Besæt­tel­sen og dan­ske fanger

Gesta­pos fan­ge­lej­re i Dan­mark er for­tæl­lin­gen om Hor­se­rød­lej­ren i Nord­s­jæl­land og Frøs­lev­lej­ren i Søn­derjyl­land, og Hen­rik Skov Kri­sten­sen, histo­ri­ker, dr.phil. og muse­ums­chef for Frøs­lev­lej­re­ns Muse­um ind­til som­me­ren 2021, kaster med en stort anlagt for­tæl­ling nyt lys over det­te kapi­tel af besættelseshistorien.

Da sam­ar­bejds­po­li­tik­ken brød sam­men 29. august 1943, ind­t­og tysker­ne Hor­se­rød­lej­ren i Nord­s­jæl­land og omdan­ne­de den til fan­ge­lejr for Det Tyske Rige – og i august 1944 blev lej­ren omplan­tet til Frøs­lev­lej­ren, der var anlagt lige nord for græn­sen. Mere end 8.000 fan­ger blev inter­ne­ret i de to lej­re frem til befri­el­sen, og omkring 1.700 fan­ger depor­te­ret her­fra til tyske kon­cen­tra­tions­lej­re og tugt­hu­se – lej­re­ne var så at sige et hyt­te­fad, hvor­fra tysker­ne kun­ne hen­te fan­ger til deporta­tion, straf og henrettelse.

De to tyske fan­ge­lej­re var en del af Det Tred­je Riges under­tryk­kel­ses­ma­ski­ne­ri, et lil­le tand­hjul i et stort og gru­somt system – og sam­ti­dig blev drif­ten af dem et spejl­bil­le­de af den sær­li­ge besæt­tel­ses­si­tu­a­tion i Dan­mark. Med et rig­hol­digt tysk og dansk kil­de­ma­te­ri­a­le som grund­lag kom­mer læse­ren med ind i det tyske sik­ker­heds­po­li­tis to lej­re i Dan­mark: deres funk­tion, drift, admi­ni­stra­tion, fan­ge­grup­per, reg­le­men­ter m.m., og ikke mindst for­hol­de­ne for fan­ger­ne: ind­kvar­te­ring, for­plej­ning, arbejds­kom­man­do­er, afstraf­fel­ser, lega­le og ille­ga­le akti­vi­te­ter m.m. Blandt bogens man­ge leven­de stem­mer er fan­ger­nes erin­drings- og dag­bogs­ma­te­ri­a­le, der teg­ner et bil­le­de af fan­ge- og lej­r­li­vet, som de — mænd og kvin­der — ople­ve­de det.


Med sine 744 sider er der her tale om en histo­ri­e­bog af mur­stens­stør­rel­se, men lad ende­lig ikke det hol­de nogen fra at give sig i kast med den. Hen­rik Skov Kri­sten­sen udgav bogen mens han var muse­ums­le­der for Frøs­lev­lej­re­ns muse­um, før han gik på pen­sion i 2021. I den peri­o­de var der nok også god tid på man­ge muse­er grun­det ned­luk­nin­gen, og det kan vi nu pro­fi­te­re af med det­te værk. Hen­rik Skov Kri­sten­sens tid­li­ge­re bøger vil næp­pe være ukend­te for histo­rie­kol­le­ger­ne i ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne, efter­som der er tale om en erfa­ren for­sker der har opbyg­get en omfat­ten­de kapa­ci­tet, især hvad angår peri­o­den under den tyske besæt­tel­se 1940 til 1945. For de af os der under­vi­ser i Syd­dan­mark, er han des­u­den kendt som en enga­ge­ret debat­tør, blandt andet i for­bin­del­se med histo­ri­e­bru­gen af Frøs­lev- og Får­hus­lej­re­ns historie. 

For­fat­te­rens ambi­tion med det­te værk var, iføl­ge ind­led­nin­gen, at ind­fri; ” (…) et man­ge­årigt løf­te om at skri­ve en bog om Frøs­lev­lej­ren.” Det har han gjort og mere til. Bogens detal­je­re­de og kil­de­ba­se­re­de under­sø­gel­se omfat­ter de to lej­re som Gesta­po benyt­te­de i den sid­ste del af besæt­tel­ses­ti­den, efter sam­men­brud­det af for­hand­lings­po­li­tik­ken den 29. august 1943, hvor besæt­tel­ses­mag­ten grad­vist tog fløjls­hand­sker­ne hand­sker­ne af over­for dan­sker­ne. Histo­ri­en om Hor­se­rød­lej­ren og Frøs­lev­lej­ren fol­des både ud i en detal­je­grad som ikke tid­li­ge­re er set, sam­ti­dig med at lej­re­nes udvik­ling i peri­o­den spej­les i den over­ord­ne­de histo­rie om besæt­tel­ses­ti­dens Dan­mark. For­fat­te­ren ind­le­der med en kort skit­se­ring af de meto­di­ske over­vej­el­ser der lig­ger til grund for bogen, men da den­ne også er ret­tet mod ikke-histo­ri­ke­re er afsnit­tet holdt befri­en­de kort og let­læ­se­lig. Enhver gym­na­sie­klas­se kan med udbyt­te læse sider­ne om den sær­ka­rak­ter som den tyske besæt­tel­se af Dan­mark hav­de, sam­men­lig­net med andre tysk­be­sat­te lan­de under 2. Ver­denskrig. Uddrag af resten af bogen vil også kun­ne ser­ve­res for ethvert histo­ri­e­hold der­u­de, der søger at få ind­blik i den­ne del af besæt­tel­ses­ti­dens histo­rie. De ældre ele­ver som står over­for en af de sto­re opga­ver i afslut­nin­gen af ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne, såsom stu­di­e­ret­nings­pro­jek­tet i Stx, kan også med sinds­ro gøre den­ne bog til rygsøj­len i deres SRP. Alt hvad man ønsker at vide om de to fan­ge­lej­re, de orga­ni­sa­tio­ner der brug­te dem, samt om den histo­ri­ske kon­tekst de fandt sted i, fin­des her. 

Bogen er opdelt i to dele. Del 1 om Hor­se­rød­lej­ren i peri­o­den 1943–44 og del 2 om Frøs­lev­lej­ren i 1944–45. I før­ste del af bogen, hører vi også om Hor­se­rød­lej­re­ns tid­li­ge histo­rie, star­ten­de under 1. Ver­denskrig og gen­nem mel­lem­krig­sti­den, hvor lej­ren har huset krigs­fan­ger fra de kri­gen­de par­ter under 1. Ver­denskrig, flygt­nin­ge og man­ge andre. Den peri­o­de som de fle­ste ken­der til i for­vej­en, hvor de dan­ske kom­mu­ni­ster inter­ne­res i lej­ren i for­bin­del­se med det tyske over­fald på Sov­je­tu­ni­o­nen i 1941, udfol­des der­ef­ter. Udover de inter­ne­re­de kom­mu­ni­ster blev lej­ren også anvendt til at huse tysker­nes gids­ler, her­i­blandt for­skel­li­ge pro­mi­nen­te dan­ske bor­ge­re. Blandt de mere kend­te kan næv­nes pro­fes­sor Hal Koch, over­læ­ge Erik War­burg og civil­in­ge­ni­ør Einar Foss. Hor­se­rød blev des­u­den også, fra 1. og 2. okto­ber 1943, anvendt som opsam­lings­lejr for de dan­ske og uden­land­ske jøder der ikke slap væk, da besæt­tel­ses­mag­ten prø­ve­de at opnå et ”jøde­frit” Dan­mark. Her­fra blev jøde­r­ne i grup­per sendt med skib mod syd, for de fle­stes ved­kom­men­de var desti­na­tio­nen ghet­to­en The­resi­en­stadt i det nuvæ­ren­de Tjek­ki­et. Kom­mu­ni­ster­ne blev sendt til kon­cen­tra­tions­lej­ren Stut­t­hof i det nuvæ­ren­de Polen. 

Bogens sid­ste (og stør­ste) del hand­ler om Frøs­lev­lej­ren. Lej­ren der opstod som et for­søg på, fra de dan­ske myn­dig­he­ders side, at und­gå deporta­tio­ner af dan­ske­re til kon­cen­tra­tions­lej­re­ne i Tys­kland og de tysk­be­sat­te områ­der, beskri­ves lige­le­des i en detal­je­grad der ikke kan efter­la­de man­ge spørgs­mål ube­sva­ret. Efter endt gen­nem­læs­ning vil man have ind­blik i alt fra hvil­ke træ­sor­ter der anvend­tes i barak­ker­ne, til de flug­ter og flugt­for­søg der fore­kom, og, ikke mindst, den tyske anven­del­se af fan­ger­ne som bom­be­skjold på trop­pe­trans­port­to­ge­ne (også kal­det ”mine­s­try­ger­tog”). Noget, efter min mening, meget inter­es­sant er det fak­tum, at man kan se hvor­dan tonen og til­gan­gen til dan­sker­ne skær­pe­des fra tysk side, efter­hån­den som den sto­re krig ude i Euro­pa i til­ta­gen­de grad ikke gik som Hit­ler hav­de ven­tet. Den dan­ske mod­stand­s­kamp til­t­og også i styr­ke og omfang, i takt med at krigs­lyk­ken vend­te til de alli­e­re­des for­del, og kon­se­kven­ser­ne frem­går tyde­ligt af Kri­sten­sens bog. I den tid­li­ge peri­o­de, i Hor­se­rød, for­hand­le­des fan­ger­nes vil­kår løben­de mel­lem besæt­tel­ses­mag­ten og de dan­ske myn­dig­he­der. Fan­ger­ne fik en, under for­hol­de­ne, god for­plej­ning, nog­le af fan­ger­ne kun­ne få besøg og i det hele taget min­de­de for­hol­de­ne på ingen måder om de beret­nin­ger fra kon­cen­tra­tions­lej­re­ne i syd, som i til­ta­gen­de grad duk­ke­de op i de ille­ga­le avi­ser i 1943 og 1944. 

Bogens sid­ste afsnit om Grund­for­tæl­lin­ger og erin­drings­kul­tur kan des­u­den varmt anbe­fa­les til brug i for­bin­del­se med pro­jek­ter om histo­ri­e­bru­gen af besæt­tel­ses­ti­den. Her frem­læg­ger for­fat­te­ren de sto­re omvælt­nin­ger lej­re­ne ople­ve­de i tiden efter befri­el­ses­som­me­ren og rets­op­gø­ret, og hvor­dan histo­ri­en om lej­re­ne grad­vist udvik­le­de sig fra den tid­li­ge kon­sensus­hi­sto­ri­ske for­tæl­ling (”vi-var-alle-i-sam­me-båd”), til kon­flik­t­hi­sto­ri­en der især opstod fra 1980ernes slut­ning. Hen­rik Skov Kri­sten­sens bog kan varmt anbe­fa­les til både sko­le­bi­bli­o­te­ker og jeres reo­ler der­hjem­me, men I skal nok for­be­re­de jer på at den kom­mer til at tage tid at kom­me igen­nem. For bogen er lang, og den er prop­pet med rele­van­te og inter­es­san­te kil­der. Den­ne bog må frem­over anses for stan­dard­vær­ket om Gesta­pos fængs­ler under den tyske besæt­tel­se af Dan­mark 1940 til 1945.

Hen­rik Tjør­ne­lund, lek­tor ph.d.

Forfatter(e)

Hen­rik Tjørnelund 
Se mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.