Når sanser, materialitet og deltagelse kan skabe læring og motivation

METTE BORITZ: ’Museumsundervisning’, Syddansk Universitetsforlag 2018. 259 sider. 275 kr.

I bogen ’Museumsundervisning – med sanser og materialitet på kulturhistoriske museer’, undersøger Mette Boritz, hvordan museerne kan styrke elevernes oplevelser og tilegnelse af viden ved en øget fokusering på sansninger og aktiveringer af museernes rum og genstande.
Når en 6. klasse på besøg på frilandsmuseet bliver bedt om at lave middag til herskabet ved at fyre op i komfuret, bage kager og dække bord, får alle eleverne opgaver og arbejder aktivt med museets interiør og genstande. Disse sanselige og kropslige praksiserfaringer er afgørende for, at et museumsbesøg bliver godt og lærerigt — det viser både Boritz’ undersøgelser og den forskning, som ligger til grund for hendes undersøgelser. Museet bliver for 6. klassen et nyt læringsrum, hvor man kan skabe identifikation via hverdagslivets genstande og på denne måde lever eleverne sig ind i fortiden som også kan være en indgang til mere abstrakte forståelser af fortiden som fx klassestrukturer og kønsroller.

Boritz’ undersøgelse kan i de enkelte historiefaggrupper anvendes til at blive mere opmærksom på hvilke didaktiske kvaliteter en bestemt rundvisning tilbyder, og på den måde måske gøre museerne endnu mere attraktive for lærere og elever.
Niels Nøddebo Petersen

I modsætning til den socialkonstruktivistiske tilgang, som Boritz abonnerer på, så præsenterer hun også eksempler på, hvordan museumsundervisning ikke bør være, nemlig de situationer hvor rundvisninger kun fokuserer på et fagligt indhold, der udelukkende formidles via ord og ikke formår at inddrage genstande, rum eller sociale aktiviteter. Den læring eller det udbytte, som museerne kan tilbyde, er derfor meget forskelligartet: Man kan opleve rundvisninger, hvor den faktuelle viden er i fokus, og man kan opleve undervisning, hvor udbyttet handler mere om indlevelse, motivation og kvalificering af historiebevidstheder. Når museumsundervisningen formår at gøre det fortidige levende via genstande og rumlige erkendelser, så vil elevernes forståelse for samspillet mellem fortid, nutid og fremtid potentielt blive styrket og dermed også kvalificere elevernes historiebevidsthed.
Efter et museumsbesøg vil det være relevant for et hold at arbejde med, hvordan en udstilling kan fortolkes. Hvilket historiesyn repræsenterer en udstilling? Hvordan fremstilles forskellige aktører og genstande i udstillingen i forhold til den viden kursisterne har, og det de har læst i historiske fremstillinger?
Boritz’ undersøgelse kan i de enkelte historiefaggrupper anvendes til at blive mere opmærksom på hvilke didaktiske kvaliteter en bestemt rundvisning tilbyder, og på den måde måske gøre museerne endnu mere attraktive for lærere og elever. Vi ved fra Youth & History (Ungdom og historie i Danmark) undersøgelsen, at elevernes historiebevidsthed i højere grad præges af museumsbesøg end af den klassiske klasserumsundervisning, hvor lærebogen stadig står centralt.