Bun­ker­rot­ter – et rol­le­spil om Den Kol­de Krig

Bun­ker­rot­ter – et rol­le­spil om Den Kol­de Krig

Den godt skjulte nedgang til bunkeren ved Vestergade 115. Foto: Museum Skanderborg.
Den godt skjul­te ned­gang til bun­ke­ren ved
Vester­ga­de 115. Foto: Muse­um Skan­der­borg.

Under et hus på Vester­ga­de 115 i Skan­der­borg lig­ger et hem­me­ligt sted.
Det er en beton­bun­ker opført af det tyske Luftwaf­fe i sep­tem­ber 1944 som en del af deres admi­ni­stra­ti­ve hoved­kvar­ter i Skan­der­borg Dyre­ha­ve.

Bun­ke­ren blev aldrig taget i anven­del­se under 2. Ver­denskrig, men i årti­er­ne efter, da den Kol­de Krig opstod, kom den i brug fra 1963 til 1993 som Kom­man­do­cen­tral under det Civi­le Bered­skab.

For dem, der ikke selv har ople­vet Den Kol­de Krig, kan det være svært at for­stå den kon­stan­te frygt for atom­krig, som lå over hele ver­den. Muse­um Skan­der­borg har der­for i sam­ar­bej­de med Histo­ri­e­Lab udvik­let et under­vis­nings­rol­le­spil til 8.–9. klas­se og gym­na­si­et, som simu­le­rer et ato­man­greb på Dan­mark.

Den Kol­de krig

I 1950erne blev de mod­sæt­nin­ger med Øst og Vest, som var star­tet under 2. Ver­denskrig mere og mere tyde­li­ge og udvik­le­de sig til Den Kol­de Krig med USA på den ene side og Sov­je­tu­ni­o­nen på den anden. Beg­ge stormag­ter råde­de over atom­vå­ben og tru­e­de hin­an­den med at bru­ge dem.

Med den udvik­le­de våben­tek­no­lo­gi rej­ste spørgs­må­let sig om, hvor­dan Dan­mark rent prak­tisk-/ admi­ni­stra­tivt var for­be­redt på en krig, her­un­der et muligt ato­man­greb fra Sov­je­tu­ni­o­nen. Der kom fra rege­rin­gens side fokus på myn­dig­he­der­nes funk­tion under krigs­for­hold og sam­fun­dets mulig­hed for at over­le­ve en krigs­si­tu­a­tion. For­sva­ret af Dan­mark var ikke kun en mili­tær opga­ve, men skul­le ses som et total­for­svar, et sam­ar­bej­de mel­lem den mili­tæ­re og den civi­le sek­tor.

Total­for­sva­ret bestod af for­sva­ret, red­nings­be­red­ska­bet, poli­ti­et og det civi­le bered­skab. Loven om det civi­le bered­skab blev ved­ta­get i 1959, og fra 1962 flyt­te­de man til­syns­op­ga­ver­ne fra poli­ti­me­stre­ne til kom­mu­ner­ne og der­med de kom­mu­na­le bered­skabs­che­fer. Civil­for­svars­sty­rel­sen fore­slog, at der skul­le opret­tes en Kom­man­do­cen­tral for Skan­der­borg i en af de bun­ke­re, som det tyske Luftwaf­fe hav­de opført under 2. ver­denskrig som en del af deres admi­ni­stra­ti­ve hoved­kvar­ter i byen.

Det tyske bun­ke­ran­læg

Bun­ke­ren ved Vester­ga­de 115 er opført af det tyske Luftwaf­fe i sep­tem­ber 1944. Bun­ke­ren er af typen Regel­bau L484, og dens model­navn på tysk var ”Unter­stand für Funk­sen­de­stel­le”, dvs. bun­ker for radi­o­ter­mi­nal. Dens funk­tion var ”Nach­tri­ch­tenstän­de”, dvs. kom­mu­ni­ka­tions­bun­ker. Der blev i alt opført fem af den type bun­ke­re i Dan­mark. Bun­ke­ren var et led i den serie af radio- og radar­sta­tio­ner, som Luftwaf­fe lod opfø­re for at spo­re fjendt­li­ge fly og gui­de egne bom­be­fly og natj­a­ge­re. Til opfø­rel­se af bun­ke­ren blev anvendt 1300 m3 beton.

Bun­ker nr. 9

Oversigtstegning over Kommandocentralen i Skanderborg. Tegning: Skanderborg Kommune
Over­sigts­teg­ning over Kom­man­do­cen­tra­len i Skan­der­borg. Teg­ning: Skan­der­borg Kom­mu­ne

Den tyske bun­ker blev sat i stand, og nyind­ret­tet kun­ne den i 1963 tages i brug som Bun­ker nr. 9 under Det Civi­le Bered­skab. Bun­ke­ren rum­me­de nu egen vand­for­sy­ning, nød­strøms­ge­ne­ra­tor, nød­be­lys­ning, opvarm­ning, ven­ti­la­tions­rum, over­tryks­ven­ti­ler og spil­de­vand­s­pum­pe. Des­u­den var etab­le­ret en nødud­gang og til­fø­jet et nyt rum til poli­ti­et.

Kom­man­do­cen­tra­len var i stand til at mod­stå næsten alle for­mer for kon­ven­tio­nel­le våben og vur­de­ret til sand­syn­lig­vis også at kun­ne kla­re en atom­bom­be i “Hiros­hi­ma­stør­rel­se”, der spræn­ger inden­for en afstand af få hund­re­de meter.

Der blev udar­bej­det krigs- og civi­le bered­skabs­pla­ner, og i åre­ne ind­til opbrud­det i Øst­eu­ro­pa omkring 1990 fun­ge­re­de bun­ke­ren som Kom­man­do­cen­tral med i peri­o­der måned­li­ge sig­nal — og plan­spils-øvel­ser. Kom­man­do­cen­tra­lens funk­tion ophør­te i 1993 og ejes nu af Skan­der­borg Kom­mu­ne men hører som histo­risk ansvars­om­rå­de under Muse­um Skan­der­borg.
Kom­man­do­cen­tra­len er sær­de­les vel­be­va­ret med møb­ler, kort, bered­skabs­stav­ler, vej­led­nin­ger og ven­ti­la­tions­sy­ste­mer, som da den var i funk­tion under Den Kol­de krig.

Bun­ker­rot­ter – ”Hvad nu hvis…?”

'Hvis krigen kommer' - pjece udsendt i 1962
‘Hvis kri­gen kom­mer’ — pje­ce udsendt i 1962

Hvor­dan kan en kom­man­do­cen­tral som den­ne bru­ges til at for­mid­le den kon­stan­te frygt for atom­krig, som ver­den leve­de i under Den Kol­de Krig til nuti­dens unge?

Det var fak­tisk noget, der påvir­ke­de hele sam­fun­det i Dan­mark med bered­skabs­plan er helt ned på lokalt niveau, hvil­ket blandt andet ses i den hus­stands­op­del­te pje­ce ”Hvis kri­gen kom­mer”.

Muse­um Skan­der­borg har i sam­ar­bej­de med Histo­ri­e­Lab — Natio­nalt Viden­cen­ter for Histo­rie- og Kul­tu­rarvs­for­mid­ling udvik­let et kon­tra­fak­tisk lærings­rol­le­spil med til­hø­ren­de under­vis­nings­ma­te­ri­a­le og mate­ri­a­le­bank om Den Kol­de Krig.

Mate­ri­a­let hen­ven­der sig til Fol­ke­sko­lens 8. -9. klas­se og til gym­na­si­et og kan frit hen­tes ned af under­vi­se­re fra Muse­um Skan­der­borgs hjem­mesi­de.

I rol­le­spil­let beman­der en klas­sen en af civil­for­sva­rets kom­man­do­cen­tra­ler og har til opga­ve at navi­ge­re deres by sik­kert ud af net­op den kri­se, man fryg­te­de. Tiden er ca. 1981–83.

Klas­sen skal for­hol­de sig til kon­kre­te cases, der giver en lil­le histo­rie om hæn­del­ser på over­fla­den. Det kan være rens­nings­an­læg, der er ble­vet sabo­te­ret af sov­jet­sym­pa­ti­sø­rer, sam­men­styr­te­de byg­nin­ger efter bom­be­bran­de eller en ind­le­ven­de tale, som skal skri­ves til borg­meste­ren, så han kan bero­li­ge en sta­dig mere panisk befolk­ning.

Del­ta­ger­ne er opdelt i grup­per, der hver har de funk­tio­ner, som de per­so­ner, der oprin­de­ligt beman­de­de kom­man­do­cen­tra­len, hav­de. I spil­let har del­ta­ger­ne såle­des mand­skab til rådig­hed på over­fla­den, som de kan sen­de ud for at løse pro­ble­mer­ne. Hvis casen er foru­re­ning af vand­for­sy­ning, skal del­ta­ger­ne kun­ne sen­de deres tek­ni­ske tje­ne­ste ud for at luk­ke for det foru­re­ne­de vand osv.

Spil­let tager cir­ka to timer. Grup­per­ne hed­der Alp­ha, Bra­ve, Char­lie og Del­ta for at give det ret­te anstrøg af mili­tær betyd­ning. I grup­pen er der rol­ler som Grup­pe­le­der, Sig­nal­or­don­nans og Tav­le­ko­or­di­na­tor. Lærer og muse­ums­un­der­vi­ser fun­ge­rer som Sig­nal­le­de­re, dvs. dem, der sen­der beske­der­ne om ind­sat­ser vide­re ud i ver­den uden for bun­ke­ren.

Ver­den er af lave

Som spil­let skri­der frem, bli­ver beske­der­nes ind­hold sta­dig mere alvor­li­ge. Beske­der­ne kom­mer hur­ti­ge­re og hur­ti­ge­re, og ele­ver­ne age­rer auto­ma­tisk mere hek­tisk.

forside2Vi star­ter med, at grup­per­ne skal fore­stil­le sig, hvad de vil gøre, hvis sov­jet­sym­pa­ti­sø­rer (5. kolon­ne virk­som­hed) sabo­te­rer byen. Der­ef­ter sker der sabo­ta­ge, så grup­per­ne skal ryd­de op efter spræng­nin­ger, sluk­ke bran­de og red­de sår­e­de. Under­vejs skal de hjæl­pe borg­meste­ren med en tale. Til sidst er der udløst en atom­bom­be over Århus Havn, hvor vin­dret­nin­gen gør, at en radio­ak­tiv sky dri­ver ned mod Skan­der­borg-områ­det. Og det var jo det, man fryg­te­de aller­mest under Den Kol­de Krig.

Ved spil­lets afslut­ning er alt let­te­re kao­tisk, og det er fak­tisk en del af for­må­let: at give ele­ver­ne en for­nem­mel­se af kaos og mag­tes­løs­hed.

Rol­le­spil­let kan bru­ges overalt

Spil­let er udvik­let i kom­man­do­cen­tra­ler­ne i Skan­der­borg og Sil­ke­borg, men det er menin­gen, at det skal kun­ne spil­les i en hvil­ken som helst by. Det er nem­lig vig­tigt, at det er et lokalt spil – alt­så, at man spil­ler det på en insti­tu­tion i sit nær­om­rå­de, for det skal net­op give ele­ver­ne en ople­vel­se af, hvor­dan trus­len fra Den Kol­de Krig ind­vir­ke­de på deres områ­de. For at det kan lade sig gøre, må man til­pas­se opga­ver­ne i spil­let til loka­le for­hold ved fx at ændre på vej­nav­ne og kort.

Det kan man som under­vi­ser fx gøre i et sam­ar­bej­de mel­lem en kul­tur­hi­sto­risk insti­tu­tion som et muse­um eller et besøgs­sted omkring Den Kol­de Krig. Er der ikke et muse­um i jeres loka­l­om­rå­de, kan man sam­ar­bej­de med det loka­le bered­skab, brand­væ­sen eller andre, der ken­der til det loka­le civi­le bered­skab under Den Kol­de Krig.

Gen­nem lærings­rol­le­spil­let giver Muse­um Skan­der­borg og Histo­ri­e­Lab såle­des et red­skab til at leven­de­gø­re hver­da­gen under Den Kol­de Krig for nuti­dens unge. For selv­om det kun er 25 år siden, Den Kol­de Krig slut­te­de, så føles det alle­re­de som en fjern for­tid for yngre gene­ra­tio­ner. Viden om peri­o­den kan sæt­te deres egen hver­dag i per­spek­tiv og hjæl­pe dem til at for­stå, at den rela­tivt sto­re sik­ker­hed, de ople­ver i dag, ikke er en selv­føl­ge.

Lærings­rol­le­spil­let er udvik­let af Rol­le­spilsa­ka­de­mi­et. Mate­ri­a­le­ban­ken er sam­let af en gym­na­sie­fag­læ­rer.

Lærings­rol­le­spil­let er afprø­vet på fle­re klas­ser fra både gym­na­si­et og fol­ke­sko­len og er nu klar til at bli­ve brugt i hele Dan­mark.

Se hele mate­ri­a­let og hent det på www.museumskanderborg.dk

 

Muse­ums­in­spek­tør på Skan­der­borg Muse­um

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.