Hans Branner har gennem mange år været hovedleverandør af lærebøger i international politik til samfundsfagsundervisningen fra Forlaget Columbus. I denne bog har han samlet nogle kyndige folk for at give et overblik over EU’s stilling set ud fra fem betydende lande i EU. Forfatterne er alle universitetsfolk, og der er ikke gjort meget for at tilpasse bogen til gymnasieelevers viden og forudsætninger. Den er derfor ikke velegnet som undervisningsbog i gymnasiet, men vil kunne bruges af den kyndige læser til at få indblik i, hvad der sker med EU for tiden. Særligt vil jeg fremhæve det sidste kapitel, som er […]
Den danske middelalderhistoriker Torben K. Nielsen fortæller i dette bind af 100 Danmarkshistorier om årets 800-års jubilar, nemlig Dannebrog. Forfatteren angriber emnet, ved at se Dannebrog som et erindringssted, hvis funktion har ændret sig fra et adeligt erindringssted (s.35) til at Dannebrog i dag er et ”mangfoldigt, pragmatisk og ikke ekskluderende symbol” (s.99). Undervejs i bogen får vi et klart blik for, hvordan anvendelsen af flaget opstår og ændrer sig over tid. Således peger Nielsen blandt andet på, at den første konge som aktivt bruger Dannebrog er Valdemar Atterdag. I lighed med andre tyske nabostater som Savoyen og Schweiz antager […]
Aarhus Universitetsforlag har stor succes med sin serie “100 Danmarkshistorier”, hvor der igennem 8 år hver måned skal udkomme en bog på 100 sider, som præsenterer et historisk emne i overskuelig og letlæst format. I november 2018 udkom SEBASTIAN OLDEN-JØRGENSEN: ”Svenskekrigene”. 100 sider, 100 kr. Svenskekrigene er et traumatisk afsnit i dansk historie, fordi de førte til tab af Skåne, Halland og Blekinge og reducerede Danmark til en europæisk småstat. Politisk førte de til enevældens indførelse og en markant ændret magtposition for den danske adel. Mentalitetshistorisk har de givet anledning til mange myter, mest kendt nok historien om “Gøngehøvdingen” Svend Poulsen […]
Demokratisk dannelse er et centralt element i formålet for de gymnasiale uddannelser, og at denne dannelses nærmere indhold stadig er genstand for konflikt er forårets Ørestadsbatalje jo en glimrende illustration af. Særligt for historiefaget er udviklingen af demokrati, også i de ny læreplaner, et vigtigt genstandsområde. Derfor er temaet for Dennis Lunding Nielsens bog også særdeles relevant, selvom det jo ikke ligefrem er jomfrueligt territorium. Bogen er opdelt i 6 kapitler, hvor de 3 første handler om enevælden og kampen for dens afskaffelse i første halvdel af 1800-tallet. Kapitel 4 og 5 følger forfatningskampen og demokratiets udvidelse frem til grundlovsrevisionen […]
Hvis jeg skal nævne ét punkt, hvor historiefaget har ændret sig, siden jeg begyndte at undervise på STX i 2007, vil svaret være metode. Hvor kildekritik tidligere var den helt dominerende metode, som eleverne skulle mestre, præsenteres de nu for at væld af metodiske tilgange og værktøjer til faget. Nogle vil mene, at det er i en sådan grad, at metodefokusset ender i en begrebsbrug for begrebernes skyld, der nogle gange synes vigtigere end selve den historiske periode, mens man som radikal postmoderne historiker vil mene, at man slet ikke kan sige ”den historiske periode”. I virkeligheden vil de fleste […]
”Har du sat 3‑års-historiefilmen på?” Sådan lyder en stående morsomhed på mit lærerværelse, lige inden historielærerne forlader lærerværelset og går til time. Og der er da lidt om det, for vi historielærere bruger filmklip aktivt i vores undervisning, men naturligvis fordi det giver rigtig god mening, og selvfølgelig ikke fordi historiefaget fra 1.g til 3.g bare tilnærmelsesvist ville kunne dækkes ved at se en (meget lang) film. Selvfølgelig er undervisningen i historie metodisk og videnskabelig, men vi kan ikke se bort fra, at narrativerne er vigtige. Det er også vores opgave som lærere at vække historien til live hos eleverne, og […]
Vi har i AOF med støtte fra Europanævnet lavet en podcast i 4 afsnit om EU’s historie fra 1945 og op til i dag, og jeg skriver fordi de 4 afsnit kan bruges i undervisningen som optakt for unge til EP-valget 26. maj. Indhold: Peter Laugesen, der er prisbelønnet foredragsholder og dokumentarist kendt fra projekt Vores Europa er den gennemgående fortæller. Han interviewer undervejs Peter Parbo, Poul Nielson, Uffe Elleman-Jensen og Christel Schaldemose i de forskellige afsnit, der sætter fokus på EU’s grundlæggeres visioner om en Kul og Stålunion, den kolde krig, Danmarks indtræden i EF, afslutningen af den kolde krig […]
Den 6. april 2019 var der generalforsamling i Euroclio, den europæiske historielærerforening, i Gdansk, Polen, hvor det lykkedes mig, Lars Peter Visti Hansen, at blive valgt til bestyrelsen. Euroclio er paraplyorganisation for de europæiske historielærerforeninger og beskæftiger sig med samarbejde over grænserne i Europa, fx i konfliktområder som Balkan, men Euroclio arbejder også generelt på at øge bevidstheden hos lærere og elever i hele Europa om at sandheden ikke er national, men mangefacetteret og aldrig objektiv. Hvert lands lærebøger skildrer den fælles historie fra et anderledes synspunkt. Det er indlysende nok, men det er også vigtigt at slå fast i en tid […]
(Jeg har modtaget denne henvendelse fra Søren Cruys-Bagger /LH ) Danmarks-Samfundet søsætter fra april en landsdækkende essaykonkurrence, hvor unge fra folkeskolerne og ungdomsuddannelserne inviteres til at give deres syn på verdens ældste nationalflag, Dannebrog. Danmarks-Samfundet vil gerne høre de unges tanker om, hvilken betydning vores nationale symbol Dannebrog har for dem i 2019. Essayet må gerne afspejle de unges personlige refleksioner og overvejelser om Dannebrogs betydning for dem. Det må gerne være skrevet i en direkte stil, der vejer både for og imod flagets betydning for danskerne. Deadline for aflevering af teksterne er den 1. oktober 2019 kl. 12.00. De seks vindere offentliggøres […]
(Jeg har modtaget nedenstående anmodning fra Andreas Kambskard / LH) Kære faglige forening, Fonden for Entreprenørskab har til opgave at støtte undervisere på de gymnasiale uddannelser med at implementere innovation i undervisningen som en del af gymnasiereformen. Vi kommer blandt andet til at bidrage til FIP-kurser, men det betyder også, at institutioner og faglige foreninger kan booke os til oplæg og kompetenceudvikling inden for innovationsdidaktik. I den forbindelse er vi i gang med en landsdækkende undersøgelse omkring underviseres eksisterende erfaringer og behov inden for området, så vi bedst muligt kan tilpasse vores støtte og tilbud. Hvis I er interesserede i at dele undersøgelsen til underviserne […]