Af 
Er demokratiet under pres? Hvorfor vinder google-buddhismen frem i det senmoderne samfund? Kan forskellige religioner og kulturer leve sammen i det samme samfund? Hvordan kan vi begrunde prioriteringen af offentlige midler etisk? Disse og andre spørgsmål rejses i denne bog.
Igennem bogens fire kapitler belyser forfatterne sager og fænomener i den vestlige verden, hvor religion, samfundsfag og historie er tæt forbundne.
Bogen er opdateret, så den passer til de nye krav i læreplanen for KS fra 2017. Nye områder er derfor skrevet ind, ligesom alle kapitler er opdateret i forhold til de faglige mål og kernestof. De fire temaer kan både kan danne grundlag for flerfaglige forløb, men også stå selv i forhold til de enkeltfaglige forløb.
KS-bogen, 2. udgave er en opdateret version af bogen af samme navn fra 2015, som er tilrettet faglige mål og kernestof i læreplanen fra 2017. Den består af fire temaer, der hver især har en kort fællesfaglig introduktion og derudover et uddybende afsnit for henholdsvis historie, samfundsfag og religion. De fire temaer, som bogen behandler, er ”Identitet og Familie”, ”Globalisering – kulturmøder og religiøse konflikter”, ”Det Gode Samfund” og ”Demokratiet under pres?” Til bogen hører der, ifølge bogens forord, en hjemmeside med ekstra materiale, inspiration og opgaver, som dog i skrivende stund ikke er helt opdateret til anden udgave af bogen.
Hvert tema har som nævnt en fællesfaglig introduktion, der søger at kæde temaet sammen indenfor de tre fag. Intentionen er rigtig god, og introduktionen fungerer i de fleste tilfælde ganske godt til at samle trådene mellem de tre fag.
I temaet ”Identitet og Familie” har forfatterne valgt at periodisere det traditionelle samfund fra 980‑1850, det moderne samfund fra 1850–1970 og det senmoderne samfund fra 1970. I den historiefaglige del af det traditionelle samfund gennemgås samfundsstrukturen, arbejdet og familien på landet i hovedtræk, dog kun med meget få konkrete årstal eller udviklinger gennem perioden. I samme tema viser tabel 1.1 det årlige antal viede i gennemsnit i perioden 1880–1889 som en del af teksten til det traditionelle samfund. Det er uheldigt, når det traditionelle samfund i introduktionen er angivet som perioden frem til ca. år 1850, og forfatterne burde enten have placeret tabellen andetsteds i temaet eller valgt data fra en tidligere periode.
I beskrivelsen af det moderne samfund fokuseres der især på industrialiseringen, livet i byen og arbejderfamilierne og familierne efter anden verdenskrig. Der bruges derudover meget plads på at beskrive kvindernes kamp for ligestilling. Det ville derfor som underviser være oplagt at tilrettelægge sin undervisning med fokus på udviklingen af kvindernes rettigheder.
At lade det senmoderne samfund starte i 1970 og dermed behandle kvindernes ligestilling i det moderne samfund, medfører, at der i historieafsnittet om det senmoderne samfund bliver meget lidt fokus på udviklinger og årsag/konsekvens. Der konstateres, at den teknologiske udvikling har betydet et øget behov for uddannelse, at vi er blevet mere globaliserede, og at familielivet har ændret sig. Der er igen meget få årstal og konkrete udviklinger i dette afsnit. I historieafsnittet om ”Identitet og familie” kunne man godt savne mere information om hvilken rolle religionen spillede for familien og identiteten igennem de forskellige perioder for på den måde i højere grad at knytte historiedelen til samfundsfag og religionsfaget. I samfundsfagsdelen arbejdes der med det senmoderne samfund, herunder ungdom, skiftende normer, familielivet og friheden i det senmoderne samfund, mens religionsfaget har sit hovedfokus på buddhismen, herunder google-buddhismen.
Bogens andet tema ”Globalisering – kulturmøder og religiøse konflikter” indledes i den fællesfaglige introduktion af en meget pædagogisk gennemgang af Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød. Historiedelen, som omhandler kulturmøder gennem tiden, starter ud med en kort gennemgang af indvandringen til Danmark siden 1945. Herefter er der en kort gennemgang af Osmannerrigets historie, mens korstogene kædes sammen med terrorangrebet på World Trade Center 11/9 2001. Efterfølgende debatteres grækerne og perserne fra 547 f. Kr til 323 f. Kr. med udgangspunkt i Huntingtons teori, samt moderne fremstillinger af konflikten. Et kort, meget brugbart afsnit om fjendebilleder giver eleverne konkrete fokuspunkter, som kan bruges i arbejdet med bl.a. billedanalyse af propagandabilleder. Herefter følger et meget kort afsnit om amerikaniseringen af Danmark efter 1945, begreber der kan bruges til at undersøge fænomenet og forholdet mellem Vesteuropa og USA efter 1945 i meget grove træk. Historiekapitlet er særdeles interessant læsning, men der er en risiko for at historiedelen muligvis vil gabe over for mange emner, så eleverne kun opnår en overfladisk viden.
Det samfundsfaglige afsnit beskæftiger sig med forskellige typer globalisering, socialisering, kulturmøder, samt de forskellige ideologiers holdning til indvandring. Det religionsfaglige afsnit omhandler islam og forskellige opfattelser af islam. I dette tema er forfatterne lykkedes med at få det fællesfaglige indhold til at spille rigtig godt sammen, og det vil være oplagt for eleverne at trække paralleller mellem de forskellige fag.
Introduktionen til det tredje tema, ”Det gode samfund” har et overordnet fokus på religionens betydning i Danmark gennem tiden fra Jellingestenen til i dag og hævder med inddragelse af den amerikanske sociolog Phil Zuckerman, at danskerne på grund af det velfungerende samfund med den omfattende velfærdsstat ikke har samme behov for religionen i dag. Introduktionen opstiller så de undersøgende spørgsmål om hvad der i så fald er styrende for danskernes moral og etik og om velfærdsstaten og demokratiet er bestemmende for danskernes opfattelse af det gode samfund.
Den historiefaglige tekst i temaet ”Det Gode Samfund” fokuserer i sin gennemgang af den danske velfærdsstat på tiden fra midten og slutningen af 1800-tallet, kanslergadeforliget og udbygningen af velfærdsstaten efter anden verdenskrig, samt de udfordringer velfærdsstaten har stået overfor de seneste årtier. I modsætning til en del andre historie-/KS-bøger er denne bogs fremstilling af velfærdsstaten ekstraordinær brugbar, fordi den grundigt forklarer, hvad de konkrete tiltag bestod i og deres konsekvenser, mens det politiske slagsmål omkring de forskellige initiativer fylder mindre end i andre traditionelle fremstillinger. Den præsenterer den danske velfærdsstat – ikke kun som et resultat af en socialdemokratisk vision efter kanslergadeforliget – men som et kludetæppe af politiske interesser fra 1800-tallet frem til i dag.
Det samfundsfaglige afsnit gennemgår de forskellige velfærdsmodeller med inddragelse af staten, markedet og civilsamfundet, velfærdsstatens udfordringer og mulige løsninger. Og den religionsfaglige del af kapitlet beskæftiger sig med hvad de kristne tror på, reformationens betydning og folkekirkens fløje i dag. Slutteligt har temaet et længere afsnit om etik.
Bogens sidste tema ”Demokratiet under pres?” indledes af en kort fællesfaglig introduktion til demokratiets betydning for Danmark og en række eksempler på i forskellige lande og til forskellige tider, hvor demokratiet har været truet. Til sidst præsenteres nogle af de i kapitlet behandlede problemstillinger så som hvilke udfordringer demokratiet har stået og står overfor, årsager og løsninger.
Indholdsmæssigt passer bogen fint til et historie B‑niveau og til rammerne og læreplanen for undervisning på HF.
I ”Demokratiet under pres?” behandler historieafsnittet første, anden og tredje generation af menneskerettighederne. Undervejs i gennemgangen af første generations menneskerettigheder kommer teksten ind på oplysningstiden, den amerikanske revolution, den nuværende Tea Party Movement og den franske revolution. Hvis eleverne har en baggrundsviden om disse begivenheder, kan afsnittet fungere rigtig fornuftigt. Under gennemgangen af anden generation af menneskerettigheder fokuseres der på FN’s rolle. Vejen til det danske demokrati behandles på en meget klar og overskuelig måde, hvor teksten på begrænset plads, men på pædagogisk vis, formår at inddrage de vigtigste aspekter af vejen til det nuværende danske demokrati, herunder den danske ”revolution”, den grundlovgivende forsamling, treårskrigen, den reviderede grundlov af 1866, forfatningskampen, systemskiftet og udvidelse af stemmeretten i 1915. Grundloven af 1953 er udeladt uden at det går ud over det faglige indhold.
Demokratiets krise i Europa i 1930’erne illustreres ved hjælp af det nazistiske Tyskland, det fascistiske Italien og det kommunistiske Sovjetunionen, mens forfatteren stiller det retoriske spørgsmål ”Og når rettigheder bliver fjernet lidt efter lidt, hvornår gennemskuer man så, at det er gået helt galt?” (s. 257), som skal få eleverne til at reflektere. Som en flot sløjfe på kapitlet trækkes der tråde til den nutidige incel-bevægelse for at understrege demokratiets skrøbelighed.
Overordnet set er bogens kildemateriale, som reelt er meget få linjer kildeuddrag, velvalgt og understreger på fin vis pointerne i brødteksten. Man er imidlertid nødt til at supplere kildematerialet i en undervisningssammenhæng. Bogens illustrationer og tabeller fungerer desuden godt til en eksemplificering af tekstens indhold.
Efter hvert tema er der en ordliste med centrale begreber fra det enkelte tema. Det varierer, hvordan denne liste er forvaltet i de forskellige temaer. I nogle af temaerne er begrebet markeret med kursiv i selve teksten, og der er en række begreber, mens der for andre temaer ikke er en markering af ord og kun få centrale begreber i listen. Idéen med at lave en opsamling på centrale begreber/ordforklaringer er rigtig god, men det er uheldigt for elevernes mulighed for at anvende opsamlingen af begreber på en konstruktiv måde, at den ikke er konsekvent for de fire temaer.
Selvom forfatterne angiver, at bogen både kan anvendes enkeltfagligt og i fællesfaglige forløb giver det mening at skaffe denne bog til HF med henblik på hovedsageligt at gennemføre fællesfaglige forløb. At skrive en KS-bog, der får de tre fag til at gå op i en større enhed, er en stor kunst. Generelt spiller historie og samfundsfag godt sammen i bogen og der er henvisninger mellem de to fag f.eks. behandler historieafsnittet feminisme i det moderne samfund, mens samfundsfag samler op på fjerdebølgefeminismen. Den svære kunst, at få religionsfaget til at spille sammen med de to andre fag, er kun delvist lykkes i bogen. Styrkerne ligger særligt i temaet om globalisering og kulturmøder, samt temaet om det gode samfund. I temaet ”identitet og familie” er det svært at få indholdet i historie til at flugte med religionsafsnittet som især handler om buddhisme i det senmoderne samfund og i ”Demokratiet under pres?” behandler historiedelen menneskerettighederne, det danske demokrati, det nazistiske Tyskland, det fascistiske Italien og det kommunistiske Sovjetunionen, mens religionsafsnittet især fokuserer på Luthers opgør med den katolske kirke, sekularisering i Danmark og teokrati i bl.a. Saudi-Arabien, samt radikalisering. At se parallellerne i sådanne tilfælde kræver nok nogle virkelige dygtige elever.
Formidlingen af det faglige indhold bærer præg af at der har været en række forskellige forfattere til at skrive de forskellige kapitler. Nogle steder er der gjort rigtig meget ud af at introducere og forklare faglige begreber og førfaglige ord, som muligvis ligger på grænsen for hvad man kan forvente for elevernes kunnen, i et forklarende sprog f.eks. ”…da nationalismen opstod netop omkring år 1800. Nationalismen gik ud på at have ”folket” i centrum, hvor folket blev defineret som en gruppe, som havde sprog, kultur og historie til fælles. Som følge af nationalismen opstod tanken om nationalstaten, altså at hvert nationalt folk skulle have sin egen stat.” (s. 91). Andre steder er gjort mindre ud af at tage hensyn til nye begreber og førfaglige ord, som f.eks. ”Ideen om den selvforskyldte deklassering, der medførte sanktioner, var nu helt afløst af ideen om den trængende medborger, der både kunne og skulle resocialiseres ind i samfundet” (s.163).
Da 2017-læreplanen indeholder krav om at eleverne skal arbejde med virkelighedsnære, professionsorienterede problemstillinger kunne man godt have ønsket et endnu mere af dette. Der er en lang række gode eksempler på henvisninger til elevernes egen hverdag som studerende og unge mennesker dvs. den virkelighedsnære dimension, men det professionsrettede gøres ikke eksplicit.
Indholdsmæssigt passer bogen fint til et historie B‑niveau og til rammerne og læreplanen for undervisning på HF. Læsemængden i de enkelte temaer vil være overskuelig for de fleste elever, om end bogen ikke kan stå alene, da man vil være nødt til at supplere med andet materiale for at nå op på læreplanens krav om læst tekstmængde.
