”Jammers Minde” som tegneserie

“Jammers Minde — en grafisk roman

Allan van Hansen

Forlaget Arabesk

2019

Bog

208 sider

Jammers Minde står på Kulturministeriets Kulturkanon over de tolv vigtigste værker i dansk litteratur. Det er ikke alene det første danske erindringsværk, men også et værk af høj litterær værdi, som fortjener at blive genformidlet til en bredere læserskare.

Bogen beskriver kongedatteren Leonora Christinas 22 år i Blåtårn. Det er den fascinerende historie om, hvordan det er at gå fra at være rigets førstekvinde til at ende blandt kriminelle og psykopater: ”Kunne man veje min jammer og mine lidelser sammen i én vægtskål, så ville de være tungere end sandet i havet”, som det hedder i fortalen.

Jammers Minde rummer alt det, et episk drama kan, og denne grafiske version følger i store træk forlægget. Den er opdelt i 17 kapitler, som rummer nøglescenerne fra det oprindelige værk, men med en anden dramatisk nerve og et andet formsprog, der giver en ny indgang til historien og åbner den for en anden tid og et andet publikum.

Tegner Allan van Hansen er cand. mag i dansk og hollandsk og dansk lektor ved Stockholms Universitet. Han har tidligere blandt andet illustreret børnebøgerne En hat med grønne vinger og Mig og Glistrup for Forlaget Arabesk. (forlagets omtale)

Allan van Hansen, som er cand. mag i dansk og hollandsk og dansk lektor i Stockholm har gendigtet Leonora Christinas ”Jammers Minde” som en grafisk roman.

De 208 romansider er primært tegninger sat op i rammer, som vi kender det fra album-tegneserier og citater fra Line Kroghs bearbejdning af originalen, som blev forfattet under kongedatterens fængselsophold i Blåtårn. Romanen følger i store træk sit forlæg, men nogle detaljer er selvfølgelig udvalgt og forstørret og enkelte steder er det fri fantasi med udgangspunkt i de historiske begivenheder.

Kropsvisiteringen af kongedatteren helt ind til ’de hemmelige steder’, da hun bliver indsat i Blåtårn, fylder 6 sider i romanen og Hansen formidler Leonora Christinas sindsoprivelse efter oplæsning af Corfitz dom over 4 sider med sorte skyer og vanvidsudsagn. Der er også en meget udpenslet henrettelsesscene med halsafhugning af og hjerteudtagning fra dukken, der forestillede Corfitz Ulfeldt og et afsnit, hvor Thomas Kingo fejrer at han har fået sit præstekald + præstens enke med at drikke sig i hegnet. Det må være en af de mere frit fortalte passager. Til sidst er der noget bonusmateriale om bl.a. den simple monoalfabetiske kryptering som Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina brugte i deres korrespondance, uddrag fra Moths ordbog med skældsord om kvinder, en opskrift på høns med peberrod og nogle historiske facts.

Jeg har ikke meget forstand på genren ’grafiske romaner’, men som indgang til formidling af historien om Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt fungerer det godt. Jeg blev dog ikke så meget klogere på Leonara Christina som menneske. Jeg forsøgte at læse originalen før jeg læste romanen, men jeg må indrømme at jeg gik kold halvvejs inde i den udgave, jeg har. Så var det nemmere og mere underholdende at læse romanen. Jeg tror også, den vil vække elevernes interesse for emnet bedre.

Romanen kunne indgå i et forløb om spændingsforholdet mellem ’fortid og fortælling’, sammen med Karoline Stjernfeldts serie om Frederik 7. og Struensee. Her kunne man få en diskussion om fagets identitet og metode, populærhistorie vs. faghistorie og historiebrug. Det kunne også være man fik lyst til at lade eleverne kaste sig ud i at remediere en anden danmarkshistorie som tegneserie. Det har Lasse Taagaard skrevet om i vores bog ”At skrive historie”.

Ulrik Langen: ”Historie, fiktion og fortælling”

Geert A Nielsen: ”Historiefortælling” – hos Columbus

Funder, Henriksen, Jensen: ”At skrive historie”