Katrine Charlotte Busks undervisningsbog ”Danmark i 1800-tallet” behandler Danmarks udvikling i denne periode med særligt fokus på befolkningens levevilkår. Fremstillingen er struktureret, så den store ramme med Englandskrigene og De slesvigske krige behandles først i bogen og derefter de økonomiske forandringer samt nye levevilkår for landbobefolkning, arbejdere og borgerskab. Til sidst gennemgås demokratisering og forfatningskamp. Denne opbygning gør det tydeligt, hvilken rolle de enkelte samfundsgrupper samt nationalitet og krig har spillet ind på den politiske proces.
Der er på den måde for så vidt set ikke så meget nyt i valget af emner, når det handler om dansk historie i 1800-tallet. Alligevel er bogen et virkelig godt eksempel på, hvorfor det er godt med nyt undervisningsmateriale til velkendte emner. Den trykte bog fremstår lidt klejn og fremstillingsfokuseret, men i‑bogen rummer til gengæld et righoldigt materiale, som lægger op til at lave fagligt solidt, metodisk velfunderet og nutidsrelevant undervisning i emnet.
Der er i i‑bogen et velskrevet og ganske omfangsrigt metodekapitel, som bringes i spil i en lang række opgaver, som benytter både kildemateriale i bogen, supplerende kilder i i‑bogen samt henviser til kildemateriale, som kan findes andre steder. Der bliver fx foruden basal kildekritisk analyse lagt op til at arbejde med kunst i historie, film og dokumentarer, historiebrug og erindringshistorie samt skønlitteratur som kilde. Bogen vil derfor fx være oplagt at anvende i forbindelse med Dansk-historie-opgaven.
”Danmark i 1800-tallet” er gennemgående skrevet i et forståeligt sprog, hvor nye begreber forklares godt. Enkelte steder bliver detaljegraden nok lidt for høj og særligt i det afsluttende kapitel om forfatningskampen bliver underviseren formentlig nødt til at bruge lidt tid på en række politiske begreber, som fx ”finanslov”, ”bevillinger”, ”begrave i udvalg” mm., medmindre eleverne har lyttet rigtig godt efter i samfundsfag. Enkelte af kilderne er også noget kringlede at forstå – men heldigvis er der rigtig mange af dem, så underviseren kan vælge ud.
Der kan måske også godt være en pointe i enten under eller efter anvendelsen at perspektivere denne bogs fremstilling lidt mere i forhold til den europæiske udvikling i perioden. Bl.a. forekommer koblingen mellem demokratisering og nationalitet jo mange andre steder end i den danske helstat, hvilket eksempelvis også gør det nemmere at forstå Preussens rolle i forhold til Slesvig-Holsten.
Af andre særlige styrker i bogen skal nævnes et meget brugbart billedmateriale samt mulighed for at vise emnernes nutidsrelevans, fx når det handler om gymnasieliv, kønsroller, det danske forsvar osv. Opgaverne er spændende, varierede og lægger bl.a. op til at arbejde med remediering. Der er inspiration til at arbejde i mange retninger.
Alt i alt en godt gennemarbejdet, inspirerende og meget anvendelig bog.
Hans Wagner