Det er sjældent, at man får en lærebog i hånden, som på alle måder lever op til de krav, som man stiller til en moderne lærebog i historie. Men det gør denne! Forfatteren er tidligere museumsinspektør på Frihedsmuseet og nuværende lærer på de gymnasiale uddannelser. Det betyder, at han både har den faglige viden og overblikket, og samtidig har han en fin sans for elevernes viden, så alt bliver forklaret på en god måde uden unødvendige fremmedord i et moderne sprog. (Andre forfattere ville let have fortabt sig i detaljer og indviklede forskningsdiskussioner, som elever ofte knækker halsen på.) Bortset fra […]
Denne bog og dertilhørende antologi har vi ventet på – og måske endnu mere i danskfaget ind i historie. Som bogen påpeger, fylder Danmarks koloniale fortid forbavsende lidt i danskernes nationalstatsprægede kollektive bevidsthed – og det er en indlysende fejl. Senest har 100-året for salget af De Vestindiske Øer belyst, hvor ringe Danmarks lidet flatterende rolle som en betydelig slavenation og ‑eksportør har fyldt i den offentlige debat. Samtidig har Grønland og danskernes behandling af grønlænderne også i den grad trængt til en stillingtagen og selvransagelse, hvilket i en vis grad er kommet med eksempelvis Kim Leines fremragende romaner om […]
I en periode efter ”muren fald” dominerede en diskurs om grænseløshedens uundgåelige sejrsgang. Globaliseringen ville efterhånden ophæve alle forskelle – i hvert fald de, der var rumligt forankrede. De senere år er det blevet stadigt tydeligere, at grænsesætningens problem ikke sådan lige uden videre lader sig overvinde. I Europa militariseres og brutaliseres de ydre grænser mere og mere, og selv inden for Schengenområdet dukker grænsekontrollen op igen. I USA bliver grænsesætningen i dens allermest primitive form det mest centrale politiske stridspunkt. Men grænser må anskues som et mangfoldigt fænomen – ikke kun som geopolitiske demarkationslinjer, men også som noget der […]
Parentesens undergang Europas snarlige død har været annonceret så mange gange, at det næsten nærmer sig en kliché. Mest berygtet og berømt er naturligvis den tyske kulturhistoriker Oswald Spenglers profetier i ’Aftenlandets undergang’ fra 1922, som blev skrevet efter 1. verdenskrigs afslutning – en begivenhed, der i vore dage betragtes som begyndelsen på enden for Europas dominans. Kigger man på Europa i dag anno 2019, ser det dog unægtelig ud til, at der er noget om snakken. Problemerne for EU – og dermed også for Europa som fremtidig toneangivende global faktor – er legio: aldrende befolkning, uløselig migrantkrise, økonomiske problemer […]
Udgangspunktet for antologien ’Konfliktzonen Danmark’ er, at der indenfor nationen eksisterer forskellige konkurrerende fortællinger om fortiden, som også kommer til at præge fremtiden. Fortællinger skal her forstås bredt, som forskeres, politikeres og lægfolks forståelser af fortider, som både kan være i konsensus og i konflikt. Det er sjældent set, at faghistorikere i Danmark forsøger at præsentere diskussioner om fortidsfortolkninger i en samlet udgivelse, og derfor er det med stort udbytte, at man i denne antologi har mulighed for at følge baggrundene og argumenterne for og imod forskellige fortællinger. Denne tilgang, hvor man i antologien undersøger fortællingernes indflydelse og magt i […]
Hans Branner har gennem mange år været hovedleverandør af lærebøger i international politik til samfundsfagsundervisningen fra Forlaget Columbus. I denne bog har han samlet nogle kyndige folk for at give et overblik over EU’s stilling set ud fra fem betydende lande i EU. Forfatterne er alle universitetsfolk, og der er ikke gjort meget for at tilpasse bogen til gymnasieelevers viden og forudsætninger. Den er derfor ikke velegnet som undervisningsbog i gymnasiet, men vil kunne bruges af den kyndige læser til at få indblik i, hvad der sker med EU for tiden. Særligt vil jeg fremhæve det sidste kapitel, som er […]
Den danske middelalderhistoriker Torben K. Nielsen fortæller i dette bind af 100 Danmarkshistorier om årets 800-års jubilar, nemlig Dannebrog. Forfatteren angriber emnet, ved at se Dannebrog som et erindringssted, hvis funktion har ændret sig fra et adeligt erindringssted (s.35) til at Dannebrog i dag er et ”mangfoldigt, pragmatisk og ikke ekskluderende symbol” (s.99). Undervejs i bogen får vi et klart blik for, hvordan anvendelsen af flaget opstår og ændrer sig over tid. Således peger Nielsen blandt andet på, at den første konge som aktivt bruger Dannebrog er Valdemar Atterdag. I lighed med andre tyske nabostater som Savoyen og Schweiz antager […]
Aarhus Universitetsforlag har stor succes med sin serie “100 Danmarkshistorier”, hvor der igennem 8 år hver måned skal udkomme en bog på 100 sider, som præsenterer et historisk emne i overskuelig og letlæst format. I november 2018 udkom SEBASTIAN OLDEN-JØRGENSEN: ”Svenskekrigene”. 100 sider, 100 kr. Svenskekrigene er et traumatisk afsnit i dansk historie, fordi de førte til tab af Skåne, Halland og Blekinge og reducerede Danmark til en europæisk småstat. Politisk førte de til enevældens indførelse og en markant ændret magtposition for den danske adel. Mentalitetshistorisk har de givet anledning til mange myter, mest kendt nok historien om “Gøngehøvdingen” Svend Poulsen […]
Demokratisk dannelse er et centralt element i formålet for de gymnasiale uddannelser, og at denne dannelses nærmere indhold stadig er genstand for konflikt er forårets Ørestadsbatalje jo en glimrende illustration af. Særligt for historiefaget er udviklingen af demokrati, også i de ny læreplaner, et vigtigt genstandsområde. Derfor er temaet for Dennis Lunding Nielsens bog også særdeles relevant, selvom det jo ikke ligefrem er jomfrueligt territorium. Bogen er opdelt i 6 kapitler, hvor de 3 første handler om enevælden og kampen for dens afskaffelse i første halvdel af 1800-tallet. Kapitel 4 og 5 følger forfatningskampen og demokratiets udvidelse frem til grundlovsrevisionen […]
Hvis jeg skal nævne ét punkt, hvor historiefaget har ændret sig, siden jeg begyndte at undervise på STX i 2007, vil svaret være metode. Hvor kildekritik tidligere var den helt dominerende metode, som eleverne skulle mestre, præsenteres de nu for at væld af metodiske tilgange og værktøjer til faget. Nogle vil mene, at det er i en sådan grad, at metodefokusset ender i en begrebsbrug for begrebernes skyld, der nogle gange synes vigtigere end selve den historiske periode, mens man som radikal postmoderne historiker vil mene, at man slet ikke kan sige ”den historiske periode”. I virkeligheden vil de fleste […]