Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Kategori: Anmeldelser

På spo­ret af DEN NYE VERDEN

Det er en for­nø­jel­se at skul­le anmel­de en ny lære­bog om opda­gel­ser­ne, der på alle måder opfyl­der nuti­dens krav til et godt mate­ri­a­le til under­vis­nin­gen.  Bogen er udgi­vet af Egmont-for­la­­get Praxis og består af i alt ti kor­te kapit­ler om den nye ver­den, der opstod, da Colum­bus i 1492 sej­le­de over Atlan­ter­ha­vet. Der er gen­nem tider­ne skre­vet man­ge lærebø­ger om den ver­dens­hi­sto­ri­ske begi­ven­hed, men den­ne lære­bog er vir­ke­lig en bog, der vil tale til nuti­dens lære­re og ele­ver. Sær­ligt ele­ver­ne i 1. og 2.g samt 1. HF. I ti kapit­ler gen­nem­gås man­ge sider af det­te møde. Det star­ter med de forestillinger, […]

Lov og ansvar

Den­ne sto­re bog, hvis ene­ste bil­le­de er for­si­dens af for­fat­te­ren, udtryk­ker hold­nin­gen i den ret­ning inden­for dansk pro­te­stan­tis­me, som efter sit tids­skrift kal­des ”Tide­hverv”. De tyve essays har stå­et i det­te tids­skrift. Moni­ca Papa­zu har skre­vet for­or­det. Hun læg­ger vægt på Jes­per Lang­bal­les evne til at lyt­te, at han tog de sto­re spørgs­mål om men­ne­ske­li­vet op i sine essays. En enga­ge­ret tæn­ker med en kon­ser­va­tiv livs­for­stå­el­se for­tæl­ler om sin ånde­li­ge arv i opgør med andre opfat­tel­ser. Jeg vil­le nok ikke bru­ge ordet ”sub­til” om Lang­bal­les for­tolk­ning af lit­te­ra­tur, sna­re­re et stærkt kor­rek­tiv til man­ge ensi­dig­he­der i hans sam­tid. Udgi­ver­nes anliggende […]

Besæt­tel­sen og dan­ske fanger

Med sine 744 sider er der her tale om en histo­ri­e­bog af mur­stens­stør­rel­se, men lad ende­lig ikke det hol­de nogen fra at give sig i kast med den. Hen­rik Skov Kri­sten­sen udgav bogen mens han var muse­ums­le­der for Frøs­lev­lej­re­ns muse­um, før han gik på pen­sion i 2021. I den peri­o­de var der nok også god tid på man­ge muse­er grun­det ned­luk­nin­gen, og det kan vi nu pro­fi­te­re af med det­te værk. Hen­rik Skov Kri­sten­sens tid­li­ge­re bøger vil næp­pe være ukend­te for histo­rie­kol­le­ger­ne i ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne, efter­som der er tale om en erfa­ren for­sker der har opbyg­get en omfat­ten­de kapa­ci­tet, især hvad […]

Bør­ne­kul­tur i Dan­mark 1945–2020

Ordet ‘bør­ne­kul­tur’ blev regi­stre­ret før­ste gang af Dansk Sprog­nævn i 1971. Som forsk­nings­om­rå­de bli­ver ordet i dag brugt om kul­tur skabt af voks­ne for børn, kul­tur skabt af voks­ne sam­men med børn, og kul­tur skabt af børn.  Bogen Bør­ne­kul­tur i Dan­mark 1945–2020 er et kamp­skrift for udvik­ling af og forsk­ning i bør­ne­kul­tur. Bogen er støt­tet af en lang ræk­ke fon­de og udgi­vet i sam­ar­bej­de med Insti­tut for Kom­mu­ni­ka­tion på KU. Redak­tø­rer­ne ind­le­der med orde­ne: Dansk bør­ne­kul­tur har i dag inter­na­tio­nal gennemslagskraft…verden over. Hvad der inspi­re­rer — og udfor­drer — kine­se­re og ame­ri­ka­ne­re, austra­li­e­re og japa­ne­re, rus­se­re og sydafrikanere…er det sær­li­ge syn […]

Rusland på tværs

En sag kan ses fra fle­re sider, og det er oftest lære­rigt at for­sø­ge på det. Den­ne bogs erklæ­re­de mål er at få os til at se Rusland i et nyt og bed­re lys. Rusland i almin­de­lig­hed og præ­si­dent Putin i sær­de­les­hed har ellers ikke man­ge ven­ner i Dan­mark, så bogen udfyl­der unæg­te­lig et tom­rum i den dan­ske dis­kus­sion, også og navn­lig for­di der er tale om en sam­men­hæn­gen­de og gene­rel frem­stil­ling. Og kro­nen på vær­ket blev udvik­lin­gen i Ukrai­ne efter den oran­ge revo­lu­tion. Skal man tro for­fat­te­ren, har rus­ser­ne udvik­let et alvor­ligt for­føl­gel­ses­kom­pleks. For­fat­te­ren har været kor­re­spon­dent for Politiken […]

Fra pest til corona

Det hand­ler alt­så om en mere leven­de og spæn­den­de for­mid­ling af histo­ri­en, og i de fle­ste af de 15 bind under­teg­ne­de har læst, er det i høj grad lyk­ke­des Bogen er nr. 50 i seri­en 100 dan­marks­hi­sto­ri­er. Den hand­ler, som tit­len anty­der, om syg­dom­me – især epi­de­mi­er – gen­nem histo­ri­en. Seri­en er her­med halvvejs, og det er vel en oplagt anled­ning til se lidt mere gene­relt på hvor­dan seri­ens bøger er udfor­me­de og hvil­ke anven­del­ses­mu­lig­he­der, de har. Bøger­ne har typisk fem kapit­ler. Det før­ste er en intro­duk­tion til bogens emne, ger­ne for­mid­let gen­nem en eller fle­re kon­kre­te, ofte dra­ma­ti­ske situ­a­tio­ner. Det […]

Døde­ns sto­re billedbog

Såle­des slut­ter coun­trysan­ger John­ny Cash (1932–2003) san­gen om apo­ka­lyp­sen When the Man comes aro­und. Num­me­ret er skre­vet med udgangs­punkt i Johan­nes Åben­ba­rin­gen, hvor Døden en per­so­ni­fi­ce­ret som den fjer­de (eller den ble­ge) ryt­ter. Åben­ba­rin­gen er fra omkring år 100 e.kr. og i de næste 900 år leven­de Døden mere som et uaf­vær­ge­ligt fæno­men end en per­son. Omkring år 800 beslut­te­de den orto­dok­se kir­ke at afka­no­ni­se­re Johan­nes Åben­ba­rin­gen, hvil­ket før­te til at den romersk-katol­­ske kir­ke opskrev åben­ba­rin­gens betyd­ning. Her­ef­ter blev Døden per­son, som sær­ligt knyt­ter sig til den vest­eu­ro­pæ­i­ske fore­stil­lings­ver­den. Ste­fan Pajung og Søren Hein Ras­mus­sen har skre­vet en bog om […]

Tysker­ne og nazismen

”Tysker­ne og nazis­men” dæk­ker over den sto­re for­tæl­ling om hvor­dan demo­kra­ti­et kol­lap­se­de i mel­lem­krig­sti­dens Tys­kland og gav plads til nazis­men og der­ef­ter skub­be­de ver­den ud i krig. Emnet er oplagt og selv­om der fin­des under­vis­nings­bø­ger med lig­nen­de snit, så er det dej­ligt og vel­kom­ment med et nyt bud på histo­ri­en. For­fat­ter­ne er beg­ge fra Fre­de­ri­cia Gym­na­si­um og har fle­re tit­ler på CV’et. Man mær­ker et sik­kert greb om gen­ren og der ind­le­des lige­frem med et meto­disk kapi­tel, hvis pri­mæ­re sig­te er at bere­de læse­ren på at læg­ge vægt på bil­le­der som kil­de. Oplagt! Om noget brug­te og mis­brug­te nazi­ster­ne billeder […]

Pestens tid. Syg­dom, sam­fund og behand­ling, 1100–1711

I for­or­det til den­ne bog, læg­ger cand.mag. Kri­sti­an Brøn­dum op til, at læse­ren med den­ne bog i hån­den skal kun­ne reflek­te­re over sam­spil­let mel­lem sam­fund, syg­dom­me og men­tale fore­stil­lin­ger. Bogen er byg­get op i fem kapit­ler som på for­skel­lig vis behand­ler udvik­lin­gen af et mere moder­ne syn på syg­dom­me. Bogens før­ste kapi­tel ”Syg­dom, kri­sten­dom og de klo­ge folk” beskri­ver hvor­dan syg­dom­me var en del af det, som Brøn­dum kal­der en magisk-reli­­gi­øs fore­stil­lings­ver­den. Tidens læger var en blan­ding af ”klo­ge­folk” med en prak­tisk viden om syg­dom­me og gejst­li­ge, som så syg­dom­me som udtryk for synd. Fæl­les for de to grup­per var, […]

Fag­di­dak­tik og demokrati

Den­ne anmel­del­se foku­se­rer på anto­lo­gi­ens 2 artik­ler, hvor histo­ri­e­fa­get under­sø­ges, nem­lig kapi­tel 5: ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i og uden for sko­len’ og kapi­tel 8: ’Fore­stil­lin­ger om grund­loven i lære­mid­ler for sam­funds­fag og histo­rie – mel­lem system­be­va­ren­de myte og ide­o­lo­gik­ri­tik’ beg­ge skre­vet af Claus Haas, lek­tor ved DPU. I ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i og uden for sko­len’ er den cen­tra­le inspira­tion hen­tet fra Ber­nard Eric Jen­sens soci­al­kon­struk­ti­vi­sti­ske for­tolk­ning af en histo­ri­e­be­vidst­heds­di­dak­tik, der afvi­ser histo­ri­e­fa­gets ’for­tids­fik­se­ring’ og i ste­det foku­se­rer på, hvor­dan alle men­ne­sker (læg­folk) altid er bru­ge­re af for­ti­den. Der­for må de emner, man arbej­der med i skolefaget […]