Af 
Folk flygtede i vild panik, men den sorte død løb hurtigere, og hverken salmer eller salver havde nogen effekt. Når man fik blodigt opkast, sorte pletter og buler på størrelse med hønseæg, var man færdig. I årene 1346–1353 døde op mod 30 % af Europas befolkning. Det var langtfra første eller sidste gang, at epidemier slog danskere ihjel i tusindvis. Siden fulgte bl.a. tuberkulose, kopper, den spanske syge og aids. Epidemierne udløste dog ikke kun død og ødelæggelse, men ofte sammenhold, samfundssind og effektiv sygdomsbekæmpelse. Nutidens indsats mod covid-19 med selvisolation, smitteopsporing og vaccine hviler netop på fortidens blodige erfaringer.
Følg med læge og historiker Morten Arnika Skydsgaard fra Steno Museet, Aarhus Universitet, når han fører os levende gennem 700 års sygdomsbefængt danmarkshistorie.
(fra forlagets omtale)
Det handler altså om en mere levende og spændende formidling af historien, og i de fleste af de 15 bind undertegnede har læst, er det i høj grad lykkedes
Bogen er nr. 50 i serien 100 danmarkshistorier. Den handler, som titlen antyder, om sygdomme – især epidemier – gennem historien. Serien er hermed halvvejs, og det er vel en oplagt anledning til se lidt mere generelt på hvordan seriens bøger er udformede og hvilke anvendelsesmuligheder, de har.
Bøgerne har typisk fem kapitler. Det første er en introduktion til bogens emne, gerne formidlet gennem en eller flere konkrete, ofte dramatiske situationer. Det lever dette binds 1. kap. (Massedød) fint op til. Det refererer spændende kildebeskrivelser af Den Sorte Døds ‘ankomst’ til Europa i 1347 og dens hærgen i Danmark i 1600-tallet.
Kapitel to giver så emnets forhistorie. I ”Fra pest til Corona” hedder det Fra jægere til jaget, og handler om spedalskhed i Middelalderen, koppe epidemier i 1700-tallet og ikke mindst om en fortrængt koldfeber-epidemi, der ramte den fattige landbefolkning i Sydsjælland og på Lolland-Falster i 1831.
Det længste kapitel er ofte det tredje. Her udfoldes det centrale i emnet, og der gås i dybden med analyse og diskussion. I dette bind hedder kap. 3 Uhumske byer og har fokus på de sygdomme, der opstod i de store byers fattigkvarterer i 1800-tallet: barselsfeber, kolera og tuberkulose. Her udfolder Skydsgaard især de epidemiske sygdommes sociale baggrund og fortæller også om lægevidenskabens opdagelse og bekæmpelse af de sygdomsfremkaldende mikrober.
Kapitel fire har som regel fokus på konsekvenserne af de centrale begivenheder. I dette bind hedder det Medicinske mirakler, og det handler om udviklingen af penicillinen og poliovaccinen.
I sidste kapitel trækkes der typisk perspektiver til nutiden. I ”Fra pest til corona” hedder det Staten tager affære, og det fokuserer på hvordan den danske stat især fra Den Spanske Syge i 1918 har ageret meget aktivt i bekæmpelsen af epidemiske sygdomme. Det eksemplificeres fint med AIDS pandemien i 1980’erne og helt aktuelt med Covid 19-tiltagene.På den hjemmeside, forlaget har lanceret til serien, hedder det: Bogserien er også en ny måde at fortælle historie på. Hver bog tager afsæt i en vigtig begivenhed, et årstal og en særlig tematik, som bliver et vindue til at opleve og forstå Danmarks historie. Det handler altså om en mere levende og spændende formidling af historien, og i de fleste af de 15 bind undertegnede har læst, er det i høj grad lykkedes. Særlig styrker de fleste bøgers velvalgte billedside med omhyggelige billedtekster denne dimension.
Læsning af bogen er en ren fornøjelse, man føler sig i høj grad klogere på emnet. ”Fra pest til corona” er eksemplarisk pædagogisk historieformidling
Det gælder også for ”Fra pest til corona”. Billedsiden virker både dramatisk og relevant. Forsidebilledet til kap. 3: Uhumske byer er det berømte fotografi fra 1870 af Peder Madsens Gang, hvor uhumskheden nærmest kan iagttages, mens billedet til kapitel 4 anslår en helt anden stemning: her ser man fem mødre der i 1959 står udenfor Blegdamshospitalet og kigger ind gennem vinduerne til deres polioramte børn, som ligger i isolation. Billedet til kapitlet Staten tager affære er umiddelbart mere kedeligt. Her ser vi Sundhedsminister Magnus Heunicke i marts 2020 med en planche over smittekurver; til gengæld spiller netop denne planche og Heunickes fremlæggelse af den en stor rolle i kapitlet.
De fleste af Danmarkshistorierne handler om en ret kort periode eller episode i historien, som fx Cecilie Bønnelyckes bind 14 om Sædelighedsfejden i 1887–1890 eller Kirsten Sinclairs bind 41 om Karikaturkrisen 2005-06. Færre beskriver længere forløb som Louise Nyholm Kallestrups bind 38 om heksejagt fra ca. 1500–1700 eller dette bind om sygdomme, der følger sit emne fra jæger-samler samfundet til i dag
Det er en vanskelig opgave Morten Arnika Skydsgaard har stillet sig med denne bog: at formidle en række sygdommes opståen, karakter, forløb og bekæmpelse over stort set hele historien. Som både læge og historiker har Skydsgaard gode forudsætninger for at løfte opgaven Og han gør det fremragende. Læsning af bogen er en ren fornøjelse, man føler sig i høj grad klogere på emnet. ”Fra pest til corona” er eksemplarisk pædagogisk historieformidling, også fordi fremstillingen er krydret med mange konkrete og levende eksempler.
Under læsningen slog det mig, at bogen snildt kunne anvendes til kronologi-forløbet i slutningen af 3g. Ved hjælp af bogens beskrivelse og diskussion af sygdomme og sygdomsbekæmpelse gennem tiden får den i kort form sammenfattet mange helt overordnede dimensioner i historiefaget: videnskabs‑, kultur‑, social- og statshistorie. Og så er emnet jo hyperaktuelt!
Anbefales på det varmeste
