Kategori: Anmeldelser

De sene­re år har Death-of-demo­cra­­cy-bøger udvik­let sig til en selv­stæn­dig sub­gen­re, som har fostret tal­ri­ge inter­na­tio­na­le best­sel­lers. Det kan der­for ikke undre, at alle døde demo­kra­ti­ers moder, Wei­mar­re­pu­blik­ken, bli­ver taget op til selv­stæn­dig behand­ling. For­fat­ter­ne til ”Bane­mæn­de­ne” er både histo­ri­ke­re og jour­na­li­ster, hvil­ket skin­ner tyde­ligt igen­nem i den måde bogen er byg­get op på. Udvik­lin­gen fra 17. novem­ber 1932 (hvor von Papen gik af som kans­ler efter årets andet rigs­dags­valg) til 30. janu­ar 1933 (hvor Hit­ler blev udpe­get til rigskans­ler) skil­dres bog­stav­ligt talt dag for dag. For hver dag ind­le­des frem­stil­lin­gen med et par klip fra dagens avi­ser. Ofte er der […]

I beskri­vel­sen af Dan­marks kort­læg­ning fin­des der to svær­væg­te­re. I det ene hjør­ne står en gam­mel klas­si­ker: N. E. Nør­lunds Dan­marks Kort­læg­ning fra 1943 (2. udg.), der blev udgi­vet, som en del af seri­en Geo­dætisk Insti­tuts skrif­ter i anled­ning af insti­tut­tets 100-års jubilæum. Her er tale om en svær­væg­ter; ved ind­vej­nin­gen sprang bogen min køk­ken­vægts ska­la, så væg­ten må være 5kg+ med måle­ne 50x32,5x4cm. Vær­ket er til­med flan­ke­ret i ring­hjør­net af tre sekun­dan­ter; sup­ple­ment­bin­de­ne om Grøn­land, Island og Færø­er­nes kort­læg­ning. Vær­ket har udover sin lidt tun­ge beskri­ven­de del hele 105 udfol­de­li­ge kort. I det andet hjør­ne står det nye kar­to­gra­fi­ske værk […]

Det fore­kom­mer nær­lig­gen­de at mar­ke­re 100 året for den span­ske syge med en bog, og med udbrud­det af COVID-19 er histo­ri­ske epi­de­mi­er jo mere aktu­el­le end nogen­sin­de. Efter for­fat­te­rens mening har den span­ske syge des­u­den slet ikke fået den plads i histo­ri­en der til­kom­mer den, og navn­lig har han ønsket at ”give stem­me til de dan­ske, som var øjen­vid­ner til kata­stro­fen” (s. 10). Det er klart at dis­se stem­mer er det vig­tig­ste for for­fat­te­ren, ikke tal og sta­ti­stik­ker.Der er gået et solidt arbej­de for­ud med at fin­de stem­mer­ne, og selv om for­fat­te­ren ikke har brugt præ­ci­se hen­vis­nin­ger ”for ikke at […]

Så læn­ge jeg har under­vist, har der ikke været en sam­let frem­stil­ling af Englands/Storbritanniens histo­rie, men det er der nu rådet bod på med den­ne fine bog skre­vet af to erfar­ne under­vi­se­re fra Fre­de­riks­borg Gym­na­si­um. Tak for det!Bogen er ble­vet gan­ske omfat­ten­de, og der­for har for­fat­ter­ne rig­tigt valgt at læg­ge de 51 kil­der på for­la­gets hjem­mesi­de, og de er for­sy­net med gode spørgs­mål, men af en eller anden mær­ke­lig grund føl­ger opde­lin­gen af kil­der­ne ikke bogens kapi­te­lind­de­ling – men pyt med det! Lære­bo­gen, der også med for­del kan læses af andre inter­es­se­re­de, er delt op i 24 kapit­ler, og bogen er […]

Lad det være sagt med det sam­me: det­te er ikke en under­vis­nings­bog. Det er som tit­len også indi­ke­rer en opslags­bog; et minilek­si­kon om man vil. Bogen hand­ler om histo­ri­e­fa­gets teo­ri og meto­de, og den er et tyde­ligt eksem­pel på, hvor­dan de meto­di­ske aspek­ter af vores histo­ri­e­fag er ble­vet styr­ket gen­nem de sid­ste måske 20 år. Spe­ci­fikt for gym­na­si­et har faget AT (som er udgå­et på STX, men har fået en renæs­san­ce på HHTX) og på det sene­ste fag­kon­su­lent Chri­sti­an Vol­l­mond været ban­ner­fø­re­re for den­ne udvik­ling. Det­te skal imid­ler­tid ikke ende i en stor dis­kus­sion af det­te skif­te fra ind­hold mod […]

”Pira­ter – kam­pen om den nye ver­den 1500–1730” er tit­len på en spæn­den­de og velskre­vet under­vis­nings­bog af Nina Bund­gaard Tri­er, som har givet den­ne anmel­der lyst til at let­te anker, bor­de net­bu­tik­ken og kapre et klas­se­sæt til et pirat­for­løb. Bogen tager udgangs­punkt i popu­lær­kul­tu­rens histo­ri­e­brug af pira­ter, som ele­ver­ne for­ment­lig alle­re­de ken­der til, og bru­ger den som ind­gang til at føre dem igen­nem teo­ri om stats­dan­nel­se, kate­go­ri­se­ring af ”soci­alt ban­dit­væ­sen” (Hobs­bawm) og defi­ni­tio­ner på kape­re, pira­ter og soci­a­le ban­dit­ter og ikke mindst dis­kur­sen om og myto­lo­gi­se­rin­gen af dem – er de hel­te eller skur­ke? Her­ef­ter gen­nem­gås pira­te­ri­ets histo­rie fra 1500–1730 […]

I Char­lot­te Lang­kil­des nye bog om Færø­er­ne får vi, som under­tit­len siger, for­tæl­lin­gen om fremvæk­sten af en moder­ne nation, dvs. en nation, som vi for­står det i dag, og alt­så ikke hele fol­kets histo­rie. Den­ne for­tæl­ling er inter­es­sant af fle­re grun­de. På den ene side er 1850’erne i færøsk histo­rie, som for­fat­te­ren selv gør opmærk­som på, noget ensi­digt beskre­vet i de færø­ske histo­ri­ebø­ger. Det­te blev hun sær­lig opmærk­som på under arbej­det med kil­der­ne, der fore­kom hen­de under­ti­den at for­tæl­le en anden histo­rie end den, hun mød­te i den histo­ri­o­gra­fi­ske l itte­ra­tur. Det­te er jo i sig selv inter­es­sant, kke mindst […]