Af 
Parentesens undergang Europas snarlige død har været annonceret så mange gange, at det næsten nærmer sig en kliché. Mest berygtet og berømt er naturligvis den tyske kulturhistoriker Oswald Spenglers profetier i ’Aftenlandets undergang’ fra 1922, som blev skrevet efter 1. verdenskrigs afslutning – en begivenhed, der i vore dage betragtes som begyndelsen på enden for Europas dominans. Kigger man på Europa i dag anno 2019, ser det dog unægtelig ud til, at der er noget om snakken. Problemerne for EU – og dermed også for Europa som fremtidig toneangivende global faktor – er legio: aldrende befolkning, uløselig migrantkrise, økonomiske problemer […]
Af 
Udgangspunktet for antologien ’Konfliktzonen Danmark’ er, at der indenfor nationen eksisterer forskellige konkurrerende fortællinger om fortiden, som også kommer til at præge fremtiden. Fortællinger skal her forstås bredt, som forskeres, politikeres og lægfolks forståelser af fortider, som både kan være i konsensus og i konflikt. Det er sjældent set, at faghistorikere i Danmark forsøger at præsentere diskussioner om fortidsfortolkninger i en samlet udgivelse, og derfor er det med stort udbytte, at man i denne antologi har mulighed for at følge baggrundene og argumenterne for og imod forskellige fortællinger. Denne tilgang, hvor man i antologien undersøger fortællingernes indflydelse og magt i […]
Af Ulrik Grubb 
Hans Branner har gennem mange år været hovedleverandør af lærebøger i international politik til samfundsfagsundervisningen fra Forlaget Columbus. I denne bog har han samlet nogle kyndige folk for at give et overblik over EU’s stilling set ud fra fem betydende lande i EU. Forfatterne er alle universitetsfolk, og der er ikke gjort meget for at tilpasse bogen til gymnasieelevers viden og forudsætninger. Den er derfor ikke velegnet som undervisningsbog i gymnasiet, men vil kunne bruges af den kyndige læser til at få indblik i, hvad der sker med EU for tiden. Særligt vil jeg fremhæve det sidste kapitel, som er […]
Den danske middelalderhistoriker Torben K. Nielsen fortæller i dette bind af 100 Danmarkshistorier om årets 800-års jubilar, nemlig Dannebrog. Forfatteren angriber emnet, ved at se Dannebrog som et erindringssted, hvis funktion har ændret sig fra et adeligt erindringssted (s.35) til at Dannebrog i dag er et ”mangfoldigt, pragmatisk og ikke ekskluderende symbol” (s.99). Undervejs i bogen får vi et klart blik for, hvordan anvendelsen af flaget opstår og ændrer sig over tid. Således peger Nielsen blandt andet på, at den første konge som aktivt bruger Dannebrog er Valdemar Atterdag. I lighed med andre tyske nabostater som Savoyen og Schweiz antager […]
Aarhus Universitetsforlag har stor succes med sin serie “100 Danmarkshistorier”, hvor der igennem 8 år hver måned skal udkomme en bog på 100 sider, som præsenterer et historisk emne i overskuelig og letlæst format. I november 2018 udkom SEBASTIAN OLDEN-JØRGENSEN: ”Svenskekrigene”. 100 sider, 100 kr. Svenskekrigene er et traumatisk afsnit i dansk historie, fordi de førte til tab af Skåne, Halland og Blekinge og reducerede Danmark til en europæisk småstat. Politisk førte de til enevældens indførelse og en markant ændret magtposition for den danske adel. Mentalitetshistorisk har de givet anledning til mange myter, mest kendt nok historien om “Gøngehøvdingen” Svend Poulsen […]
Af David Kyng 
Demokratisk dannelse er et centralt element i formålet for de gymnasiale uddannelser, og at denne dannelses nærmere indhold stadig er genstand for konflikt er forårets Ørestadsbatalje jo en glimrende illustration af. Særligt for historiefaget er udviklingen af demokrati, også i de ny læreplaner, et vigtigt genstandsområde. Derfor er temaet for Dennis Lunding Nielsens bog også særdeles relevant, selvom det jo ikke ligefrem er jomfrueligt territorium. Bogen er opdelt i 6 kapitler, hvor de 3 første handler om enevælden og kampen for dens afskaffelse i første halvdel af 1800-tallet. Kapitel 4 og 5 følger forfatningskampen og demokratiets udvidelse frem til grundlovsrevisionen […]
Af 
Hvis jeg skal nævne ét punkt, hvor historiefaget har ændret sig, siden jeg begyndte at undervise på STX i 2007, vil svaret være metode. Hvor kildekritik tidligere var den helt dominerende metode, som eleverne skulle mestre, præsenteres de nu for at væld af metodiske tilgange og værktøjer til faget. Nogle vil mene, at det er i en sådan grad, at metodefokusset ender i en begrebsbrug for begrebernes skyld, der nogle gange synes vigtigere end selve den historiske periode, mens man som radikal postmoderne historiker vil mene, at man slet ikke kan sige ”den historiske periode”. I virkeligheden vil de fleste […]
Af 
”Har du sat 3‑års-historiefilmen på?” Sådan lyder en stående morsomhed på mit lærerværelse, lige inden historielærerne forlader lærerværelset og går til time. Og der er da lidt om det, for vi historielærere bruger filmklip aktivt i vores undervisning, men naturligvis fordi det giver rigtig god mening, og selvfølgelig ikke fordi historiefaget fra 1.g til 3.g bare tilnærmelsesvist ville kunne dækkes ved at se en (meget lang) film. Selvfølgelig er undervisningen i historie metodisk og videnskabelig, men vi kan ikke se bort fra, at narrativerne er vigtige. Det er også vores opgave som lærere at vække historien til live hos eleverne, og […]
Det er en bog om et både omdiskuteret og politisk sprængfarligt emne, som journalisten og debattøren Mikkel Andersson og historikeren Niels Jespersen har skrevet.Da bogen blev anmeldt i Information af migrationsforsker Martin Lemberg-Pedersen hævdede han således, at forfatterne ville ”ofre hele humanismen” og anklagede dem for ”selektiv omgang med kilder og udeladelsen af pointer, statistik og anden empiri, som ikke bekræfter forfatternes standpunkter.” Forfatterne replicerede, at anmeldelsen var præget af ”udeladelser, fordrejninger og citatfusk” samt at anmeldelsen blot viste, at bogens udsagn om, at migrationsforskningen i Danmark er stærkt politiseret er korrekt. Så hvad er det for en bog, der […]
Af 
I Aarhus Universitets serie 100 danmarkshistorier præsenterer Cecilie Bønnelycke, der er inspektør på Langelands Museum, Sædelighedsfejden i et bredt perspektiv. Sædelighedsfejden bliver ofte betragtet som et litterært fænomen, der udspiller sig i forlængelse af Georg Brandes´ felttog mod den forstokkede danske litteratur. Ud over Brandes indtager Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson her hovedrollerne med deres forskellige holdninger til kyskhed og ”handskemoral”. Denne vinkel belyser Bønnelycke også. Udgangspunktet for skildringen af fejden er dog politisk, nemlig en skandaløs hændelse i den sydøstsjællandske by Store Heddinge den 28. januar 1887, hvor smørgrossist Carl Conrad Frederik Ingeman-Petersen anklagede den konservative godsejer og kultusminister Jacob […]