Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Nyheder

CPH:DOX sæt­ter fokus på den kol­de krig

Den 9. novem­ber er det 25 år siden Ber­lin murens fald.Og ikke bare det, efter at situ­a­tio­nen mel­lem vesten og Rusland atter til­spid­ses, er den kol­de krig kri­tisk rele­vant som aldrig før.  Der­for er det vig­tigt vi husker histo­ri­ens poli­ti­ske lek­tio­ner, og den anspænd­te situ­a­tion da spæn­din­ger­ne mel­lem de to super­mag­ter Sov­je­tu­ni­o­nen og USA var på sit høje­ste. Det­te sæt­ter vi fokus på hos CPH:DOX/Copenhagen Inter­na­tio­nal Docu­men­tary Festi­val ved at arran­ge­re en kold­krigs tema­vis­ning for histo­rie- og sam­funds­fags­e­le­ver, der ind­le­des med ”1989” om murens fald og afslut­tes med ”The Man Who Saved the Wor­ld”, der omhand­ler en ikke alment kendt […]

Pay­ba­ck time

Den­ne anmel­del­se er skre­vet af Axel Moos og bragt i Noter, nr. 202 — “Ulve, får og vog­te­re” er nu kom­met på bog­ud­salg, Noget af det mest inter­es­san­te ved bogen er bogen selv, dvs. dens til­bli­vel­ses­hi­sto­rie. Den er et pro­dukt fra Cen­ter for Kold­krigs­forsk­ning,  der blev opret­tet ved en afta­le af 24/1 2006 mel­lem Dansk Fol­ke­par­ti og  rege­rin­gen i for­læn­gel­se af finans­lo­vs­for­hand­lin­ger­ne. Man var ikke til­fred­se med den rap­port om Dan­mark under den kol­de krig, som DIIS  hav­de offent­lig­gjort i 2005. Som Jes­per Lang­bal­le udtryk­te det i  for­bin­del­se med en ”ryk­ker” i Fol­ke­tin­get d. 24/5 2011: ”Rege­rin­gen og Dansk Folkeparti […]

Doku­men­tar­fil­men “Slag­te­bænk Dybbøl”

Vi har fået et tip fra Lise­lot­te Michel­sen på det dan­ske fil­min­sti­tut, DFI: Det dre­jer sig om doku­men­tar­fil­men ’Slag­te­bænk Dybbøl – histo­ri­en om sla­get ved Dybbøl i 1864’.  Den kun­ne måske være inter­es­sant for histo­ri­e­læ­re­re at bru­ge i under­vis­nin­gen i forb. med Ole Bor­nedals meget hype­de tv-serie ’1864’, der har pre­mi­e­re på DR 12. okto­ber. Det kun­ne være oplagt med en dis­kus­sion om fx, hvor­dan histo­ri­ske begi­ven­he­der bli­ver dra­ma­ti­se­ret i hen­holds­vis doku­men­tar­form og fik­tions­form. I fil­men ’Slag­te­bænk Dybbøl’ ser vi bl.a. inter­views med Tom Buk-Swi­en­ty, der har skre­vet bogen ’Slag­te­bænk Dybbøl’ – som net­op har været blandt Bor­nedals inspira­tions­kil­der. Link til Filmcentralens […]

Noter #201: 1914

For­ri­ge num­mer af Noter hav­de fokus på 1864 og 150 års mar­ke­rin­gen. Også det­te num­mer af Noter har mar­ke­rin­gen af en væsent­lig begi­ven­hed i fokus, nem­lig 100 året for 1. Ver­denskrigs udbrud i 1914. Der er såle­des tale om ét af de heltsto­re års­tal, som enhver med inter­es­se for histo­rie vil nik­ke gen­ken­den­de til. I de sene­re år har der i sti­gen­de grad været fokus på 1. Ver­denskrigs betyd­ning. Nog­le histo­ri­ke­re omta­ler lige­frem det 20. århund­re­de som “det kor­te århund­re­de” og afgræn­ser det med 1914 og 1989. Også i lære­pla­nen til histo­ri­e­fa­get i stx anven­des den­ne afgræns­ning, og peri­o­den karakteriseres […]

Histo­ri­e­di­dak­tik: Er histo­rie et repro­du­ce­ren­de fag?

I for­e­nin­gens face­book­grup­pe fulg­te jeg et link til en arti­kel af Har­ry Haue og Hei­di Knud­sen fra Gym­Pæd 2.0, 2013 om histo­ri­e­di­dak­tik, som pro­vo­ke­re­de mig lidt. I “Udfor­drin­ger til histo­ri­e­di­dak­tik­ken” skri­ver de bl.a. at “rede­gø­rel­ser for og gen­gi­vel­ser af grund­bogs­lig­nen­de ind­hold sta­dig spil­ler en stor rol­le i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen.” “Rede­gø­rel­ser for og gen­gi­vel­ser af grund­bogs­lig­nen­de ind­hold spil­ler sta­dig en stor rol­le i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen.” Har­ry Haue og Hei­di Knud­sen I mine timer får ele­ver­ne typisk en lek­tie for, som består af grund­bogs­stof og kil­de­ma­te­ri­a­le. Det kan man arbej­de med på man­ge for­skel­li­ge måder, men grund­læg­gen­de er det en deduk­tiv til­gang, hvor sva­re­ne næsten er givet på […]

Noter #200: 1864

Hvor­for den aktu­el­le inter­es­se for 1864? Hvor­for sam­les vi om at min­des et af Dan­marks­hi­sto­ri­ens stør­ste neder­lag? Efter neder­la­get i 1864 blev Dan­mark en af Euro­pas mest har­moni­se­re­de natio­nal­sta­ter. I løbet af 50 år fra 1814 til 1864 for­svandt sto­re befolk­nings­de­le med et andet sprog ud af riget. I næsten 150 år har det dan­ske sam­fund ikke i næv­ne­vær­digt omfang ople­vet mod­sæt­nin­ger af natio­nal karak­ter. Kan den aktu­el­le inter­es­se hæn­ge sam­men med, at den­ne natio­nalt ‑har­moni­skestat i dis­se år er under pres fra frem­me­de kul­tu­rer? Neder­la­get i 1864 udlø­ste en af krigstrau­mer præ­get kul­tur­til­stand, som gen­nem­sy­re­de det dan­ske sam­fund i […]

Noter #199: Det mul­ti­kul­tu­rel­le klasserum

I Noter 198 var tema­et ”Histo­rie i nye ram­mer” og i det­te num­mer tager vi trå­den op og ser på, hvor­dan vi som lære­re kan gebær­de os i klas­se­rum, der på godt og ondt præ­ges af en sta­dig stør­re mang­fol­dig­hed. I det­te num­mer har vi der­for en ræk­ke bud på, hvor­dan under­vis­ning i et sta­dig mere mul­ti­kul­tu­relt klas­se­rum kan gri­bes an.  For at star­te med et mere over­ord­net per­spek­tiv kan man læse artik­ler­ne ”Menin­gen med histo­rie” og ”Tea­ching History with Big Ideas” af først Per Bre­gen­gaard og sene­re de to ame­ri­kan­ske histo­ri­e­di­dak­ti­ke­re S. G. Grant og Jill Gradwell. Her kom­mer to […]

Noter #198: Histo­rie i nye fortællerammer

I de sene­ste årti­er har histo­ri­e­fa­get været præ­get af en ræk­ke for­skel­li­ge ten­den­ser, der er fæl­les om at ana­ly­se­re og for­tol­ke både ver­dens og mere afgræn­se­de ter­ri­to­ri­ers histo­rie i nye, og ofte bre­de­re, ram­mer. Man kan på sin vis over­ord­net tale om en form for glo­ba­li­se­ring­s­ten­dens i histo­ri­eskriv­nin­gen, der meget natur­ligt afspej­ler ændre­de iden­ti­tets­dan­nel­ser og erin­drings­fæl­les­ska­ber i nuti­den, hvor natio­nal­sta­ter­nes rol­le på en ræk­ke områ­der er på retur. I det­te num­mer af Noter kig­ger vi nær­me­re på nog­le af dis­se ten­den­ser. Et af de nye­ste – og gan­ske omdis­ku­te­re­de bud på det­te — er såkaldt ”Big History”, hvor den traditionelle […]

Noter #197: Euro­pa i krise

Det er ikke nogen hem­me­lig­hed at Euro­pa er i kri­se. Den finanskri­se, der har præ­get ver­den de sene­re år er selv­føl­ge­lig ikke kun euro­pæ­isk, men hvor andre lan­de og regio­ner så småt er ved at krav­le op af kri­sens sor­te hul, er det som om euro­pæ­er­ne bare gra­ver sig læn­ge­re ned. Når Euro­pa sid­der så fast i den øko­no­mi­ske kri­ses hæn­ge­dynd, kan det bl.a. skyl­des en for­fejl­et øko­no­misk poli­tik, men man kan også se det som et udtryk for, at den euro­pæ­i­ske kri­se ikke kun er øko­no­misk. Det er hele det euro­pæ­i­ske pro­jekt, der er i kri­se.  Der er ikke noget […]