Af “Slangens favntag” er en columbiansk film, som har premiere i nedenstående danske biografer den 19/5.
Grand Teatret, København
Vester Vov Vov, København
Valby Kino
Gentofte Kino
Øst for Paradis, Aarhus
Cafe Biografen, Odense
Biffen, Aalborg
Nicolai Bio, Kolding
Palads 1–2‑3, Frederikshavn
Thisted Kino
Ishøj Bio
Filmen bliver tilgængelig for særvisninger og skolevisninger efter biografen.
Filmen er en smuk skildring af Amazonasregionen og de oprindelige folk, der bebor den. Samtidig er det en historisk fortælling om vestlig kolonialisme og markant forskellige verdenssyn i Latinamerika og Europa.
Filmen foregår i første del af det 20. århundrede. De to vestlige hovedroller i filmen er bygget på de virkelige opdagelsesrejsende Theodor Koch-Grünberg og Richard Evans Schultes og manuskriptet skrevet ud fra disses optegnelser. Derfor har filmen, sine fiktive elementer til trods, en stærk forankring i verdenshistorien og kunne derfor være oplagt til brug i historieundervisningen.
Log ind som medlem og se undervisningsmateriale til spansk og historie:
[restrict userlevel=“contributor”]
SLANGENS FAVNTAG – Undervisningsmateriale af Asbjørn Sigsgaard
INDHOLDSFORTEGNELSE
Om filmen.
Synopsis – Til Spanskfaget
10 spørgsmål til filmen – Til alle fag
10 spørgsmål til filmen – Til Spanskfaget
Synet på naturen og kolonialisering – Til alle fag
Den historiske dimension i Slangens favntag – Til Historiefaget
Artfilm– Til Danskfaget/Til Film- og Mediefaget
OM FILMEN
Slangens favntag (org. titel: El Abrazo de la Serpiente) er skabt af den unge colombianske instruktør Ciro Guerra, der med denne sin blot tredje spillefilm vandt den prestigefyldte ‘Art Cinema Award’ på filmfestivalen i Cannes. Slangens favntag var ligeledes i år nomineret til en Oscar som den første colombianske film nogensinde.
I filmen følges to vestlige opdagelsesrejsende i deres møde med Amazonasfloden og regnskoven omkring den. Med 31 års mellemrum rejser henholdsvis den tyske videnskabsmand Theo og den amerikanske botaniker Evan ned af floden på jagt efter den myteomspunde Yakruna-plante, og møder begge shamanen Karamakate, der guider dem på vejen.
Slangens favntag er en hyldest til de samfund og kulturer, der gennem årene er gået tabt i Colombias jungle. Samtidig er filmen en vild og mytisk rejse ind i kolonialismens mørke hjerte, der vækker mindelser om Joseph Conrads imperialismekritiske bøger. ”De opdagelsesrejsende har fortalt deres historie. Det har de indfødte ikke – dette er deres historie”, lyder det fra instruktøren Ciro Guerra. Slangens favntag er den første colombianske film med en amazonisk karakter i hovedrollen.
De to centrale vestlige karakterer i Slangens favntag er løst baseret på virkelighedens Theodor Koch-Grünberg og Richard Evans Schultes — de første opdagelsesrejsende i den colombianske del af Amazonas regnskov. De to karakterers narrativer, der til dels bygger på de opdagelsesrejsendes dagbøger, fletter sig ud og ind af hinanden og skaber et nuanceret, men effektfuldt billede af kolonialismens konsekvenser. Den sande hovedperson i filmen er dog shamanen Karamakate, gennem hvis øjne vi oplever junglens skønhed og kraft. Naturen er både smuk og grusom og i Karamakates mytiske og urgamle forbindelse til floden, regnskoven og dyrene præsenteres en verdensforståelse, der ligger langt fra vores egen.
Slangens favntag nærer en stor respekt for junglens oprindelige folkeslag og kulturer, der alle er blevet taget med på råd under tilblivelsen af filmen. Som et tydeligt eksempel på dette, bliver der talt hele ni sprog i filmen, hvoraf fire er oprindelige sprog, der stammer fra Amazonasregionen — cubeo, huitoto, wanano og tikuna.
SYNOPSIS (til oversættelse)
Året er 1909 og den tyske opdagelsesrejsende Theo er rejst ind i den colombianske regnskov for at finde shamanen Karamakate. Karamakate er en af de sidste overlevende medlemmer af Cohuiano-folket. Theodor er overbevist om, at Karamakate kan hjælpe ham med at finde den hellige Yakruna-plante, der kan kurere hans livsfarlige sygdom. Karamakate er skeptisk over for Theo, som han er over for alle hvide mænd, men indvilliger i at hjælpe ham. Theo lover Karamakate, at han til gengæld vil hjælpe ham med at finde hjem til Cohiuano-folket.
31 år senere, i 1940, rejser den amerikanske botaniker Evan i Theos fodspor. Han leder også efter Yakruna-planten og bruger Theos rejsebeskrivelser som kompas. Både regnskoven og Karamakate, som Evan opsøger, har dog forandret sig i de mellemliggende 31 år og kolonialismen har efterladt sig grimme spor. Karamakate påstår, at han ikke længere kan huske, hvor Yakruna-planten vokser, men accepterer alligevel at tage med på Evans togt. Men Evans motiver er mere tvetydige end Theos.
En el año de 1909, el explorador alemán Theo, viajó a la selva colombiana, para encontrarse con el shaman Karamakate. Karamakate es uno de los últimos miembros sobrevivientes de la tribu de los Cohuiano.
Theo estaba convencido de que Karamakate le podria ayudar a encontrar la planta sagrada Yakruna, con la cual le seria posible curar su fatal enfermedad.
Karamakate le tiene recelo a Theo, al igual que a todos los hombres blancos, pero accede a ayudarlo, a cambio de la promesa de Theo de asistirle en la búsqueda del lugar donde habita la tribu Cohuiano.
31 años más tarde, en 1940, viaja el botánico americano Evan, siguiendo las huellas de Theo. El búsca también la planta Yakruna y utiliza el diario de viaje de Theo como compás.
Mientras tanto, la selva al igual que Karamakate, que Evan ha buscado y encontrado, han cambiado en el transcurso de esos 31 años y el colonialismo ha dejado su horrible huella.
Karamakate arguye que él ya no recuerda el lugar donde crece la planta de Yakruna, pero acepta de todos modos acompañar a Evan en su búsqueda. Solo que los motivos de Evan son más ambíguos que los de Theo.
Kan alternativt laves som hjemmeopgave (spansk):
Skriv et kort handlingsreferat af Slangens favntag.
Skriv en sammenlignende personkarakteristik af Karamakate og enten Theodor eller Richard.
10 SPØRGSMÅL TIL FILMEN
1) Lav en personkarakteristisk af den unge og den gamle Karamakate. Hvordan adskiller de to sig fra hinanden? Hvordan har Karamakates verdensanskuelse forandret sig i de 31 mellemliggende år?
2) Hvad er henholdsvis de to hvide opdagelsesrejsendes og de oprindelige folks forhold til regnskoven og floden?
3) ‘Slangens favntag’ er en mystisk titel. Diskutér hvordan den kan fortolkes og forstås i forhold til filmens handling.
4) I forlængelse af ovenstående spørgsmål: Dyr og deres symbolske betydning spiller en stor rolle i filmen. Analysér, hvordan dyrene optræder i filmen og hvad de repræsenterer for Karamakate.
5) Filmen indeholder flere scener, der viser kulturmødet mellem Vesten og regnskovens oprindelig folk. Giv eksempler på dette og diskutér filmens ”holdning” til spørgsmålet. Bidrager den vestlige indflydelse til en forbedring af forholdene i regnskoven eller kan den nærmere siges at true selve dens eksistens? Kan bruges som grundlag for en bredere diskussion af kolonialisering.
6) Yakruna er en fiktiv plante og eksisterer ikke i virkeligheden. Hvad kan planten og de hvide mænds stræben efter den være en metafor for?
7) Drømmeverdenen har tydeligvis en anden og vigtigere betydning for Karamakate og de øvrige amazoniske folk end for Theo og Evan. Analysér forskellen med udgangspunkt i scenen, hvor Theodor tager et fotografi af Karamakate.
8) Karamakate og Manduca repræsenterer to forskellige syn på den hvide mand i filmen. Hvad mener de hver især om kolonialiseringen af regnskoven?
9) De to scener i det katolske kloster er blandt filmens mest urovækkende. Hvad er der sket mellem Richard og Evans besøg, og hvorfor finder Karamakate det nødvendigt at forgive alle beboerne?
10) Hvordan forstår I slutningen? Skal de overnaturlige elementer forstås bogstaveligt eller har de snarere en symbolsk eller metaforisk betydning?
10 preguntas para el trabajo de grupo.
1) Haz una descripción que caracterize a Karamakate de joven y de viejo . ¿En que difieren?, ¿cómo ha cambiado el concepto del mundo en el transcurso de los 31 años?
2) ¿Cuál es la relación con el río y la selva, que respectivamente tienen los indígenas y los dos exploradores blancos?
3) “El abrazo de la serpiente” es un título enigmático.
Discutir, ¿como se puede interpretar y comprender, en relación a la trama de la película?
4) Como extensión a la pregunta anterior: Los animales y su significado simbólico
juegan un papel muy importante en la película.
Analiza, cómo operan los animales en la película y que representan para Karamakate.
5) La película contiene varias escenas, que muestran el encuentro entre la cultura occidental con los habitantes de la selva. Da ejemplos sobre este tema y discute la posición de la película con respecto a esta cuestión.
¿Contribuye la influencia occidental al mejoramiento de las condiciones de la selva?, ¿o más bien se podría decir que son una amenaza a su mismísima existencia?
¿Puede utilizarse como base para una discusión más amplia sobre el colonialismo?
6) Yakruna es una planta ficticia y no existe en la realidad. La planta y el hombre blanco representan una metáfora. ¿Sobre qué tema?
7) Evidentemente, para Karamakate y los nativos de la selva, el mundo de los sueños tiene una importancia muy diferente a la de Theodor y Richard.
Analizar la diferencia, partiendo de la escena donde Theodor le toma una fotografía a Karamakate.
8) Karamakate y Manduca representan dos visiones diferentes del hombre blanco en la película. ¿Qué opina cada cual de la colonización de la selva?
9) Las dos escenas en el monasterio católico son de las más inquietantes de la película. ¿Qué pasó en el lapso de 31 años, y¿Porqué Karamakate encuentra necesario envenenar a todos los habitantes?
10) ¿Cómo se entiende el final?
¿Los elementos sobrenaturales deben entenderse literalmente?¿O más bien tienen un carácter metafórico o simbólico?
SYNET PÅ NATUREN OG KOLONIALISERING
Slangens favntag ligner umiddelbart en historie om to hvide mænds møde med den amazoniske regnskov og dens beboere. Et sådan setup er genkendeligt for os som tilskuere i en dansk kontekst. Vi er vant til film (og kulturprodukter i det hele taget), der viser netop dette kulturmøde mellem vestlig civilisation og oprindelige folks levevis og verdensanskuelse. Vi er ligeledes vant til at disse oprindelige folk enten skildres som naive og uciviliserede eller, i mere grelle tilfælde, som barbariske og farlige. Men hvis man ser lidt nærmere på fortællingen i Slangens favntag kan man lige så vel argumentere for, at synsvinklen faktisk er den modsatte. At publikum i denne film præsenteres for det oprindelige folks syn på den fremmede vestlige kultur, og at skellet mellem hvad der er civiliseret og uoplyst i høj grad er en definitionssag, alt afhængig af beskueren. Herigennem sætter instruktør Ciro Guerra fokus på kolonialisering på interessant vis. De centrale vestlige karakterer, Theodor og Richard, er nemlig hverken usympatiske eller uoplyste. Tværtimod vil de begge det bedste for regnskoven, naturen og de mennesker såvel som dyr, der har den som sit hjem. Men overalt omkring dem er der foruroligende tegn på negativ vestlig indflydelse. Både den uhyggelige katolske missionærskole midt i junglen, gummi-industriens ødelæggende hærgen og de morderiske spansk-colombianske soldater vidner således om et økosystem, der er under angreb. Denne modstilling af de to vestlige karakterers velmenenhed med deres kulturs destruktivitet kan på den måde forstås som et subtilt, men stærkt angreb på den postkoloniale vestlige selvforståelse. Vi mener det så godt, men er blinde for vores eget ansvar synes filmen at sige til sit publikum. Og selvom der ind imellem er fine små scener, der viser det positive kulturmøde – ex. Theodors fotografering af Karamakate – er det de negative effekter, der vejer tungest. Se på den ældre Karamakate, der løsrevet fra sin forbindelse til junglen og således uden mening i livet, stadig vil hjælpe den hvide mand til at forstå, fordi han ved, at Amazonas overlevelse afhænger af det.
I tråd hermed er det også Karamakate og de amazoniske folks syn på naturen vi præsenteres for i Slangens favntag. Ikke overraskende er det markant anderledes end den typiske vestlige opfattelse af mennesket og naturen. Hvor vi snakker om at redde eller passe på naturen, er naturen for Karamakate en essentiel del af hans eget væsen. Dette syn på natur og kolonialisering i Slangens favntag åbner op for nogle interessante spørgsmål.
ELEVOPGAVER
- Hvordan portrætteres de amazoniske folks relation til regnskoven i filmen? Kan man udtrykke det sådan, at vi i vesten lever i naturen, men at for Karamakate lever naturen i ham? Forstår I, og sympatiserer I, med Karamakates syn på menneskets rolle i naturen?
- Hvad betyder synsvinklen i filmen for tilskuerens opfattelse af dens problemstillinger? Diskutér hvilket indtryk I får af begreber som civilisation og kolonialisering i forhold til andre film I har set eller bøger I har læst. Og hvordan Karamakate, som repræsentant for et af Jordens oprindelige folk, fremstilles i forhold til lignende fremstillinger i andre film.
- Slangens favntag er en historisk film og foregår i en anden tid. Men kan filmen også forstås som en nutidig kritik af, hvordan vi behandler naturen, og som et indspark i en større miljødebat?
DEN HISTORISKE DIMENSION I SLANGENS FAVNTAG
Relationen mellem fortællingens udfoldelse i Slangens favntag og de virkelige historiske kilder den bygger på er både interessant og kompleks.
De to centrale vestlige karakterer, Theo og Evan, er således modeleret over virkelighedens Theodor Koch-Grünberg og Richard Evans Schultes og filmens manuskript er i udpræget grad inspireret af disses rejseoptegnelser. Instruktør Ciro Guerra ønsker tydeligvis ikke at skjule dette historiske element af filmen for publikum og ved at navngive sine to karakterer Theo og Evan lægger han op til en læsning, hvori de kan identificeres med de virkelige personer de er baseret på.
Men helt så simpelt er det ikke. For i modsætning til mange andre historiske film, påstår Slangens favntag ikke at bygge på virkelige begivenheder eller at fortælle en sand historie. Tværtimod er der mange mytiske eller deciderede overnaturlige passager i filmen, der står i skarp kontrast til almene normer for historisk fortælling på film. Ligeledes er filmens karakterer måske inspireret af virkelige personer, men er dog selvstændige figurer.
Theos fulde navn i filmen er ikke Koch-Grünberg, men Von Mauritius, og Karamakate og Cohuiano-folket har aldrig eksisteret. Og selvom narrativet på mange punkter følger de virkelige historiske optegnelser, er der også klare afvigelser. Virkelighedens Theo døde eksempelvis i 1924 af malaria, og ikke i 1909, hvor hans handlingsspor i filmen udfolder sig.
På denne baggrund kunne man nu fristes til at definere filmen som ren fiktion. Karaktererne er fiktive, handlingen fuld af historiske uoverensstemmelser og filmsproget konnoterer alt andet end realisme og virkelighed. Men heller ikke denne forståelse af filmen er fyldestgørende. Slangens favntag indledes af et citat, kreditteret til den fiktive Theodor Von Mauritius, som næsten ordret er skrevet af den virkelige Theodor Koch-Grünberg. Herigennem lægges igen op til identifikation og til at tage filmens fortælling for gode varer. Samtidig er det fuldstændig sandt, at både virkelighedens Theo og Evan rejste ned af Amazonasfloden og undervejs knyttede nære bånd til deres indianske rejsefæller. Og i optagelsesprocessen sørgede instruktøren for, at der altid var repræsentanter for alle regionens oprindelige folk i til stede, og at såvel karakterer som myter blev gengivet så naturtro som muligt i filmen.
Altså ligger en vis historisk akkuratesse også instruktøren på sinde. Men hvad er det, han forsøger at opnå med denne vekslen mellem historieberetning og fiktionsfilm?
ELEVOPGAVER
- Hvordan adskiller Slangens favntag sig fra øvrige historiske film I har set? Er der elementer i filmen, der for jer ugyldiggør filmen som historisk dokument?
- Hvad er det for et slags historisk portræt filmen vil skabe? Og af hvem? Kan man argumentere for, at Slangens favntag på trods af sit frie forhold til kildematerialet er en lige så præcis historisk gengivelse som mere traditionelle historiske film?
- Hvad er effekterne af filmens fortælleform for tilskueren? Kan filmen siges at stræbe efter en form for subjektiv realisme, i stedet for en objektiv realisme, i portrættet af regnskovens oprindelige folk?
ARTFILM
Plotbeskrivelsen i Slangens favntag får næsten filmen til at lyde som en storslået eventyrfortælling fra Hollywood. Det er dog en markant anden oplevelse man mødes af som tilskuer allerede fra filmens indledende billeder. Præsenteret i sort-hvid med flettende narrativer, mystisk symbolik og magiske drømmesekvenser, udfordrer Slangens favntag sit publikum og lader i høj grad filmens betydning(er) stå åben for fortolkning. Slangens favntag kan således karakteriseres som en artfilm, i kontrast til mainstreamfilmen. I artiklen The Art Cinema as a Mode of Film Practice fra 1979 definerer filmteoretiker David Bordwell, hvordan artfilmen adskiller sig fra mainstreamfilmen, og hvad det betyder for tilskuerens forståelse.
Kort opridset har mainstreamfilmen altid narrativet i centrum og ukomplicerede karakterer med klare og forståelige mål. På samme måde benytter disse film sig af et traditionelt filmsprog, hvor alt fra kameraføring over lyssætning til klipning er udført så upåfaldende som muligt, så konstruktionen bag den filmiske illusion ikke bliver tydelig for tilskueren.
Heroverfor gør artfilmen aktivt opmærksom på sig selv og søger netop at aktivere sin tilskuer. Ved på en gang at prioritere realismen i sin fortælling og være udtryk for skaberens subjektive vision, er det artfilmens mål at skildre ‘la condition humaine’ – menneskets vilkår i tilværelsen. Derfor fremhæves kompleksiteten i både løst strukturerede plots og psykologisk mangetydige karakterer uden veldefinerede mål. Ligeledes er filmsproget ikke først og fremmest til for den narrative fremdrifts skyld, men har en egen selvstændig funktion i filmen og er af lige så stor betydning for forståelsen.
Gennem ekspressive effekter, ukonventionelle metoder og nogle gange deciderede brud på kontinuiteten opfordres tilskueren til ikke at lade sig forføre af den filmiske fortælling, men derimod forholde sig aktivt og reflekteret til den. Gennem blandingen af en realistisk og ekspressionistisk æstetik skaber artfilmen en såkaldt ‘ambiguity’-effekt, hvor flertydigheden er allestedsnærværende og subjektive fortolkninger påkrævet. Slutteligt gør artfilmen også ofte brug af en åben slutning, der ikke giver filmen en afrundet fortælling, men derimod lader kulminationen på plottets centrale konflikter stå hen i det uvisse. Slangens favntag kan i høj grad siges at passe på disse artfilmiske kriterier, men hvad betyder den valgte fortælleform og præsentation for forståelsen?
ELEVOPGAVER
- På baggrund af ovenstående beskrivelse og David Bordwells artikel, kan Slangens favntag så kategoriseres som en artfilm? Hvilke virkemidler og scener i filmen lægger op til en sådan forståelse?
- Hvad betyder filmens visuelle udseende for tilskuerens forståelse af filmen? Jungle og regnskov forbindes normalt med frodighed og skarpe, klare farver. Hvorfor tror I at instruktøren har valgt at optage filmen i sort-hvid?
- Hvordan kan filmens karakterer beskrives? Har de klare, veldefinerede mål og er deres motivationer logiske og forståelige? Sammenlign de vestlige karakterer med Karamakate og Manduca
- Slutningen er en af de mest markante ting ved Slangens favntag. Hvordan kan det voldsomme stilistiske brud i farvesekvensen forstås? Og får man som tilskuer overhovedet nogen form for afklaring?
- Diskutér jeres egen reaktion på Slangens favntag. Blev I frustrerede/irriterede over filmsporget og de artfilmiske elementer? Eller gjorde det jer mere nysgerrige og fascinerede?
[/restrict]