Af 
Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.
Aarhus Universitetsforlag har stor succes med sin serie “100 Danmarkshistorier”, hvor der igennem 8 år hver måned skal udkomme en bog på 100 sider, som præsenterer et historisk emne i overskuelig og letlæst format. I november 2018 udkom SEBASTIAN OLDEN-JØRGENSEN: ”Svenskekrigene”. 100 sider, 100 kr.
Svenskekrigene er et traumatisk afsnit i dansk historie, fordi de førte til tab af Skåne, Halland og Blekinge og reducerede Danmark til en europæisk småstat. Politisk førte de til enevældens indførelse og en markant ændret magtposition for den danske adel. Mentalitetshistorisk har de givet anledning til mange myter, mest kendt nok historien om “Gøngehøvdingen” Svend Poulsen Gønge, som i virkelighedens verden ikke var helt så ædel i sine gerninger, som han senere har fået ry for.
Læseren får rigtig god oplysning på de 100 sider, og bogen er skrevet så tilgængeligt, at også gymnasieelever kan have udbytte af at læse hele bogen eller enkelte afsnit.
Bente Thomsen
Olden-Jørgensen behandler krigen på flere forskellige niveauer. Indenrigspolitisk, udenrigspolitisk og som oplevet af den brede befolkning i landet, som måtte udstå plyndringer, brandbeskatning og vold fra de tropper, som trak op igennem den jyske halvø og fulgte det princip, som var det almindelige i datiden: hæren skulle leve af fjendelandet.
Bogen er bygget op omkring fem kapitler: Tre slags krig, Forhistorien, Karl Gustav-krigene, Krigsskader og Mindet om krigen.
Olden-Jørgensen er godt hjemme i sit stof og også meget velskrivende. Man fornemmer forskeren bag formidleren. I bogen bringer han en række interessante overvejelser om baggrunden for statsomvæltningen i 1660: Var der en plan eller var det en tilfældighed? Hvad var Frederik 3.s rolle? Hvor stod den borgerlige-gejstlige alliance? Hvem var de egentlige bagmænd? Var det Frederik 3. selv? Dronningen Sophie Amalie? Eller personer i den snævre kreds omkring kongen?
Kilderne rækker ikke til at fastslå det endeligt, men mange kan have haft gode motiver. Læseren får rigtig god oplysning på de 100 sider, og bogen er skrevet så tilgængeligt, at også gymnasieelever kan have udbytte af at læse hele bogen eller enkelte afsnit.
