Af 
Hvis jeg skal nævne ét punkt, hvor historiefaget har ændret sig, siden jeg begyndte at undervise på STX i 2007, vil svaret være metode. Hvor kildekritik tidligere var den helt dominerende metode, som eleverne skulle mestre, præsenteres de nu for at væld af metodiske tilgange og værktøjer til faget. Nogle vil mene, at det er i en sådan grad, at metodefokusset ender i en begrebsbrug for begrebernes skyld, der nogle gange synes vigtigere end selve den historiske periode, mens man som radikal postmoderne historiker vil mene, at man slet ikke kan sige ”den historiske periode”. I virkeligheden vil de fleste […]
Af 
”Har du sat 3‑års-historiefilmen på?” Sådan lyder en stående morsomhed på mit lærerværelse, lige inden historielærerne forlader lærerværelset og går til time. Og der er da lidt om det, for vi historielærere bruger filmklip aktivt i vores undervisning, men naturligvis fordi det giver rigtig god mening, og selvfølgelig ikke fordi historiefaget fra 1.g til 3.g bare tilnærmelsesvist ville kunne dækkes ved at se en (meget lang) film. Selvfølgelig er undervisningen i historie metodisk og videnskabelig, men vi kan ikke se bort fra, at narrativerne er vigtige. Det er også vores opgave som lærere at vække historien til live hos eleverne, og […]
Af 
Når vi tænker på enevælden, bliver det nemt enevælden som det forældede og urimelige system, som demokratiet afløste i 1848–49. Derfor er det glimrende, at der nu kommer en lærebog, der undersøger enevældens tidsalder på dens egne betingelser. Fordi det var en periode, hvor ”væsentlige dele af det moderne Danmarks fundament blev støbt”, som Rasmus Thestrup Østergaard skriver i forordet og påviser i bogen. ”Enevældens tid” behandler i seks hovedafsnit forskellige vinkler på tiden 1660–1789. Det kan forekomme lidt mærkeligt, at bogen afsluttes i 1789, men på den anden side markerer den franske revolution jo opgøret med den almægtige konge, […]
Af 
Da denne bog første gang udkom, fik den en noget hård medfart, da den blev anmeldt i Noter (nr. 203, december 2014). Den har dog en del kvaliteter, som er bibeholdt i andenudgaven, blandt andet en række tilknyttede kilder på forlagets hjemmeside. Hovedparten af den nye udgave er identisk med den tidligere udgave, og derfor kan det undre, at Serdal Benli ikke længere er angivet som medforfatter. Under alle omstændigheder er Deniz B. Serinci også på egen hånd en erfaren skribent, der har foretaget en opdatering af en ofte velskrevet fremstilling af Tyrkiets historie. Opdateringen kommer også til udtryk i […]
Den produktive Johnny Thiedecke har begået endnu et omfattende oversigtsværk, der dækker hele verdenshistorien fra antikken til nutiden, men det er ikke helt lykkedes ifølge anmelderen…
Kun få bøger har tegnet undervisningen i den danske gymnasieskole gennem årtier som P. C. Willemoes Jørgensens klassiker De store opdagelser. Det faktum, at de fleste historielærere inddrager et obligatorisk forløb om Columbus, Vasco da Gama og europæernes opdagelser af nye verdener, skyldes givetvis denne bogs enorme indflydelse på undervisere og lærebøger gennem årene. Jeg blev i min gymnasietid i Horsens i 1990’erne undervist i bogen og nåede faktisk som gymnasielærer at bruge Willemoes’ bog en enkelt gang inden papiret i de oldgamle bøger forvitrede helt – i dag tror jeg, at de sidste eksemplarer er blevet kasseret. Heldigvis tog gymnasielærer […]
Af 
En småtravl formiddag prikkede en kollega mig på skulderen. ”Der ligger en pakke til dig inde på lærerværelset ”, lød det. Jeg ilede ind på lærerværelset, åbnede pakken og i dén lå et anmeldereksemplar af Bo Lidegaards nye bog ”Danmark i Krig”. Bogen er endnu et skud på stammen af bogserien ”100 Danmarkshistorier” på 100 sider til 100 kroner fra Aarhus Universitetsforlag. Dagens dont gav mig dog ikke lejlighed til at læse bogen, så den kom med hjem på stuebordet til senere gennemlæsning. Bogen burde nok have været placeret på reolen; næste aften væltede jeg nemlig i uagtsomhed kaffen, så […]
Jesper Nielsen (JN) vil skrive historien om den spanske opdagelse af Amerika og navnlig erobringen af Mexico på en anden måde. JN er træt af den europæiske etnocentriske fortælling om de spanske conquistadorer, der med ganske få soldater indtog aztekernes imperium i Mexico og inkaernes imperium i Andesbjergene. JN vil gerne se ”Opdagelsen” med indianernes øjne og vælger derfor ikke at fortælle den klassiske historie, som man kan læse mange andre steder. Forfatteren har ladet Ib Michael skrive et forord, hvor den ikke får for lidt. Ib Michael svinger sig fx op til på side 6 at tale om det […]
I Aarhus Universitetsforlags nye Danmarkshistorie, er turen denne gang kommet til Grundloven. Forfatteren er historiker Bertel Nygaard, som fortæller om Grundlovens tilblivelse og eftermæleI bogen giver Bertel Nygaard en transnational og flertydig fortælling om Grundlovens tilblivelse, hvor det bliver klart at udviklingen i samtidens Europa er helt afgørende for udviklingen af demokratiet i Danmark. Her understreges det specielt at revolutionerne i Frankrig og Tyskland spillede en helt afgørende rolle for de nationalliberales muligheder for at presse den enevældige statsmagt til at afgive magten. Bogen indeholder også en detaljeret og spændende analyse både af tiden op til og af martsdagene, samt […]
Guide til historiefaget i ny udgave Første udgave af Fra fortid til historie udkom i 2013 (anmeldt i NOTER 199). Den var et længe savnet bud på, hvordan man kan definere og fastholde historiefagets identitet i 2005-gymnasiets mellemfaglige samspil ikke mindst knyttet til Almen Studieforberedelse (AT) og studieretningsprojektet (SRP). Med gymnasiereformen i 2017 er faget anbragt i en ny virkelighed, men behovet for at give eleverne en grundlæggende forståelse af faget og dets metoder er bestemt ikke blevet mindre. Anders Hassing og Christian Vollmond har valgt at tilpasse den meget kvalificerede guide til den nye bekendtgørelse og samtidig omredigere bogen, […]