På spo­ret af DEN NYE VERDEN

Colum­bus undre­de sig: Var der en søvej til Indi­en? Andre i Euro­pa undre­de sig også: Var der men­ne­ske­lig­nen­de væse­ner på den anden side af Jor­den? Hvad kan deres fæl­les undren lære os om de sto­re opda­gel­sers tid?

Bliv klo­ge­re på spørgs­mål som dis­se, og dyk ned i kapit­ler som ?De oprin­de­li­ge ame­ri­ka­ne­re? og ?Sla­ve­ri i den nye ver­den?. Få ind­sigt i Dan­mark som koloni­magt, kvin­der­nes rol­le i den nye ver­den, og i sam­men­hæn­gen mel­lem opda­gel­se, ero­bring og kolo­ni­se­ring. Bliv også bed­re til at gen­ken­de arven fra opda­gel­ser­ne i nuti­dens verden.

Bogen er lige til at gå til: Sam­let udgør den et let til­gæn­ge­ligt under­vis­nings­for­løb, og hvert kapi­tel inde­hol­der mate­ri­a­le til ét under­vis­nings­mo­dul med tekst og kil­der. I star­ten af kapit­ler­ne er der for­slag til, hvor­dan ele­ver­ne kan for­be­re­de sig hjemmefra.

Til slut præ­sen­te­res også en rig vari­a­tion af opga­ver og idéer til, hvor­dan man kan arbej­de vide­re med alle kapit­ler­ne, her­un­der for­slag til forløbsplaner.

Ekstra­ma­te­ri­a­le til På spo­ret af den nye ver­den fin­des her: https://prx.dk/dennyeverden


Det er en for­nø­jel­se at skul­le anmel­de en ny lære­bog om opda­gel­ser­ne, der på alle måder opfyl­der nuti­dens krav til et godt mate­ri­a­le til undervisningen. 

Bogen er udgi­vet af Egmont-for­la­get Praxis og består af i alt ti kor­te kapit­ler om den nye ver­den, der opstod, da Colum­bus i 1492 sej­le­de over Atlan­ter­ha­vet. Der er gen­nem tider­ne skre­vet man­ge lærebø­ger om den ver­dens­hi­sto­ri­ske begi­ven­hed, men den­ne lære­bog er vir­ke­lig en bog, der vil tale til nuti­dens lære­re og ele­ver. Sær­ligt ele­ver­ne i 1. og 2.g samt 1. HF.

I ti kapit­ler gen­nem­gås man­ge sider af det­te møde. Det star­ter med de fore­stil­lin­ger, som euro­pæ­er­ne hav­de om den øvri­ge ver­den i Mid­delal­de­ren før opda­gel­ser­ne. I de næste kapit­ler lærer vi om den portu­gi­si­ske eks­pan­sion, de oprin­de­li­ge ame­ri­ka­ne­re og (selv­føl­ge­lig) Colum­bus’ rejse.

Kapit­ler­ne er kor­te med meget flot­te illu­stra­tio­ner og helt igen­nem pæda­go­gisk tænkt: Tek­sten er kort og klar, så også de ikke så stær­ke læse­re kan være med. Opsæt­nin­gen er ind­by­den­de med sto­re sider og flot­te illu­stra­tio­ner. Der er meget tyde­li­ge arbejds­spørgs­mål i en gul cir­kel i begyn­del­sen af hvert kapi­tel, så ele­ven let kan tjek­ke, om han eller hun har fået fat på det væsent­li­ge. Til hvert kapi­tel er der også et lil­le antal kil­der, der også er pæda­go­gisk tænkt: De er skre­vet i et helt for­stå­e­ligt sprog, men de vil også kræ­ve noget af eleverne. 

Sådan fort­sæt­ter lære­bo­gen med de efter­føl­gen­de kapit­ler, der for­tæl­ler om det span­ske kolo­ni­im­pe­ri­um og sla­ve­ri­et i ’Den nye ver­den’. Kil­der­ne i kapit­let om sla­ve­ri­et er vir­ke­lig spæn­den­de for nuti­dens ele­ver, for her stø­der de på de for­skel­li­ge hold­nin­ger til sla­ve­ri­et fra en pave­lig bul­le i 1537 og helt op til ’The Mud­sill The­ory’ og en bort­lø­ben sla­ves beret­ning fra USA i 1800-tallet.

Kapi­tel 7 er nok det svæ­re­ste af bogens kapit­ler, for her er vi til­ba­ge i Euro­pa, hvor magt­for­hol­det ændrer sig med mer­kan­ti­lis­me og det neder­land­ske han­del­se­ven­tyr, der bety­der en kraf­tig til­ba­ge­gang for de to lan­de på den ibe­ri­ske halvø.

Kapi­tel 8 omhand­ler Dan­marks rol­le i Den Nye Ver­den med de tre små øer i Vestin­di­en. Igen bli­ver det spæn­den­de for ele­ver­ne at føl­ge med i dis­kus­sio­nen om, hvor­dan vi i dag skal for­hol­de os til den­ne del af vores for­tid: Skal vi sige und­skyld? Lars Løk­ke Ras­mus­sen men­te ikke, at det gav nogen mening, da han holdt sin tale i anled­ning af 100-året for sal­get af Dansk Vestin­di­en i 2017. Er du enig?

De to sid­ste kapit­ler læg­ger igen godt op til ele­ver­nes enga­ge­ment og nutid. I kapi­tel 9 får kvin­der­ne deres plads i histo­ri­en, som de ikke har haft i man­ge, man­ge år. Og en af kil­der er på engelsk! God idé, som vil være en fin udfor­dring for eleverne.

I det sid­ste og tien­de kapi­tel oprul­les det sto­re spørgs­mål om ARVEN efter Colum­bus. Skal han for­døm­mes og put­tes i skam­me­kro­gen, eller skal vi ved­ken­de os den omvælt­ning, som han var med til at ska­be – og som også kom til at for­an­dre Euro­pa? Her kom­mer den kon­tro­ver­si­el­le Niall Fer­gu­son på banen med sin opfat­tel­se af det posi­ti­ve ved den vest­li­ge frem­færd og dominans. 

Bogens sid­ste tyve sider inde­hol­der opga­ver og arbejds­for­slag til hvert af kapit­ler­ne. Der bru­ges for­skel­li­ge meto­der og red­ska­ber som kryds-og tvær­ser, tids­linjer, Kahoot og man­ge fle­re. Og det hele kan fin­des ved at bru­ge QR-koden i begyn­del­sen. Det vil især være en god hånds­ræk­ning til den lærer, der skal prø­ve bogen og mate­ri­a­let for før­ste gang. Og der er mere hjælp at hen­te, for for­fat­te­ren slut­ter med en for­løbs­plan, som helt gry­de­klart viser, hvor­le­des man kan – men ikke skal – bru­ge bogen.

Som sagt en meget fin lære­bog – især til under­vis­nin­gen i 1. og 2.g og 1. HF.

                                                                                                                                    Ulrik Grubb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *