Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Det bro­ge­de Østeuropa

Fra for­la­gets omta­le: ”Bliv som os – moder­ne, kapi­ta­li­sti­ske og demo­kra­ti­ske – og kast for­ti­den bag jer.” Sådan har man­ge vest­eu­ro­pæ­e­re tænkt og sagt om Øst­eu­ro­pa siden Murens fald i 1989. Men hvor­dan ser vir­ke­lig­he­den ud i øst­eu­ro­pæ­er­nes per­spek­tiv? Hvor­dan har de det med at skul­le smi­de hele deres histo­rie væk? Den­ne bog hand­ler om Øst­eu­ro­pa, dets histo­rie og de øst­eu­ro­pæ­i­ske lan­des kamp for fri­hed, demo­kra­ti og vel­stand. Bogen giver et ind­blik i Øst­eu­ro­pas udvik­ling fra 1. ver­denskrig til i dag. Den for­tæl­ler histo­ri­en om nye, usta­bi­le natio­ners rej­se gen­nem et århund­re­de med fol­ke­mord, kom­mu­ni­stisk dik­ta­tur og til­pas­ning til vest­ligt demo­kra­ti og mar­ked­s­ø­ko­no­mi. Bogen er tema­tisk opbyg­get med 7 kapit­ler på tværs af de tre hoved­pe­ri­o­der: Mel­lem­krig­sti­den og 2. ver­denskrig, Den kol­de krig og Øst­eu­ro­pa i en ny verdensorden.Til hvert kapi­tel er der kil­de­tekster, for­slag til arbejds spørgs­mål og akti­vi­te­ter samt en vej­led­ning i ind­dra­gel­sen af histo­ri­e­fa­get i skrift­li­ge opgaver.

I den­ne bog har Mat­hi­as Strand stil­let sig den opga­ve at beskri­ve hund­re­de års øst­eu­ro­pæ­isk histo­rie. Efter et spæn­den­de intro­du­ce­ren­de kapi­tel om gen­si­di­ge for­dom­me mel­lem befolk­nin­ger­ne i Vest- og Øst­eu­ro­pa, føl­ger et kort kapi­tel om Øst­eu­ro­pas histo­rie efter 1918. Der­næst kom­mer fire tema­ti­ske kapit­ler om demo­kra­ti, øko­no­mi, natio­na­lis­me og reli­gion og ende­lig slut­ter bogen med at kapi­tel om Øst­eu­ro­pa efter Murens Fald.

Bogen er flot illu­stre­ret og frem­stil­lings­delen skal roses for at tage udgangs­punkt i nuti­di­ge pro­blem­stil­lin­ger, samt at være skre­vet i et elevven­ligt sprog, som gør det muligt at bru­ge bogen på alle niveau­er i gym­na­si­et. For­u­den sel­ve grund­tek­sten er bogen for­sy­net med både opga­ver og kapit­ler. Her er bogen noget mere svin­gen­de. Nog­le opga­ver er næsten for basa­le, såsom at teg­ne nog­le lan­de ind et på et euro­pa­kort, mens andre opga­ver er meget kre­a­ti­ve. Eksemp­ler her­på er

  1. ”Ind­spil et TV-nyheds­indslag fra hen­holds­vis en tjek­kos­lo­vakisk kom­mu­ni­stisk, en anti­kom­mu­ni­stisk og en sov­je­tisk kom­mu­ni­stisk syns­vin­kel under Prag­kup­pet i 1948” (s.48)
  2. ”Skriv to natio­na­li­sti­ske dig­te: Et der har fokus på dit øst­eu­ro­pæ­i­ske land, og et der har fokus på alle dine fjen­der” (s.87)

For den­ne anmel­der er et andet minus, at der er meget få ana­ly­ti­ske opga­ver og at bogens ene­ste meto­di­ske greb er to meget kor­te beskri­vel­ser af, hvad begre­ber­ne rede­gø­rel­se og kil­de­kri­tik dæk­ker over.

Andre meto­di­ske til­gan­ge må ele­ver­ne selv gæt­te sig til, hvor­dan man bru­ger i prak­sis. Om kil­der­ne er det dej­ligt, at der er fle­re gode og nye tek­ster, men en svag­hed ved kil­de­ma­te­ri­a­let er at det er meget blandet.Som eksem­pel er to af de fire kil­der til Øst­eu­ro­pas histo­rie efter 1989 en tale som Lech Kaczyns­ki skul­le have holdt over ofre­ne for Katyn­mas­sa­kren i april 2010 samt den ukrain­ske vin­der­sang til det euro­pæ­i­ske melo­di­grand­prix i 2016. Der­med bli­ver det meget van­ske­ligt at for­dy­be sig i nog­le emner.

Sam­let set vur­de­res bogen som en til­trængt og spæn­den­de frem­stil­ling af en vig­tig regions historie.
Grun­det bogens kre­a­ti­ve til­gang, mang­len­de fokus og simp­le meto­di­ske til­gang vil bogen være mest vel­eg­net i 1.g og star­ten af 2.g.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *