Af 
Nationalmuseet har i flere år ligget bag Moesgård i oplevelser og nye udstillinger. Egmonthallen, der oprindelig var bygget til særudstillinger, er af besparelseshensyn siden 2021 blevet inddraget til mere varige udstillinger om den populære vikingetid. Det skulle sikre flere besøgende. Den første udstilling i en serie på tre: “Togtet” (2021–24) fokuserede på vikingernes færden og rejser med Bjørn Jernsides togt (859–63) til Middelhavet som filmdrama.
Den anden udstilling, der er planlagt til at vare til 2027 hedder “Vølvens varsel” og har fået oplevelsen i lys og lyd flyttet frem som indledning til udstillingen. Udstillingen er således opdelt i 2 dele:
1: Vølvens spådom – en forestilling af Kasper Holten
– på baggrund af Den poetiske Edda: Vølvens spådom – musik, tekst og billeder i sammenhæng viser livet/verden fra fødsel til ragnarok. Du har høretelefoner på, og det er ret overvældende — behold dem på under hele udstillingen!
Digtet er fra “Den poetiske Edda” (håndskriftet Codex Regius 12/1300-tallet) og selve skabelsesberetningen findes også hos Snorre Sturlason i ”Snorris Edda” fra o. 1220. Teksterne er således nedskrevet af kristne.
Det moderne drama er formidlet af teaterchef Kasper Holten og teksten af kulturskribenten Marie Carsten Pedersen. Det er meningen, at vi skal forstå katastrofe og udvikling, som vikingerne så det, men også tænke over vores egen tid. Selve forløbet i dramaet: skabelse-konflikt og genopstandelse/paradis svarer (næsten) til den kristne livstolkning.
2: Udstillingen omkring “vølven” og den ny tids (kristendommens) komme.
Der er mange genstande: Vølveskikkelsen gennemgås flere steder – det er arkæologen Peter Pentz fra Nationalmuseet, der har arrangeret udstillingens mange genstande og tekster, så vi kommer bagom de forestillinger, som vikingetidens mennesker – måske kun eliten havde.
Det er her, udstillingen er nyskabende. Vi hører normalt altid om vikingernes gerninger, udstyr og skibe – ikke om deres forestillinger.
Vølven fra Fyrkat er den centrale person i udstillingen – hun er i gravfundene på Fyrkat en central kvindeskikkelse – med en lang række remedier, som blev tolket som en, der driver sejd. Der er fint rødt klæde, bulmeurt, sjældne perler, et gotlandsk dåsesmykke (hvor en anden rest er fundet på Borgring!), en udsmykket jernstav, — men vi kender kun vølver fra senere sagaer (Erik den Rødes saga, Laksdøla saga m.v.).
Hun er ikke begravet på kristen vis, men lå på en vognfading i en lille gravhøj, og er således en betydningsfuld kvinde selv under den kristnede Harald Blåtand.
Udstillingens mange montrer
En lang række genstande, der belyser vikingernes opfattelser og forestillinger, er udstillet, det er ofte små ting – brug både ipads og forstørrelsesglas og lyt til de mange historier. Der er mange pragtgenstande, og det skal fastholde de besøgende.
Den faglige diskussion
Udstillingen fik stor ros i dagspressen og blev vurderet, at nu havde Nationalmuseet igen lavet en fremragende udstilling. Men der var kritik fra vikingespecialister og historikere:
“Vølven” er nemlig ikke specielt kendt eller udbredt i det norrøne tekstmateriale. Vølvestavene – der findes ved ca. 30 grave i Norden, kan også tolkes som “rituelle stegespid”, der ligesom en nøgle angiver en husfrues funktion.
Pentz afviste kritikken med, at det er vigtigt at lægge de usikre fortolkninger frem, men det drejer sig osse om, at folk får en oplevelse og indsigt til diskussion og kommer bag om, hvad folk i vikingetiden tænkte.
Den seneste vikingeforskning
Pentz’ tolkninger (og Rane Willerslevs) svarer til de nyeste skandinaviske fortolkninger, der med udgangspunkt i runesten, stenbilleder, figurer på smykker og udstyr og de gamle norrøne tekster prøver at forstå, hvordan vikingetidens mennesker – både kvinder og mænd, opfattede verden, og hvilken livsopfattelse de havde.
Den kendte svensk-engelske arkæolog Neil Price har hjulpet med artikler og råd til udstillinger på Nationalmuseet om vikingerne, fx “Vikingen“ og “Togtet” . Han er arkæologiprofessor i Uppsala og har netop udgivet sin fortolkning af vikingetidens samfund og samfundsopfattelse efter mere end 30 års forskning. Han har tidligere til udstillingen Vikingen, der indeholdt Fyrkat-kvinden, sammen med Peter Pentz tolket dette fund.
Det er en spændende og gådefuld udstilling, Nationalmuseet har produceret. Den holder i lang tid fremover og giver et andet billede af vikingetiden, end vi er vant til. Forestillingerne er i høj grad hentet i sagateksterne, og det kan diskuteres. Skoletjenesten skal nok hjælpe en klasse på vej – både historie, religion og dansk kan bruge drama og udstilling.
Katalog:
Peter Pentz & Dorte Einarsson (red.): Vølvens varsel. Vikingerne og verdens undergang. 56 s. Nationalmuseet 2024. Med artikler om Vølver og mytologi.
Henrik Adrian
Forfatter(e)
Formand for historielærerforeningen
