Af 
Introduktion: Dette er en artikelsamling, der i 12 kapitler fokuserer på forskellige nutidige fortolkninger af dansk transatlantisk slaveri, lige fra faghistoriske artikler over populærkultur til kunstværker og politik. Bogen giver en glimrende indsigt i de nutidige nationale fortolkningskampe om slaveri.
Gunvor Simonsen pointerer i sin artikel, at faghistorien skal bruges til fortsat at understrege de komplekse historiske processer om baggrundene for og udviklingerne af slaveri og slavesamfund, fordi der er en tendens til, at medierne og den offentlige debat ofte kommer til at formidle en meget forenklet ’historisk sandhed’ om de onde slaveejere overfor de passive ofre. Simonsen kritiserer her den såkaldte ’fortrængningstese’. De fortællinger, der betoner, at formidlingen af Danmark som slaverination er blevet nedtonet og fortrængt, har, ifølge bl.a. Simonsen, en tendens til at fokusere for meget på det moralske aspekt mellem dem, der var gode og dem der var onde, og på denne måde kommer de historiske kontekster og processer til at stå i baggrunden. Pernille Ipsen og Hermann Von Hesse præsenterer i forlængelse heraf i deres artikel, hvordan det må være afgørende at forsøge at formidle de ’menneskenære kolonihistorier’ (s.52).
Ipsen fokuserer også på, hvordan kolonihistorien hele tiden dukker op og får betydning i nutiden. Med begrebet ’koloniale spøgelser’, henvises der til, at hver gang kolonihistorien omtales, uden de ubehagelige voldeligheder, så vil man dog altid associere til fortiden, fx så kan ’sukkerrør’ associere til slaveri. Dog vil vores associationer altid ændre sig og på den måde kunne fortælle noget om den måde vi fortolker kolonitiden på i dag.
Giver den nationale ramme mening?
En generel udfordring for koloni- og imperiehistorie er, at historikere bl.a. pga. kildematerialer, kommer til at arbejde indenfor nationale rammer, mens deres undersøgelsesfelter er transnationale/ globale. Med Gunvor Simonsens ord er der risiko for, at ’nutidens nationalisme skrives ind i fortidens kolonialisme’ (s. 38) Dette er også delvis en udfordring ved denne udgivelse, når man vælger en afgrænsning med fokus på ’danske slaver’ uden nærmere at forklare dette valg, selvom bogen udspringer af forskningsprojektet ’Reading Slavery’, som har en klar global tilgang.
Det ville være interessant, hvis caribiske historikeres bud på slaverihistorie også var inddraget med en artikel. Dog rådes der lidt bod på den nationale slagside ved at flere artikler henviser til international forskning på området. Frits Andersen præsenterer f.eks. i en artikel, hvordan begrebet ’flerstrenget erindring’ kan bruges til at gøre op med ’fortrængningsdiskursen’ og i stedet nuancere fortællinger om slaveri. De flerstrengede erindringer er fortællinger, mindesmærker og erindringssteder, der fortolkes på flere forskellige måder afhængig af, hvordan man bruger historien. Et eksempel er, hvordan den senegalesiske ø ’Ile de Gorée’ både bruges politisk og videnskabeligt, hvilket fører til en kamp om de historiske fortolkninger. Senegal har promoveret øen som et nationalt mindesmærke, og øen er efterfølgende udnævnt til UNESCO World Heritage Site — altså som slavehistorisk mindesmærke. Øen tiltrækker hvert år mange turister og flere amerikanske præsidenter har besøgt øen. Flere historikere har dog forsøgt at forklare, at øen ikke var så betydningsfuld for slavehandlen som andre steder og at flere af de bygninger som fremhæves på øen slet ikke var slavehuse. Sidst kritiserer Frits Andersen også at Ile de Gorée mindesmærket er en form for national senegalesisk spændetrøje fordi der gives mindre opmærksomhed til andre afrikanske og globale lokaliteter.
I undervisningen
Mens bogen er et sandt festfyrværkeri af nutidige tilgange til slaverihistorie, så er der ikke noget såkaldt kernestof om, hvordan slaverisamfund fungerede eller forandrede sig. Bogen egner sig fint som inspirationskilde til, hvordan man kan starte forløb op om slaveri og også som inspiration til forskellige former for historiebrug. Fx vil det være oplagt at analysere og diskutere nogle af Jeanette Ehlers’ kunstværker (s. 132), der kan starte en diskussion af, hvorfor slaveri stadig kan være relevant at arbejde med. En anden mulighed er at spise lakridser med eleverne og snakke om ’kolonial mærkevareæstetik’ (s. 150).
Jeff Klintø, der har været tilknyttet en dansk del af UNESCO projektet TST (Transatlantic Slave Trade), skriver i en artikel om undervisning i slavehistorie, at der er en tendens til, at man enten præsenteres for de sorte eller de hvides perspektiv i historieundervisningen og ikke begge dele.
Heraf kan man udlede, at der selvfølgelig er flere syn på, hvordan historien bør formidles. Her kunne det være spændende at præsentere eleverne for flere fortolkninger; De klassiske danske eurocentriske formidlinger (Brøndsted), en afrikanist og en afrocaribisk fortolkning. Klintø henviser også til de mange nyligt digitaliserede materialer fra Rigsarkivet, som er værd at undersøge nærmere.
Forfatter(e)
Næstformand for historielærerforeningen
