Den 9. november er det 25 år siden Berlin murens fald.Og ikke bare det, efter at situationen mellem vesten og Rusland atter tilspidses, er den kolde krig kritisk relevant som aldrig før. Derfor er det vigtigt vi husker historiens politiske lektioner, og den anspændte situation da spændingerne mellem de to supermagter Sovjetunionen og USA var på sit højeste. Dette sætter vi fokus på hos CPH:DOX/Copenhagen International Documentary Festival ved at arrangere en koldkrigs temavisning for historie- og samfundsfagselever, der indledes med ”1989” om murens fald og afsluttes med ”The Man Who Saved the World”, der omhandler en ikke alment kendt […]
Denne anmeldelse er skrevet af Axel Moos og bragt i Noter, nr. 202 — “Ulve, får og vogtere” er nu kommet på bogudsalg, Noget af det mest interessante ved bogen er bogen selv, dvs. dens tilblivelseshistorie. Den er et produkt fra Center for Koldkrigsforskning, der blev oprettet ved en aftale af 24/1 2006 mellem Dansk Folkeparti og regeringen i forlængelse af finanslovsforhandlingerne. Man var ikke tilfredse med den rapport om Danmark under den kolde krig, som DIIS havde offentliggjort i 2005. Som Jesper Langballe udtrykte det i forbindelse med en ”rykker” i Folketinget d. 24/5 2011: ”Regeringen og Dansk Folkeparti […]
Vi har fået et tip fra Liselotte Michelsen på det danske filminstitut, DFI: Det drejer sig om dokumentarfilmen ’Slagtebænk Dybbøl – historien om slaget ved Dybbøl i 1864’. Den kunne måske være interessant for historielærere at bruge i undervisningen i forb. med Ole Bornedals meget hypede tv-serie ’1864’, der har premiere på DR 12. oktober. Det kunne være oplagt med en diskussion om fx, hvordan historiske begivenheder bliver dramatiseret i henholdsvis dokumentarform og fiktionsform. I filmen ’Slagtebænk Dybbøl’ ser vi bl.a. interviews med Tom Buk-Swienty, der har skrevet bogen ’Slagtebænk Dybbøl’ – som netop har været blandt Bornedals inspirationskilder. Link til Filmcentralens […]
Ikke længere aktiv.
Forrige nummer af Noter havde fokus på 1864 og 150 års markeringen. Også dette nummer af Noter har markeringen af en væsentlig begivenhed i fokus, nemlig 100 året for 1. Verdenskrigs udbrud i 1914. Der er således tale om ét af de heltstore årstal, som enhver med interesse for historie vil nikke genkendende til. I de senere år har der i stigende grad været fokus på 1. Verdenskrigs betydning. Nogle historikere omtaler ligefrem det 20. århundrede som “det korte århundrede” og afgrænser det med 1914 og 1989. Også i læreplanen til historiefaget i stx anvendes denne afgrænsning, og perioden karakteriseres […]
I foreningens facebookgruppe fulgte jeg et link til en artikel af Harry Haue og Heidi Knudsen fra GymPæd 2.0, 2013 om historiedidaktik, som provokerede mig lidt. I “Udfordringer til historiedidaktikken” skriver de bl.a. at “redegørelser for og gengivelser af grundbogslignende indhold stadig spiller en stor rolle i historieundervisningen.” “Redegørelser for og gengivelser af grundbogslignende indhold spiller stadig en stor rolle i historieundervisningen.” Harry Haue og Heidi Knudsen I mine timer får eleverne typisk en lektie for, som består af grundbogsstof og kildemateriale. Det kan man arbejde med på mange forskellige måder, men grundlæggende er det en deduktiv tilgang, hvor svarene næsten er givet på […]
Hvorfor den aktuelle interesse for 1864? Hvorfor samles vi om at mindes et af Danmarkshistoriens største nederlag? Efter nederlaget i 1864 blev Danmark en af Europas mest harmoniserede nationalstater. I løbet af 50 år fra 1814 til 1864 forsvandt store befolkningsdele med et andet sprog ud af riget. I næsten 150 år har det danske samfund ikke i nævneværdigt omfang oplevet modsætninger af national karakter. Kan den aktuelle interesse hænge sammen med, at denne nationalt ‑harmoniskestat i disse år er under pres fra fremmede kulturer? Nederlaget i 1864 udløste en af krigstraumer præget kulturtilstand, som gennemsyrede det danske samfund i […]
I Noter 198 var temaet ”Historie i nye rammer” og i dette nummer tager vi tråden op og ser på, hvordan vi som lærere kan gebærde os i klasserum, der på godt og ondt præges af en stadig større mangfoldighed. I dette nummer har vi derfor en række bud på, hvordan undervisning i et stadig mere multikulturelt klasserum kan gribes an. For at starte med et mere overordnet perspektiv kan man læse artiklerne ”Meningen med historie” og ”Teaching History with Big Ideas” af først Per Bregengaard og senere de to amerikanske historiedidaktikere S. G. Grant og Jill Gradwell. Her kommer to […]
I de seneste årtier har historiefaget været præget af en række forskellige tendenser, der er fælles om at analysere og fortolke både verdens og mere afgrænsede territoriers historie i nye, og ofte bredere, rammer. Man kan på sin vis overordnet tale om en form for globaliseringstendens i historieskrivningen, der meget naturligt afspejler ændrede identitetsdannelser og erindringsfællesskaber i nutiden, hvor nationalstaternes rolle på en række områder er på retur. I dette nummer af Noter kigger vi nærmere på nogle af disse tendenser. Et af de nyeste – og ganske omdiskuterede bud på dette — er såkaldt ”Big History”, hvor den traditionelle […]
Det er ikke nogen hemmelighed at Europa er i krise. Den finanskrise, der har præget verden de senere år er selvfølgelig ikke kun europæisk, men hvor andre lande og regioner så småt er ved at kravle op af krisens sorte hul, er det som om europæerne bare graver sig længere ned. Når Europa sidder så fast i den økonomiske krises hængedynd, kan det bl.a. skyldes en forfejlet økonomisk politik, men man kan også se det som et udtryk for, at den europæiske krise ikke kun er økonomisk. Det er hele det europæiske projekt, der er i krise. Der er ikke noget […]