Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Nyheder

Noter #235: USA

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen, Engels­klæ­rer­for­e­nin­gen og FALS (For­e­nin­gen Af Lære­re i Sam­funds­fag) afhol­der i decem­ber i Has­se­ris et kur­sus, der stil­ler spørgs­må­let: ”Ame­ri­can Nigh­t­ma­re?”. Det­te num­mer læg­ger sig op det­te tema med et fokus på ame­ri­kansk histo­rie. Num­me­ret har såle­des fokus på nog­le af de udfor­drin­ger USA står over for i dag. Her­un­der de for­skel­li­ge per­spek­ti­ver på det ame­ri­kan­ske sam­fund og den pola­ri­se­ring, der er opstå­et. Nog­le af skil­le­linjer­ne hand­ler om race og histo­rie og om tra­di­tion og moder­ni­tet. Men skil­le­linjer­ne har også udvik­let sig gen­nem USA’s rela­tivt kor­te histo­rie. Den før­ste arti­kel – skre­vet af David E. Nye (pro­fes­sor Eme­ri­tus i American […]

Ny Face­book-grup­pe

NY GRUPPE FOR MEDLEMMER AF FORENINGEN Nu kan I som med­lem­mer af Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen bli­ve med­lem af for­e­nin­gens nye grup­pe her på Face­book. Grup­pen er til­tænkt spar­ring og videns­de­ling med­lem­mer­ne imel­lem. Grup­pen er helt ny og vi håber der­for I vil være gode til at få star­tet godt op med spørgs­mål, undren og inspi­re­ren­de ind­hold. Kom glad! Husk at læse ret­nings­linjer­ne for grup­pen, når I har fået adgang. God fornøjelse!

Noter #234: Middelalderen

Vi har i Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen valgt at det­te num­mer skul­le hand­le om Mid­delal­de­ren, da det er en af de peri­o­der vi sta­dig ven­der til­ba­ge til i under­vis­nin­gen. Num­me­ret er tænkt som inspira­tion til under­vis­nin­gen i mid­delal­de­ren, og at for­sy­ne vore med­lem­mer med ny ind­sigt i peri­o­den. Artik­ler­ne omhand­ler dels dansk mid­delal­der og rus­­sisk-ukrainsk histo­rie men har også fokus på hvor­dan man i andre euro­pæ­i­ske lan­de – med udgangs­punkt i lan­de­nes egne natio­na­le for­tæl­lin­ger — præ­sen­te­rer mid­delal­de­ren og over­gan­gen til moder­ne tid, og de didak­ti­ske over­vej­el­ser, der er for­bun­det med under­vis­ning i mid­delal­de­ren. Den før­ste arti­kel af Kim Esmark fra RUC omhandler […]

På spo­ret af DEN NYE VERDEN

Det er en for­nø­jel­se at skul­le anmel­de en ny lære­bog om opda­gel­ser­ne, der på alle måder opfyl­der nuti­dens krav til et godt mate­ri­a­le til under­vis­nin­gen.  Bogen er udgi­vet af Egmont-for­la­­get Praxis og består af i alt ti kor­te kapit­ler om den nye ver­den, der opstod, da Colum­bus i 1492 sej­le­de over Atlan­ter­ha­vet. Der er gen­nem tider­ne skre­vet man­ge lærebø­ger om den ver­dens­hi­sto­ri­ske begi­ven­hed, men den­ne lære­bog er vir­ke­lig en bog, der vil tale til nuti­dens lære­re og ele­ver. Sær­ligt ele­ver­ne i 1. og 2.g samt 1. HF. I ti kapit­ler gen­nem­gås man­ge sider af det­te møde. Det star­ter med de forestillinger, […]

Lov og ansvar

Den­ne sto­re bog, hvis ene­ste bil­le­de er for­si­dens af for­fat­te­ren, udtryk­ker hold­nin­gen i den ret­ning inden­for dansk pro­te­stan­tis­me, som efter sit tids­skrift kal­des ”Tide­hverv”. De tyve essays har stå­et i det­te tids­skrift. Moni­ca Papa­zu har skre­vet for­or­det. Hun læg­ger vægt på Jes­per Lang­bal­les evne til at lyt­te, at han tog de sto­re spørgs­mål om men­ne­ske­li­vet op i sine essays. En enga­ge­ret tæn­ker med en kon­ser­va­tiv livs­for­stå­el­se for­tæl­ler om sin ånde­li­ge arv i opgør med andre opfat­tel­ser. Jeg vil­le nok ikke bru­ge ordet ”sub­til” om Lang­bal­les for­tolk­ning af lit­te­ra­tur, sna­re­re et stærkt kor­rek­tiv til man­ge ensi­dig­he­der i hans sam­tid. Udgi­ver­nes anliggende […]

Besæt­tel­sen og dan­ske fanger

Med sine 744 sider er der her tale om en histo­ri­e­bog af mur­stens­stør­rel­se, men lad ende­lig ikke det hol­de nogen fra at give sig i kast med den. Hen­rik Skov Kri­sten­sen udgav bogen mens han var muse­ums­le­der for Frøs­lev­lej­re­ns muse­um, før han gik på pen­sion i 2021. I den peri­o­de var der nok også god tid på man­ge muse­er grun­det ned­luk­nin­gen, og det kan vi nu pro­fi­te­re af med det­te værk. Hen­rik Skov Kri­sten­sens tid­li­ge­re bøger vil næp­pe være ukend­te for histo­rie­kol­le­ger­ne i ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne, efter­som der er tale om en erfa­ren for­sker der har opbyg­get en omfat­ten­de kapa­ci­tet, især hvad […]

Bør­ne­kul­tur i Dan­mark 1945–2020

Ordet ‘bør­ne­kul­tur’ blev regi­stre­ret før­ste gang af Dansk Sprog­nævn i 1971. Som forsk­nings­om­rå­de bli­ver ordet i dag brugt om kul­tur skabt af voks­ne for børn, kul­tur skabt af voks­ne sam­men med børn, og kul­tur skabt af børn.  Bogen Bør­ne­kul­tur i Dan­mark 1945–2020 er et kamp­skrift for udvik­ling af og forsk­ning i bør­ne­kul­tur. Bogen er støt­tet af en lang ræk­ke fon­de og udgi­vet i sam­ar­bej­de med Insti­tut for Kom­mu­ni­ka­tion på KU. Redak­tø­rer­ne ind­le­der med orde­ne: Dansk bør­ne­kul­tur har i dag inter­na­tio­nal gennemslagskraft…verden over. Hvad der inspi­re­rer — og udfor­drer — kine­se­re og ame­ri­ka­ne­re, austra­li­e­re og japa­ne­re, rus­se­re og sydafrikanere…er det sær­li­ge syn […]

Noter #233: Nor­den under Den Kol­de Krig

Inde­væ­ren­de num­mer har Den Kol­de Krig i Nor­den som tema og er udtænkt i for­bin­del­se med Det Nor­di­ske Histo­ri­e­læ­rer­se­mi­nar 2022, der også har tit­len “Nor­den under Den Kol­de Krig”. Tema­et og ter­men Den Kol­de Krig er iføl­ge nog­le histo­ri­ke­re igen aktu­elt — måske har den aldrig været helt væk. For Nor­den har det også fået ny rele­vans efter Ruslands angreb på Ukrai­ne d. 24. febru­ar. Både i Fin­land og Sve­ri­ge er den sik­ker­heds­po­li­ti­ske situ­a­tion ble­vet et cen­tralt tema ogi skri­ven­de stund tyder meget på at de to lan­de over­ve­jer, at ansø­ge med­lem­skab af NATO, som Dan­mark, Nor­ge og Island har […]

Hørings­svar til påtænkt revi­sion af læreplaner

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen har føl­gen­de kom­men­ta­rer til de revi­de­re­de lære­pla­ner, hvor ’holo­caust og andre fol­ked­rab’ til­fø­jes til ker­ne­stof­fet. Udfor­drin­ger gene­relt Ved 2017 refor­men blev ker­ne­stof­punk­ter­ne for­mu­le­ret rela­tivt åbent og det aktu­el­le for­slag om at skri­ve kon­kre­te begi­ven­he­der ind i ker­ne­stof­fet kan opfat­tes som en til­ba­ge­ven­den til en mere detal­je­ret og sty­ret lære­plan, med min­dre plads til ele­vind­dra­gel­se, lokal til­pas­ning, didak­ti­se­ring og stu­di­e­ret­ning­s­to­ning. For­sla­get er udtryk for en ten­dens til øget sty­ring, som giver den enkel­te lærer min­dre manøv­re­dyg­tig­hed og det kan få kon­se­kven­ser for lære­res og ele­vers moti­va­tion for at arbej­de fag­ligt i faget. Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen fin­der det natur­lig­vis rele­vant, at under­vis­nin­gen i gymnasieskolen […]