Kategori: Anmeldelser

Bør­ne­kul­tur i Dan­mark 1945–2020

Ordet ‘bør­ne­kul­tur’ blev regi­stre­ret før­ste gang af Dansk Sprog­nævn i 1971. Som forsk­nings­om­rå­de bli­ver ordet i dag brugt om kul­tur skabt af voks­ne for børn, kul­tur skabt af voks­ne sam­men med børn, og kul­tur skabt af børn.  Bogen Bør­ne­kul­tur i Dan­mark 1945–2020 er et kamp­skrift for udvik­ling af og forsk­ning i bør­ne­kul­tur. Bogen er støt­tet af en lang ræk­ke fon­de og udgi­vet i sam­ar­bej­de med Insti­tut for Kom­mu­ni­ka­tion på KU. Redak­tø­rer­ne ind­le­der med orde­ne: Dansk bør­ne­kul­tur har i dag inter­na­tio­nal gennemslagskraft…verden over. Hvad der inspi­re­rer — og udfor­drer — kine­se­re og ame­ri­ka­ne­re, austra­li­e­re og japa­ne­re, rus­se­re og sydafrikanere…er det sær­li­ge syn […]

Rusland på tværs

En sag kan ses fra fle­re sider, og det er oftest lære­rigt at for­sø­ge på det. Den­ne bogs erklæ­re­de mål er at få os til at se Rusland i et nyt og bed­re lys. Rusland i almin­de­lig­hed og præ­si­dent Putin i sær­de­les­hed har ellers ikke man­ge ven­ner i Dan­mark, så bogen udfyl­der unæg­te­lig et tom­rum i den dan­ske dis­kus­sion, også og navn­lig for­di der er tale om en sam­men­hæn­gen­de og gene­rel frem­stil­ling. Og kro­nen på vær­ket blev udvik­lin­gen i Ukrai­ne efter den oran­ge revo­lu­tion. Skal man tro for­fat­te­ren, har rus­ser­ne udvik­let et alvor­ligt for­føl­gel­ses­kom­pleks. For­fat­te­ren har været kor­re­spon­dent for Politiken […]

Fra pest til corona

Det hand­ler alt­så om en mere leven­de og spæn­den­de for­mid­ling af histo­ri­en, og i de fle­ste af de 15 bind under­teg­ne­de har læst, er det i høj grad lyk­ke­des Bogen er nr. 50 i seri­en 100 dan­marks­hi­sto­ri­er. Den hand­ler, som tit­len anty­der, om syg­dom­me – især epi­de­mi­er – gen­nem histo­ri­en. Seri­en er her­med halvvejs, og det er vel en oplagt anled­ning til se lidt mere gene­relt på hvor­dan seri­ens bøger er udfor­me­de og hvil­ke anven­del­ses­mu­lig­he­der, de har. Bøger­ne har typisk fem kapit­ler. Det før­ste er en intro­duk­tion til bogens emne, ger­ne for­mid­let gen­nem en eller fle­re kon­kre­te, ofte dra­ma­ti­ske situ­a­tio­ner. Det […]

Døde­ns sto­re billedbog

Såle­des slut­ter coun­trysan­ger John­ny Cash (1932–2003) san­gen om apo­ka­lyp­sen When the Man comes aro­und. Num­me­ret er skre­vet med udgangs­punkt i Johan­nes Åben­ba­rin­gen, hvor Døden en per­so­ni­fi­ce­ret som den fjer­de (eller den ble­ge) ryt­ter. Åben­ba­rin­gen er fra omkring år 100 e.kr. og i de næste 900 år leven­de Døden mere som et uaf­vær­ge­ligt fæno­men end en per­son. Omkring år 800 beslut­te­de den orto­dok­se kir­ke at afka­no­ni­se­re Johan­nes Åben­ba­rin­gen, hvil­ket før­te til at den romersk-katol­­ske kir­ke opskrev åben­ba­rin­gens betyd­ning. Her­ef­ter blev Døden per­son, som sær­ligt knyt­ter sig til den vest­eu­ro­pæ­i­ske fore­stil­lings­ver­den. Ste­fan Pajung og Søren Hein Ras­mus­sen har skre­vet en bog om […]

Tysker­ne og nazismen

”Tysker­ne og nazis­men” dæk­ker over den sto­re for­tæl­ling om hvor­dan demo­kra­ti­et kol­lap­se­de i mel­lem­krig­sti­dens Tys­kland og gav plads til nazis­men og der­ef­ter skub­be­de ver­den ud i krig. Emnet er oplagt og selv­om der fin­des under­vis­nings­bø­ger med lig­nen­de snit, så er det dej­ligt og vel­kom­ment med et nyt bud på histo­ri­en. For­fat­ter­ne er beg­ge fra Fre­de­ri­cia Gym­na­si­um og har fle­re tit­ler på CV’et. Man mær­ker et sik­kert greb om gen­ren og der ind­le­des lige­frem med et meto­disk kapi­tel, hvis pri­mæ­re sig­te er at bere­de læse­ren på at læg­ge vægt på bil­le­der som kil­de. Oplagt! Om noget brug­te og mis­brug­te nazi­ster­ne billeder […]

Pestens tid. Syg­dom, sam­fund og behand­ling, 1100–1711

I for­or­det til den­ne bog, læg­ger cand.mag. Kri­sti­an Brøn­dum op til, at læse­ren med den­ne bog i hån­den skal kun­ne reflek­te­re over sam­spil­let mel­lem sam­fund, syg­dom­me og men­tale fore­stil­lin­ger. Bogen er byg­get op i fem kapit­ler som på for­skel­lig vis behand­ler udvik­lin­gen af et mere moder­ne syn på syg­dom­me. Bogens før­ste kapi­tel ”Syg­dom, kri­sten­dom og de klo­ge folk” beskri­ver hvor­dan syg­dom­me var en del af det, som Brøn­dum kal­der en magisk-reli­­gi­øs fore­stil­lings­ver­den. Tidens læger var en blan­ding af ”klo­ge­folk” med en prak­tisk viden om syg­dom­me og gejst­li­ge, som så syg­dom­me som udtryk for synd. Fæl­les for de to grup­per var, […]

Fag­di­dak­tik og demokrati

Den­ne anmel­del­se foku­se­rer på anto­lo­gi­ens 2 artik­ler, hvor histo­ri­e­fa­get under­sø­ges, nem­lig kapi­tel 5: ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i og uden for sko­len’ og kapi­tel 8: ’Fore­stil­lin­ger om grund­loven i lære­mid­ler for sam­funds­fag og histo­rie – mel­lem system­be­va­ren­de myte og ide­o­lo­gik­ri­tik’ beg­ge skre­vet af Claus Haas, lek­tor ved DPU. I ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i og uden for sko­len’ er den cen­tra­le inspira­tion hen­tet fra Ber­nard Eric Jen­sens soci­al­kon­struk­ti­vi­sti­ske for­tolk­ning af en histo­ri­e­be­vidst­heds­di­dak­tik, der afvi­ser histo­ri­e­fa­gets ’for­tids­fik­se­ring’ og i ste­det foku­se­rer på, hvor­dan alle men­ne­sker (læg­folk) altid er bru­ge­re af for­ti­den. Der­for må de emner, man arbej­der med i skolefaget […]

Inspira­tion til faggruppen

Bogen består af 26 små kapit­ler om en ræk­ke for­skel­li­ge tema­er knyt­tet til histo­ri­e­un­der­vis­ning. Den er ret­tet mod lærer­stu­de­ren­de og histo­ri­e­læ­re­re i grund­sko­len, men langt det meste er også rele­vant for lære­re på ung­­doms- og vok­se­nud­dan­nel­ser, om end det måske ikke sådan er nyt. Bogens ophav kom­mer til udtryk på den måde at kapit­ler­ne er udsty­ret med arbejds- og stu­di­espørgs­mål til den lærer­stu­de­ren­de og at for­fat­ter­ne nog­le ste­der hen­ven­der sig direk­te til en histo­ri­e­læ­rer­læ­ser. Der­for kun­ne man også sag­tens bru­ge nog­le af dem som udgangs­punkt for et fag­grup­pe­mø­de. Der er også gode hen­vis­nin­ger efter hvert kapi­tel, bl.a. til inter­es­san­te og […]

Den moder­ne verden

Under­teg­ne­de er tid­li­ge­re gym­na­si­e­læ­rer og nu pen­sio­ne­ret. Måske en gam­mel Jeroni­mus? Når jeg får bøger til anmel­del­se, tæn­ker jeg tit på, om gym­na­siets bog­kæl­der er luk­ket og sluk­ket og bøger­ne brændt. For der er ikke så meget nyt under solen. Jeg har lige anmeldt Hans Wag­ner: På spo­ret af oplys­ning­sti­den.  Anmel­del­sen er på histo­ri­e­hjem­mesi­den. Til den­ne peri­o­de, som Jonas behand­ler, kan jeg i flæng næv­ne: Niels Høf­f­dings glim­ren­de under­vis­nings­bø­ger til gym­na­si­et om den fran­ske revo­lu­tion, Erik Jen­sen og Bir­ger Kle­dals om indu­stri­a­li­se­rin­gen, Hen­rik Sko­v­gaard Niel­sen om impe­ri­a­lis­men osv. osv. listen er næsten uen­de­lig. Alle fra star­ten slut­nin­gen af 1970erne og […]

En ny Dan­marks­hi­sto­rie – flot mate­ri­a­le i bog og på nettet

Et par hur­ti­ge quiz-spørgs­mål: Sva­re­ne på spørgs­må­le­ne fin­des på https://danmarkshistorien.dk/ooc/ Quizzen stam­mer fra en ny impo­ne­ren­de udgi­vel­se fra Aar­hus Uni­ver­si­tet. Det dre­jer sig om en Dan­marks­hi­sto­rie, som histo­ri­ker­ne ved uni­ver­si­tet har udar­bej­det. For før­ste gang har man udnyt­tet de mulig­he­der, som inter­net­tet giver. Mate­ri­a­let består nem­lig af føl­gen­de: En smukt trykt bog på 440 sider i otte kapit­ler (som anmel­des her) Sam­me mate­ri­a­le på net­tet (https://danmarkshistorien.dk/ooc/) Tek­ster på net­tet Kor­te film på net­tet Quizzer til alle otte kapit­ler på net­tet (med spørgs­mål som oven­for) Mate­ri­a­let er til­tænkt under­vis­nin­gen af stu­de­ren­de på før­ste år, ”men kan anven­des af alle med inter­es­se for […]