Af 
Det dansk-tyske grænseland er i dag præget af et veludviklet og frugtbart samarbejde hen over de nationale skel. 100-året for denne grænse kan være en god anledning til at erindre om de stærke følelser og de politiske kræfter, der var i spil, da den blev fastlagt. Og det er netop det overordnede sigte med GENFORENINGEN 1920.
Bogen bygger på de grundige fremstillinger af Sønderjyllands og genforeningens historie, der allerede foreligger, men den får sit særpræg ved at fokusere på de mænd, der greb til handling, da det tyske nederlag på Vestfronten i 1918 åbnede for en grænseændring. En række personligheder – næsten udelukkende mænd – får lov at træde i karakter, og udviklingen belyses gennem deres rolle og handlinger fra efteråret 2018 frem til den store genforeningsfest i juli 1920.
Den 28-årige Lorenz Jepsen, der i efteråret 1918 sad som krigsfange i England, repræsenterer de 26.000 unge dansksindede mænd, der som værnepligtige deltog i verdenskrigen. Ellers bevæger fremstillingen sig overvejende på det politiske niveau. Udgangspunktet er ’det danske trekløver’ i Berlin: Nis Nissen og Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager, der begge var medlemmer af den preussiske landdag, samt H.P. Hanssen, der var medlem af den tyske rigsdag. Disse tre dansksindede politikere spiller centrale roller i det komplicerede forløb frem til genforeningen. Den afgørende åbning kom, da den nyindsatte rigskansler Max von Baden i oktober 1918 erklærede, at han ville forhandle fred med udgangspunkt i den amerikanske præsident Wilsons krav om ’folkenes selvbestemmelsesret.’ H.P. Hanssen greb straks bolden og erklærede i en rigsdagstale, at nu var tiden kommet, hvor de danske i Nordslesvig skulle udøve denne ret.
H.P. Hanssen fastholder gennem hele forløbet, at udgangspunktet for en grænseændring skal være den såkaldte ’Clausen-linje,’ der med små justeringer følger den nuværende grænse. Denne linje var allerede i 1891 blevet fastlagt af lektor N.V. Clausen, Frederiksberg Gymnasium, der havde brugt adskillige sommerferier på grundige sindelagsundersøgelser i alle sogne i det nordlige Slesvig.
Den danske Zahle-regering, der blev kontaktet af H.P. Hanssen, tilsluttede sig denne linje. Efter våbenstilstandsaftalen 11. november er det de sejrende magters fredskonference i Paris, der får det afgørende ord. Anført af overlæge Ionas Collin blev der i disse efterårsmåneder skabt en stærk nationalistisk bevægelse i Danmark og i Slesvig for at etablere Danmarks sydgrænse ved Dannevirke-linjen, kombineret med en internationalisering af Kielerkanalen. Denne bevægelse fik betydelig magt, da dens krav bakkes op af den franske regering. Samtidig splittes den danske vælgerforening i Nordslesvig på spørgsmålet – især knyttet til, om grænselinjen skal forløbe syd eller nord om byen Flensborg.
GENFORENINGEN 1920 følger nøglepersonerne i de dramatiske konfrontationer på Christiansborg, i Slesvig og ikke mindst under de langstrakte fredsforhandlinger i Paris. Et kompliceret politisk spil, der kulminerer i det helt store jordskælv i form af påskekrisen i 1920. Resultaterne af afstemningerne i de to zoner i februar og marts 1920 falder imidlertid ud på en måde, der helt og fuldt bekræfter lektor Clausens sindelagsundersøgelser fra omkring 1890. Og Danmark fik en holdbar sydgrænse.
Bogens styrke er dens fokus på de mange stærke personligheder, deres engagement og handlekraft. Men ind i mellem kammer det over med lidt for detaljerede personbeskrivelser. Det er f.eks. et spørgsmål, om det bidrager væsentlig til forståelsen af regeringens linje i det slesvigske spørgsmål, at statsminister C. Th. Zahle ”var en lille lav mand med kort hals og vigende hårgrænse.” Læseren kan også godt blive træt af de lange citater af breve og udtalelser, fulgt op af en fortolkende udlægning af teksterne.
Illustrationerne er i særklasse. De er meget store, fylder ofte en hel side eller et opslag. De gamle fotos kan tåle det, og læseren kan gå på opdagelse i billederne. Det har så den ulempe, at billedteksterne lever et lidt hengemt liv. Det kan være svært at finde dem og de er ikke specielt informative.
GENFORENINGEN 1920 er en ’folkebog,’ der appellerer til et bredt publikum. Den kan med fordel anvendes af gymnasieelever, der kaster sig ud i en opgave om, hvordan det Danmark, de kender, fik sin sydgrænse.
