Af 
Vi har i Historielærerforeningen valgt at dette nummer skulle handle om Middelalderen, da det er en af de perioder vi stadig vender tilbage til i undervisningen. Nummeret er tænkt som inspiration til undervisningen i middelalderen, og at forsyne vore medlemmer med ny indsigt i perioden. Artiklerne omhandler dels dansk middelalder og russisk-ukrainsk historie men har også fokus på hvordan man i andre europæiske lande – med udgangspunkt i landenes egne nationale fortællinger — præsenterer middelalderen og overgangen til moderne tid, og de didaktiske overvejelser, der er forbundet med undervisning i middelalderen. Den første artikel af Kim Esmark fra RUC omhandler […]
Af 
For 17. gang udskriver Historielærerforeningen en historiekonkurrence. Årets tema er “Fællesskaber”. Billeder til inspiration Læs reglerne her Billeder er lånt fra pexels.com
Af Ulrik Grubb 
Det er en fornøjelse at skulle anmelde en ny lærebog om opdagelserne, der på alle måder opfylder nutidens krav til et godt materiale til undervisningen. Bogen er udgivet af Egmont-forlaget Praxis og består af i alt ti korte kapitler om den nye verden, der opstod, da Columbus i 1492 sejlede over Atlanterhavet. Der er gennem tiderne skrevet mange lærebøger om den verdenshistoriske begivenhed, men denne lærebog er virkelig en bog, der vil tale til nutidens lærere og elever. Særligt eleverne i 1. og 2.g samt 1. HF. I ti kapitler gennemgås mange sider af dette møde. Det starter med de forestillinger, […]
Af 
Denne store bog, hvis eneste billede er forsidens af forfatteren, udtrykker holdningen i den retning indenfor dansk protestantisme, som efter sit tidsskrift kaldes ”Tidehverv”. De tyve essays har stået i dette tidsskrift. Monica Papazu har skrevet forordet. Hun lægger vægt på Jesper Langballes evne til at lytte, at han tog de store spørgsmål om menneskelivet op i sine essays. En engageret tænker med en konservativ livsforståelse fortæller om sin åndelige arv i opgør med andre opfattelser. Jeg ville nok ikke bruge ordet ”subtil” om Langballes fortolkning af litteratur, snarere et stærkt korrektiv til mange ensidigheder i hans samtid. Udgivernes anliggende […]
Med sine 744 sider er der her tale om en historiebog af murstensstørrelse, men lad endelig ikke det holde nogen fra at give sig i kast med den. Henrik Skov Kristensen udgav bogen mens han var museumsleder for Frøslevlejrens museum, før han gik på pension i 2021. I den periode var der nok også god tid på mange museer grundet nedlukningen, og det kan vi nu profitere af med dette værk. Henrik Skov Kristensens tidligere bøger vil næppe være ukendte for historiekollegerne i ungdomsuddannelserne, eftersom der er tale om en erfaren forsker der har opbygget en omfattende kapacitet, især hvad […]
Af Anne Melillo 
Ordet ‘børnekultur’ blev registreret første gang af Dansk Sprognævn i 1971. Som forskningsområde bliver ordet i dag brugt om kultur skabt af voksne for børn, kultur skabt af voksne sammen med børn, og kultur skabt af børn. Bogen Børnekultur i Danmark 1945–2020 er et kampskrift for udvikling af og forskning i børnekultur. Bogen er støttet af en lang række fonde og udgivet i samarbejde med Institut for Kommunikation på KU. Redaktørerne indleder med ordene: Dansk børnekultur har i dag international gennemslagskraft…verden over. Hvad der inspirerer — og udfordrer — kinesere og amerikanere, australiere og japanere, russere og sydafrikanere…er det særlige syn […]
Af 
Indeværende nummer har Den Kolde Krig i Norden som tema og er udtænkt i forbindelse med Det Nordiske Historielærerseminar 2022, der også har titlen “Norden under Den Kolde Krig”. Temaet og termen Den Kolde Krig er ifølge nogle historikere igen aktuelt — måske har den aldrig været helt væk. For Norden har det også fået ny relevans efter Ruslands angreb på Ukraine d. 24. februar. Både i Finland og Sverige er den sikkerhedspolitiske situation blevet et centralt tema ogi skrivende stund tyder meget på at de to lande overvejer, at ansøge medlemskab af NATO, som Danmark, Norge og Island har […]
Af 
Historielærerforeningen har følgende kommentarer til de reviderede læreplaner, hvor ’holocaust og andre folkedrab’ tilføjes til kernestoffet. Udfordringer generelt Ved 2017 reformen blev kernestofpunkterne formuleret relativt åbent og det aktuelle forslag om at skrive konkrete begivenheder ind i kernestoffet kan opfattes som en tilbagevenden til en mere detaljeret og styret læreplan, med mindre plads til elevinddragelse, lokal tilpasning, didaktisering og studieretningstoning. Forslaget er udtryk for en tendens til øget styring, som giver den enkelte lærer mindre manøvredygtighed og det kan få konsekvenser for læreres og elevers motivation for at arbejde fagligt i faget. Historielærerforeningen finder det naturligvis relevant, at undervisningen i gymnasieskolen […]
Anastasia Christensen fra Rosborg Gymnasium i Vejle vandt årets førstepris på 10.000 kr., som søndag blev uddelt på Historiske Dage i Øksnehallen i København. Anastasia imponerede juryen med sit flotte, kreative og detaljerede brætspil om udvandringen til Amerika fra Europa. Spillet passede perfekt inden for rammen af årets tema, som var ”en ny begyndelse”. Andenpræmien på 5.000 kr. gik til Sigrid Trettvik Petersen fra Oure Kostgymnasium for beretningen ”Fra statslig opdragelsesanstalt til kostgymnasium – historien bag Vejstruplunds hvide facader”. Der handler om Vejstruplund Pigehjem, som havde til huse samme sted, hvor Oure Kostgymnasium i dag ligger. Tredjepræmien på 3.000 kr. […]
Af Axel Moos 
En sag kan ses fra flere sider, og det er oftest lærerigt at forsøge på det. Denne bogs erklærede mål er at få os til at se Rusland i et nyt og bedre lys. Rusland i almindelighed og præsident Putin i særdeleshed har ellers ikke mange venner i Danmark, så bogen udfylder unægtelig et tomrum i den danske diskussion, også og navnlig fordi der er tale om en sammenhængende og generel fremstilling. Og kronen på værket blev udviklingen i Ukraine efter den orange revolution. Skal man tro forfatteren, har russerne udviklet et alvorligt forfølgelseskompleks. Forfatteren har været korrespondent for Politiken […]