Ordet ‘børnekultur’ blev registreret første gang af Dansk Sprognævn i 1971. Som forskningsområde bliver ordet i dag brugt om kultur skabt af voksne for børn, kultur skabt af voksne sammen med børn, og kultur skabt af børn. Bogen Børnekultur i Danmark 1945–2020 er et kampskrift for udvikling af og forskning i børnekultur. Bogen er støttet af en lang række fonde og udgivet i samarbejde med Institut for Kommunikation på KU. Redaktørerne indleder med ordene: Dansk børnekultur har i dag international gennemslagskraft…verden over. Hvad der inspirerer — og udfordrer — kinesere og amerikanere, australiere og japanere, russere og sydafrikanere…er det særlige syn […]
En sag kan ses fra flere sider, og det er oftest lærerigt at forsøge på det. Denne bogs erklærede mål er at få os til at se Rusland i et nyt og bedre lys. Rusland i almindelighed og præsident Putin i særdeleshed har ellers ikke mange venner i Danmark, så bogen udfylder unægtelig et tomrum i den danske diskussion, også og navnlig fordi der er tale om en sammenhængende og generel fremstilling. Og kronen på værket blev udviklingen i Ukraine efter den orange revolution. Skal man tro forfatteren, har russerne udviklet et alvorligt forfølgelseskompleks. Forfatteren har været korrespondent for Politiken […]
Det handler altså om en mere levende og spændende formidling af historien, og i de fleste af de 15 bind undertegnede har læst, er det i høj grad lykkedes Bogen er nr. 50 i serien 100 danmarkshistorier. Den handler, som titlen antyder, om sygdomme – især epidemier – gennem historien. Serien er hermed halvvejs, og det er vel en oplagt anledning til se lidt mere generelt på hvordan seriens bøger er udformede og hvilke anvendelsesmuligheder, de har. Bøgerne har typisk fem kapitler. Det første er en introduktion til bogens emne, gerne formidlet gennem en eller flere konkrete, ofte dramatiske situationer. Det […]
Således slutter countrysanger Johnny Cash (1932–2003) sangen om apokalypsen When the Man comes around. Nummeret er skrevet med udgangspunkt i Johannes Åbenbaringen, hvor Døden en personificeret som den fjerde (eller den blege) rytter. Åbenbaringen er fra omkring år 100 e.kr. og i de næste 900 år levende Døden mere som et uafværgeligt fænomen end en person. Omkring år 800 besluttede den ortodokse kirke at afkanonisere Johannes Åbenbaringen, hvilket førte til at den romersk-katolske kirke opskrev åbenbaringens betydning. Herefter blev Døden person, som særligt knytter sig til den vesteuropæiske forestillingsverden. Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen har skrevet en bog om […]
”Tyskerne og nazismen” dækker over den store fortælling om hvordan demokratiet kollapsede i mellemkrigstidens Tyskland og gav plads til nazismen og derefter skubbede verden ud i krig. Emnet er oplagt og selvom der findes undervisningsbøger med lignende snit, så er det dejligt og velkomment med et nyt bud på historien. Forfatterne er begge fra Fredericia Gymnasium og har flere titler på CV’et. Man mærker et sikkert greb om genren og der indledes ligefrem med et metodisk kapitel, hvis primære sigte er at berede læseren på at lægge vægt på billeder som kilde. Oplagt! Om noget brugte og misbrugte nazisterne billeder […]
I forordet til denne bog, lægger cand.mag. Kristian Brøndum op til, at læseren med denne bog i hånden skal kunne reflektere over samspillet mellem samfund, sygdomme og mentale forestillinger. Bogen er bygget op i fem kapitler som på forskellig vis behandler udviklingen af et mere moderne syn på sygdomme. Bogens første kapitel ”Sygdom, kristendom og de kloge folk” beskriver hvordan sygdomme var en del af det, som Brøndum kalder en magisk-religiøs forestillingsverden. Tidens læger var en blanding af ”klogefolk” med en praktisk viden om sygdomme og gejstlige, som så sygdomme som udtryk for synd. Fælles for de to grupper var, […]
Denne anmeldelse fokuserer på antologiens 2 artikler, hvor historiefaget undersøges, nemlig kapitel 5: ’Historiebrug som identitetspolitisk dannelse – i og uden for skolen’ og kapitel 8: ’Forestillinger om grundloven i læremidler for samfundsfag og historie – mellem systembevarende myte og ideologikritik’ begge skrevet af Claus Haas, lektor ved DPU. I ’Historiebrug som identitetspolitisk dannelse – i og uden for skolen’ er den centrale inspiration hentet fra Bernard Eric Jensens socialkonstruktivistiske fortolkning af en historiebevidsthedsdidaktik, der afviser historiefagets ’fortidsfiksering’ og i stedet fokuserer på, hvordan alle mennesker (lægfolk) altid er brugere af fortiden. Derfor må de emner, man arbejder med i skolefaget […]
Bogen består af 26 små kapitler om en række forskellige temaer knyttet til historieundervisning. Den er rettet mod lærerstuderende og historielærere i grundskolen, men langt det meste er også relevant for lærere på ungdoms- og voksenuddannelser, om end det måske ikke sådan er nyt. Bogens ophav kommer til udtryk på den måde at kapitlerne er udstyret med arbejds- og studiespørgsmål til den lærerstuderende og at forfatterne nogle steder henvender sig direkte til en historielærerlæser. Derfor kunne man også sagtens bruge nogle af dem som udgangspunkt for et faggruppemøde. Der er også gode henvisninger efter hvert kapitel, bl.a. til interessante og […]
Undertegnede er tidligere gymnasielærer og nu pensioneret. Måske en gammel Jeronimus? Når jeg får bøger til anmeldelse, tænker jeg tit på, om gymnasiets bogkælder er lukket og slukket og bøgerne brændt. For der er ikke så meget nyt under solen. Jeg har lige anmeldt Hans Wagner: På sporet af oplysningstiden. Anmeldelsen er på historiehjemmesiden. Til denne periode, som Jonas behandler, kan jeg i flæng nævne: Niels Høffdings glimrende undervisningsbøger til gymnasiet om den franske revolution, Erik Jensen og Birger Kledals om industrialiseringen, Henrik Skovgaard Nielsen om imperialismen osv. osv. listen er næsten uendelig. Alle fra starten slutningen af 1970erne og […]
Et par hurtige quiz-spørgsmål: Svarene på spørgsmålene findes på https://danmarkshistorien.dk/ooc/ Quizzen stammer fra en ny imponerende udgivelse fra Aarhus Universitet. Det drejer sig om en Danmarkshistorie, som historikerne ved universitet har udarbejdet. For første gang har man udnyttet de muligheder, som internettet giver. Materialet består nemlig af følgende: En smukt trykt bog på 440 sider i otte kapitler (som anmeldes her) Samme materiale på nettet (https://danmarkshistorien.dk/ooc/) Tekster på nettet Korte film på nettet Quizzer til alle otte kapitler på nettet (med spørgsmål som ovenfor) Materialet er tiltænkt undervisningen af studerende på første år, ”men kan anvendes af alle med interesse for […]