Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Min­dre mester­værk med kede­lig titel

I Kul­tur og sam­fund får ele­ver­ne både viden om, hvad der karak­te­ri­se­rer de tre fag hver for sig, hvil­ke meto­der og begre­ber man anven­der, og hvor­dan fage­ne sam­ar­bej­der om at bely­se aktu­el­le sam­funds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le emner som flygt­nin­ge, iden­ti­tet og soli­da­ri­tet i vel­færds­sta­ten.
Der­for er Kul­tur og sam­fund mål­ret­tet såvel den fæl­les­fag­li­ge som den sær­fag­li­ge prø­ve i faget.
(for­la­gets omtale)


Bag den lidt kede­li­ge titel Kul­tur og sam­fund – En grund­bog til kul­tur – og sam­funds­fags­grup­pen på HF, gem­mer sig et min­dre mester­værk inden­for fag­lig for­mid­ling og tvær­fag­ligt sam­ar­bej­de. Bogen er 3. udga­ve og er til­pas­set 2017 refor­men, og emner­ne revi­de­re­de og opda­te­re­de. Bogen inde­hol­der lige­som de tid­li­ge­re udga­ver en udfør­lig intro­duk­tion til de tre ind­gå­en­de fag, reli­gion, sam­funds­fag og histo­rie, og deres gen­stands­fel­ter og meto­der, samt en god og over­sku­e­lig ind­fø­ring i pro­blem­for­mu­le­rin­ger og taksonomi.

Bogens præ­sen­ta­tion af histo­ri­e­fa­get og histo­ri­e­fa­gets begre­ber er over­sku­e­lig og ved­kom­men­de og tager udgangs­punkt i kur­si­ster­nes hver­dag. Der læg­ges et fint fokus på, hvad kil­de­be­gre­bet dæk­ker over og hvor­dan kil­der­ne kan ind­de­les, om end præ­sen­ta­tio­nen af det funk­tio­nel­le kil­de­be­greb kun­ne have haft nog­le fle­re eksemp­ler til at illu­stre­re bred­den i, hvad der kan udgø­re en histo­risk kilde.

Net­op for­mid­lin­gen er noget af det bed­ste, jeg er stødt på i en grund­bog. Det er tyde­ligt, at bogens for­fat­te­re har bestræbt sig på at få gjort bogens for­mid­ling og eksemp­ler så kur­si­st­re­le­vant og gen­ken­de­ligt som muligt, for eksem­pel ved at ind­dra­ge soci­a­le medi­ers betyd­ning, brud i fami­lie­møn­stre, syn på bør­ne­op­dra­gel­se, moder­ne kon­fir­ma­tio­ner (…og ) ved at per­spek­ti­ve­re Gid­dens betragt­nin­ger om inti­mi­te­tens for­an­drin­ger med Tinder. 

Anders Pultz Lundgaard

Her­u­d­over er der rig­tigt gode og velskrev­ne afsnit om føl­gen­de begre­ber: Kro­no­lo­gi, årsags­for­kla­ring, aktør og struk­tur og brug og mis­brug af histo­rie. Bogens tvær­fag­li­ge fokus og tema­er­nes ind­hold taget i betragt­ning, vir­ker det­te fokus for­nuf­tigt og relevant.

Der er et kort afsnit om histo­ri­e­fa­gets meto­der, der kun omhand­ler kil­de­kri­tik, men da hvert fag har et begræn­set antal sider til rådig­hed til den enkelt­fag­li­ge dimen­sion, vir­ker det logisk at begræn­se det meto­di­ske fokus til net­op kil­de­kri­tik. Det er et over­sku­e­ligt og velskre­vet afsnit, der sup­ple­rer for­kla­rin­gen om kil­de­kri­tik med en lil­le meto­de­op­ga­ve om den poli­ti­ske linje under besæt­tel­sen. Selv­om bogen er bereg­net til HF, vil eksem­pel­vis STX ele­ver også kun­ne få meget ud af bogens for­kla­rin­ger og øvelser.

Bogens fem tema­er er 1) Hvem ska­ber din iden­ti­tet? Hvor histo­ri­e­fa­get foku­se­rer på bør­ne­op­dra­gel­se, 2) Er demo­kra­ti­et tru­et? Hvor histo­ri­e­fa­get har fokus på demo­kra­tiets udvik­ling fra oplys­ning­sti­den og frem til nuti­dens ter­r­or­lov­giv­ning, 3) Hvem er du soli­da­risk med? Hvor histo­ri­e­fa­get bely­ser udvik­lin­gen fra fat­tig­hjælp til vel­færds­stat, 4) Har vi plads til flygt­nin­ge­ne? Hvor histo­ri­e­fa­get pri­mært beskæf­ti­ger sig med den euro­pæ­i­ske kolo­ni­se­ring og impe­ri­a­lis­me, og 5) Kina: Fra Mao til mar­ked? Hvor histo­ri­e­fa­get foku­se­rer på brud og kon­ti­nu­i­tet i Kinas historie.

Alle fem afsnit får på for­bil­led­lig vis for­bun­det de tre fag, både i den fag­li­ge for­mid­ling og i de små kil­deud­drag, tek­ster og opga­ver, der træ­ner kur­si­ster­nes meto­di­ske og ana­ly­ti­ske arbej­de. De man­ge opga­ver er ele­vak­ti­ve­ren­de og får oftest koblet empi­ri­en og de meto­di­ske over­vej­el­ser rig­tig godt sam­men. De fem tema­er er des­u­den til­pas­set 2017 refor­men ved, at der er knyt­tet kar­ri­e­re­læ­ring op på hvert afsnit.

Især er afsnit­tet Hvem er du soli­da­risk med? vel­fun­ge­ren­de. Afsnit­tet under­sø­ger de nuti­di­ge og histo­ri­ske poli­ti­ske hold­nin­ger til vel­færds­sta­ten og ulig­hed, og kob­ler det godt sam­men med de reli­gi­øse betragt­nin­ger om næstekær­lig­hed og soli­da­ri­tet, inden de indre og ydre trus­ler mod vel­færds­sta­ten i kraft af ind­van­dring, demo­gra­fi­ske ændrin­ger, samt en smul­dren­de soci­al kon­trakt pro­ble­ma­ti­se­res. I det­te afsnit sker der vir­ke­lig en fag­lig syn­te­se, og ved at ind­dra­ge histo­rie, ide­o­lo­gi­er, etik, reli­gi­øs prak­sis, så får kur­si­ster­ne her alle mulig­he­der for at dis­ku­te­re og reflek­te­re på et meget højt niveau. Det til­hø­ren­de afsnit om kar­ri­e­re­læ­ring foku­se­rer på sygeple­je­fa­get og får i den for­bin­del­se lavet en god etisk case om sygeple­je­e­ti­ske dilem­ma­er i en tid med besparelser.

I tema 4 Har vi plads til flygt­nin­ge­ne? læg­ges der meget fokus på impe­ri­a­lis­men og post­ko­lo­ni­a­lis­men i både glo­balt og dansk per­spek­tiv, hvil­ket er helt rele­vant, idet kul­tur­mø­de­r­ne mel­lem Euro­pa og ”de andre” der­ved dæk­kes. Kapit­let ind­dra­ger Edward Said og ori­en­ta­lis­me­be­gre­bet, som for­kla­ring på, hvor­dan for­ti­dens fore­stil­lin­ger sta­dig præ­ger nuti­den, men man kun­ne i til­læg til det godt ønske sig, at histo­ri­e­fa­get spo­re­de sig tyde­li­ge­re ind på ind­van­drin­gens histo­rie i Dan­mark i peri­o­den efter anden ver­denskrig. Den­ne del dæk­kes til dels af sam­funds­fag, men når nu kapit­let hed­der Har vi plads til flygt­nin­ge­ne? så kun­ne den hjem­li­ge histo­rie, med høj­konjunk­tur, gæste­ar­bej­de­re, og de med­føl­gen­de debat­ter om ind­van­dre­re og flygt­nin­ge godt have fået lidt mere plads.

Der er et par små­fejl under­vejs: For eksem­pel bli­ver Mar­tin Hen­rik­sen (DF) til Per Hen­rik­sen (s.127) og bor­ger­kri­gen i Syri­en star­ter sna­re­re i 2011, ikke 2001 (s. 215), men det er ikke noget, der tager fra at det­te er en meget anven­de­lig, grun­dig og vel­for­mid­let bog. Net­op for­mid­lin­gen er noget af det bed­ste, jeg er stødt på i en grund­bog. Det er tyde­ligt, at bogens for­fat­te­re har bestræbt sig på at få gjort bogens for­mid­ling og eksemp­ler så kur­si­st­re­le­vant og gen­ken­de­ligt som muligt, for eksem­pel ved at ind­dra­ge soci­a­le medi­ers betyd­ning, brud i fami­lie­møn­stre, syn på bør­ne­op­dra­gel­se, moder­ne kon­fir­ma­tio­ner, osv. For­mid­lin­gen får de lan­ge linjer, fage­nes begre­ber, teo­ri­er og teo­re­ti­ke­re med, men der er hele tiden et nuti­digt sam­tids­per­spek­tiv, der sæt­ter teo­ri­er­ne og de lan­ge histo­ri­ske linjer i et nuti­digt og rele­vant per­spek­tiv. Der­ved er for­mid­lin­gen hele tiden i øjen­høj­de, fuld af hver­dags­for­kla­rin­ger og eksemp­ler til at illu­stre­re det til tider kom­plek­se stof, uden at for­fla­di­ge og udvan­de – For eksem­pel ved at per­spek­ti­ve­re Gid­dens betragt­nin­ger om inti­mi­te­tens for­an­drin­ger med Tin­der. Som rød tråd i den pro­ble­ma­ti­se­ren­de og induk­ti­ve til­gang til faget er såle­des de dilem­ma­er, der kan opstå i vores sam­fund når tro, indi­vi­du­a­li­tet og sam­funds­hen­syn skal samek­si­ste­re i et demo­kra­ti, for eksem­pel i for­hold til mus­li­mers mulig­hed for reli­gi­øs prak­sis i det offent­li­ge rum, samt spørgs­må­let om, hvor­vidt ter­r­or­lov­giv­nin­gen tru­er demo­kra­ti­et. Bogens vinkling, brug af teo­ri­er og teo­re­ti­ke­re samt kil­der og tek­stud­drag gør, at det hele tiden lig­ger lige for, at kun­ne dis­ku­te­re dis­se pro­blem­stil­lin­ger på en kva­li­fi­ce­ret og nuan­ce­ret måde.

Forfatter(e)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *