har den fag­li­ge viden og over­blik­ket, og sam­ti­dig har han en fin sans for ele­ver­nes viden, så alt bli­ver for­kla­ret på en god måde uden unød­ven­di­ge frem­medord i et moder­ne sprog. (Andre for­fat­te­re vil­le let have fortabt sig i detal­jer og ind­vik­le­de forsk­nings­dis­kus­sio­ner, som ele­ver ofte knæk­ker hal­sen på.) Bort­set fra […]

Kolo­ni­hi­sto­rie

Den­ne bog og der­til­hø­ren­de anto­lo­gi har vi ven­tet på – og måske end­nu mere i dansk­fa­get ind i histo­rie. Som bogen påpe­ger, fyl­der Dan­marks kolo­ni­a­le for­tid for­bav­sen­de lidt i dan­sker­nes natio­nal­stats­præ­ge­de kol­lek­ti­ve bevidst­hed – og det er en ind­ly­sen­de fejl. Sene­st har 100-året for sal­get af De Vestin­di­ske Øer belyst, hvor rin­ge Dan­marks lidet flat­te­ren­de rol­le som en bety­de­lig sla­ve­na­tion og ‑eks­por­tør har fyldt i den offent­li­ge debat. Sam­ti­dig har Grøn­land og dan­sker­nes behand­ling af grøn­læn­der­ne også i den grad trængt til en stil­ling­ta­gen og selvransa­gel­se, hvil­ket i en vis grad er kom­met med eksem­pel­vis Kim Lei­nes frem­ra­gen­de roma­ner om […]

At sæt­te grænser

I en peri­o­de efter ”muren fald” domi­ne­re­de en dis­kurs om græn­se­løs­he­dens uund­gå­e­li­ge sej­rs­gang. Glo­ba­li­se­rin­gen vil­le efter­hån­den ophæ­ve alle for­skel­le – i hvert fald de, der var rum­ligt for­ank­re­de. De sene­re år er det ble­vet sta­digt tyde­li­ge­re, at græn­se­sæt­nin­gens pro­blem ikke sådan lige uden vide­re lader sig over­vin­de. I Euro­pa mili­ta­ri­se­res og bruta­li­se­res de ydre græn­ser mere og mere, og selv inden for Schen­gen­om­rå­det duk­ker græn­se­kon­trol­len op igen. I USA bli­ver græn­se­sæt­nin­gen i dens aller­mest pri­mi­ti­ve form det mest cen­tra­le poli­ti­ske strids­punkt. Men græn­ser må ansku­es som et mang­fol­digt fæno­men – ikke kun som geopo­li­ti­ske demar­ka­tions­linjer, men også som noget der […]

Hvor­hen Europa?

Paren­te­sens under­gang Euro­pas snar­li­ge død har været annon­ce­ret så man­ge gan­ge, at det næsten nær­mer sig en kli­ché. Mest beryg­tet og berømt er natur­lig­vis den tyske kul­tur­hi­sto­ri­ker Oswald Speng­lers pro­fe­ti­er i ’Aften­lan­dets under­gang’ fra 1922, som blev skre­vet efter 1. ver­denskrigs afslut­ning – en begi­ven­hed, der i vore dage betrag­tes som begyn­del­sen på enden for Euro­pas domi­nans. Kig­ger man på Euro­pa i dag anno 2019, ser det dog unæg­te­lig ud til, at der er noget om snak­ken. Pro­ble­mer­ne for EU – og der­med også for Euro­pa som frem­ti­dig tone­an­gi­ven­de glo­bal fak­tor – er legio: aldren­de befolk­ning, ulø­se­lig migrant­kri­se, øko­no­mi­ske problemer […]

Dan­mark som konfliktzone

Udgangs­punk­tet for anto­lo­gi­en ’Kon­flik­tzo­nen Dan­mark’ er, at der inden­for natio­nen eksi­ste­rer for­skel­li­ge kon­kur­re­ren­de for­tæl­lin­ger om for­ti­den, som også kom­mer til at præ­ge frem­ti­den. For­tæl­lin­ger skal her for­stås bredt, som for­ske­res, poli­ti­ke­res og læg­folks for­stå­el­ser af for­ti­der, som både kan være i kon­sensus og i kon­flikt. Det er sjæl­dent set, at fag­hi­sto­ri­ke­re i Dan­mark for­sø­ger at præ­sen­te­re dis­kus­sio­ner om for­tids­for­tolk­nin­ger i en sam­let udgi­vel­se, og der­for er det med stort udbyt­te, at man i den­ne anto­lo­gi har mulig­hed for at føl­ge bag­grun­de­ne og argu­men­ter­ne for og imod for­skel­li­ge for­tæl­lin­ger. Den­ne til­gang, hvor man i anto­lo­gi­en under­sø­ger for­tæl­lin­ger­nes ind­fly­del­se og magt i […]

EU – En føde­ra­tion af nationalstater

Hans Bran­ner har gen­nem man­ge år været hoved­le­ve­ran­dør af lærebø­ger i inter­na­tio­nal poli­tik til sam­funds­fags­un­der­vis­nin­gen fra For­la­get Colum­bus. I den­ne bog har han sam­let nog­le kyn­di­ge folk for at give et over­blik over EU’s stil­ling set ud fra fem bety­den­de lan­de i EU. For­fat­ter­ne er alle uni­ver­si­tets­folk, og der er ikke gjort meget for at til­pas­se bogen til gym­na­sie­e­le­vers viden og for­ud­sæt­nin­ger. Den er der­for ikke vel­eg­net som under­vis­nings­bog i gym­na­si­et, men vil kun­ne bru­ges af den kyn­di­ge læser til at få ind­blik i, hvad der sker med EU for tiden. Sær­ligt vil jeg frem­hæ­ve det sid­ste kapi­tel, som er […]

Dan­ne­brog — Fra ade­lig eks­klu­si­vi­tet til uni­ver­selt symbol

Den dan­ske mid­delal­der­hi­sto­ri­ker Tor­ben K. Niel­sen for­tæl­ler i det­te bind af 100 Dan­marks­hi­sto­ri­er om årets 800-års jubilar, nem­lig Dan­ne­brog. For­fat­te­ren angri­ber emnet, ved at se Dan­ne­brog som et erin­drings­sted, hvis funk­tion har ændret sig fra et ade­ligt erin­drings­sted (s.35) til at Dan­ne­brog i dag er et ”mang­fol­digt, prag­ma­tisk og ikke eks­klu­de­ren­de sym­bol” (s.99). Under­vejs i bogen får vi et klart blik for, hvor­dan anven­del­sen af fla­get opstår og ændrer sig over tid. Såle­des peger Niel­sen blandt andet på, at den før­ste kon­ge som aktivt bru­ger Dan­ne­brog er Val­de­mar Atter­dag. I lig­hed med andre tyske nabo­sta­ter som Savoy­en og Schweiz antager […]

Sven­ske­kri­ge­ne

Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lag har stor suc­ces med sin serie “100 Dan­marks­hi­sto­ri­er”, hvor der igen­nem 8 år hver måned skal udkom­me en bog på 100 sider, som præ­sen­te­rer et histo­risk emne i over­sku­e­lig og let­læst for­mat. I novem­ber 2018 udkom SEBASTIAN OLDEN-JØRGENSEN: ”Sven­ske­kri­ge­ne”. 100 sider, 100 kr. Sven­ske­kri­ge­ne er et trau­ma­tisk afsnit i dansk histo­rie, for­di de før­te til tab af Skå­ne, Hal­land og Blekin­ge og redu­ce­re­de Dan­mark til en euro­pæ­isk små­stat. Poli­tisk før­te de til ene­væl­dens ind­fø­rel­se og en mar­kant ændret magt­po­si­tion for den dan­ske adel. Men­ta­li­tets­hi­sto­risk har de givet anled­ning til man­ge myter, mest kendt nok histo­ri­en om “Gøn­ge­høv­din­gen” Svend Poulsen […]