Af 
De fleste historielærere — eller lærere i det hele taget — vil kunne genkende situationen: deres skole ønsker eller har allerede en aktiv IT-politik, som skal integrere IT i undervisningen. Alle lærere beskæftiger sig naturligvis med IT i én eller anden form, men reelt er der nogle få kolleger, der er såkaldte spydspidser, ressourcepersoner, IT-vejledere eller hvad man nu har valgt at benævne dem på de enkelte skoler. Disse personer har en særlig interesse for IT og bruger sandsynligvis uanede mængder af tid på at holde sig opdateret med det nyeste nye indenfor denne verden. De behersker samtlige elementer af […]
Af Jenny Strid 
Mellemøsten og de store omvæltninger der er sket i denne region de seneste år er temaet i dette nummer af Noter. Betegnelsen Det Arabiske Forår er der delte meninger om, men der er ingen tvivl om at dét der sker i Mellemøsten i disse år atter vækker stor opmærksomhed, både i det danske samfund generelt og hos vores elever. Når vi i vores historieundervisning skal aktualisere vores undervisning og gøre arbejdet nærværende for eleverne er et tema som Det Arabiske Forår oplagt. Når vi skal analysere de dybere historiske baggrunde er Israel-Palæstina konflikten relevant. Og når eleverne skal få forståelse […]
Denne sommers agurketid har bl.a. været præget af en debat om revolutionsbegrebet med Enhedslisten i en ufrivillig hovedrolle. Det beslægtede begreb ”reformer” har gennem en længere periode ændret betydning. Hvor det tidligere blev forbundet med udbygning af velfærdsstaten, er dets konnotationer i dag stort set det modsatte.
Sådanne ændringer af begrebernes betydning og kampene herom, siger noget væsentligt om vores samfunds udvikling — ”Historien” om man vil. De fleste er enige om, at formålet
med historiefaget i gymnasieskolen er at kvalificere elevernes historiebevidsthed.
Hvad det så vil sige kan vi altid strides om. Når vi (og vores elever) skal forstå den samtid vi lever i og gøre os forestillinger om fremtiden er vi henvist til at gøre det gennem sproget. Men det sprog vi bruger bærer præg af fortiden, og bl.a.
af diskursive kampe om begrebernes betydning. Begrebshistorien bygger på en forestilling om, at der eksisterer en række grundbegreber (f.eks. demokrati, folk, nation, frihed, arbejde, familie…), som vi bygger vores forståelse af verden på. Nogle har måske en sofistikeret indsigt i
begreberne, mens andre anvender dem mere naivt, men de er mere eller mindre uomgængelige
i forståelsen af den moderne verden.
I dette nr. af Noter sætter vi fokus på begrebshistorien ud fra en betragtning om, at den ikke blot er en langhåret, akademisk modestrømning, men at beskæftigelse med begrebernes
historie kan bidrage væsentligt til at
kvalificere vores elevers historiebevidsthed.
Af 
Der var engang i en ikke alt for fjern fortid, hvor forberedelsen til en historielektion bestod i at finde det relevante afsnit i lærebogen, evt. supplere med et par (skriftlige) kilder, læse stoffet igennem, og hvis det gik højt forberede et par
spørgsmål til gruppearbejde. Disse tider er som bekendt ovre, og de kommer næppe igen.
Vi lever i en tid hvor vi og vores elever bombarderes med eksempler på historiebrug på alle platforme. Historiebrugen er ikke altid lige kvalificeret, men det er – på godt og ondt – de vilkår (sen)moderne historieundervisning opererer på. I
dette nummer af Noter præsenterer vi en række refleksioner over, hvordan man kan inddrage forskellige medier og formidlingsformer i historieundervisningen.
Nyligt afdøde og tidligere fagkonsulent Henrik
Skovgaard-Nielsen talte ved flere lejligheder om
at kvalificere historiebevidstheden i forbindelse
med mødet med de mange former for historieskrivning,
som møder os her i livet. Såvel årets
historiekonkurrence, som læreplanen i historie er
enige i dette og har brug og misbrug af historien,
som et centralt emne. I dette temanummer har vi
primært fokuseret på historiske myter og konspirationsteorier
i forskellige lande og til forskellige
tider.
Af 
Da der ifølge den nye bekendtgørelse for gymnasieundervisningen i historie skal undervises i verden uden for Europa før 1453 har vi i dette nummer at Noter valgt netop dette som overordnet tema, og vi håber de mange spændende artikler kan give inspiration til at kaste sig ud i nye og måske ukendte områder. Da ”Verden uden for Europa” jo er en omfattende størrelse og kan inddrages i undervisningen på rigtigt mange måder har vi forsøgt med nedenstående artikler at få en
så bred vinkel på temaet som muligt.